Maj 2008
31.05.08 - Udsigt til flere forsinkelser i Københavns Lufthavn
Det nye flyvekontrolsystem Naviair har givet en del forsinkelser i Københavns Lufthavn pga. tekniske problemer, men lufthavnen kan forvente flere forsinkelser, da Naviair nu har problemer med at skaffe nok medarbejdere. I sommerferien, hvor vores medarbejdere også skal have ferie, er vi pressede rent ressourcemæssigt. Og i en periode i juli og starten af august er vi derfor nødt til at nedsætte antallet af fly i dansk luftrum af hensyn til sikkerheden. Derfor vil der blive forsinkelser i sommertrafikken, fortæller Jesper Skou, operations manager i Naviair. Det skaber utilfredshed hos SAS. Det er bekymrende og beklageligt for SASs kunder, at Navairs nye flyvekontrolsystem bliver ved med at koste de rejsende betydelige forsinkelser. Vores kunder er afhængige af at komme frem til tiden, derfor forventer vi, at Naviair gør alt, hvad de kan for at løse problemet hurtigst muligt, og vi forventer en melding fra Naviair om omfanget af forsinkelserne, siger Susanne Larsen, adm. direktør i SAS Danmark. Københavns Lufthavn forventer, at der vil være mere end fire millioner passagerer i juli og august måned. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 7)
(Berlingske Tidende Business / side 7 / 31-05-2008 / )
31.05.08 - Kastrup udbyder ny rejseservice
Københavns Lufthavn har lanceret en ny service for passagerer, der ønsker at forberede sig forud for rejsen. Servicen består i en slags huskeseddel der giver gode råd til, hvordan man hurtigst kommer gennem lufthavnen.
(Nyhedsavisen Rejser / side 5 / 31-05-2008 / )
31.05.08 - Lufthavne skal forbedre forholdene for handicappede
Som handicappet er det alt andet end nemt at tage på ferie. Det vil Susanne Larsen godt skrive under på, for med to børn, der lider af muskelsvind, så har hun flere gange oplevet, hvor besværligt det er at få alt ting til at passe sammen. For at forbedre forholdene skal alle europæiske luftavne fra den 26. juli i år give den samme handicapservice. I Københavns Lufthavn bliver det Falck, som skal stå for handicaphjælpen.
(Ekstra Bladet Ferie / side 2 / 31-05-2008 / Natasja Brostrøm)
31.05.08 - Silent Lounge i Københavns Lufthavne
Københavns Lufthavne har lavet en såkaldt Silent Lounge i Finger B i lufthavnen. Loungen har til formål at frembringe en afslappet stemning blandt de rejsende, og loungens inventar er således indrettet herefter.
(Dagbladet Roskilde Tidende 3. sektion / side 8 / 31-05-2008 / Uoplyst
30.05.08 - Bombardier-fly nødlander igen
Et Cimber Air-fly af typen CRJ 200 LR måtte i går nødlande med et beskadiget hjul i Københavns Lufthavn. Dækkets ydre slidbane var blevet ødelagt i forbindelse med afgangen fra Kastrup. Landingen gik fint ifølge Cimber Air, og de 41 passagerer blev efterfølgende tilbudt akut psykologhjælp. (Øvrige kilder: Nyhedsavisen 1. Sektion, side 4 / B.T. 1. sektion, side 12 / Berlingske Tidende 1. sektion, side 5 / 24 Timer 1. Sektion, side 1 / 24 Timer 1. Sektion, side 14 / MetroXpress København 1. sektion, side 2)
(Politiken 1. sektion / side 5 / 30-05-2008 / )
30.05.08 - Sikkerhedspolitik outsources
Karen Lund Petersen skal på Institut for Statskundskab ved Købehavns Universitet i dag forsvare sin ph.d.-afhandling om danske virksomheders ansvar i kampen mod terror. Hun påstår, at det er op til den enkelte at vurdere, hvad der udgør en trussel mod samfundet og virksomhederne, og hermed er der sket et ansvarsskred i, hvor virksomhedernes ansvar ophører, og staten tager over. Især store transportvirksomheder som SAS, lufthavnen og Mærsk har lidt under Muhammedkrisen, mens fødevareindustrien i mindre grad har været ramt, siger Karen Lund Petersen.
(Berlingske Tidende Business / side 14 / 30-05-2008 / Susanne Bernth)
30.05.08 - Facilities Management som ledelsesstil
I 2000 oprettede man hos Dansk Standard en spejlkomité til det europæiske standardiseringsarbejde for facilities management, der består af bl.a. personer fra Københavns Lufthavne. Facilities management er en ledelsesdisciplin, som understøtter og servicerer kernevirksomheden. Københavns Lufthavne bruger i høj grad facilities management for at få alt fra sikkerhedstjek, catering og flyselskaber til at gå op i en højere enhed, så passagererne kan blive transporteret - virksomhedens kerneydelse. Der er pt. udarbejdet to standarder om facilities management i Europa, og formålet med dem er at skabe afklaring og gennemsigtighed om levering af serviceydelser og indgåelse af kontrakter, der dermed giver et sammenligneligt grundlag for kvalitet, kvantitet og pris på tværs af branchen.
(Jyllands-Posten Mediaplanet / side 10 / 30-05-2008 / ISABEL HOKKEN)
29.05.08 - Kritik af Lufthavnsledelse under demonstration
En gruppe aktivister fra Stop Udvisninger demonstrerede i går morges i afgangshallen i Københavns Lufthavne mod udvisningen af to irakere, og der udviklede sig et mindre kaos. Dette skyldtes ifølge fællestillidsmand Mai-Brit Hoff Kjeldsen at personalet i lufthavnen ikke var blevet informeret om demonstrationen, selv om lufthavnen havde kendskab til den på forhånd. 40 demonstranter blev anholdt under aktionen, og politiet vil nu ikke længere offentliggøre tidspunkterne for hjemsendelse af landsforviste. (Øvrige kilder: B.T. 1. sektion, side 6 / Nyhedsavisen 1. Sektion, side 16 / MetroXpress København 1. sektion, side 8)
(Ekstra Bladet 1. sektion / side 11 / 29-05-2008 / )
28.05.08 - Sikkerheden svigtede i Københavns Lufthavn
Tillidsrepræsentant for lufthavnspersonale i Københavns Lufthavn, Mai-Britt Hoff Kjeldsen kritiserer sikkerheden i Københavns Lufthavn. Da aktivister i dag lænkede sig til skranker i lufthavnen som protest mod tvangshjemsendelser af irakere, trykkede ansatte på en alarmknap. Alligevel gik der et kvarter før sikkerhedspersonalet ankom, på trods af, at lufthavnen på forhånd kendte til demonstrationen. (Øvrige kilder: DR P4 Radioavisen, side 2002)
(P3 Nyheder / side 1800 / 28-05-2008 / Uoplyst)
28.05.08 - Demonstration i Københavns Lufthavn
En gruppe aktivister demonstrerede i morges i Københavns Lufthavn mod tvangshjemsendelsen af udviste irakere. Flere aktivister fastlænkede sig til lufthavnens skranker, og politiet måtte anholde 16, mens 24 blev arresteret præventivt. Politiinspektør i Københavns Lufthavn, Richard Østerlund la Cour, fortæller, at der var tale om en uanmeldt demonstration. (Øvrige kilder: TV 2 Nyhederne, side 1000 / DR Update, side 1132 / DR1 TV-Avisen, side 1200 / SBS Net, side 1415 / TV 2 Nyhederne & Finans, side 1600 / TV 2 Nyhederne & Finans, side 1800 / TV 2 Nyhederne & Finans, side 1900 / DR1 Update, side 1500 / DR2 Deadline, side 1703 / TV 2 News, side 1300 / SBS Net, side 1955 / DR1 TV-Avisen, side 2130 / TV 2 Nyhederne & Finans, side 2200)
(TV 2 News / side 0918 / 28-05-2008 / Uoplyst)
28.05.08 - Aktivister lænkede sig til lufthavnsskranker
50 aktivister demonstrerede i morges i Københavns Lufthavn. Aktivisterne lænkede sig til skrankerne i protest mod tvangshjemsendelser af iraker. Aktivisterne lænkede sig til skranker fra lufthavnsselskaber, og politiinspektør i Københavns Lufthavn, Richard Østerlund la Cour, fortæller at 16 personer er blevet anholdt for forstyrrelser, mens 24 er blevet arresteret præventivt. (Øvrige kilder: DR P4 Radioavisen, side 1002 / P3 Nyheder, side 1000 / TV 2 Radio, side 1001 / DR P4 Radioavisen, side 1102 / P3 Nyheder, side 1100 / TV 2 Radio, side 1101 / TV 2 Radio, side 1201 / P3 Nyheder, side 1200 / Københavns Radio Nyheder, side 1632 / DR P4 Radioavisen, side 1602 / P3 Nyheder, side 1601)
(DR P4 Radioavisen / side 0906 / 28-05-2008 / uoplyst)
27.05.08 - Gatecaller skal hjælpe Københavns Lufthavne
Et system ved navn Gatecaller, der bl.a. er udviklet i et samarbejde mellem IT-Universitetet og Københavns Lufthavne, skal bl.a. sikre, at færre flyafgange bliver ramt af forsinkelser pga. no-shows. Passagerer skal bære et RFID-radiochipkort, mens de er i lufthavnen, der sender signaler til radiomaster, og derved kan de blive sporet. John Paulin fra IT-Univiversitetet fortæller, at personalet nu kan trække folk ud til gaten i stedet for at skubbe dem derud.
(Børsen DigitalBørsen / side 1,4,5 / 27-05-2008 / )
27.05.08 - Lufthavn kommer nødstedte flyselskaber til undsætning
Københavns Lufthavne er parat til at komme de nødstedte flyselskaber til undsætning. Det skal ske ved at nedbringe omkostningerne, og lufthavnen har i den forbindelse indkaldt SAS, Cimber Air, My Travel Airways og Sterling til et møde, oplyser Brian Petersen, adm. direktør i Københavns Lufthavne. Et af de forhold, som lufthavnen vil tage under overvejelse, er, hvorvidt en planlagt investering i en ombygning skal bremses. Vi kan bygge anderledes om og udskyde investeringer for at få faldende takster, forklarer Brian Petersen.
(Børsen 1. sektion / side 8 / 27-05-2008 / )
27.05.08 - Arne V. Petersen 60 i morgen
Fotograf Arne V. Petersen fylder 60 år i morgen. Han har arbejdet i Københavns Luftvæsen i 30 år, og han har opbygget et arkiv om Københavns Lufthavne, der rummer mere end 50.000 optagelser. Billeder, som lufthavnen benytter i sin internationale markedsføring, stammer fra Arne V. Petersens arbejde. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende 1. sektion, side 29)
(Jyllands-Posten 1. sektion / side 9 / 27-05-2008 / )
23.05.08 - Silent Lounge i lufthavnen
Københavns Lufthavn har lanceret et nyt rum, som de kalder en Silent Lounge. Dette er et sted, hvor passagerer kan finde ro og fordybelse i farverne sølv og hvid, som er symbol på fred og lys. Møblerne er enkle og har et nordisk udtryk
(Berlingske Tidende aok / side 3 / 23-05-2008 / uoplyst)
21.05.08 - Portræt: Jægeren i Københavns Lufthavne
MetroXpress bringer et portræt af Flemming Neldeberg, som er Københavns Lufthavns jæger. Han er ansat i lufthavnens afdeling for fugle- og vildtregulering, og hans job består i at sørge for, at ingen fugle eller andet vildt generer de lettende og landene fly.
(MetroXpress København 1. sektion / side 20 / 21-05-2008 / Bolette Frydendal Jeppesen)
21.05.08 - Nye butikker fra Birger Christensen i lufthavnen
Pels- og modehuset Birger Christensen lukker sin forretning i Københavns Lufthavne. Modehusets direktør, Jens Birger Christensen, påpeger, at det er lufthavnens ombygninger, som er en del af årsagen til, at forretningen ikke har kunnet løbe rundt. Det har ramt vores salg og betydet, at vi har tabt godt og vel 1,5 mio. kr. med nedskrivninger, siger han. Til gengæld åbner modehuset to nye butikker i lufthavnen med mærkerne Hermes og Ferragamo. (Øvrige kilder: ErhvervsBladet 1. sektion, side 8)
(Børsen 1. sektion / side 17 / 21-05-2008 / )
20.05.08 - Københavns Lufthavne kræser om de forretningsrejsende
Både SAS og Københavns Lufthavne har ekstra meget fokus på de forretningsrejsende. SAS har således udarbejdet flere forskellige tiltag, bl.a. et mail- og SMS-system, som skal gøre det nemmere for de forretningsrejsende at checke ind i lufthavnene. I Københavns Lufthavne tilbydes der f.eks. parkering lige under security og online-pladsreservationer. Anette Haaning, kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne, fortæller, at lufthavnen er i tæt dialog med flyselskaberne om at udvikle produkter, som særskilt henvender sig til de forretningsrejsende.
(Berlingske Tidende MediaPlanet (X) / side 4 / 20-05-2008 / Jakob Rerup)
20.05.08 - Massagestole sættes op i Københavns Lufthavne
Københavns Lufthavne tilbyder nu sine passagerer massage. Det fortæller Maria Bendix fra Novia Lounge til cph.dk. Massagestolene er blevet opstillet i Novia Lounge, hvor det de næste par måneder vil være gratis at benytte sig af stolene, hvis man har adgang til loungen.
(Berlingske Tidende MediaPlanet (X) / side 14 / 20-05-2008 / uoplyst)
20.05.08 - Modehus nedjusterer i Københavns Lufthavn
Det eksklusive pels- og modehus Birger Christensen nedjusterer sine aktiviteter i firmaets afdeling i Københavns Lufthavn. Jens Birger Christensen, adm. direktør, forklarer: Vores forretninger i lufthavnen har desværre haft en negativ vækst på årsregnskabet som konsekvens af de konstante om- og tilbygninger der. Jens Birger Christensen fortæller desuden, at afdelingen fra august kun vil have separate butikker i lufthavnen for mærker som Ferragamo og Hermès.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 12 / 20-05-2008 / )
19.05.08 - Godt kvartal til danske virksomheder
En analyse af 19 danske børsnoterede virksomheder viser, at der er fart på indtjeningen i dansk erhvervsliv. Således har de 19 selskaber i 1. kvartal tilsammen tjent 20 mia. kr., hvilket er 8 mia. kr. bedre i forhold til samme periode i 2007. Det er A.P. Møller - Mærsk, som topper indtjeningslisten, mens Københavns Lufthavne ligger på en tiendeplads, NKT Holding som nummer 12, og ALK-Abelló og ejendomsselskabet Jeudan tager sig af pladserne som henholdsvis nummer 15 og 18.
(Berlingske Tidende Business / side 4 / 19-05-2008 / Jens Ruskov Christensen)
17.05.08 - Silent Lounge i lufthavnen
Københavns Lufthavn giver nu gæsterne mulighed for at koble af i en ny lounge. Loungen kaldes Silent Lounge og er et alternativ til de bederum, som fandtes i lufthavnen indtil for halvandet år siden. Passagerchef i Københavns Lufthavn, Susanne Falk, fortæller at de gamle bederum ofte blev benyttet af folk med flyskræk. Man besluttede derfor, at det nye rum ikke skulle målrettes religioner, men være et sted hvor alle har mulighed for at finde ro.
(Berlingske Tidende Rejseliv / side 19 / 17-05-2008 / betak)
17.05.08 - Slå hjernen fra når du rejser
Københavns lufthavn tester som den første i Europa en ny trådløs teknologi på frivillige SAS-passagerer. Ved check-in bliver passageren udstyret med en såkaldt RFID-tag, som er parret med dennes mobiltelefon. Således kan lufthavnen og flyselskabet holde øje med, hvor den rejsende befinder sig og sende en sms, når det er tid til at gå til gaten. Teknologien skal bruges til at give passagererne en mere afslappende start på rejse, og flyselskaberne kan bruge informationerne til at mindske antallet af forsinkelser, fordi de får at vide, hvor passagererne opholder sig, og om de kan nå flyet, siger Brian Petersen, adm. dir. i Københavns Lufthavne A/S. Teknologien ventes færdigudviklet til næste år (2009).
(Fyens Stiftstidende Fritid / side 23 / 17-05-2008 / Søren Thorup)
17.05.08 - Økonomi-studiet kan give arbejde i lufthavnen
Britt Skovdal Rasmussen har læst økonomi på KU, og hun arbejder nu som markedsanalytiker i Kastrup Lufthavn, hvor hun bl.a. er med til at regne ud, hvor mange sikkerhedsvagter der er brug for, og hvordan den kommende uges flytrafik kommer til at se ud.
(Politiken Uddannelse 2008 / side 24 / 17-05-2008 / )
15.05.08 - SAS kritiserer Københavns Lufthavne
SAS retter en skarp kritik af Københavns Lufthavnes udvidelser med caféer, restauranter og butikker. SAS topchef, Susanne Larsen, mener således, at udbygningen er blevet alt for voldsom. Pladsen, hvor passagererne kan bevæge sig, bliver mindre. Forholdene for passagerer, som bare skal ud at rejse, er blevet forringet, siger hun. Hun påpeger, at de mange butikker skaber kø i lufthavnen og gør det besværligt for de rejsende at komme ud til deres gate, men det afviser lufthavnens direktør, Brian Petersen. Når vi sammenligner os med andre europæiske lufthavne, går det meget hurtigt med at komme fra check-in og ud til flyet, siger han.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 1 / 15-05-2008 / )
15.05.08 - Lufthavne er svære at komme til og fra
Der stilles spørgsmål ved, om arkitekter og ingeniører med deres specialviden kan gøre deres arbejde ordentlig i forbindelse med udarbejdelsen af lufthavne, så lufthavnsbygningen er nem at komme til og fra. Mikael Hallstrup fra Designit mener, at design er mere end bare at designe ting. Han fokuserer i stedet selv på brugernes behov for funktionaliteten i helheden. Hvor flere lufthavnsbygninger bliver kritiseret for ikke at være nem at komme til og fra, men overskuelig at bevæge sig i, så kritiseres Københavns Lufthavn for det modsatte.
(Børsen BørsenEjendomme / side 48 / 15-05-2008 / Hugo Gården)
13.05.08 Tusindvis af konfiskationer i Kastrup
Der blev i 2007 konfiskeret godt 17.000 genstande i Københavns Lufthavns sikkerhedskontroller. Lufthavnens sikkerhedschef, Johnnie Müller, opfordrer de rejsende til at pakke deres ting ned i kufferterne, hvis de er i tvivl om, hvad de må have med op i flykabinen. Sikkerhedschefen tilføjer, at kontrolpersonalet til enhver tid kan konfiskere ting, som ikke står på den liste, som lufthavnen har offentliggjort, hvis det skønnes at være nødvendigt.
(Urban 1. sektion / side 19 / 13-05-2008 / )
06.05.08 - Kastrup Lufthavn er blevet stor fragttransitlufthavn
Københavns Lufthavn i Kastrup er blevet en stor transitlufthavn for international luftfragt med en transitmængde på 283.034 ton. Chefen for luftfragten i Københavns Lufthavne A/S, Lars Korup, mener, det skyldes de mange gode håndteringsvirksomheder i Københavns Lufthavn, der tager sig af håndteringen af flyene og videresendelse af godset. Blandt håndteringsvirksomhederne er bl.a. SAS Cargo og WFS World Flights Services, mens kurerkoncernen DHL håndterer sine egne fly i Kastrup.
(Børsen VækstDanmark / side 4 / 06-05-2008 / )
02.05.08 - Afmatning i luftfart presser Københavns Lufthavne
Krisen i den internationale luftfart kan presse Københavns Lufthavne. Selskabet har en målsætning om en årlig vækst på 2-4 pct., samt at runde 30 mio. passagerer om året i 2015. Københavns Lufthavnes største flyselskab, SAS, der har 48 pct. af passagerne i lufthavnen, har planer om at skære 5 pct. af kapaciteten, og fra andre af de store selskaber fortælles der om mindre pres på flyene, samt at droppe planerne om indkøb af yderligere fly til de interkontinentale ruter. Fra Finnair siger topchefen, Jukka Heinonen, at tallene for tiden er fornuftige, men at bookinghorisonten er blevet kortere. Trods de mere pessimistiske meldinger, er der dog fremgang, og lufthavnen har planer om investeringer for 1 mia. kr. i Terminal 3. (Øvrige kilder: Børsen 1. sektion, side 8)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 2 / 02-05-2008 / Uoplyst)
02.05.08 - Rejsens fredelige fristed
Ca. 4.000 besøgende besøger dagligt en af de to lounges i Københavns Lufthavn, og det er ro og stilhed, der står øverst på de besøgendes ønskeliste. Når rejsen er længere, vil [de besøgende, red.] gerne have lov til at slappe af i fredelige omgivelser, udtaler Lars Bording, der er salgs- og marketingdirektør for SAS Danmark. Derfor arbejder SAS bl.a. på at få flere afskærmninger og stillekupéer. Christoph Kittel, der er europachef i kosmetikkoncernen L’Oreal, er blandt de mange rejsende, der sætter pris på lufthavnenes business lounger. Han opfatter dem som et fristed, hvor man kan arbejde, slappe af, få lidt at spise og tage et brusebad, hvis man flyver oversøisk. Han værdsætter især den sunde mad, som bl.a. findes i SAS lounges. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 12)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 12 / 02-05-2008 / Jens Erik Rasmussen)
02.05.08 - Afmatning i luftfart presser Københavns Lufthavne
Krisen i den internationale luftfart kan presse Københavns Lufthavne. Selskabet har en målsætning om en årlig vækst på 2-4 pct., samt at runde 30 mio. passagerer om året i 2015. Københavns Lufthavnes største flyselskab, SAS, der har 48 pct. af passagerne i lufthavnen, har planer om at skære 5 pct. af kapaciteten, og fra andre af de store selskaber fortælles der om mindre pres på flyene, samt at droppe planerne om indkøb af yderligere fly til de interkontinentale ruter. Fra Finnair siger topchefen, Jukka Heinonen, at tallene for tiden er fornuftige, men at bookinghorisonten er blevet kortere. Trods de mere pessimistiske meldinger, er der dog fremgang, og lufthavnen har planer om investeringer for 1 mia. kr. i Terminal 3. (Øvrige kilder: Børsen 1. sektion, side 8)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 2 / 02-05-2008 / Uoplyst)
02.05.08 - Rejsens fredelige fristed
Ca. 4.000 besøgende besøger dagligt en af de to lounges i Københavns Lufthavn, og det er ro og stilhed, der står øverst på de besøgendes ønskeliste. Når rejsen er længere, vil [de besøgende, red.] gerne have lov til at slappe af i fredelige omgivelser, udtaler Lars Bording, der er salgs- og marketingdirektør for SAS Danmark. Derfor arbejder SAS bl.a. på at få flere afskærmninger og stillekupéer. Christoph Kittel, der er europachef i kosmetikkoncernen L’Oreal, er blandt de mange rejsende, der sætter pris på lufthavnenes business lounger. Han opfatter dem som et fristed, hvor man kan arbejde, slappe af, få lidt at spise og tage et brusebad, hvis man flyver oversøisk. Han værdsætter især den sunde mad, som bl.a. findes i SAS lounges. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 12)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 12 / 02-05-2008 / Jens Erik Rasmussen)