December 2007

31.12.07 - Ny lufthavnsdirektør: Målene bliver vanskelige at nå
Den nyudnævnte topchef i Københavns Lufthavn, Brian Petersen, erkender, at det bliver vanskeligt at nå lufthavnens ambitiøse plan om 30 mio. passagerer i 2015. Brian Petersen understreger, at der skal løftes i flok, og at målet med de 30 mio. passagerer kun kan nås, hvis der tænkes i alternative baner. Nedjusteringen af forventningerne i år skyldes bl.a. problemerne i SAS, men det skyldes også, at færre mellemlander i Københavns Lufthavn, en udvikling, som Brian Petersen gerne vil have vendt. Modsat Københavns Lufthavn har Billund Lufthavn haft et stærkt positivt år med en stigning i passagertallet på næsten 20 pct.
(Børsen 1. sektion / side 6 / 31-12-2007 / LASSE FRIIS)

30.12.07 - Nyt flyvekontrolsystem
Kastrup lufthavn har fået nyt flyvekontrolsystem. Informationschef i Naviair, Kurt Andreasen, oplyser, at systemet fik en problemfri start. Det nye system skal holde styr på luftrummene ved de største danske lufthavne. (Øvrige kilder: JydskeVestkysten Sønderborg 1. Sektion, side 7)
(Berlingske Tidende 1. sektion / side 5 / 30-12-2007 / Ritzau)

30.12.07 - Danmarks gæld er væk
Ved udgangen af 2007 er Danmark stor set gældfri. Stik mod alle forventningerne ligger både udlandsgælden og den offentlige indenlandske gæld på nul. Ifølge Danmarks Statistik har aktieposter i bl.a. SAS, Københavns Lufthavn, DSB, Danske Spil og Det Danske Klasselotteri medført, at den danske stat, kommunerne og dele af den offentlige sektor, har aktiver og værdier for næsten lige så store summer, som den har gæld for.
(Berlingske Tidende Business / side 7 / 30-12-2007 / Lars Erik Skovgaard)

29.12.07 - Forsinkelser i vente i Københavns Lufthavn
Med indførelsen af et nyt sikkerhedssystem i Københavns Lufthavn natten til lørdag den 28. december kan passagererne se frem til forsinkelser de kommende måneder. Forsinkelserne, der kan være på op til en halv time, skyldes, at antallet af afgange sættes ned i de travleste timer, så flyvelederne kan vænne sig til det nye system.
(TV 2 Radio / side 1701 / 29-12-2007 / )

29.12.07 - Flyforsinkelser
Natten til lørdag den 28. december blev et nyt kontrolsystem taget i brug i Købehavns Lufthavn. Overgangen til det nye system betyder, at passagererne de næste par uger risikerer forsinkelser på op til en halv time. Forsinkelserne i København får også betydning for flyvningerne til og fra Bornholms Lufthavn, hvor flyene især i myldretiden kan være forsinket med op til en halv time. Der er dog fuld forståelse i kontroltårnet på Bornholm. Det gamle system kunne simpelthen ikke håndtere så mange fly. Indenfor ganske få år ville de ikke kunne følge med, og man havde derfor været nødt til at indføre en masse restriktioner, siger Svenne Severinsen, flyveleder, Bornholms Lufthavn.
(TV 2/Bornholm / side 1930 / 29-12-2007 / )

29.12.07 - Indførsel af nyt kontrolsystem forløb planmæssigt
Københavns Lufthavn tog natten til den 28. december et nyt flyvekontrolsystem i brug, og alt forløb planmæssigt ved premieren. Det er op til 50 forskellige systemer, der skal spille sammen, og det gjorde de, siger informationschef i NAVIAIR, som står for kontrollen, Kurt Andreasen. Kapaciteten på antallet af flyvningerne er nedsat i de kommende måneder, mens flyvelederne bliver fortrolige med systemet, og det kan medføre forsinkelser. (Øvrige kilder: DR P4 Radioavisen, side 1709)
(DR P4 Radioavisen / side 1501 / 29-12-2007 / Preben Lund)

29.12.07 - Fremgang i provinslufthavne
Det går rigtigt godt for de tre største provinslufthavne i Jylland. De stjæler passagerer Kastrup Lufthavn, og det går generelt godt for de jyske lufthavne. Det skyldes bortfaldet af passagerafgiften, skærpet konkurrence mellem selskaberne, større rejselyst og flere penge hos forbrugerne. Provinslufthavnene har især vundet passagerer på de europæiske ruter og på charter i forhold til Kastrup Lufthavn, hvor passagerfremgangen i 2007 har været på blot 2,5 pct. Billund Lufthavn har samtidigt oplevet en fremgang på 20 pct., hvilket er ny rekord for lufthavnen. Der har længe været planer om en ny midtjysk lufthavn, men planerne er for stedse begravet, lyder det fra lufthavnschef i Tirstrup, Ole Paaske. (Øvrige kilder: JydskeVestkysten Sønderborg 1. Sektion, side 6 / Nordjyske Stiftstidende 1. Sektion, side 16 / Århus Stiftstidende 1. Sektion, side 28)
(Berlingske Tidende 1. sektion / side 5 / 29-12-2007 / )

29.12.07 - Lufthavne i provinsen tager markedsandele
Det går rigtigt godt for de tre største provinslufthavne i Jylland. De stjæler passagerer Kastrup Lufthavn, og det går generelt godt for de jyske lufthavne. Det skyldes bortfaldet af passagerafgiften, skærpet konkurrence mellem selskaberne, større rejselyst og flere penge hos forbrugerne. Provinslufthavnene har især vundet passagerer på de europæiske ruter og på charter i forhold til Kastrup Lufthavn, hvor passagerfremgangen i 2007 har været på blot 2,5 pct. Billund Lufthavn har samtidigt oplevet en fremgang på 20 pct., hvilket er ny rekord for lufthavnen. Der har længe været planer om en ny midtjysk lufthavn, men planerne er for stedse begravet, lyder det fra lufthavnschef i Tirstrup, Ole Paaske. (Øvrige kilder: JydskeVestkysten Sønderborg 1. Sektion, side 6 / Nordjyske Stiftstidende 1. Sektion, side 16 / Århus Stiftstidende 1. Sektion, side 28)
(Berlingske Tidende 1. sektion / side 5 / 29-12-2007 / )

29.12.07 - 40 pct. tjekker selv ind
40 pct. af alle passagerer i Københavns Lufthavn tjekker selv ind via automat, internet eller mobiltelefon, mens det gennemsnitlige tal for de europæiske lufthavne er omkring 10 pct. SAS tilbød som det første danske selskab tjek-ind per automat. (Øvrige kilder: Ekstra Bladet Ferie, side 15)
(Politiken Vi Rejser / side 8 / 29-12-2007 / )

28.12.07 - Nye check-in-muligheder er populære
Københavns Lufthavne tilbyder passagerer at selvbetjene deres check-in via automater i lufthavnen eller via mobiltelefonen og internettet. Nu checker 40 pct. af lufthavnens passagerer ind via selvbetjening. 10 pct. af passagererne checker i dag ind via internettet.
(B.T. rejser / side 10 / 28-12-2007 / lind)

27.12.07 - Overholdelse af rygelov skal efterses
500 kontrollører skal efter nytår efterse, om rygeforbuddet overholdes. Medarbejder Jan Busk hos SAS Ground Services i Københavns Lufthavne beklager sig over, at der er en for dårlig opdeling mellem rygernes og ikke-rygernes personalerum. Rummene er adskilt af en dør, der hele tiden bliver åbnet, og udsugningsanlægget fungerer ikke optimalt. En sikkerhedsrepræsentant har kontaktet ledelsen vedrørende problemet, men de har endnu ikke reageret. Kommunikationskonsulent Marie Mau fortæller, at det er uacceptabelt, at der endnu ikke er sket noget i sagen, og hun understreger, at personalerummet vil leve op til den nye rygelov fra starten af 2008. (Øvrige kilder: MetroXpress København 1. sektion, side 14)
(MetroXpress København 1. sektion / side 1 / 27-12-2007 / thomas ambrosius)

23.12.07 - Året der gik
2007 vil blive husket for en regnfuld sommer, udskiftning af topchefer i nogle af landets største virksomheder, uro på det finansielle marked og et stop for festen på boligmarkedet. Berlingske Tidende uddeler titler til årets mest fremtrædende figurer. Årets falmende stjerner gives til personer, der den ene dag besidder topstillinger, hvorefter at måtte se sig slået af pinden. Eric Rylberg og Karsten Poulsen, tidligere Keops, optræder her blandt flere. Årets venneråd kommer fra Kurt Thorsen til Klaus Riskær, da Riskær erkendte sig skyldig i mandatsvig overfor Cybercity. Årets bog er Vi, de druknede, som modtog Danske Banks litteraturpris. Årets ulykkesfly er SAS Dash 8-fly, der bl.a. måtte nødlande i Aalborg tidligere på året. Årets stjernestund er, at Danske Banks Peter Straarup har fået tilføjet titlen som den mest troværdige. Han lægger dermed distance til bl.a. Jørgen Mads Clausen. Årets forelskelse er Brian Petersen, der efter 21 år i udlandet vendte hjem til Danmark for at overtage direktør-posten i Københavns Lufthavne.
(Berlingske Tidende Business / side 10,11,12,13 / 23-12-2007 / Vibeke Vestergård)

23.12.07 - Ny CFO
Per Madsen er ny finansdirektør i Københavns Lufthavne. Han kommer fra en stilling som finansdirektør i Coca-Cola.
(Berlingske Tidende Business / side 6 / 23-12-2007 / uoplyst)

22.12.07 - Ingen beviser for at sikkerhedstjek stopper terror
Et nyt amerikansk forskningsprojekt viser, at det ikke kan bevises i hvor høj grad, de mange besværlige sikkerhedstjek i internationale lufthavne øger flysikkerheden. I tidsskriftet British Medical Journal kritiserer forskerne bag projektet politikere og myndigheder for at have indført regler uden at undersøge sagerne ordentligt. Københavns Lufthavn konfiskerer hver dag omkring et ton væsker i form af sodavand, parfume og lignende.
(Nyhedsavisen 1. Sektion / side 23 / 22-12-2007 / Nis Kielgast niki)

21.12.07 - Københavns Lufthavne satser på forretningsfly
Københavns Lufthavne har skrinlagt planerne om at udbygge Roskilde Lufthavn til en ny lavprislufthavn pga. manglende interesse fra lavprisflyselskaberne og vil i stedet satse på at gøre lufthavnen attraktiv for forretningsfly. Anette Haaning, pressechef hos Københavns Lufthavne, udtaler, at markedet for forretningsfly er voksende og derfor et interessant område at udvikle.
(Børsen 1. sektion / side 12 / 21-12-2007 / LASSE FRIIS)

21.12.07 - Endnu en Starbucks i Københavns Lufthavn
Den populære, amerikanske kaffebarkæde Starbucks har åbnet endnu en kaffebar i Københavns Lufthavn. Den nyåbnede kaffebar er placeret i terminalområdet.
(Berlingske Tidende aok / side 3 / 21-12-2007 / rix)

21.12.07 - Sterling udvider med fire nye flyruter
Flyselskabet Sterling har fire nye flyruter klar til at blive taget i brug i sommeren 2008. Der flyves fra Københavns Lufthavn, Kastrup, til Olbia på Sardinien, Varna i Bulgarien og til de to italienske byer Trieste og Napoli.
(B.T. rejser / side 12 / 21-12-2007 / lind)

21.12.07 - Lavprisruter skaber store forventninger
Lavprisflyselskabet Sterling tilbyder i sit nye sommerprogram otte nye flyruter, seks af dem fra Københavns Lufthavn, til destinationer som Montpellier og Napoli. Michael T. Hansen, kommerciel direktør for Sterling A/S, har store forventninger til sommerprogrammet, der betegnes som det største i selskabets historie.
(B.T. rejser / side 2 / 21-12-2007 / Kåre Welinder)

20.12.07 - Plan for Roskilde Lufthavn
For blot en uge siden droppede Københavns Lufthavne planerne om at udvide antallet af flyvninger til 25.000 for Roskilde Lufthavn. Alligevel håber man på, at få et lavprisselskab til Roskilde Lufthavn, hvor idéen er, at man skal til at satse på store charterfly. Driftsdirektør i Københavns Lufthavne, Henrik Jørgensen, siger, at man har søgt tilladelse til at udvide, selvom det ikke er aktuelt lige nu. Men det kan der være om måske tre år, siger Henrik Jørgensen. Den udmelding skaber vrede hos interesseorganisationen Stop Støjen i Roskilde, der mener, at områdets beboere tages som gidsler, hvis man holder fast i ansøgningen.
(TV 2/Lorry / side 1930 / 20-12-2007 / )

20.12.07 - Fire nye flyruter
Fra sommeren 2008 vil der være fire nye flyruter fra Københavns lufthavn. Sterling vil flyve direkte til Napoli, Olbia på Sardinien, Trieste, og Varna i Bulgarien. Det forventes, at der vil være omkring 9.000 passagerer årligt på Napoli-flyruten.
(MetroXpress København 1. sektion / side 27 / 20-12-2007 / Ritzau)

19.12.07 - Tre nye ruter til Italien
Sterling er klar med nye flyruter fra Københavns Lufthavn direkte til de tre italienske byer Napoli, Olbia på Sardinien og Trieste. Ruten til Napoli har gennem længere tid ligget på lufthavnens liste over potentielle ruter med knap 9.000 forventede passagerer om året. Fremover vil man to gange om ugen kunne rejse til Napoli.
(Københavns Radio Nyheder / side 1730 / 19-12-2007 / )

19.12.07 - Lufthavne har fået mere styr på bagagen
I Aalborg Lufthavn er man ved at få bugt med problemet med passagerer, der mister deres bagage. Stationschef i Aalborg Lufthavn, Søren Svendsen, fortæller, at det blandt andet skyldes ændrede arbejdsgange i København, hvor man i Kastrup Lufthavn har personale, der specielt holder øje med indenrigsbagagen. Vi har kørt det som test i starten af november måned, og vi har halveret antallet af bagage, som bliver væk i København. Det, der er tilbage, som de passagerer, der stadig måtte mangle noget bagage, det er mellem fem og 12 om passagerer om dagen ud af ca. 1.000, ’ siger Søren Svendsen.
(DR Nordjyllands Radio / side 0733 / 19-12-2007 / Uoplyst)

19.12.07 - Lufthavnen får ny finansdirektør
Per Madsen bliver ny finansdirektør i Københavns Lufthavne fra den 1. februar. Han kommer fra en tilsvarende stilling i Coca-Cola. Adm. direktør i Københavns Lufthavne, Brian Petersen, er glad for at kunne byde Per Madsen Velkommen og kalder ham for en CFO i absolut topklasse. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 4)
(Berlingske Tidende Business / side 15 / 19-12-2007 / Ritzau)

18.12.07 - Københavns Lufthavne ansætter ny finansdirektør
Per Madsen, der siden 1996 har været ansat i Coca-Cola, bliver ny finansdirektør i Københavns Lufthavne fra 1. februar 2008. For blot få måneder siden besluttede lufthavnen, at der ikke længere var brug for en viceadministrerende direktør, hvorefter Torben Thyregod forlod lufthavnen med øjeblikkelig virkning, og administrerende direktør Brian Petersen overtog hans ansvarsområder. ’Per Madsens samarbejdsevner skal både gøre gavn i det brede samarbejde på tværs af organisationen, men også med lufthavnens kunder. Jeg ser frem til, at Per Madsen bliver en del af lufthavnens lederteam, ’ siger Brian Petersen.
(TV 2/Lorry / side 2220 / 18-12-2007 / Uoplyst)

18.12.07 - Nyt politikontor i Københavns Lufthavne
I går blev en ny politibutik indviet i Københavns Lufthavn mellem terminal 2 og 3, og et politikontor åbnes i en af lufthavnsbygningerne. Hidtil har politiet døjet med nogle gamle barakker, der skulle have været fjernet i 2006. De vil nu blive fjernet snarligt.
(Jyllands-Posten 1.Sektion Øst / side 6 / 18-12-2007 / )

17.12.07 - Flypassagerer køber stadig toldfrit
Københavns Lufthavne er, modsat en række europæiske lufthavne, ikke hårdt ramt af svigtende taxfree salg. Nye sikkerhedsregler har gjort det svært for mange passagerer, at forstå mulighederne for taxfree indkøb, og har derfor helt ladet være. Dette har kostet nogle lufthavne op mod halvdelen af salget, af toldfrie varer. Kommerciel direktør for Københavns Lufthavne, Henrik Busch, udtaler, at det toldfrie salg stadig er fint for lufthavnen.
(Børsen 1. sektion / side 6 / 17-12-2007 / LASSE FRIIS)

15.12.07 - Lufthavn får politibutik
Politiet får nye omgivelser i Københavns Lufthavn fra på mandag. Der vil ikke være tale om en politistation, men en politibutik. Politiets arbejde i lufthavnen er dog fortsat helt det samme med at tage imod tyverianmeldelser o. lign. I særlige tilfælde kan politiet i lufthavnen udstede nødpas. Politibutikken har åbent fra kl. 6.45 til 22.00.
(Politiken Vi Rejser / side 2 / 15-12-2007 / Hust)

14.12.07 - Udvidelsen af Roskilde Lufthavn stoppet
Københavns Lufthavne opgiver indtil videre planerne om en udvidelse af Roskilde Lufthavn for charter - og rutefly, der vejer mere end 10 ton. Anette Haaning, kommunikationsdirektør for Københavns Lufthavne, udtaler, at der ikke har været kunder blandt charter - og flyselskaber, som har ønsket at benytte Roskilde Lufthavn med større fly. Kim Walbum, erhvervsdirektør for Erhvervssamarbejdet Sjælland, udtaler, at han er skuffet over den midlertidige skrinlægning af udvidelsesplanerne.
(DR P4 Sjælland / side 1232 / 14-12-2007 / )

14.12.07 - Lufthavnspolitiet flytter
Politiet i Københavns Lufthavn flytter mandag den 17. december til nye lokaler centralt i arkaden mellem terminal 2 og 3.
(B.T. rejser / side 9 / 14-12-2007 / lind)

14.12.07 - Københavns Lufthavne skrinlægger Roskilde-planer
Planerne om en udvidelse af Roskilde Lufthavn, således at den kan tage imod større fly, er blevet droppet af ledelsen i Københavns Lufthavne. I stedet vil man satse på at transportere forretningsrejsende med mindre fly. Årsagen til, at planer om charter- og/eller rutebeflyvning er droppet, er, at der simpelthen ikke har været interesserede kunder, fortæller kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne, Anette Haaning.
(ErhvervsBladet 1. sektion / side 16 / 14-12-2007 / Flemming Kjærsdam)

13.12.07 - Striden om Roskilde Lufthavn fortsætter
Borgmester i Roskilde Poul Lindor Nielsen (S) kræver nu, at Københavns Lufthavne trækker sine ansøgninger om en omstridt udvidelse af lufthavnen i Roskilde tilbage. Kravet kommer i forlængelse af, at Københavns Lufthavnes adm. direktør Brian Petersen i dag slog fast, at der ikke er kunder til at udvide lufthavnen i Roskilde, så store rutefly kan lande og lette. I stedet skal der nu satses på businessflyvninger med betydeligt mindre fly. Udtalelsen vækker undren hos Roskilde Kommunes viceborgmester Bjørn Dahl, der også er formand for Venstres byrådsgruppe. Vi har netop vedtaget en erhvervstrategi i byrådet, hvor der står, at Roskilde Kommune skal arbejde for en udvidelse. Københavns Lufthavnes direktør Brian Petersen slår samtidig fast, at ansøgningerne ikke bliver trukket tilbage.
(Københavns Radio Nyheder / side 1730 / 12-12-2007/)

13.12.07 - Forsinkelser på grund af nyt kontrolsystem
Udskiftningen af Naviairs kontrolsystem i Københavns Lufthavne til et mere moderne et slagsen kommer til at give forsinkelser i starten af det nye år. Forsinkelserne skyldes, at flyvelederne først skal være helt trygge ved at sidde ved det nye system. Før alle flyveledere er 100 pct. klar, så tør vi ikke at skrue trafiktallene op mere end højst nødvendigt, så det er ganske enkelt for sikkerhedens skyld, siger Naviairs operationschef, Jesper Skou. (Øvrige kilder: P3 Nyheder, side 1800)
(DR P4 Radioavisen / side 1707 / 11-12-2007 / Søren Bindslev)

13.12.07 - Nyt kontrolsystem giver forsinkelser i det nye år
Kastrup Lufthavn præsenterede i dag et nyt, topmoderne kontroltårn, og d. 28.december indsættes et helt nyt flyvekontrolsystem. Systemet har været 12 år undervejs og har kostet 1,2 milliarder kroner. I starten vil det nye system dog resultere i en del forsinkelser, da Naviair har valgt at tage i mod færre fly end muligt for at køre systemet ind. ’Der vil være en indkøringsperiode af sikkerhedsmæssige årsager, før vi kan gå op på fuld mængde trafik igen, ’ siger Kurt Andreasen, informationschef i Naviair. Forsinkelserne kan vare på op til en time i de travle perioder, og det forventes at indkøringsperioden vil være afsluttet ved udgangen af marts.
(TV 2/Lorry / side 1930 / 11-12-2007 /)

13.12.07 - Nyt kontrolcenter i Københavns Lufthavn
Natten mellem d. 28. og 29. december tages et nyt højteknologisk kontrolcenter og kontroltårn over i Københavns Lufthavn. Den nye teknologi skal erstatte den mundtlige kommunikation mellem flyvelederne og piloterne i de 2.000 fly der dagligt letter og lander i lufthavnen. Det nye system er et af verdens mest avancerede systemer. Det er i stand til at håndtere den stigende lufttrafik. Det er et mere effektivt og mere stabilt teknisk platform vi implementerer her, ’ siger Jesper Skou, operation manager i Naviair. (Øvrige kilder: DR Update, side 2138)
(DR1 TV-Avisen / side 1852 / 11-12-2007 / Helle Bygum)

13.12.07 - Dropper udvidelse af lufthavnen i Roskilde
Københavns Lufthavne har droppet planerne om at udvide Roskilde Lufthavn på grund af manglende interesse fra de store flyselskaber. ’Det tror jeg blandt andet er fordi, infrastrukturen omkring Roskilde Lufthavn ikke er så god, som den er i Kastrup, ’ siger Henrik Jørgensen, driftsdirektør i Københavns Lufthavne. Den oprindelige plan om at udvide flytrafikken fra 1.500 til 25.000 fly om året, bliver i stedet blot en mindre udvidelse i form af flere mødelokaler til forretningsrejsende. Udmeldingen vækker glæde blandt en gruppe borgere, der gennem flere år hat kæmpet i mod udvidelsen, mens andre, der havde set udvidelsen som en gave til Roskildes erhvervsliv, ærgrer sig over beslutningen. (Øvrige kilder: TV 2/Lorry, side 2220)
(TV 2/Lorry / side 1930 / 11-12-2007 / )

13.12.07 - Klumme: Blink nødvendige ved Københavns Lufthavn
Cand.scient.pol. og biolog Anne Skare Nielsen skriver i en klumme, at vi alle er blinde for det, vi vælger ikke at se. Hun nævner bl.a., at man i Københavns Lufthavn har været nødt til at placere en masse blink ved Sydvagten, når man kører igennem kontrollen, for ellers er bilisterne ikke opmærksomme nok på flyene, der kan komme kørende forbi.
(Berlingske Tidende 1. sektion / side 15 / 13-12-2007 / Kommentar)

12.12.07 - Københavns Lufthavn er super shoppingsted
Forbrugerne vil i højere grad shoppe i udlandet, da shopping som noget nyt skal kombineres med oplevelser. Det er dog ikke kun i udlandet, oplevelserne kan findes. Ifølge Kirsten Poulsen, fra trendforskningsbureauet firtsmove, er Københavns Lufthavn et godt sted for en spændende shoppingoplevelse. Hun fremhæver lufthavnen som et af de bedste shoppingcentre i Danmark. Kommerciel direktør i Københavns Lufthavn, Henrik Busch, fortæller, at man er opmærksom på trenden, og at der kigges på forskellige wellness-produkter, som der kunne være interesse i at indføre i lufthavnen.
(Urban 1. sektion / side 1,9 / 12-12-2007 / )

12.12.07 - Udvidelse af Roskilde Lufthavn droppet
Københavns Lufthavne A/S opgiver at udvide Roskilde Lufthavn. Direktør Kim Valbum fra Erhvervssamarbejdet Sjælland siger: Foreløbig må vi erkende, at slaget er tabt.
(MetroXpress København 1. sektion / side 13 / 12-12-2007 / )

12.12.07 - Nyt kontrolsystem vil forårsage forsinkelser
Natten mellem den 28. december og den 29. december overgår det danske luftrum til et nyt kontrolsystem, som vil give forsinkelser på op mod en time i de tre første måneder af 2008. Naviairs operationschef, Jesper Skou, siger, at af hensyn til sikkerheden, vil der være færre starter, landinger og et mindre antal af fly.
(MetroXpress København 1. sektion / side 33 / 12-12-2007 / )

12.12.07 - SAS åbner to ruter til Østeuropa
SAS åbner i april 2008 to nye ruter til Østeuropa. Det drejer sig om en til Kiev i Ukraine, mens den anden går til Bukarest i Rumænien. Ifølge adm. direktør i SAS Danmark, Susanne Larsen, vil denne forbindelse være med til at øge mulighederne for samarbejde og -handel mellem Øst- og Nordeuropa.
(Politiken 1. sektion / side 15 / 12-12-2007 / )

12.12.07 - Leder: Journalist frikendt for våbenovertrædelse
Jyllands-Posten skriver i sin leder, at Højesteret har valgt at frikende journalist Lars Wikborg for overtrædelse våbenloven. Sagen drejer sig om, at Lars Wikborg medbragte en kniv til gaten i Københavns Lufthavn for at vise, at det kunne lade sig gøre. Han er tidligere dømt i lavere instanser, men Højesteret frikendte ham. Frikendelsen er dog tvivlsom, da fem ud af syv dommere ikke fandt grunden til overtrædelsen for anerkendelsesværdig. Derimod blev han frikendt pga. formildende omstændigheder, skriver avisen. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten 1.Sektion Vest, side 10)
(Jyllands-Posten 1.Sektion Øst / side 12 / 12-12-2007 / )

11.12.07 - Journalist frifundet i Højesteret
Journalist Lars Wikborg fra Urban er blevet frifundet af Højesteret, efter at han i 2004 havde taget en grillkniv med ud til gaten ved Kastrup Lufthavn for at tjekke en sikkerhedsbrist. Lars Wikborg var først blevet dømt til at betale en bøde i både byretten og landsretten, men er nu blevet frifundet på grundlag af, at det havde med et journalistisk arbejde at gøre, der også var i offentlighedens interesse. (Øvrige kilder: Nyhedsavisen 1. Sektion, side 18 / Urban 1. sektion, side 1,2 / MetroXpress København 1. sektion, side 8 / Berlingske Tidende 1. sektion, side 5 / B.T. 1. sektion, side 10 / 24 Timer 1. Sektion, side 8)
(Jyllands-Posten 1.Sektion Øst / side 5 / 11-12-2007 / )

10.12.07 - Øget passagertal i Københavns Lufthavne
I oktober måned havde Københavns Lufthavne 1.664.070 passagerer, hvilket var 2,6 pct. flere end samme måned af 2006. Det skyldes et større antal indenrigs - og charterpassagerer. De første 11 måneder af året er passagertallet steget med 2,5 pct. til ca. 19,5 mio. passagerer.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 4 / 10-12-2007 / )

10.12.07 - Cimber Air indsætter morgenfly fra Billund
Cimber Air indsætter en ekstra morgenafgang fra Billund til København på hverdage. Dette kommer efter en rekord på 95.389 passagerer i november. Den store stigning har ifølge salgs- og marketingchef hos Cimber Air, Bjarne Rasmussen, betydet, at mange faste kunder ikke har kunnet få plads på den eksisterende morgenafgang. Ud over morgenafgangen vil der være en ekstra aftenafgang fra København.
(ErhvervsBladet 1. sektion / side 9 / 10-12-2007 / fm)

08.12.07 - Eurocard i lufthavnen snyder
Ekstra Bladet Kup er taget til lufthavnen i Kastrup, hvor man har opsøgt en stander for Eurocard mellem Terminal 2 og Terminal 3. Her lokker en sælger kunderne med gratis kreditkort. Da avisen spørger ind til produktet, viser det sig, at kortet kun er gratis i seks måneder, hvorefter kunden selv skal melde det fra. Ellers koster det 480 kr. Det er ikke en legalfremgangsmåde, lyder det fra forbrugerombudsmand, Henrik Øe. Det strider imod marketingsdirektivet fra EU, der helt klart siger, at når noget præsenteres som gratis, så skal det være 100 pct. gratis. Underdirektør i Københavns Lufthavne, Henrik Busch, fortæller, at man har fået mange klager over sælgerne i lufthavnen, og at man derfor har truet Eurocard-sælgerne om at de vil blive smidt ud. Hos Eurocard beklager man fejlen og vil tage hånd om sagen, siger Eurocards salgs- og marketingsdirektør John Harpsøe. Han har hyret firmaet SGS til at sælge kreditkortene i lufthavnen, og hos SGS beklager markedschef, Mike Nielsen, at der er sket misforståelser. (Øvrige kilder: Ekstra Bladet Kup, side 7)
(Ekstra Bladet Kup / side 1,7 / 08-12-2007 / )

07.12.07 - Nye flyvninger til Kiev og Bukarest
Fra april 2008 åbner SAS ruter til Kiev og Bukarest fra Københavns lufthavn. Målet er at udbyde et attraktivt trafikprogram, samt styrke muligheden for handel og samarbejde mellem Nord- og Østeuropa, fortæller adm. direktør i SAS Scandinavian Airlines Denmark, Susanne Larsen.
(ErhvervsBladet 1. sektion / side 16 / 07-12-2007 / RB-Børsen)

03.12.07 - Ét erhvervsrejsebureau tilbage i Kastrup
Vejle Rejser har lukket for sine aktiviteter i Aalborg og Københavns Lufthavne, så nu er VIA Travel det eneste erhvervsrejsebureau i Kastrup. Adm. direktør for VIA Rejser, Peter Rasmussen, siger, at omkostningerne er høje, og at mange bruger e-billetter, så man ikke fysisk behøver at være til stede. Men vi bruger også vores lufthavnskontor i København og Aalborg til at servicere vores kunder med behov for hjælp til rejsen, understreger han.
(Berlingske Tidende Business / side 12 / 03-12-2007 / uoplyst)

03.12.07 - Politiet udsteder pas i Lufthavnen
Fra 17. december i år bliver det muligt for danske statsborgere at få udstedt et nødpas i Københavns Lufthavn. Politiet i lufthavnen åbner en publikumsbutik mellem Terminal 2 og 3, hvor man vil kunne få et nødpas for 600 kr.
(Berlingske Tidende Business / side 12 / 03-12-2007 / uoplyst)