20.06.2002
Studenterdans om "De Fire Vinde"

Inden de glade studenter fra Tårnby Gymnasium spredes fra alle vinde, skal de samles rundt om Henrik Starckes skulptur "De Fire Vinde" i Københavns Lufthavn.

 

Siden 1999, hvor den gamle tradition fra 1960’erne blev genoptaget, har de nyudklækkede studenter fra Taarnby Gymnasium danset om "De Fire Vinde" i Københavns Lufthavn. Det gør de også i år, og den festlige begivenhed foregår lørdag den 22.6. mellem 11.30 – 13.30.

Plads til dans

"De fire Vinde" har stået i lufthavnen siden 1964. For tre år siden blev Henrik Starckes skulptur flyttet til en ny placering foran parkeringshuset ved Terminal 2. Meningen var, i første omgang, at der skulle plantes buske omkring skulpturen. Men netop for ikke at ødelægge den fine tradition valgte lufthavnen at lave en lille plads rundt om "De fire Vinde", så der fortsat kunne danses rundt om skulpturen.

 

Pressen er meget velkommen til at overvære begivenheden ved "De fire Vinde" lørdag d. 22.6. fra kl. 11.30 foran parkeringshuset ved Terminal 2.

 

For yderligere information kontakt venligst pressekoordinator Camilla Kjærsgaard på tlf.: 3231 2806.

 

Nyhedsbrevet i PDF-format