30.06.2005
Præsidentbesøg kan påvirke flytrafikken

I forbindelse med den amerikanske præsident George W. Bushs besøg i Danmark 5.-6. juli 2005 kan der forekomme ændringer i ankomst- og afgangstiderne for fly i Københavns Lufthavn. Det gælder især i tidsrummet fra kl. 21-23 tirsdag den 5. juli og igen fra kl. 12-18 onsdag den 6. juli 2005. De aktuelle ankomst- og afgangstider vil løbende blive oplyst på http://www.cph.dk/. Hvis du er i tvivl, bedes du rette henvendelse til flyselskabet.