Juni 2007
29.06.07 - Københavns Lufthavn er bedst
Københavns Lufthavn er af Den internationale lufthavnssammenslutning ACI kåret som Europas bedste og mest velfungerende.
(24 Timer 24weekend / side 10 / 29-06-2007 / Uoplyst)
29.06.07 - Rejseguide skal forhindre passager-kaos
Københavns Lufthavn og Billund Lufthavn har udsendt en deltaljeret rejsehjælpsguide til passagererne. Den skal forhindre kaos i lufthavnene, når de store rejsedage begynder. Jens Langergaard, pressechef hos SAS, siger, at man skal møde i lufthavnen til tiden, men heller ikke før. Møder passagererne før den anbefalede check-in tid, så kan der nemlig opstå unødige køer.
(Ekstra Bladet 1. sektion / side 18 / 29-06-2007 / Uoplyst)
29.06.07 - Kom ikke alt for tidligt til lufthavnen
Når skolesommerferien begynder i morgen, betyder det take-off for 30.000 danskere. Pressechef i SAS, Jens Langagergaard, opfordrer til, at man ikke møder for tidligt op i lufthavnen. Familier med børn og meget bagage rådes generelt til at møde tidligt op, men der er mange, som møder op fire-fem timer før afgang, og det er der ingen grund til. Endvidere opfordrer Jens Langagergaard til, at folk skal benytte check-in-automaterne. Det er også en god ide at orientere sig på http://www.cph.dk/ eller http://www.sfas.dk/, inden man tager mod lufthavnen.
(Nyhedsavisen 1. Sektion / side 17 / 29-06-2007 / Frederik Roed)
28.06.07 - Orienter dig før du flyver
Det er køsæson i Københavns Lufthavn. 30.000 mennesker skal igennem lufthavnen i morgen, men man kan undgå en stor del af ventetiden ved at checke in over internettet eller ved en af de check-in automater, som SAS har opstillet. Pressechef Jens Langergaard, SAS, fortæller, at der ikke er nogen grund til at være bange for de elektroniske systemer, da de er lette at bruge, og der står personale klar i lufthavnen til at hjælpe. Han fortæller desuden, at man blot skal være ude i lufthavnen to timer før afgang, og ikke tre timer som i sommeren 2006. Her i ferietiden er det godt at orientere sig på enten http://www.sas.dk/ eller http://www.cph.dk/ inden man tager i lufthavnen, anbefaler han. (Øvrige kilder: P3 Nyheder, side 1801)
(DR P4 Radioavisen / side 1705 / 28-06-2007 / Allan Høghsbro)
26.06.07 - Knive kan smugles igennem sikkerhedskontrol
En skarp kniv blev ikke opdaget i sikkerhedskontrollen i Københavns lufthavn, men politiet har ikke intentioner om at ændre på reglerne. ’Så vi er fuldstændigt trygge ved sikkerheden i Lufthavnen med de retningslinjer, SLV udstikker,’ udtaler vicepolitiinspektør i Københavns Lufthavns politi, Carsten Holder.
(24 Timer 1. Sektion / side 10 / 26-06-2007 / Lars Wikborg)
26.06.07 - Undgå rejsekaos
Den kommende weekend er den største rejseweekend for Københavns Lufthavn. Rejseselskaberne giver de rejsende gode råd om, hvordan man som passager kan medvirke til at forhindre det rejsekaos, som ramte lufthavnen i 2006. Selskaberne anbefaler kunderne at rette sig efter den anbefalede tjek-ind-tid og ikke komme før. Hvis folk står i kø i fire timer, før de skal med flyet, risikerer man, at de, der skal flyve om en time, kommer for sent, og at det skaber unødig kø i terminalen, siger pressechef i SAS, Jens Langergaard.
(Berlingske Tidende 1. sektion / side 5 / 26-06-2007 / Aaes)
24.06.07 - Gør-det-selv kan blive et hit i lufthavnen
Københavns Lufthavn vil opmuntre passagererne til selv at gøre arbejdet. Det vil skære ned på de lange køer ved check in. Sterling har haft succes med en gør-det-selv-kampagne, hvor op til 50 pct. af passagererne har valgt at gøre arbejdet selv. Selvbetjeningsautomaterne kaldes SmartCheck, og 12 selskaber er nu koblet på. Derudover har SAS deres egne automater.
(Fyens Stiftstidende Fritid / side 10 / 24-06-2007 / thor)
24.06.07 - Den flyvende kuffert
Politiken Søndagsliv tager læseren med på en tur gennem Københavns Lufthavns bagagetransport fra bagagen bliver tjekket ind, til den kommer ombord på flyet. Artiklen er fortalt fra en kufferts perspektiv, og der rettes en tak til Finn Skaaning, driftskoordinator i Københavns Lufthavn. I tilfælde af at bagagen bliver væk eller forsinket, er det flyselskabet, man skal have fat i. Det er flyselskabet, der står får handlingen af bagagen. De har hyret tre firmaer i Københavns Lufthavn. Det er SAS Ground Service, Novia og Nordic Aero. (Øvrige kilder: Politiken Søndagsliv, side 8,9)
(Politiken Søndagsliv / side 6,7,8,9 / 24-06-2007 / Per Munch)
24.06.07 - Amerikansk kaffekultur i lufthavnen
Starbucks er netop kommet til Danmark, helt præcist til Kastrup Lufthavn. Denne amerikanske kaffebarkæde kan ses som selve symbolet på den moderne kaffekultur. I Danmark er dens koncept blevet efterlignet af kæden Baresso, men nu er den rigtige udgave kommet. Den kommer indtil videre kun til at ligge i lufthavnen, da man i koncernen ikke har planer om at udvide til mere af Danmark. Starbucks kan betegnes som en blanding af europæisk kvalitetskaffe med amerikansk bekvemmelighed.
(Politiken Søndagsliv / side 10,11 / 24-06-2007 / )
22.06.07 - Lufthavn ruster sig til feriekaos
Københavns Lufthavn vil gerne undgå en gentagelse af de kaotiske tilstande fra sommeren 2006, hvor flytrafikken var præget af lange køer og utilfredse passagerer. Kommunikationschef i Københavns Lufthavne, Anette Haaning, henviser til, at kaoset i 2006 skyldtes indførsel af nye, skærpede sikkerhedsregler samt bagagenedbrud. Hun lover, at ventetiderne i sikkerhedskontrollen i år bliver max. 20 minutter. Københavns Lufthavne og SAS øger bemandingen med ca. 100 personer i sommerperioden. Anette Haaning forventer ekstraordinær travlhed, men intet kaos, på de mest pressede rejsedage. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 3 / Politiken 1. sektion, side 13 / 24 Timer 1. Sektion, side 10 / Børsen 1. sektion, side 10 / Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 4 / MetroXpress København 1. sektion, side 13)
(Berlingske Tidende 1. sektion / side 5 / 22-06-2007 / Ritzau)
22.06.07 - Rekord på USA-ruter
Flyruterne fra Kastrup til USA var populære i perioden fra den 1. maj 2006 til den 30. april i år. I alt 784.000 passagerer benyttede sig af ruterne, hvilket betyder en stigning på 25 pct. i forhold til samme periode i 2005 og 2006. Dermed sættes der ny rekord for antal rejsende til USA fra en dansk lufthavn. Ruterne til USA varetages p.t. af selskaberne SAS, Delta og Continental.
(B.T. rejser / side 2 / 22-06-2007 / lind)
22.06.07 - Klumme: Lufthavne og Nordisk Råd
Af en klumme fremgår det, at Gertrud Thisted Højlund forleden fløj til Stockholm. Hun bekendtgør i klummen, at hun elsker Kastrup Lufthavn, både på grund af dens livlighed og dens evne til at eliminere bombetrusler i gennemsigtige plasticposer. Hun undrer sig over, at man i lufthavnen i Stockholm bliver budt velkommen til the capital of Scandinavia - en betegnelse, som hun mener lugter af underhåndsaftale på et ministermøde i Nordisk Råd.
(Urban 1. sektion / side 56 / 22-06-2007 / debat)
22.06.07 - Kastrup er Europas bedste lufthavn
Kastrup er blevet kåret til årets bedste i kategorien lufthavne med 10-25 mio. passagerer’. Det er den europæiske lufthavnssammenslutning, Airports Council Europa, som står bag kåringen.
(B.T. rejser / side 3 / 22-06-2007 / lind)
22.06.07 - Politikere vil have flere kropsvisitationer
En række politikere forlanger nu flere kropsvisiteringer i forbindelse med sikkerhedstjek, efter at det lykkedes en journalist fra gratisavisen 24timer at smugle en keramikkniv gennem sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn. Keramiske knive kan kun findes ved kropsvisiteringer, da de ikke opfanges af metaldetektorer. Det kunne vi gøre, men vi vælger at følge myndighedernes anvisninger på det her område, så vi mener ikke, der er nogen problemer, udtaler kommunikationschef ved Københavns Lufthavne, Anette Haaning.
(24 Timer 1. Sektion / side 6 / 22-06-2007 / Lars Wikborg)
21.06.07 - Endnu et år med slidte bagagebånd
Man forventer en meget travl sommer i Københavns Lufthavn. Det vil belaste det i forvejen godt nedslidte bagagebånd. I 2006 var der store problemer med bagagebåndet, der resulterede i kæmpe køer. Denne sommer har lufthavnen indkaldt mere personale til at afhjælpe det store pres. Den 29. juni er sommerens første rigtigt travle flyvedag, og der kommer 19.000 passagerer gennem lufthavnen. Det siger SAS’s adm. direktør Susanne Larsen.
(Københavns Radio Nyheder / side 1734 / 21-06-2007 / Uoplyst)
21.06.07 - Grådige direktører
DR Orientering bringer et indslag om det stigende gab mellem arbejderens og direktørens løn. Det er især sket de senere år i forbindelse med mere eller mindre skjulte bonuslønordninger, aktieoptioner og samfundsudviklingen. I Sverige forsøger den borgerlige statsminister Fredrik Reinfeldt at gøre op med de høje direktørlønninger. Han finder direktørerne for grådige og amoralske, og han er sikker på, at svenskerne er vrede over den lønmæssige afstand til direktørerne. Medarbejderne er ikke i stand til at opnå lignende lønstigninger, og der er generelt voksende lønforskel i samfundet. I Sverige fik topchefen ti gange så meget i løn som den normale lønmodtager i 1983. I dag får han 40 gange så meget. Det samme kan fastslås for de danske forhold, viser mange undersøgelser. Af danske eksempler bliver der i indslaget taget fat i Henning Dyremoses ekstra fratrædelsesgodtgørelse på 70 - 100 mio. kr. som følge af salget af TDC. Et andet eksempel er chefen for Københavns Lufthavne, Niels Boserup, der fik et tocifret millionbeløb for at blive i virksomheden, da den delvist blev overtaget af udenlandske kapitalfonde.
(DR P1 Orientering / side 1710 / 21-06-2007 / Mogens Rubinstein)
21.06.07 - Ingen skærpelse af krav
Statens Luftfartsvæsen vil ikke kræve yderligere skærpelse af sikkerheden, selvom det lykkedes en journalist fra 24timer at smugle en keramisk kniv forbi sikkerhedsvagterne. Det er en kniv, som kan skaffes i enhver isenkræmmer, og metaldetektorer kan ikke opfange den. Informationschef Torbjørn Anker fra Statens Luftfartsvæsen siger, at man ikke vil stramme op på sikkerheden, med mindre der kommer et politisk krav via Transport- og Energiministeriet. Som udgangspunkt er det i samarbejdet med Politiets Efterretningstjeneste, at man vil afgøre eventuelle potentielle sikkerhedsfarer, siger han.
(Københavns Radio Nyheder / side 1230 / 21-06-2007 / Uoplyst)
20.06.07 - Sikkerhedsregler ved check-in
Sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn konfiskerer dagligt et ton væsker. De store mængder skyldes, at mange ikke er opmærksomme på de nye håndbagageregler, som trådte i kraft i november 2006. De nye regler for væske i håndbagagen betyder, at man ikke må medbringe mere end én deciliter af hver væske, og at alle medbragte væsker i håndbagagen skal kunne være i en en-liters, genlukkelig check-in-pose. De nye regler betyder også, at passagerer f.eks. kun må medbringe én lighter eller én æske tændstikker pr. person.
(B.T. 1. sektion / side 18 / 20-06-2007 / RIKKE BRAMS)
19.06.07 - Sikkerhed medfører stress
Antallet af stressede passagerer stiger voldsomt, og mere end fire ud af fem forretningsrejsende føler sig mere fortravlede end for et år siden pga. de skærpede sikkerhedsregler i lufthavnene. Det fremgår af en intern undersøgelse foretaget af SAS. Marketingsdirektør Lars Bording, SAS, siger, at det er klart, at passagererne føler sig stressede, hvis de ikke kan komme hurtigt igennem. Derudover vurderer SAS, at stressniveauet vil stige endnu mere, hvis der ikke bliver grebet ind.
(Børsen 1. sektion / side 10,11 / 19-06-2007 / LASSE FRIIS)
18.06.07 - Pris til Københavns Lufthavn
Lufthavnssammenslutningen, ACI har tildelt Københavns Lufthavn en pris for bedst drevne lufthavn i kategorien fra 10-25 mio. passagerer. Den er på forkant med passagervæksten, lyder det. Passagerernes egen vurdering rakte tidligere på året dog kun til en ottendeplads. (Øvrige kilder: Børsen 1. sektion, side 22)
(ErhvervsBladet 1. sektion / side 19 / 18-06-2007 / RB-Børsen)
18.06.07 - Leder: Behov for opgør med gamle forhold
Avisen fastslår i sin leder, at SAS nye strategi mest af alt mangler et opgør med egne ansatte; frasalget af aktiviteter er ikke nok til at redde selskabet. Og Ryanair, det største internationale luftfartsselskab pt., er en stadig større konkurrent med voksende antal af afgange fra både Danmark og Sverige. Den danske stat burde skille sig af med sine aktieposter i SAS og Københavns Lufthavne og lade den fri konkurrence råde i stedet for at holde hånden over egne interesser. Afgange fra Københavns Lufthavn med Ryanair ville gavne forbrugerne. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten 1.Sektion Vest, side 8)
(Jyllands-Posten 1.Sektion Øst / side 8 / 18-06-2007 / )
17.06.07 - Starbucks i Københavns Lufthavn
Mens kaffekæden Baresso pga. forfalskninger har været nødsaget til at ændre stemplerne på deres kaffekort, der ved ti stempler giver en kop gratis kaffe, har kaffekæden Starbucks haft mere succes i uge 24. Fredag den 15. juni kunne den amerikanske kæde således åbne en butik i Københavns Lufthavn, hvilken er den første i Skandinavien. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten 1.Sektion Øst, side 5)
(Jyllands-Posten 1.Sektion Vest / side 5 / 17-06-2007 / )
17.06.07 - Københavns Lufthavn er Europas bedst drevne
Københavns lufthavn har vundet en pris for at være Europas bedst drevne lufthavn. Prisen er uddelt i Zürich. Her roses Københavns Lufthavn for sine initiativer i forhold til at bringe servicen i højsæde. Susanne Frank, passagerchef for Københavns Lufthavne udtaler, at hun er meget glad for anerkendelsen fra fagfolkene.
(Nordjyske Stiftstidende Erhverv / side 14 / 17-06-2007 / Ritzau)
16.06.07 - Nye parkeringsmuligheder i lufthavnen
Op til den forventede mest travle sommer nogensinde har Kastrup Lufthavn indviet et nyt parkeringsanlæg med plads til 1.200 biler. Parkeringspladsen kaldes P17, og det koster 45 kr. pr. dag at parkere bilen og 250 kr. for en uge. P17 ligger ca. to km. fra Terminal 3, så der kører busser til og fra P17 hele døgnet - ca. hvert tiende minut i dagtimerne. Parkeringspladsen kan reserveres hjemmefra på forhånd.
(Fyens Stiftstidende Fritid / side 10 / 16-06-2007 / thor)
16.06.07 - Parkeringsforhold i lufthavnen
I 2006 var alle de billigste ’economy’ -parkeringspladser ved Københavns Lufthavn optaget fra uge 25 - uge 31. Som noget nyt kan man i 2007 reservere parkeringspladsen online hjemmefra mange måneder forud for rejsen. Kommerciel direktør Henrik Busch fra Københavns Lufthavn siger, at der foreløbig stadig er masser af ledige pladser i alle uger, hvis man reserverer hjemmefra. Parkeringskonkurrenten til lufthavnen, Parkzone, lukker den 31. juli i 2007. Parkzones adm. direktør, Torben Hjul, mener, at det vil give monopol til lufthavnen, og at priserne vil blive derefter. Det afviser Henrik Busch, men han vil ikke garantere, at der på sigt ikke vil komme prisstigninger. (Øvrige kilder: Ekstra Bladet Kup, side 15)
(Ekstra Bladet Kup / side 15 / 16-06-2007 / Christine Brasch Andersen)
16.06.07 - Smart at tjekke ind selv
SmartCheck-automaterne, hvor man selv kan tjekke ind, er blevet så populære, at Kastrup har fordoblet antallet af dem siden sommeren 2006. Hos Sterling var det før kun hver tiende kunde, der benyttede automaterne. Nu er det hver anden. Antallet af automater forventes at nå de 48 i løbet af sommeren 2007. 13 selskaber er tilknyttet ordningen.
(Ekstra Bladet Ferie / side 17 / 16-06-2007 / nat)
16.06.07 - Køb toldfrie varer i luften og spar penge
Informationschef Torben Andersen fra MyTravel Airways råder flypassagerer til at købe deres toldfrie varer billigt i luften og ikke i Kastrup Lufthavns butikker. Han kritiserer ombygningen af security-kontrollen i Kastrup, hvor passagerne bliver ledt direkte ind i de toldfrie butikker, som desuden er meget dyrere end den toldfrie handel i luften. Han har foretaget en prissammenligning, der bl.a. viser, at prisen på en liter Chivas Regal whisky er 42 pct. lavere hos MyTravel end i lufthavnen.
(Jyllands-Posten Explorer / side 3 / 16-06-2007 / )
16.06.07 - Pris til Kastrup Lufthavn
Københavns Lufthavn i Kastrup har fået en international pris for at være Europas bedst drevne lufthavn i kategorien 10-25 mio. passagerer. Det er den europæiske lufthavnssammenslutning ACI, der står bag prisen. Lufthavnen hædres bl.a. for sin evne til at være på forkant med at forberede sig på øget passagervækst fremover. Susanne Frank, passagerchef i Københavns Lufthavne, er glad for fagfolks anerkendelse oven på et år, hvor branchen har været ramt af skærpede sikkerhedsregler og lange ventetider. (Øvrige kilder: Politiken 1. sektion, side 14)
(Jyllands-Posten Erhvarv & Økonomi / side 2 / 16-06-2007 / )
15.06.07 - Otte anholdt i nordisk insidersag
I går blev en ottende person pågrebet i forbindelse med den nordiske insiderskandale, der involverer investeringsbanken Carnegie. Den svenske kammeranklager Robert Engstedt vil dog ikke oplyse til nettjenesten E24.se, hvem den anholdte er, og hvorledes vedkommende er forbundet til de syv øvrige mistænkte. Sagen drejer sig om ulovlig insiderhandel med aktier i bl.a. Københavns Lufthavne og TDC. En 33-årig dansker er i øjeblikket varetægtsfængslet, fordi han er mistænkt for at have lækket fortrolige oplysninger.
(Børsen 1. sektion / side 28 / 15-06-2007 / Borsen.dk)
15.06.07 - Power-napcaféer nyt fænomen
I London og New York kan man købe sig til en 20 minutters powernap i en specialdesignet powernap-seng fra firmaet Metronaps for ca. 100 kr. Powernap-sengene har været udstillet i Københavns Lufthavne.
(Nyhedsavisen 1. Sektion / side 29 / 15-06-2007 / Lars Fogt)
15.06.07 - Ryaniar skruer bissen på
Chef hos Ryanair, Michael OLeary, melder hårdt ud efter offentliggørelsen af SAS nye strategiplan. Han vurderer således, at SAS er inkompetente, Sterling går snart konkurs og Københavns Lufthavn er for dyr. Inden for de næste fem år vil SAS formodentlig blive opkøbt af en af de store konkurrenter, vurderer han og fortsætter: Københavns Lufthavn har mere brug for Ryanair end omvendt, såfremt lufthavnen vil vokse. Hånligt tilføjer han, at SAS sikkert opkøber Sterling af ren og skær desperation, da man har tradition for at købe tabsgivende selskaber. Samtidig forlød det, at Ryanair åbner 13 nye ruter i Stockholm med målsætning om at forøge passagertallet til 100 mio. (Øvrige kilder: MetroXpress København 1. sektion, side 25 / Børsen 1. sektion, side 10)
(Nyhedsavisen 1. Sektion / side 4 / 15-06-2007 / avisen.dk)
15.06.07 - Hilton nu med check-in-automat
Hilton Copenhagen Airport har fået en check-in-automat, der virker med flyselskaber som bl.a. British Airways, KLM og Sterling, samt for rejsende med charterselskaber som Apollo og Star Tour.
(Børsen Weekend / side 18 / 15-06-2007 / OT)
15.06.07 - Leder: Transportsektoren skal samles
Af Erhvervsbladets leder fremgår det, at chefredaktør Carsten Steno opfordrer de mindre aktører i logistikbranchen til at indse, at de har brug for en interesseorganisation, der har samme tyngde som f.eks. Dansk Industri og HTS. Han påpeger, at globaliseringen og de komplekse EU-regler på logistikområdet gør det nødvendigt at satse stort. Carsten Steno henviser til, at store logistikvirksomheder som Københavns Lufthavne, Arriva og DSV allerede udviser interesse for en stærk organisation, der bl.a. kan holde logistikbranchens stridslystne fagforeninger i skak.
(ErhvervsBladet 1. sektion / side 8 / 15-06-2007 / Carsten Steno)
14.06.07 - Ryanair kritiserer SAS-strategi
Adm. direktør i Ryanair, Michael Oleary, besøgte København i dag. Direktøren garanterede billige lavprisbilletter, men brugte også lejligheden til at kommentere den nye SAS-strategi. Strategiplanen er det rene vås, sagde han. Samtidig mener han, at det er på tide, at Københavns Lufthavne går med ind i lavprisrevolutionen og dropper at satse på SAS. Analytiker for Gudme Raaschou Bank, Stig Nymann, siger, at Ryanair har en strategi der virker, og at selskabet derfor er en stor konkurrent for SAS.
(TV 2 Nyhederne / side 2216 / 14-06-2007 / )
14.06.07 - British Airways udskifter leverandør
British Airways har besluttet at skifte ud i leverandørerne i Københavns Lufthavne. Selskabet har tidligere fået foretaget serviceopgaver af NordicAero, men har nu valgt at flytte opgaverne over til konkurrenten Novia. Det vurderes, at denne leverandørudskiftning kommer til at få alvorlige økonomiske konsekvenser for NordicAero. Konkurrencen er hård, hvilket SAS Ground Services bl.a. fik at mærke i 2006, hvor selskabet tabte ca. 90 mio. kr.
(Børsen 1. sektion / side 22 / 14-06-2007 / )
14.06.07 - Kamp om medlemmerne i transportsektoren
Der er lagt op til kamp mellem HTS, der ser ud til at gå sammen med Dansk Industri, og Dansk Transport og Logistik, der hører under Dansk Erhvervsliv på den anden side. Mange transportvirksomheder har dobbelt medlemskab i både HTS og i Dansk Transport og Logistik, men hvis HTS fusionerer med Dansk Industri, vil det være oplagt bare at samle sig der. DTL er dog klar til at skabe sin egen medlemsorganisation for de 3.700 medlemsvirksomheder, hvis dette sker. HTS vil ikke opgive sine medlemmer uden kamp, man har 2.750 transportvirksomheder, her i blandt Københavns Lufthavne, Metroen, DSB, Arriva og DFDS terminalaktiviteter.
(Børsen 1. sektion / side 20 / 14-06-2007 / ULRIK HORN)
13.06.07 - Store prisforskelle i luften og i lufthavnen
En prissammenligning af priserne i Københavns Lufthavns toldfrie handel med flyselskabernes tilbud afslører store forskelle. Den toldfrie handel i lufthavnen er op mod 40 pct. dyrere end, hvad man må slippe for de samme varer i flyet på vej mod sin destination. Det er helt normalt, at lavprisselskaberne konkurrerer mod lufthavnens priser. Men at der er så stor forskel, kommer alligevel bag på Pia Mark, inflight direktør i My Travel Airways. Kommerciel direktør i lufthavnen, Henrik Busch, føler sig ikke truet af de lave priser i flyet. Han mener ikke, det er muligt at sælge varerne så billigt, så han mener, at flyselskaberne taber på det.
(B.T. 1. sektion / side 14 / 13-06-2007 / Anders Bo Larsen)
12.06.07 - Koldt brusebad i Københavns Lufthavn
Passagerer, der ventede ved pasboksene i Københavns Lufthavns Finger C, fik i går en del vand ned over sig fra et sprinkleranlæg. Uheldet medførte dog ingen forsinkelser, oplyser Københavns Lufthavne. Der er umiddelbart ingen forklaring på, hvorfor sprinkleranlægget blev aktiveret. (Øvrige kilder: Urban 1. sektion, side 6 / Jyllands-Posten 1.Sektion Øst, side 4)
(MetroXpress København 1. sektion / side 16 / 12-06-2007 / Ritzau)
12.06.07 - De små virksomheder mærker kapitalfondenes køb
Kapitalfondenes køb af store koncerner som TDC og ISS medfører den ene storvask efter den anden i de danske forsyningskæder. De over 120 koncerner, der er blevet opkøbt i Danmark, har således fået et ekstraordinært stort fokus på likviditet og pengestrømme. Der luges dermed ud i leverandørskaren, mens de tilbageværende leverandører tvinges til at godtage lange betalingsfrister. Udover TDC og ISS er også Københavns Lufthavne købt af en kapitalfond, nemlig australske Macquarie Airports. Derudover vil rygterne vide, at kapitalfonde flirter med bl.a. DSV og GN Resound.
(ErhvervsBladet 1. sektion / side 4 / 12-06-2007 / Helen Siegumfeldt)
11.06.07 - Passagerer fik vandbad ved ankomst
Et sprinkler anlæg i Københavns Lufthavn i Kastrup startede i dag helt uventet og sprøjtede vand ud over passagerer der netop var ankommet til finger C. Det tog halvanden time at få stoppet sprinkleranlægget og tørre op. Der er ingen umiddelbar forklaring på aktiveringen af sprinkleranlægget.
(TV 2/Lorry / side 2220 / 11-06-2007 / Marco Houlind)
11.06.07 - Direktør i København Lufthavne pensioneres
Adm. direktør i København Lufthavne, Niels Boserup, forlader nu, efter 16 år, sin post. Lufthavnen, der ellers tidligere har fået gode placeringer ved imageundersøgelser, har senest i Berlingske Nyhedsmagasin fået dumpekarakter, men direktøren henleder opmærksomheden på det øgede overskud på 200 mio. kr. som et værdigt eftermæle, samt etableringen af et højt serviceniveau og udbygningen af faciliteterne.
(Politiken 1. sektion / side 13 / 11-06-2007 / )
09.06.07 - Ny rute til Baltikum
Københavns Lufthavn kan med en nyåbnet flyrute fæstne sig som knudepunkt for flyrejser til og fra Baltikum. Den nye rute går til Liepãja i Letland, og det er airBaltic, som står bag. Byen ligger tæt på kysten og grænsen til Litauen og er kendt for sin særlige arkitektur og kultur.
(Berlingske Tidende Rejse / side 19 / 09-06-2007 / betak)
09.06.07 - Starbucks åbner i Kastrup
På mandag åbner den internationale kaffekæde Starbucks i Københavns Lufthavn. Det er den første Starbucks kaffebar i Skandinavien. Kaffebaren kommer til at være i Terminal 3, og passagererne vil foruden kaffe kunne få kager og snacks.
(Politiken Vi Rejser / side 2 / 09-06-2007 / Hust)
08.06.07 - Københavns Lufthavn indfører nyt bagagesystem
Københavns Lufthavn har udviklet et patenteret bagageanlæg, der fra check in til placering i flyet lader bagagen være uberørt af mennesker. Inden 2008 forventes det, at lufthavnen har 12 anlæg oppe at køre, og da pakningen foregår via stregkode, ved man fremover, hvor hver kuffert er placeret i lastrummet. Den nye sikkerhedskontrol erstatter de tidligere to og har en fordobling af spor i forhold til det gamle system. Målet er at få ventetiden ned på fem minutter i 95 pct. af tiden. (Øvrige kilder: B.T. rejser, side 9)
(Børsen Weekend / side 25 / 08-06-2007 / )
08.06.07 - Småracistisk politi i Kastrup
Da lufthavnsbetjent Pauli Joensen arbejdede i Københavns Lufthavn fra 1989 til 2003, sagde han højlydt fra, når kollegaerne sagde perker. Det er således ikke kun politiet i Gellerup, der taler nedsættende om udlændinge. Pauli Joensen kan nemlig huske mange eksempler på nedværdigende og racistisk sprog blandt sine tidligere kolleger i lufthavnen.
(Nyhedsavisen 1. Sektion / side 10 / 08-06-2007 / Øivind Holtermann)
08.06.07 - Forsberg er interesseret i Øresundtrafikken
Jan Forsberg har på få år gjort passagertransport på skinner til en guldrandet forretning. Med persontogsdelen af SJ AB styrer han nu direkte mod at overtage Øresundstrafikken på den danske side af Øresund. Og ledelsen i SJ AB er da også meget opmærksomme på Øresundsregionens betydning samt Københavns Lufthavn i Kastrup. Forsberg mener således, at Kastrup Lufthavn har et opland helt op til Jönköbing i Sverige. Jan Forsberg er bl.a. tidligere adm. direktør i SAS Flight Support AB og altså nuværende koncernchef for SJ AB.
(Børsen Executive / side 7 / 08-06-2007 / )
08.06.07 - Flyselskaber utilfredse med bombeattrapper
Danske flyselskaber har i flere tilfælde været udsat for, at sikkerhedsfolk fra EU placerer bombeattrapper i flyene. Og bombeattrapperne fortsætter selvom flyselskaberne er stærkt utilfredse med fremgangsmåden. Således var Cimber Air for ca. halvandet år siden udsat for en test i Billund Lufthavn. Adm. direktør Jørgen Nielsen, Cimber Air, siger, at det er urimeligt at udsætte medarbejderne for den slags barnligheder. Pressechef Jens Langergaard, SAS, siger, at den måde, hvorpå EU har kontrolleret de andre flyselskaber, også gælder for SAS. Derudover mener tidligere adm. direktør, Niels Boserup, Københavns Lufthavne, at de europæiske lufthavne er blevet overbebyrdet med nye sikkerhedsregler.
(Børsen 1. sektion / side 6,7 / 08-06-2007 / LASSE FRIIS)
08.06.07 - Privatfly nødlander tæt ved Roskilde Lufthavn
Et privatfly måtte i går nødlande tæt ved Roskilde Lufthavn. En politibetjent fra Roskilde, var tilfældigt på stedet og ringede alarm. Det var et enmotors fly, og ulykken skyldes sandsynligvis, at motoren satte ud.
(24 Timer 1. Sektion / side 2 / 08-06-2007 / Uoplyst)
08.06.07 - Lufthavn skaffer billig parkering
Københavns Lufthavn har åbnet et nyt parkeringsanlæg, P17, ca. 2,2 km fra Terminal 3. Udvidelsen sker for at efterkomme passagerernes ønsker om billige parkeringspladser. Der afgår jævnligt busser til og fra det nye parkeringsanlæg - i dagtimerne med intervaller på ca. ti minutter. I 2006 åbnede Københavns Lufthavn et lignende anlæg, P15, der også ligger et par kilometer fra lufthavnen.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 14 / 08-06-2007 / )
08.06.07 - Snart 12 flyruter til Storbritannien
Der er afgang alle ugens dage, når flyselskabet Aer Lingus genåbner ruten Dublin-København. Derudover flyver SAS også til den irske hovedstad, mens Ryanair flyver fra Billund til Dublin. Og når Sterling åbner en ny rute til East Midlands, har Københavns Lufthavn ruter til 12 lufthavne i Storbritannien.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 14 / 08-06-2007 / )
08.06.07 - Flere flyver fra København til USA
Antallet af passagerer, der flyver fra København til USA, er steget voldsomt. I 2006 fløj 784.000 personer med rutefly fra SAS, Delta Airlines og Continental Airlines over Atlanten. Det er en stigning på 25 pct. i forhold til 2005, og det højeste antal nogensinde. Corinna Lundbæk Pedersen, der er chef for Airline Relations i Københavns Lufthavne, glæder sig over, at mange rejsende er begyndt at flyve direkte fra København i stedet for at flyve fra andre europæiske storlufthavne. Hun mener, at det styrker Københavns position som et europæisk knudepunkt for flytrafik.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 14 / 08-06-2007 / JENS ERIK RASIWUSSEN)
07.06.07 - Nyt sikkerhedsområde i Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavns nye sikkerhedsområde har kostet 200 mio. kr., og informationschef i Københavns Lufthavne, Annette Haaning, oplyser, at man har stillet flere maskiner op ved check-in ganske gratis. Mange rejsende stiller sig dog alligevel i kø, da de ikke føler sig fortrolige med maskinerne, hvorfor der kan opstå køer. Annette Haaning opfordrer kunderne til at tjekke hjemmesiden cph.dk, da de her kan få gode råd til deres rejse. Også SAS Fast Track sikkerhedskontrollen for Economy Extra, Business Class og guldkortkunder er forbedret. Pressechef i SAS, Jens Langergaard, fortæller i den forbindelse, at man både vil øge kapaciteten her og modernisere området.
(ErhvervsBladet Transport&Logistik / side 7 / 07-06-2007 / Carsten Teiner)
07.06.07 - Københavns Lufthavn sælger andel i Mailan
Københavns Lufthavn vil fokusere på udbygning og drift i lufthavnen og har i den forbindelse valgt at sælge sin andel på 20 pct. i lufthavnen Mailan i Kina. Pengene fra salget vil primært blive benyttet til afdragelse af gæld og finansiering af anlægsinvesteringer. Det gennemsnitlige årlige afkast af investeringen har været på 10,7 pct. målt i Hongkong-dollars.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 6 / 07-06-2007 / )
07.06.07 - Indbrud i biler i Københavns Lufthavn
Siden den 1. januar har Københavns Lufthavns politi fået 111 anmeldelser fra folk, som har haft indbrud i deres bil, mens den har stået i lufthavnens overvågede parkeringshus. Holdleder i lufthavnspolitiet, René Therming, fortæller, at man i den forbindelse har skærpet patruljeringen i parkeringsområdet. Direktør for det kommercielle område i lufthavnen, Henrik Busch, kan ligeledes fortælle, at man har intensiveret overvågningen. Kommunikationschef i Tryg, Troels Rasmussen, beretter, at man kender til problemet med tyverierne, som skyldes, at tyvene her kan arbejde uforstyrret, hvilket ligeledes gør sig gældende under fodboldkampe og koncerter.
(Berlingske Tidende 1. sektion / side 4 / 07-06-2007 / Mette Dahlgaard)
06.06.07 - Endnu et billigt parkeringshus
Det billigste parkeringsanlæg ved Københavns Lufthavn, P15, der åbnede i 2006, har haft stor succes blandt de rejsende. Der er nu kommet en tvilling i form af P17. Her koster parkering 45 kr. i døgnet eller 250 kr. for otte døgn. Parkeringsanlægget ligger langs Kystvejen, 2,2 kilometer fra Terminal 3. Der kører en gratis shuttlebus hvert 10. minut i dagtimerne. De p-huse, som er i gå afstand til terminalerne, kan koste op til 300 kr. i døgnet.
(Politiken 1. sektion / side 15 / 06-06-2007 / )
06.06.07 - Københavns Lufthavne sælger kinesiske aktier
Som led i den strategi kapitalfonden Macquarie Airports fastlagde efter købet af Københavns Lufthavne, har lufthavnen valgt at sælge sin andel på 20 pct. af den kinesiske lufthavn Hainan International Airport Company. Salget er gået til Oriental Patron Resources, som har betalt 384 mio. kr. for aktierne. Viceadm. direktør i Københavns Lufthavne Torben Thyregod begrunder salget med, at Københavns Lufthavne nu vil koncentrere sig mere om driften i Kastrup og Roskilde. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 12 / Børsen 1. sektion, side 6,7 / Berlingske Tidende Business, side 12)
(ErhvervsBladet 1. sektion / side 2 / 06-06-2007 / Uoplyst)
06.06.07 - Debat: Tidlig morgen i Københavns Lufthavn
Henrik Ørholst fra PA Consulting Group skriver i rubrikken ’Trends’, at der kun findes to muligheder i Københavns Lufthavn: enten er man i meget god tid. Eller det modsatte. Derudover mener han, at det kun er overklassen blandt passagererne, der er i stand til at krybe uden om pøbelens kø.
(Jyllands-Posten Karriere / side 3 / 06-06-2007 / debat)
05.06.07 - Vrøvl med bagagesystem i Københavns Lufthavn
9.000 stykker bagage kom ikke med fly fra Københavns Lufthavn søndag den 3. juni. Det kostede bl.a. My Travel Airways over 300.000 kr. i merudgift. Sommeren 2006 var der også problemer med bagagesystemet pga. varmen. (Øvrige kilder: 24 Timer 1. Sektion, side 9)
(Politiken 1. sektion / side 11 / 05-06-2007 / ritzau)
04.06.07 - Håndfri bagagehåndtering
Københavns Lufthavn er det første sted i verden, hvor man har udviklet et bagagehåndteringsanlæg, der fuldstændigt uberørt af menneskehænder transporterer bagagen fra check-in til placeringen i flyet.
(ErhvervsBladet 1. sektion / side 2 / 04-06-2007 / Uoplyst)
04.06.07 - Aktie anbefalingsvurdering
En vurdering af anbefalinger på baggrund af teknisk analyse viser, at Bang & Olufsen B aktier har haft anbefalingen sælg siden den 30. maj og udviser et fald fra 700 kr. til 698 kr. TDC-aktien har anbefalingen køb fra den 27. maj og har en lille stigning fra 212,75 kr. til 213 kr. Royal Unibrew har anbefalingen køb fra den 13. april og en stigning fra 725 kr. til 752 kr. Københavns Lufthavne har også anbefalingen køb tilbage fra den 8. april med en markant stigning fra 1.843 kr. til 2.429 kr. Sidst har ALK-Abello anbefalingen køb fra den 18. maj og en stigning fra 1.130 kr. til 1.212 kr.
(Børsen Investor / side 21 / 04-06-2007 / Uoplyst)
04.06.07 - SAS Fast Track populær hos forretningsrejsende
Lars Bording, salgs- og marketingdirektør i SAS Danmark, fortæller, at deres forretningsrejsekunder er glade for Fast Track, der betyder, at prioritetskunder kan komme hurtigere igennem sikkerhedskontrollen. Fast Track blev udvidet yderligere den 1. juni med et ekstra spor i Københavns Lufthavn. Tidligere har der været tendenser til kø i Fast Track, men Bording forklarer bl.a. dette med, at nogle har forsøgt at komme igennem uden adgang.
(Berlingske Tidende Business / side 14 / 04-06-2007 / Ejvind Olesen)
04.06.07 - Erfaren forretningsrejsende sætter pris på service
Janus Kyhl, direktør i Copira, er en erfaren businessrejsende med mere end 100 rejsedage om året. Kyhl foretrækker at bruge Singapore Airlines, fordi de har forstået at levere topservice. Tidligere var SAS det fortrukne selskab, men Kyhl mener, at SAS har svært ved at tilpasse sig markedet og kunderne. Flere selskaber har overhalet SAS business class sæder på langdistanceruterne. Men også cateringen er ifølge Kyhl ikke god nok hos SAS, ucharmerende bakker i forhold til Singapore Air og Thai Airs store tallerkener i lækker stil. Kyhl lægger stor vægt på bonuspoint og finder, at SAS’ bonusprogram er blevet udvandet. Men SAS kabinepersonale bliver fremhævet af Kyhl som fremragende og bedre end alle andres selskaber. Københavns Lufthavn er ifølge Kyhl den bedst placerede SAS lufthavn til langdistanceruter.
(Berlingske Tidende Business / side 14 / 04-06-2007 / Peter Fredberg)
04.06.07 - Air France ønsker Fast Track i Kastrup
Nu vil også Air France have mulighed for at få ekspederet sine business-kunder hurtigt gennem sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn. Air France og partneren KLM forhandler derfor med lufthavnen om en egnet placering af en Fast Track. Lufthavnens ledelse vil dog gerne se nogle resultater af den nye sikkerhedskontrol, før man går videre med projektet.
(Berlingske Tidende Business / side 14 / 04-06-2007 / uoplyst)
02.06.07 - Københavns Lufthavn indvier sikkerhedskontrol
Københavns Lufthavn åbnede i går sin nye sikkerhedskontrol, der vil fordoble kapaciteten. Den nye sikkerhedskontrol ligger på 1. sal. og erstatter de eksisterende i terminal 2 og 3. Adm. direktør i Københavns Lufthavn, Niels Boserup, siger, at de har et mål om, at passagerne skal igennem sikkerhedskontrollen på fem minutter og maksimalt må vente i 20 minutter.
(Berlingske Tidende Rejseliv / side 11 / 02-06-2007 / uoplyst)
02.06.07 - Nye p-pladser i Københavns Lufthavne
Københavns Lufthavne åbner 1.200 nye økonomi-p-pladser, der ligger ca. to kilometer fra terminalerne. P17, som det nye anlæg kaldes, er nr. to i rækken af økonomi-parkeringsanlæg. Der er fem prisklasser at vælge imellem ved parkering i lufthavnen: Business Executive, Business Premium, Business Light, Economy Plus og Economy.
(Berlingske Tidende Rejseliv / side 11 / 02-06-2007 / Judith Betak)
02.06.07 - Kortere køer i Kastrup
Nye sikkerhedskontrolskranker i Københavns Lufthavne skal føre til kortere køer for brugere af Københavns Lufthavne. Kommunikationschef i Københavns Lufthavne, Anette Haaning, fortæller, at planen er, at passagerer højst må vente 20 min., men at 95 pct. af passagererne skal igennem sikkerhedskontrollen på kun 5 min.
(Berlingske Tidende 1. Section / side 4 / 02-06-2007 / Marlene Mee Ahrens)
01.06.07 - Starbucks åbner i Kastrup
Amerikanske Starbucks, der specialiserer sig i kaffe i alle afskygninger, åbner nu sin første kaffebar i Københavns Lufthavn. Der er gennem flere år indløbet klager over, at den amerikanske kaffekæde ikke har været at finde i lufthavnen. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten 1.Sektion Vest, side 18)
(Jyllands-Posten 1.Sektion Øst / side 22 / 01-06-2007 / )
01.06.07 - Pølsevognen en uddøende race
Der bliver færre og færre pølsevogne i København. Pølsevognene må efterhånden se sig slået af caféer og restauranter. Til succeshistorierne hører dog Steff Houlbergs nyeste pølsevogn i Terminal 3 i Københavns Lufthavn. Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam (R) foreslår, at en lempelse af reglerne for dem, der arbejder i pølevognene kunne hjælpe, lige som et mere varieret udbud vil kunne trække flere til pølsevognene.
(Politiken iByen / side 3 / 01-06-2007 / )
01.06.07 - Kastrup Lufthavn får ny sikkerhedskontrol
Efter knap et års byggeri og 200 mio. kr. i udgifter står Københavns Lufthavns nye centrale sikkerhedskontrol nu færdig og vil blive taget i brug fra den 1. juni. Den nye sikkerhedskontrol, der har 16 checksteder, skal gøre det hurtigere, lettere og behageligere for de rejsende at gennemgå sikkerhedstjek i forbindelse med ud- og indrejse.
(Berlingske Tidende 1. sektion / side 10 / 01-06-2007 / Elisa)
01.06.07 - Københavns lufthavne første med nyt bagagesystem
Københavns Lufthavne har som det første sted i verden udviklet et bagagehåndteringsanlæg, der ikke kræver hjælp fra menneskehænder fra check-in og ud til selve flyet. Dette aflaster medarbejderne, søger for en bedre pakning af bagagen i flyet og øger sikkerheden. Systemet er et samarbejde mellem SAS Ground Services, Lufthavnsselskabet FKI Logistex og CPH Design. (Øvrige kilder: MetroXpress København 1. sektion, side 42 / 24 Timer 1. Sektion, side 18)
(Berlingske Tidende Business / side 13 / 01-06-2007 / Ritzau)
01.06.07 - Birger Christensen vil udvide i Københavns Lufthavn
Birger Christensen forhandler i øjeblikket med Københavns Lufthavn om et større butiksareal som led i en udvidelse, efter at pels- og modevirksomheden har haft et godt år med en vækst på 30 pct. af den samlede omsætning. Forhandlingerne med lufthavnen forventes at være afsluttet inden for den næste uge.
(Berlingske Tidende Business / side 10 / 01-06-2007 / Charlotte Beder)