Juli 2008

30.07.08 - Flyruter må lukke
Som følge af de høje oliepriser må mange flyselskaber verden over nu lukke ruter med for mange tomme sæder. Herhjemme må SAS lukke ruterne København-Prag og København-Arvidsjaur. Ligeledes lukker Cimber Air ruten mellem København og Prag. SUN-AIR har efter hård konkurrence fra Cimber Air og Sterling måtte lukke ruten fra Billund til Oslo. Ryan Air har længe været i konstant fremgang, men også det selskab skærer nu ned på flyflåden.
(Politiken 1. sektion / side 12 / 30-07-2008 / Uoplyst)

29.07.08 - Navnestof: 50 års jubilæum
Jørgen Mangor kan fredag den 3. august fejre 50-års jubilæum i Københavns Lufthavne. Han er VIP-ansvarlig. (Øvrige kilder: Børsen 1. sektion, side 31)
(Berlingske Tidende 1. sektion / side 25 / 29-07-2008 / uoplyst)

28.07.08 - Cimber genoptager flyvning Århus-København
Medio september genoptager Cimber Air sin flyvning Kastrup-Aarhus Lufthavn, som selskabet droppede i 2004. Baggrunden er en ambition om at blive det største danske indenrigsselskab, forklarer salgs- og marketingdirektør Bjarne Rasmussen. Cimber har allerede ruter mellem København og Billund, Bornholm, Karup, Sønderborg samt Aalborg.
(ErhvervsBladet 1. sektion / side 6 / 28-07-2008 / er)

26.07.08 - Københavns Lufthavns online service er populær
Flere og flere benytter sig af Københavns Lufthavns online service og sms-service, når de skal ud at rejse. Bl.a. parkeringsreservationerne over nettet er populære. Her kan man ved at bestille online spare op til 60 pct. Det har fået antallet af internetbestillinger af p-pladserne til at stige med 41 pct. i år. Tax-free varer kan man også bestille hjemmefra og derved spare 20 pct., og det er der ligeledes mange, der har taget til sig.
(Berlingske Tidende Rejseliv / side 13 / 26-07-2008 / betak)

23.07.08 - 80 pct. færre bilindbrud ved lufthavn
Der er sket et fald i antallet af indbrud i parkerede biler ved Københavns Lufthavn på 80 pct. i 1. halvår i forhold til samme periode af 2007. Det er resultatet af en intensiveret patruljering fra både lufthavnsparkeringen og politiet. Dog rådes bilisterne stadig til at fjerne GPS-anlæg og spor efter dem, før køretøjet efterlades.
(Politiken 1. sektion / side 12 / 23-07-2008 / Allan Graubæk)

17.07.08 - Debat: utilfreds med ventetid i Københavns Lufthavn
I et indlæg skriver Colette Brix, erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, om en dårlig oplevelse, hun har haft i Københavns Lufthavn på vej hjem fra en privat ferie. Hun er utilfreds med at skulle vente to en halv time på at få sin bagage midt om natten og spørger, om der er konkurrence nok på området for bagagebehandling.
(Berlingske Tidende Magasin / side 14 / 17-07-2008 / Debat)

16.07.08 - Københavns Lufthavn blandt de bedste i verden
Københavns Lufthavn er blevet stemt ind i topti over de bedste lufthavne i verden. Det er resultatet af en spørgeskemaundersøgelse, som den britiske organisation Skytrax har foretaget. Mere end 8.2 mio. mennesker har deltaget, og syvendepladsen er en betydelig fremgang for Københavns Lufthavn, der sidste år boblede uden for top ti. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 3 / Berlingske Tidende Business, side 7 / Ekstra Bladet 1. sektion, side 11)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 10 / 16-07-2008 / Uoplyst)

16.07.08 - CPH: Frygt for sikkerhed ved lavpristerminal
Københavns Lufthavne udtrykker nu bekymring over sikkerheden, hvis den konkurrerende lavpristerminal, Terminal A, bliver opført. Lufthavnens driftsdirektør, Henrik Jørgensen, forklarer, at det kan være et problem, når de mange fly til og fra terminalen skal krydse aktive landingsbaner, hvorfor det kan være nødvendigt med ekstra rullebaner. Derudover er der problemet med standpladser i fragtterminalen, tilføjer han. Torben Thyregod, der er en af personerne bag Terminal A, er opmærksom på problemerne og er klar til at bidrage med finansieringen. Henrik Jørgensen afviser spørgsmålet om, hvorvidt man ikke bare frygter konkurrence, med, at det er et hypotetisk spørgsmål.
(Berlingske Tidende Business / side 3 / 16-07-2008 / Charlotte Beder)

15.07.08 - Københavns Lufthavn: en af verdens bedste
Københavns Lufthavn er den 7. bedste lufthavn i verden. I hvert fald ifølge de passagerer, som den britiske organisation Sky Tracks har adspurgt via spørgeskemaer. Hele 8,2 mio. passagerer har udfyldt spørgeskemaerne, og undersøgelsen har varet 10 måneder. Nummer et er igen i år lufthavnen i Hong Kong.
(TV 2/Lorry / side 2220 / 15-07-2008 / Jesper Vorre Rasmussen )

15.07.08 - Københavns Lufthavn blandt de bedste i verden
Københavns Lufthavn er blevet kåret som den 7. bedste lufthavn i verden. Det er britiske Sky Tracks, der står bag listen over verdens 500 bedste lufthavne, hvor Københavns Lufthavn i forhold til sidste år har fundet plads blandt de ti bedste. Mere end 8,2 mio. brugere har stemt om den bedste lufthavn ud fra en række servicekriterier. I Europa er Københavns Lufthavn den tredje bedste, kun overgået af den i München og den i Helsinki. Hong Kong lufthavn er for andet år i træk blevet kåret som verdens nummer et.
(P3 Nyheder / side 1701 / 15-07-2008 / Mie Rasmussen)

13.07.08 - Adgangsforhold i sommerperioden
Københavns Lufthavn har indført en familiepassage i sikkerhedskontrollen sommeren over, så både familierne og de øvrige passagerer kan slippe hurtigere igennem sikkerhedstjekket.
(Århus Stiftstidende 1. Sektion / side 36 / 13-07-2008 / Uoplyst)

12.07.08 - Nye oplevelser i Københavns Lufthavn
De rejsende i Københavns Lufthavn kan snart få beroligende musik i ørerne, mens de står i kø i taxfree shoppen. De rejsende vil således spadsere rundt med trådløse høretelefoner, der bevirker, at man ser sig omkring på en ny måde. Det er projektet Ground Control, der skal give de rejsende i lufthavnen en anden oplevelse, og Københavns Lufthavn følger projektet med stor interesse, lyder meldingen.
(DR Københavns Radio / side 1231 / 12-07-2008 / Suzanne Meyer)

12.07.08 - Nyt kort på Kastrup Lufthavns hjemmeside
Et nyt rutekort på hjemmesiden for Kastrup Lufthavn kan man se samtlige flyruter fra Kastrup Lufthavn. Derudover er der oplysninger om afstand og oplysninger om flyselskaber.
(Politiken Vi Rejser / side 2 / 12-07-2008 / algr)

12.07.08 - Prisvindende lydprojekt til Københavns Lufthavn
Et innovativt lydprojekt kaldet Ground Control kan for fremtiden give de rejsende en helt ny oplevelse af lufthavnen - som normalt har nogle stressende lyde. Opfinderne kalder projektet en lydligt udvidet virkelighed. Henrik Busch, direktør for de kommercielle aktiviteter i Københavns Lufthavne, er meget positiv omkring projektet, og siger: Det er i vores interesse sammen med flyselskaberne, at udvikle innovative løsninger for vores passagerer. Komponisten bag lydene til Ground Control er Tav Klitgaard, der både er konservatorieuddannet musiker og IT-ingeniør fra IT-Universitetet.
(Politiken 2. sektion / side 5 / 12-07-2008 / Jesper Knudsen)

11.07.08 - Rejsen kan planlægges hjemmefra
Ved hjælp af et nyt interaktivt rutekort på Københavns Lufthavns hjemmeside kan forbrugere nu nemt få et overblik over drømmedestinationen samt, hvilke selskaber der flyver dertil. Finder man, hvad man vil have, klikkes der videre til flyselskabernes hjemmesider, så der kan bestilles billetter. (Øvrige kilder: MetroXpress København 1. sektion, side 18)
(Berlingske Tidende Business / side 5 / 11-07-2008 / Ritzau)

11.07.08 - EasyJet åbner nye ruter
EasyJet har meldt ud, at de åbner en række nye ruter. 1. oktober åbner de København - Milano, hvor SAS og Sterling flyver i forvejen, mens Alitalia gav op tidligere. EasyJet flyver i forvejen fra København til London og Berlin, og den nye rute er den første i en skandinavisk satsning, forklarer chef for EasyJet i Nordeuropa, John Kohlsaat.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 9 / 11-07-2008 / Uoplyst)

11.07.08 - Skandinaviens logistik i vækst
Efter opførelsen af Øresundsbroen er Københavns øg Malmøs havne i rivende vækst, da de er en del af Skandinaviens logistiske centrum. Der er kommet nye forretningsområder til Ørestadsregionen, som bl.a. er transit af nye biler til resten af Norden og Østeuropa. Derudover er store krydstogtskibe begyndt at bruge København til at skifte passagerer, som derfor er afhængig af Kastrup Lufthavn. På en travl dag kan ca. 10.000 mennesker skifte mellem fly fra Kastrup og skib i havnen.
(Berlingske Tidende Business / side 11 / 11-07-2008 / Simon Nyborg)

11.07.08 - Københavns Lufthavn interesseret i kropsscanner
Såkaldte bodyscannere, som viser passagerer nøgne i en sort-hvid udgave, testes pt. i udvalgte lufthavne i USA. De skal bruges af hensyn til statens sikkerhed, og sikkerhedschefen hos Københavns Lufthavn er også interesseret i at bruge dem efter at have set dem i funktion.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 9 / 11-07-2008 / Uoplyst)

10.07.08 - Københavns Lufthavn Europas mest effektive
I en undersøgelse af Air Transport Research Society er Københavns Lufthavn for fjerde gang kåret som Europas mest effektive. 140 lufthavne deltog, heraf 43 europæiske. (Øvrige kilder: Politiken 1. sektion, side 6 / Ekstra Bladet 1. sektion, side 8)
(Berlingske Tidende Business / side 6 / 10-07-2008 / Ritzau)

09.07.08 - Kastrup er mest effektiv
Københavns Lufthavn er for fjerde gang kåret til Europas mest effektive lufthavn. Bag kåringen står den internationale organisation Air Transport Research Society, hvis medlemmer er professorer i luftfart fra universiteter verdenen over. 141 lufthavne var med i undersøgelsen, heraf 43 i Europa. Undersøgelsen tog udgangspunkt i produktivitet, konkurrencedygtighed og takster på flyselskaberne.
(DR Københavns Radio / side 1232 / 09-07-2008 / Suzanne Meyer)

09.07.08 - Københavns Lufthavn er Europas bedste
Den internationale organisation Air Transport Research Society har for fjerde gang kåret Københavns Lufthavn som Europas mest effektive lufthavn. Mere end 140 lufthavne, hvoraf 43 var europæiske, deltog i konkurrencen.
(TV 2 News / side 1712 / 09-07-2008 / Uoplyst)

09.07.08 - Nye afgange med lavprisselskaber
Air Berlin, Sterling og Easyjet varsler om nye ruter. Den stigende trafik med lavprisselskaberne kan tydeligt mærkes i Københavns Lufthavn.
(Politiken 1. sektion / side 10 / 09-07-2008 / )

06.07.08 - Årets travleste dag i lufthavnen
35.000 passagerer har i dag forladt Kastrup Lufthavn med fly, og det gør dagen til årets travleste. Lufthavnen har indsat ekstra personale, og så kan passagererne selv tjekke ind til rejsen. Hensigten er at forkorte de undertiden meget lange køer i lufthavnen, men ikke alle rejsende er trygge ved det. Derfor har SAS folk på gulvet til at bistå passagererne. (Øvrige kilder: P3 Nyheder, side 1402 / DR P4 Radioavisen, side 1213 / DR P4 Radioavisen, side 1401)
(P3 Nyheder / side 1301 / 06-07-2008 / )

06.07.08 - Den travleste dag i lufthavnen
I dag er den travleste dag i sommerperioden i Københavns Lufthavn med 35.000 passagerer. På trods af den travle ferietid, har lufthavnen lige fået topkarakter af rejsebranchen. Passagerchef Susanne Frank fortæller, at lufthavnen har forberedt sig på sommerperioden siden september, bl.a. ved at indføre mere selv-check-in både over internettet og flere selvbetjeningsautomater ude i lufthavnen.
(Berlingske Tidende 1. sektion / side 6 / 06-07-2008 / )

06.07.08 - Kontrolleret sikkerhedslanding
Et Norwegian Airlines fly med 121 passagerer foretog i går en såkaldt kontrolleret sikkerhedslanding i Københavns Lufthavn. Årsagen var, at flyets ene motor blev overophedet under flyvningen fra Varna i Bulgarien mod Oslo. Pressechef Søren Hedegaard fra Københavns Lufthavn forklarer, at landingen forløb uden problemer, og at alle passagerer er uskadte. (Øvrige kilder: Politiken 1. sektion, side 2 / Berlingske Tidende 1. sektion, side 6 / Ekstra Bladet 1. sektion, side 4)
(Fyens Stiftstidende 1. sektion / side 3 / 06-07-2008 / )

06.07.08 - Årets største rejsedag
Københavns Lufthavn betjener i dag 35.000 danskere, der er på vej på ferie, og det er årets største rejsedag. Modsat tidligere år, så hersker der ikke kaos i terminalerne. Henrik Jørgensen er driftschef i Københavns Lufthavn, og han siger, at det ser rigtig, rigtig godt ud. 98 pct. af de rejsende er kommet igennem sikkerhedskontrollen inden for fem minutter, oplyser han videre. Noget af det, som vi har forbedret rigtig meget, er de områder hvor man tjekker ind. Vi har gjort det meget nemmere og meget mere tilgængeligt at tjekke ind selv. Tidligere har der været store problemer ved bl.a. sikkerhedskontrollen. (Øvrige kilder: TV 2 Nyhederne, side 1205 / TV 2 Nyhederne, side 1915)
(TV 2 News / side 1205 / 06-07-2008 / Anders Havndrup)

05.07.08 - Gør det selv og undgå lange køer i lufthavnen
I fremtiden vil det blive mere og mere udbredt selv at sørge for at tjekke sig selv og sin bagage ind til flyrejsen. Susanne Frank er passagerchef i Københavns Lufthavn, og hun forklarer, at man tidligere kunne risikere at vente i kø i f.eks. tre kvarter. Nu kan man klare det hele på et par minutter, siger hun med henvisning til de såkaldte selv-tjek-ind-maskiner. Af dem er der over 100 i Københavns Lufthavn.
(DR1 TV-Avisen / side 1843 / 05-07-2008 / Claus Buhr)

05.07.08 - Ingen kaos i Københavns Lufthavn
I Københavns Lufthavn er det årlige feriekaos udeblevet. 40.000 danskere rejser på charterferie i denne og den kommende weekend, men Københavns Lufthavn har håndteret situationen forbilledligt. Det kører rigtig godt, siger salgsdirektør Stig Elling, Star Tours. Faktisk er det største problem, at passagererne ankommer for tidligt til lufthavnen. Det er ikke nødvendigt at komme før to timer inden afgangstid. (Øvrige kilder: DR P4 Radioavisen, side 1207)
(DR P4 Radioavisen / side 1001 / 05-07-2008 / Kai Selliken)

05.07.08 - Ingen feriekaos i lufthavnen
Selv om mange tusind passagerer i disse dage rejser på ferie fra Københavns Lufthavn, så er kaos udeblevet. Bagagebåndene kører, som de skal, og heller ikke ved sikkerhedskontrollen har der været kø. Eneste problem er de rejsende, som kommer i så god tid, at pladsen i terminalen bliver temmelig trang.
(TV 2/Lorry / side 1930 / 05-07-2008 / Marco Houlind)

05.07.08 - Sikkerhedslanding i København
Et norsk fly med 115 passagerer ombord måtte i går foretage en sikkerhedslanding i Københavns Lufthavn. Flyet var på vej til Oslo fra Bulgarien, men da flyets kaptajn konstaterede, at venstre motor var overophedet og skulle slukkes, valgte han at lande i Kastrup. Det skete uden dramatik, og flyets passagerer fortsætter til Oslo senere i dag. (Øvrige kilder: P3 Nyheder, side 1500 / DR P4 Radioavisen, side 1500 / DR P4 Radioavisen, side 1400 / DR P4 Radioavisen, side 1601 / DR P4 Radioavisen, side 1701 / TV 2 Radio, side 1600 / TV 2 Radio, side 2001 / TV 2 Radio, side 2101 / TV 2 Radio, side 2301)
(P3 Nyheder / side 1400 / 05-07-2008 / )

05.07.08 - Sikkerhedslanding
Et norsk fly foretog i går en kontrolleret sikkerhedslanding i Københavns Lufthavn i Kastrup. Undervejs fra Bulgarien til Oslo opstod der problemer med en af flyets motorer, og piloten valgte derfor at lande i København. Ingen mennesker kom til skade. (Øvrige kilder: TV 2 Nyhederne & Finans, side 1803 / TV 2 Nyhederne, side 1913)
(TV 2 News / side 1401 / 05-07-2008 / Anders Havndrup)

03.07.08 - Partneraftale mellem Københavns Lufthavn og FedEx
Der er indgået aftale mellem Københavns Lufthavne og FedEx Express, om opførslen af en ny fragtterminal og et kontorhus til ekspresfragtvirksomheden, som er verdens største. Selve fragtterminalen bliver på omkring 1.600 kvm.
(Jyllands-Posten 1. sektion / side 2 / 03-07-2008 / )

01.07.08 - Kræver lufthavn solgt i Roskilde
Torben Jørgensen (S), formand for Roskilde Kommunes teknik- og miljøudvalg, mener, at Roskilde Lufthavn bør sælges. Han mener, at Staten bør tvinge Københavns Lufthavne til at sælge Roskilde Lufthavn. Torben Jørgensen siger: Det vil være sundt, at Roskilde Lufthavn nu skifter til en ejer, som er mere opsat på, at udnytte lufthavnens potentiale i forhold til de store fly. Henrik Jørgensen, driftsdirektør for Københavns Lufthavne, udtaler: Der er ikke grundlag for en discountlufthavn i Roskilde. Den mulighed har vi undersøgt.
(ErhvervsBladet 1. sektion / side 6 / 01-07-2008 / )

30.06.08 - Det er dyrt at parkere nær lufthavnen
Hvis man skal på charterferie, er det dyrt at have bilen parkeret i lufthavnen. I Københavns Lufthavn er forskellen på den dyreste og billigste parkering i 14 dage 2.075 kr. Henrik Busch, kommerciel direktør for Københavns Lufthavne, udtaler: De terminalnære parkeringstilbud benyttes mest af forretningsfolk, der prioriterer at komme i sidste øjeblik, fordi de har et stramt program, og hvor rejsen typisk også er af kortere varighed.
(Jyllands-Posten 1. sektion / side 2 / 30-06-2008 / )

30.06.08 - En travl dag i Kastrup
Sommerferien er sat ind, og det dårlige vejr herhjemme betyder flere afgange til varme himmelstrøg fra Kastrup Lufthavn. Salgsdirektør, Stig Elling for Star Tours regner med, at ca. 330.000 danskere henover de næste syv uger vælger, at drage på chartertur. Bl.a. derfor var Kastrup Lufthavn i går proppet med rejseglade mennesker: Det er en meget, meget travl dag. Der er op til 30.000 mennesker, der tjekker ind. Det lægger et stort pres på faciliteterne ved check-in, selvom vi gerne vil have det afviklet så hurtigt som muligt, siger Bente Kornbo, Kommunikationsrådgiver i Københavns Lufthavn.
(Berlingske Tidende 1. sektion / side 4,5 / 30-06-2008 / )

03.07.08 - Partneraftale mellem Københavns Lufthavn og FedEx
Der er indgået aftale mellem Københavns Lufthavne og FedEx Express, om opførslen af en ny fragtterminal og et kontorhus til ekspresfragtvirksomheden, som er verdens største. Selve fragtterminalen bliver på omkring 1.600 kvm.
(Jyllands-Posten 1. sektion / side 2 / 03-07-2008 / )

01.07.08 - Kræver lufthavn solgt i Roskilde
Torben Jørgensen (S), formand for Roskilde Kommunes teknik- og miljøudvalg, mener, at Roskilde Lufthavn bør sælges. Han mener, at Staten bør tvinge Københavns Lufthavne til at sælge Roskilde Lufthavn. Torben Jørgensen siger: Det vil være sundt, at Roskilde Lufthavn nu skifter til en ejer, som er mere opsat på, at udnytte lufthavnens potentiale i forhold til de store fly. Henrik Jørgensen, driftsdirektør for Københavns Lufthavne, udtaler: Der er ikke grundlag for en discountlufthavn i Roskilde. Den mulighed har vi undersøgt.
(ErhvervsBladet 1. sektion / side 6 / 01-07-2008 / )