30.06.2005
Kystvejen lukkes under præsident Bushs besøg

I forbindelse med den amerikanske præsident George W. Bushs besøg i Danmark vil Kystvejen, den offentlige vej, der går øst for lufthavnen fra Kastrup til Dragør, være lukket fra tirsdag den 5. juli kl. 05 til onsdag den 6. juli kl. 23.50, meddeler politiet. Dog vil det ved den nordlige politiafspærring være muligt at få tilladelse til ærindekørsel, mens der vil være lukket for al trafik fra Kystvejens sydlige ende.