Ekstraordinære situationer
Ved ekstraordinære forhold (flyulykker, katastrofer, flykapringssituationer og lignende) vil det være nødvendigt at begrænse antallet af journalister på lufthavnens afspærrede områder. Presseorganisationerne og lufthavnen har derfor indgået en aftale om en puljeordning, der giver udvalgte medier mulighed for at dække begivenheden.
Adgang til området vil gives ved henvendelse til Havnekontoret, hvor kun journalister og fotografer, der er med i den særlige puljeordning, vil få adgang.
Pressepuljen omfatter følgende medier med et aftalt antal journalister, fotografer og teknikere:
- Berlingske Hus (inklusive Nordisk Presse Foto og United Press International)
- Politikens Hus (inklusive Politikens Presse Foto og Associated Press)
- Morgenavisen Jyllands-Posten
- Ritzaus Bureau (inklusive en udenlandsk journalist)
- DR
- TV-2
- To freelancefotografer
- Journalister, der ikke indgår i pressepuljen, kan henvende sig til Kommunikationsafdelingen eller ved Havnekontoret for orientering.