10.12.2004
Lucia synges ind i lufthavnen
Traditionen tro fejres Lucia også i lufthavnen. Igen i år lægger Sankt Annæ Skole vejen forbi og optræder med optog og sang til glæde for passagererne.
Det foregår på mandag d. 13. december, hvor de lægger ud med at synge kl. 09.45 ved fingerrod B for derefter at vandre videre til Nytorv (ved den store tax-free butik) og igennem Terminal 3. Lucia-koret fra Sankt Annæ Skole slutter af med at synge ved Hanne Varmings bronzestatuer ’Pigerne i Lufthavnen’ i Terminal 3 mellem kl. 10.30 og 11.00.