05.04.2004
Kommentar til presseomtale om lønninger

I fredags bragte Børsen en artikel, hvor det fremgår at Niels Boserup og Kjeld Binger er steget 20 procent i løn i 2003. Journalisten anfører, at de tos lønninger inklusiv pension, fri bil osv er på cirka 10 millioner kroner. Disse oplysninger er i de seneste dage blevet gentaget i andre medier, men de er ikke korrekte. Som det fremgår af CPHs Årsrapport, side 56, er der tale om vederlag til hele direktionen. Det betyder med andre ord, at der i presseomtalen ikke er taget højde for, at også økonomidirektør Torben Thyregods og vicedirektør Peter Rasmussens lønninger indgår i dette beløb.