November 2008

26.11.08 - Konkurrence til indenrigsfly fra hurtigtog
Konsekvensen af statsminister Anders Fogh Rasmussens (V) plan om at etablere hurtigtog mellem de fire største danske byer bliver, at indenrigsluftfartselskaber som SAS og Cimber Air vil få stor konkurrence og deres indtjeningsgrundlag svinde ind. Det vurderer Per Homann Jespersen, transportforsker fra Roskilde Universitetscenter. Vi ser det ikke som en kæmpe udfordring, siger salgs- og marketingdirektør i SAS, Lars Bording, mens direktør i DI Transport, Michael Svane, udtaler, at det er alt for tidligt at dømme indenrigsluftfarten væk.
(Børsen 1. sektion / side 6,7 / 26-11-2008 / )

22.11.08 - Heathrow har flest forsinkelser
Association of European Airlines har offentlig gjort en liste over antallet af forsinkede flyafgange. Listen viser, at hver femte europæiske flyafgang er forsinket, og Londons Heathrow topper listen med forsinkelse på næsten halvdelen af afgangene. Københavns Lufthavn ligger nummer seks på listen med forsinkelser på 26 pct. af afgangene.
(Politiken Vi Rejser / side 7 / 22-11-2008 / )

22.11.08 - Regler for knive varierer
Der hersker forskellige sikkerhedsregler for knive i verdens europæiske lufthavne. I Zürich kan man f.eks. købe lommeknive i lufthavnen efter sikkerhedschecket, og i Københavns Lufthavn kan man medbringe knive, hvis bladet er tilpas kort. Kommunikationschef i Statens Luftfartsvæsen, Thorbjørn Ancker, forklarer, at der er vidt forskellige regler fra land til land.
(Politiken Vi Rejser / side 7 / 22-11-2008 / )

14.11.08 - Interview: Kommunikationsdirekør Pui Ling Lau
Børsen bringer i dag et interview med Public Affairs og kommunikationsdirektør i Københavns Luftehavne, Pui Ling Lau, hvor de bl.a. spørger hende, hvilken bog hun læser lige nu. Hun fortæller, at hun på nuværende tidspunkt læser Politik til tiden af forhenværende transport- og energiminister Flemming Hansen (S). Hendes største læseoplevelse var, da hun læste Harry Potter, og da hun læste Under en strålende sol af Khaled Hosseini. Hun bliver til sidst spurgt om, hvilken bog hun ville give, dertil svarer hun Kometen - Barack Obamas kurs mod Det Hvide Hus af Martin Burcharth, hun er nemlig selv meget interesseret i politiske biografier.
(Børsen 1. sektion / side 55 / 14-11-2008 / )

14.11.08 - Nye selskaber tager over efter Sterling
Flere flyselskaber har oplyst, at de har åbnet ruter fra Københavns Lufthavn efter Sterlings konkurs. Sterling fløj i ugen inden krakket 159 flyvninger. (Øvrige kilder: MetroXpress København 1. sektion, side 32)
(Berlingske Tidende Business / side 4 / 14-11-2008 / Ritzau)

12.11.08 - Sterlings flyruter overtages af Transavia
Lavprisselskabet Transavia, ejet af Air France/KLM, overtager nogle af Sterlings flyveruter fra Kastrup. Billetter er sat til salg på selskabets hjemmeside, og flyvningen begynder om knap en måned. Onno van den Brink, adm., direktør i Transavia, udtaler, at de har et princip om at tilbyde lave priser og højt serviceniveau.
(Politiken 1. sektion / side 15 / 12-11-2008 / )

12.11.08 - Ryanair forhandler ruter med Københavns Lufthavne
Ryanair forhandler i denne uge med Københavns Lufthavne om flyruter. Michael OLeary, topchef i Ryanair, mener, at der vil ske en reorganisering og lukning af flere ruter i det kommende år, hvis SAS bliver solgt til Lufthansa. Han tilføjer, at et salg af SAS vil gøre det svært for Københavns Lufthavne at beholde omsætningen.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 1,2 / 12-11-2008 / )

11.11.08 - Dyrt Sterling-krak for Københavns Lufthavn
Sterlings fallit bliver en dyr affære for Københavns Lufthavn, hvis der ikke nogen penge i Sterlings konkursbo. Krakket kommer i så fald til at koste lufthavnen mellem 50 og 60 mio. kr. i år. Sterling stod ellers for hele 10 pct. af lufthavnens trafik. Dog er andre flyselskaber allerede gået ind i kampen om passagererne, og 80 pct. af Sterlings kapacitet vil blive dækket af andre selskaber fra starten af 2009. Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse.
(TV 2/Lorry / side 2225 / 11-11-2008 / )

10.11.08 - Mere toldfrit salg resulterer i forurening
Ifølge nye tal fra analyseinstituttet Generation Research er salget af toldfrie varer i EUs lufthavne og fly vokset med næsten 20 pct. Det betyder, at varer for næsten 20 mia. kr. bliver slæbt om bord på fly, hvor vægten øges og dermed også forureningen. Problemet er, at EU forbyder salg af varer ved ankomst, og det, mener direktør i Københavns Lufthavne, Brian Petersen, er urimeligt. Der er ingen fordele ved, at EU forbyder køb af toldfrie varer ved ankomst til en lufthavn. Der er kun ulemper ikke mindst for miljøet. Og det er svært at se, hvilke hensyn der vejer så tungt, at man må acceptere det ekstra CO2-udslip, siger Brian Petersen. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 3)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 3 / 10-11-2008 / )

08.11.08 - Hurtige hænder i ny terminal
Etableringen af den nye lavpristerminal giver anledning til diskussion om bagagehåndtering. Henrik Bay-Clausen, formand for 3F i Kastrup, mener, at der er alt for høje krav til håndteringstempoet. Derimod påpeger Henrik Jørgensen, driftsdirektør i lufthavnen, at bagagemængden vil være mindre, samtidig med at den manglende transfermulighed gør proceduren mere enkel.
(Ekstra Bladet Ferie / side 14 / 08-11-2008 / nat)

08.11.08 - Sterlings konkurs rammer bredt
I 2004 viste en undersøgelse fra COWI, at forholdet mellem ansatte i et flyselskab og ansatte hos underleverandører er 1:1,6 hhv. Det betyder, at Sterlings konkurs ikke kun medfører fyringer af selskabets ansatte, men også resulterer i konkurser og fyringer hos andre selskaber. Det drejer sig bl.a. om Essential Aircraft Maintenance Services, Menzies Aviation, LSG Sky Chefs og Shell Statoil. Desuden nedlægger Københavns Lufthavne adskillige stillinger. Selvom andre selskaber som f.eks. SAS byder ind på Sterlings ruter, vil der ikke være mulighed for genansættelse af alle afskedigede medarbejdere.
(Berlingske Tidende Business / side 9 / 08-11-2008 / Emil Ellesøe Ditzel)

08.11.08 - Stadig ingen køber af Sterling
Der forhandles med tre potentielle købere til Sterling, bl.a. Karsten Ree, der samarbejder med to tidligere direktører for Sterling. Brian Petersen, direktør i Københavns Lufthavne, mener dog, at chancerne for at redde Sterling bliver stadigt mindre. Det skyldes de andre selskabers hurtige reaktion og villighed til at byde ind på markedet. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten ErhvervsWeekend, side 2)
(Ekstra Bladet 1. sektion / side 17 / 08-11-2008 / )

07.11.08 Passagerantal fra Københavns Lufthavn
Der rejser årligt 21 mio. mennesker fra Københavns Lufthavn. Lufthavnen har 22.000 medarbejdere, og lufthavnsområdet er 11,8 kvadratkilometer.
(B.T. 1. sektion / side 5 / 07-11-2008 / uoplyst)

06.11.08 - KLMs lavprisselskab i Københavns Lufthavn
KLM Air France rykker ind i Københavns Lufthavn efter Sterlings konkurs med deres lavprisselskab transavia. Adm. direktør i Københavns Lufthavne, Brian Petersen, forklarer, at lufthavnen tabte 10 pct. af sin trafik med Sterlings konkurs, og at nye selskaber derfor er velkomne. Både Norwegian, SAS og Easyjet udvider kapaciteten eller åbner nye ruter.
(TV 2 News / side 1700 / 06-11-2008 / )

06.11.08 - Fyringer i l Lufthavnen
Som konsekvens af Sterlings konkurs, mister over 100 ansatte deres job i Københavns Lufthavn. Det er cateringsfirmaet LSG Skychefs, der fyrer 102 ansatte, og flere fyringer kan følge. Sterling var den næststørste kunde, og den største kunde, SAS, skifter til et nyt selskab til sommer. Inden for kort tid er der forsvundet 600 job, og tre firmaer er lukket som følge af Sterlings konkurs. Der råder en pessimisme i forhold til jobsikkerheden i lufthavnen.
(TV 2/Lorry / side 1930 / 06-11-2008 / Uoplyst)

04.11.08 - Elbodan vil ikke købe Merlin-kæden uden bestemt lejemål
Elbodan, der ejer butikskæden Expert, har tilbudt 41,1 mio. kr. for konkursramte Merlin. Elbodan ønsker dog ikke at indgå nogen købsaftale, hvis de ikke kan blive garanteret lejemålet i Københavns Lufthavn, hvor der indtil nu har ligget en Merlin-butik. Fristen for, hvornår Merlins kreditorer skulle godkende tilbudet fra Elbodan, udløb i går, men der forhandles nu på nye betingelser.
(Børsen 1. sektion / side 12 / 04-11-2008 / )

04.11.08 - Konkurs rammer ansatte i lufthavn
Konkursen hos Sterling rammer også ansatte i Københavns Lufthavne, der må afskedige 100 medarbejdere ovenpå tre måneders tilbagegang i passagertrafikken. (Øvrige kilder: MetroXpress København 1. sektion, side 29)
(Berlingske Tidende Business / side 6 / 04-11-2008 / uoplyst)

03.11.08 - 100 medarbejdere skal fyres
Som følge af tilbagegang i passagertrafikken og Sterlings konkurs fyrer Københavns Lufthavne nu omkring 100 medarbejdere. Københavns Lufthavne skriver: Vi vil gøre alt for, at denne reduktion kommer til at ske ved naturlig afgang. Men vi skal reducere antallet af stillinger. Det betyder, at vi på en lang række områder skal finde nye måder at arbejde på.
(Børsen 1. sektion / side 10 / 03-11-2008 / )