07.01.2004
Nye toldregler fra 1. januar 2004

De hidtidige begrænsninger for indførsel af spiritus og tobak er bragt til ophør, hvis varerne er købt i almindelig handel i et andet EU-land. Dog er det kun tilladt at indføre varer til eget forbrug, hvilket - ifølge EU’s vejledende mængder - vil sige maksimalt 10 liter spiritus og 800 cigaretter. 

Ændringerne er del af de nye toldregler, der trådte i kraft den 1. januar 2004. De ændrede retningslinier betyder også, at det er slut med den såkaldte 24-timers regel.

Det vil sige, at rejsens varighed ikke længere har betydning for, hvorvidt der må medbringes spiritus eller ej. Det har derimod afrejsedestinationen, da der fortsat er begrænsninger ved indrejse fra ikke EU-lande, deriblandt Færøerne og Grønland.

Toldreglerne gælder for rejsende med bopæl i Danmark.