Januar

30.01.09 - Danmarks største arbejdsplads
Når et fly lander, og sidste passager har forladt kabinen, rykker 3F'erne ind. ... En for alle Københavns Lufthavn er ikke bare landets største arbejdsplads - det er også et af de steder, der har det største faglige sammenhold. ... Trods ihærdige forsøg på at udvikle tekniske hjælpemidler, er det stadig nødvendigt at have en eller to mand siddende på knæ i lastrummet, når flyene skal lastes eller losses. Et af disse hjælpemidler kaldes RampSnake (direkte oversat: rampeslange) - et mobilt transportbånd, som SAS Ground Services (SGS) begyndte at udvikle for 10 år siden i samarbejde med de ansatte og 3F. Den kan kun anvendes på større fly. ... Han har arbejdet i lufthavnen i 28 år.  (Fagbladet 3F)

29.01.09 - Lufthavnsdirektør: Vi kan nå 40 mio. passagerer
Grafik:Der vil komme perioder med nedgang nu og da, men på lang sigt går det kun en vej for passagertallet i Københavns Lufthavn , og det er opad. Det mener lufthavnens adm. direktør, Brian Petersen , der nu forudsiger, at Københavns Lufthavn om nogle årtier vil runde et passagertal på 40 millioner. ... Med 21,5 mio. passagerer i 2008 fastholdt Københavns Lufthavn positionen som Skandinaviens største lufthavn . ... Asien har i hvert fald 30 år endnu med meget stor vækst i flytrafikken, og vi håber naturligvis at få del i de nye asiatiske flypassager.« Brian Petersen fremhæver, at antallet af passagerer i Københavns Lufthavn også afhænger af de fremtidige visumregler, og hvordan København udvikler sig som turistattraktion.  (Business.dk)

27.01.09 - Oprustning i Københavns Lufthavn
Trods krise i luftfartsbranchen lancerer flyselskaberne nye afgange fra Københavns Lufthavn . En opgørelse over selskabernes foreløbige sommerprogram, som lufthavnen har lavet for Berlingske Business, viser, at selskaberne har indmeldt et program med plads til 9,2 mio. passagerer i sommeren 2009 (Børsen)

26.01.09 -   Hård konkurrence giver billigere billetter til danske passagerer  
Det store udbud af ruter fra KøbenhavnsLufthavn og den benhårde konkurrence mellem flyselskaberne presser prisen på flybilletter i bund.Luftfartsindustrien går et ekstremt hårdt år i møde, men flykunderne kommer næppe til at mærke de vanskelige tider...  (Berlingske Tidende)

26.01.09 -   Flyselskaber satser stort trods finanskrise  
Der skal mere end økonomisk krise, benhård konkurrence og faldende rejselyst til at få flyselskaberne til at holde igen med nye afgange i KøbenhavnsLufthavn. Selv om dansk økonomi skrumper, og forbrugerne er pessimistiske som sjældent set, har flyselskaberne i sommeren 2009 lagt op til flere flysæder ud af København end nogensinde før.  (Berlingske Tidende)

19.01.09 - Reservaterne udvidet
Gæssene bor i reservater på Saltholm og på Vestamager. I træksæsonen flyver titusindvis af knortegæs og bramgæs -ifølge Københavns Lufthavns egen rapport fra 2007 -hen over lufthavnen. Først den ene vej i april/maj og så tilbage igen i september/oktober. (Ekstra Bladet)

18.01.09 - Royal rødvin storsælger i lufthavn 
Prinsgemalen føler sig måske nok som en toer nu og da. Men når det gælder salg af vin, ligger Henri på en absolut fin førsteplads. Når tusindvis af rejsende dagligt slår turen forbi Københavns Lufthavn , køber rigtig mange en af prinsgemalens hjemmedyrkede vine fra Chateau de Caix. (Søndagsavisen)

17.01.09 - Mågejægeren 
Det vi så i New York, kommer aldrig til at ske her i København.«Jes Nielsen fra Copenhagen Birdcontrol siger sætningen med overbevisende mine, mens han lukker sin sorte labrador Tikka ind bag i den gule varevogn, smækker døren og planter sig godt i førersædet. (B.T.)

17.01.09 - Piloternes skræk: Fuglene
Pludselig kommer seks svaner ud af tågen, de har direkte kollisionskurs mod en flyver, der skal til at lette. Jes Nielsen sætter bilen i gear. - Hold kæft mand, det her går galt, tænker han og drøner derudad, mens han skyder med den larmende knaldpistol (Ekstra Bladet)

17.01.09 - Kastrup sætter passagerrekord 
Med 21.530.016 passagerer satte Københavns Lufthavne eller Kastrup rekord sidste år. De 21,5 millioner er en stigning på 0,6 procent i forhold til 2007. Stigningen er lidt mindre end ventet, men den internationale finanskrise og Sterlings konkurs i oktober satte en bremse på passagertallet.( Politiken)

13.01.09 - Kbh. Lufthavne satte passagerrekord i 2008
Passagertrafikken gennem Københavns Lufthavne satte med 21,5 mio. passagerer rekord i 2008. Antallet er en lille stigning på 0,6 pct. i forhold til 2007, fremgår det af en pressemeddelelse fra lufthavnen (Ritzau)

13.01.09 -  Kbh. Lufthavne: Passagertrafik faldt 9,8 pct. i december
Det samlede antal passagerer i Københavns Lufthavne faldt 9,8 pct. i december i forhold til december 2007. Flest indenrigspassagerer blev væk, og faldet var her 10,9 pct. (Ritzau) 

13.01.09 - Lufthavnen er blevet røgfri 
KASTRUP: Siden den nye rygelov trådte i kraft i august 2007 har Københavns Lufthavn i Kastrup arbejdet på gradvist at gøre lufthavnen røgfri og dermed forbedre indeklimaet for passagererne. (Amager Bladet)

12.01.09 - Hent dine tax-free varer efter rejsen og spar CO2 
Lufthavnen har indført en mulighed for at hente varer købt til tax-free priser ved ankomst til lufthavnen. Det betyder, at de rejsende inden for EU fremover slipper for at tage de forudbestilte tax-free varer med sig om bord på flyet. Det nye initiativ skal give passagererne en behageligere rejse og belaster miljøet mindre.(Idag.dk)

08.01.09 - SAS: Uklart konkurrencebillede fra København 
Med Cimber Sterlings offensiv har SAS fået en ny stor konkurrent i Københavns Lufthavne . Men i SAS anser man blot Cimber Sterling som én ud af mange nye mindre spillere med ambitiøse planer i København. (Berlingske Tidende)

07.01.09 - Idealisme
Tidligere trafikminister Flemming Hansen (K) går til kamp mod det delvist statsejede Københavns Lufthavne A/S. Han træder ind i bestyrelsen for Terminal A-projektet, der vil have lov til at åbne en konkurrerende lufthavnsterminal i Kastrup (Ekstra Bladet)

06.01.09 - Eks-minister i lufthavnsstrid 
Tidligere trafikminister Flemming Hansen (K) modtager en klækkelig betaling for at gå til kamp mod det delvist statsejede Københavns Lufthavne . Han har netop sagt ja til at indtræde i bestyrelsen for Terminal A-projektet, der forsøger at få lov til at åbne en konkurrerende lufthavnsterminal i Kastrup (Jyllands-Posten)

03.01.09 - Norwegian åbner nye flyruter fra Danmark 
Det norske lavprisflyselskab Norwegian åbner 11 nye ruter fra København og en fra Aalborg. Det oplyser selskabet. Der er tale om flyvninger fra København til Pisa, Prag, Krakow, Amsterdam, Budapest, Edinburgh, Faro, Heraklion, Paris, Palma og Split, mens ruten fra Aalborg går til Malaga (Bornholms Tidende)