23.02.2004
Livsstil i lufthavnen
I London, USA og Japan har det længe været populært at købe sig til et pust frisk luft. Nu er oxygen-baren også kommet til Danmark, nærmere betegnet Københavns Lufthavn, hvor man i hele marts måned kan kigge forbi og få et pust frisk luft med duft efter eget valg. Dette skulle eftersigende kunne lette en hovedpine og give mere energi. I juicebaren kan du nyde juice brygget på frugternes naturlige vitaminer.
Det hele er en del af Life & Style-udstillingen, der kommer til at præge Københavns Lufthavn i marts. Uffe Buchard og Kim Grenaa står bag konceptet, der bygger på en idé om at mode er meget mere end tøj og trends.
Mode er alt det, vi omgiver os med i hverdagen, og det kommer til udtryk i Style Counsels (Uffe Buchard og Kim Grenaas firma) futuristiske univers, hvor gule farver, transparente cylindre med giner, der hænger ned fra loftet, og gigantiske sort/hvide bybilleder indgår. De nyeste livsstilsmagasiner vil være til at læse i ’hvileområderne’, og der vil være noget for enhver smag.
Udstillingen bliver en af Københavns Lufthavnes årligt tilbagevendende begivenheder med skiftende mode- og livsstilstemaer. Udstillingen kan opleves i terminal-området fra d. 1.-31. marts, hvor man kun har adgang til som passager.