Central sikkerhedskontrol indviet 1. juni 2007
Åbning
Den nye centrale sikkerhedskontrol åbner den 1. juni.
Investering
Københavns Lufthavne har investeret 200 millioner i den nye sikkerhedskontrol.
Byggeperiode
Byggeprojektet havde opstart i slutningen af august og er gennemført til tiden.
Fordobling af kapacitet
Kapaciteten bliver med den nye sikkerhedskontrol fordoblet til sammenlagt 16 spor.
Central placering
Sikkerhedskontrollen er placeret midt i lufthavnen på 1. sals niveau. Ved at samle sikkerhedskontrollen i et centralt checksted opnår lufthavnen større kapacitet og øget fleksibilitet - og kan derfor yde passagererne en bedre service og kortere ventetider.
Designet til at møde de mange nye sikkerhedskrav
De seneste års skærpede myndighedskrav har øget procestiden og stiller nye krav til kapacitet og indretning, hvis passagererne skal have god oplevelse. Det nye checksted er designet til bedre at kunne håndtere de mange nye sikkerhedsregler.
Bedre plads
Den centrale sikkerhedskontrol er indrettet på en sådan måde, at der er bedre plads til at passagererne kan forberede sig forud for kontrollen og samle deres ejendele sammen igen efter kontrollen uden at skabe ekstra ventetid for de øvrige.
Automatisk bakkesystem
- til de bakker som passagererne bruger til tøj, computere mm. Bakkerne ruller automatisk fra den ene ende af båndet til den anden. Det betyder både aflastning af medarbejdernes rygge og tidsbesparelse.
Materialevalg
Den centrale sikkerhedskontrol er lys og venlig, idet dagslyset strømmer ind gennem den buede, nordvendte facade i glas. Det gennemgående materialevalg er gulve i jatobatræ som i resten af lufthavnen og konstruktioner i stål.
Areal
6.200 kvadratmeter er ombygget/udvidet som et led i etableringen af sikkerhedskontrollen.
Kortere ventetid
Den nye sikkerhedskontrol skal sammen med de mange nye securitymedarbejdere sikre, at CPH fremover kan leve op til kvalitetsmålsætningen om, at 95 procent af passagererne skal gennem checkstedet på under 5 min., og at den maksimale ventetid ikke må vare mere end 20 min.