September 2006

29.09.06 - Flere rejser fra København til USA
Stadig flere rejsende tager fra Københavns Lufthavn til USA. I sommermånederne var der en fremgang på 30 pct. i forhold til 2005. Det har fået Delta Air Lines og Continental Airlines til at åbne nye ruter til USA fra København. SAS flyver i forvejen til Seattle, Chicago og Washington.
(ErhvervsBladet Privat / side 16 / 29-09-2006 / hd)

29.09.06 - EU-regler for håndbagage på vej
Det forventes, at EU inden for få dage vil vedtage fælles regler for, hvad man må have med i flyet som håndbagage. Anette Haaning, kommunikationschef i Københavns Lufthavne, siger, at det kan give længere ventetider, indtil de rejsende kender reglerne. Kommunikationsmedarbejder Tina Larsen fra Statens Luftfartsvæsen håber, at de ens EU-regler vil gøre problemerne mindre. Stig Elling fra Star Tour og pressechef Jens Langergaard fra SAS siger begge, at de vil gøre alt, hvad de kan, for at rådgive deres passagerer om de nye regler. (Øvrige kilder: dato, side 14 / metroXpress, side 29 / Urban, side 20)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 2 / 29-09-2006 / Ritzau)

29.09.06 - Roskilde vil udvide lufthavnen i Tune
Et flertal i byrådet i Roskilde besluttede sig for at anbefale en udvidelse af lufthavnen i Tune ved Roskilde. Der er tale om en kontroversiel udvidelse, da kritikere har påpeget, at det vil medføre støjgener. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten, side 8 / Urban, side 16)
(Berlingske Tidende / side 4 / 29-09-2006 / Ritzau)

29.09.06 - Politikerne i Roskilde enige om udvidelse
Et flertal af politikerne i Roskilde Kommune er enige om at anbefale en udvidelse af Roskilde Lufthavn, og dermed går politikerne fra Roskilde imod politikerne fra fire omkringliggende kommuner, som alle mener, at der vil være væsentlige støjgener forbundet med en udvidelse. 10.000 borgere har samtidig skrevet under på en protestskrivelse mod den planlagte udvidelse.
(Københavns Radio Regionale Nyheder / side 1630 / 28-09-2006 / Jane Kofod)

28.09.06 - Teater vredt over lufthavnsplaner
Københavns Lufthavne vil gerne udvide Roskilde Lufthavn, men planerne møder modstand på grund af larmen. Teater Hedeland afholder operakoncerter under åben himmel nær lufthavnen, og de mener, at det vil være ødelæggende for forestillingerne, hvis trafikken i området øges.
(Politiken / side 4 / 28-09-2006 / Anders Legarth Schmidt )

28.09.06 - Kæmpelastbiler på vej til Danmark
Transportminister Flemming Hansen (K) vil præsentere et lovforslag, der gør det muligt for kæmpelastbiler at køre på de danske veje. Kæmpelastbilerne, der har en størrelse, som svarer til syv Mercedes A-klasse-biler, har i en forsøgsperiode haft tilladelse til at køre fra Sverige til fragtterminalen i Københavns Lufthavn. (Tre notitser med et farvefoto(Børsen s. 18)). (Øvrige kilder: dato, side 5 / Børsen, side 18 / metroXpress, side 12)
(Børsen / side 16 / 28-09-2006 / Ritzau)

27.09.06 - Selskaber indgår hemmelige forlig med VVS-firmaer
En række selskaber har indledt fortrolige forhandlinger med firmaer bag det ulovlige VVS-kartel i håb om at få erstatning gennem udenretlige forlig. ATP er angiveligt blevet snydt i forbindelse med fire entrepriser ved opførelsen af Nordeas danske hovedsæde i København, men også Københavns Lufthavne, Carlsberg og Danske Bank har betalt overpris på de systematiske ulovligheder.
(Berlingske Tidende Business / side 1,4,5 / 27-09-2006 / Søren Domino)

27.09.06 - SAS-strejke under opsejling
Luftfartsfunktionærernes formand, Nicolas Fischer, bakker nu op om SAS kabinepersonale, hvis de vælger at gå i strejke. Han siger samtidig, at man håber på, at parterne bliver enige om en løsning. Både det danske og svenske kabinepersonale i SAS har varslet strejke, som kan komme til at påvirke dem, der skal rejse med fly i efterårsferien. Salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour håber ikke, at strejken bliver til virkelighed, da det vil være en rigtig dårlig start på et nystartet samarbejde mellem SAS og Star Tour. (Øvrige kilder: Børsen, side 6 / 24 timer, side 14 / Politiken, side 12)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 2 / 27-09-2006 / Ritzau)

25.09.06 - Høringsperiode udløber i dag
Høringsperioden for udvidelsen af Roskilde Lufthavn udløber i dag.
(dato / side 13 / 26-09-2006 / Uoplyst)

25.09.06 - Taxachauffører blæser på reglerne
Københavns Lufthavn indførte i april måned en regel om, at taxachauffører med lige bevillingsnumre kun må hente kunder i lufthavnen på lige datoer, og tilsvarende for chauffører med ulige bevillingsnumre. Chaufførerne ignorerer imidlertid reglen i stor stil, og to chauffører, der til sammen har overtrådt reglen 125 gange, risikerer nu at miste deres førerkort.
(Jyllands-Posten Øst / side 3 / 26-09-2006 / Jamilla Sophie Alvi)

25.09.06 - British Airways indfører nyt system
Luftfartsselskabet British Airways har indført et nyt system, som betyder, at rejsende fra Københavns Lufthavn nu selv kan printe deres boardingkort hjemmefra. Således kan de rejsende gå direkte til bagagedrop eller sikkerhedskontrol i lufthavnen.
(dato / side 32 / 26-09-2006 / Esben Kjær)

25.09.06 - Post Danmark sorteper i tyverisag
Østre Landsret har netop besluttet, at Post Danmark har ansvaret for, at en pengeforsendelse fra Jyske Bank og Nordea på i alt 6 mio. kr. blev stjålet under transporten fra Københavns Lufthavn til Arlanda ved Stockholm. Pengene blev transporteret med et fly fra SAS, og blev ifølge Østre Landsret stjålet, fordi Post Danmark ikke havde informeret det svenske postvæsen om pengeforsendelsen. Tryg får dermed de 4,8 mio. kr. fra Post Danmark, som selskabet foreløbig har betalt bankerne i erstatning. (Øvrige kilder: Børsen, side 28 / Jyllands-Posten Øst, side 6 / BT, side 22)
(Berlingske Tidende Business / side 1,8 / 26-09-2006 / Ritzau)

25.09.06 - Lokal borgermobilisering er professionel
Danskere, der mobiliserer sig i protest mod lokale anlægsarbejder, bliver mere professionelle. Seneste eksempel var i sidste uge (38), hvor tusinder var mødt op til et borgermøde for at stille skeptiske spørgsmål til udvidelsen af Roskilde Lufthavn. Aktuelt er også spørgsmålet om, hvor motorvejen omkring Silkeborg skal placeres, til debat. Tendensen er, at borgerne engagerer sig i den lokale borgermobilisering, og ikke de store, sociale protestbevægelser. Tidligere har bl.a. byggeprojektet på Krøyers Plads i København ført til protester, og i sidste ende stemte et flertal i Københavns Borgerrepræsentation nej til forslaget.
(Politiken / side 1 / 25-09-2006 / Rasmus Burkal)

25.09.06 - Taxier overholder ikke lufthavnsreglerne
De nye regler i Københavns Lufthavn, der skulle løse problemer med overophobning af taxier, bliver ikke overholdt af taxichaufførerne. Nogle kører hen i køen for bestilte taxier, slukker deres friskilt og siger til servicemedarbejderne, at de venter på en kunde. Når flypassagerne spørger, om de er fri, tager de dem op. Nogle dækker deres tilladelsesplade på bagsmækken, siger talsmanden for Chaufførernes Aktionsgruppe, Klaus Hendriksen. To chauffører har brudt reglerne så tit, at de er blevet indberettet 125 gange til Taxinævnet. Der vil blive taget stilling til, om hvorvidt de mister deres taxibevilling, på det kommende møde i Storkøbenhavns Taxinævn.
(24 timer / side 12 / 25-09-2006 / Jamilla Sophie Alvi)

24.09.06 - Flyruter fra Aalborg Lufthavn en succes
Sterlings tre nye ruter - Aalborg-København, Aalborg-London og Aalborg Malága - er kommet godt fra start. Stefan Vilner, kommerciel direktør i Sterling, er godt tilfreds og fortæller, at der er kommet mange nye rejsende, der tidligere kørte i bil til Aalborg-København, at de har haft flere fyldt fly til London siden starten i mandags, samt at Malága-ruten, der åbnede i går, er udsolgt resten af måneden. Sterling leder nu efter større fly, så de kan efterkomme efterspørgslen.
(Nordjyske Stiftstidende / side 4 / 24-09-2006 / Uoplyst)

23.09.06 - Charterselskaber vil benytte Odense Lufthavn
Efter en sommer med forsinkelser og lange køer i Københavns Lufthavn overvejer flere charterselskaber nu at bruge Odense Lufthavn i stedet. Dermed vil man bryde Københavns Lufthavns og adm. direktør Niels Boserups monopol. Tyrkiet Eksperten starter i foråret 2007 en ny rute til Antalya, siger informationschef Michael Klose. Salgschef Stig Elling fra Star Tour er også interesseret i at se nærmere på mulighederne i Odense og betragter denne interesse som et signal til Københavns Lufthavne. Også Apollo overvejer man ruter fra Odense, oplyser salgschef Kevin Knudsen.
(Ekstra Bladet Ferie / side 7 / 23-09-2006 / Natasja Broström)

23.09.06 - Roskilde Lufthavn venter på udvidelsen
Berlingske Tidende bringer et situationsbillede fra Roskilde Lufthavn. Lufthavnen har planer om at vokse sig større, med bl.a. en udvidelse af landingsbanen. Det skal få antallet af starter og landinger op på 200.000 om året, og det bekymrer de omkringboende. Forleden samledes 2.000 mennesker til en høring i Roskilde om udvidelsen. Flyvepladschef Jørgen Guldager mener dog ikke, at de større jetfly larmer meget mere end de propelfly, som i dag benytter lufthavnen.
(Berlingske Tidende / side 19 / 23-09-2006 / Liselotte Sabroe )

21.09.06 - Lokal modstand mod udvidelse af Roskilde Lufthavn
Roskilde Kongrescenter var i går fyldt op af bekymrede borgere, der gruer for støjkonsekvenserne ved udvidelsen af Roskilde Lufthavn. Blandt talerne var Københavns Lufthavnes adm. direktør, Niels Boserup, der blev mødt med isnende tavshed, da han trådte op på talerstolen for at fortælle, hvorfor lavprisselskaberne gerne vil flyve fra Roskilde. Roskilde bliver ikke et nyt Kastrup, sagde han beroligende, men uden virkning. Både Hovedstadens Udviklingsråd og Roskilde Amt bakker op om en forlængelse af landingsbanerne i Roskilde, så Sterling, Ryanair og MyTravel kan etablere ruter ud af Roskilde. Og både Sterling og MyTravel håber, at lufthavnen kan blive et seriøst alternativ til lufthavnen i København. (Øvrige kilder: Politiken, side 1 / Politiken, side 2 / Politiken, side 2)
(Berlingske Tidende / side 4 / 21-09-2006 / hal)

21.09.06 - Sterling udfordrer lukrativ indenrigsflyvning
SAS og samarbejdspartneren Cimber Air har i lang tid haft rigtig god indtjening på at flyve mellem København og provinsen, men Sterlings indtog på ruten København-Aalborg slagter nu dele af selskabernes guldkalv. Ifølge Sterlings kommercielle direktør, Stefan Vilner, har nordjyderne betalt 60 mio. kr. for meget i flere år. Den udtalelse ønsker pressechef i SAS, Jens Langergaard, ikke at kommentere. Stefan Vilner siger også, at hvis Aalborg-ruten bliver en succes, så udvider Sterling indenrigsflyvningen, eksempelvis ruten mellem Karup og København. Jesper Rungholm, adm. direktør i DAT, der flyver mellem Bornholm og København, siger: Den største fare mod øget konkurrence på indenrigsfly er, at kunderne glemmer de høje priser og herefter vender tilbage til de gamle selskaber af vane og for at få bonuspoint.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 1 / 21-09-2006 / Max Stougaard )

21.09.06 - Terrorøvelse var urealistisk
I går samarbejdede dansk og slovensk beredskab om den store EU-beredskabsøvelse EU Danex 2006, der skulle simulere beredskabet efter en terroraktion. Men det er urealistisk, at slovenske redningsfolk henter sårede ud af fly i Københavns Lufthavn, siger Michael Elmguist fra Beredskabsstyrelsen. Ifølge EU-Kommissionen var formålet med øvelsen ikke at træne selve situationen, men at nye og gamle EU-lande var med det samme sted. (Øvrige kilder: Urban, side 8 / Jyllands-Posten, side 3)
(24 timer / side 12 / 21-09-2006 / Uoplyst)

21.09.06 - Jagten på Boserups afløser er gået ind
Københavns Lufthavnes underdirektør, Mogens Kornbo, er parat til at overtage chefstolen, når adm. direktør Niels Boserup går på pension. Kornbo er det bedste interne bud på en ny topchef. Bestyrelsesformand Henrik Gürtler vil alliere sig med et headhunterfirma, når den nye adm. direktør skal findes. Tidligere direktør i SAS, Vagn Sørensen, er også et oplagt bud.
(Børsen / side 4 / 21-09-2006 / uha)

20.09.06 - Borgermøde om udvidelse af Roskilde lufthavn
I aften er der møde om udvidelsen af Roskilde Lufthavn, hvor der p.t. er 100.000 starter og landinger om året. Det skal udvides til 200.000, hvis det står til Københavns Lufthavne, der ejer lufthavnen. Problemerne vil være væsentligt mere støj, og derfor mødte 2.000 op til HUR’s borgermøde i sidste uge (36), hvor der slet ikke var plads til de mange fremmødte. Pga. pladsmangel og tumulter blev mødet aflyst og rykket til i aften. I aften er ca. 2.400 mødt op, og indtil videre ser det ud til at gå fint. Bl.a. politiet og brandvæsenet er mødt op for at sørge for, at det forløber problemfrit. Den 27. oktober tages der endelig stilling til, om man skal igangsætte udvidelsen af lufthavnen. (Øvrige kilder: TV 2/Lorry Regionale Nyheder / TV 2/Lorry Regionale Nyheder)
(TV 2/Lorry Regionale Nyheder / 20-09-2006 / Bettina Bundgaard)

20.09.06 - Skrappere passagerregler hos Sterling
Sterling har besluttet at lukke deres check-in 40 minutter før afgang, og kunderne har kun garanti for plads i flyet, hvis de møder op i lufthavnen mindst to timer før afgang. Kommerciel direktør Stefan Vilner erkender dog, at den nye regel måske ikke er blevet kommunikeret godt nok ud, idet flere end 100 passagerer mandag den 18. september blev afvist i Københavns Lufthavn. Sterling vil muligvis genindføre muligheden for automatisk check-in i Københavns Lufthavn, ligesom selskabet er langt fremme med muligheden for at checke ind via internettet. Men de lempeligere tidsregler bliver ikke genindført, og hvis tiden er så vigtig, så må passagererne betale for senere indcheckning hos f.eks. SAS, siger Stefan Vilner.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 4 / 20-09-2006 / Max Stougaard )

20.09.06 - British Airways springer check in-køen over
British Airways gør det nu muligt for passagerer, som skal flyve fra Københavns Lufthavn, at springe check in-køen over. Boardingkortet kan printes ud hjemmefra på almindeligt hvidt papir, og hvis man kun medbringer håndbagage, kan man med det i hånden gå direkte til sikkerhedskontrollen.
(Politiken 2. sektion / side 12 / 20-09-2006 / Hust)

20.09.06 - Bortfald af svensk flyafgift presser København
Med de borgerliges valgsejr i Sverige bortfalder de nye afgifter på flybilletter, og det betyder, at Københavns Lufthavnes muligheder for at få lavprisselskaber i folden bliver væsentligt reduceret. Sturup Lufthavn ved Malmø forventer således en fordobling af passagertallet i løbet af få år. Væksten skal primært komme fra lavprisoperatører, der åbner nye internationale ruter. Vi håber at kunne få flere passagerer fra Sydsverige og Danmark, oplyser lufthavnschef Lennart Björk. Kommunikationsdirektør hos SAS, Hans Ollongren, udtrykker også tilfredshed med, at flyskatten nu ikke indføres. Vi forventede et dyk på 10-15 pct. i trafikken, samt at flere destinationer kunne blive nedlagt, hvis flyskatten blev indført. Men det er ikke længere aktuelt, siger han. (Øvrige kilder: Børsen, side 6)
(Børsen / side 6 / 20-09-2006 / Uffe Hansen)

20.09.06 - 30 pct. flere flyrejser mellem København og USA
Københavns Lufthavn har i juni, juli og august oplevet en 30 pct. fremgang på flyrejser til USA sammenlignet med de tilsvarende måneder i 2005. I løbet af de tre måneder var der 240.000 passagerer på ruterne mellem København og USA. Markedet for flyrejser mellem Danmark og USA er i løbet af få måneder udvidet markant, forklarer afdelingschef Corinna Lundbæk Pedersen fra Københavns Lufthavne med henvisning til, at Delta Air Lines og Continental Airlines i foråret åbnede ruter til hhv. Atlanta og New York, der også betjenes af SAS. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 4 / dato, side 13 / 24 timer, side 6 / metroXpress, side 10)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 8 / 20-09-2006 / JP)

19.09.06 - Borgermøde om Roskilde Lufthavn
HUR har indkaldt til borgermøde i morgen aften om udvidelsen af Roskilde Lufthavn.
(metroXpress / side 6 / 19-09-2006 / MetroXPress, mp)

19.09.06 - Sterling afviste 100 passagerer i København
Sterling afviste i går 100 passagerer i Københavns Lufthavn, da de ikke havde nået at checke ind i tide. Dog mener flere passagerer, at der var alt for lange køer til Sterlings skranker, og de oplyser, at de ikke kunne nå igennem køen, selvom de var i lufthavnen næsten to timer før afgang. Stefan Vilner, kommerciel direktør i Sterling, afviser, at det var Sterlings skyld, at passagererne kom for sent til deres fly. Han oplyser, at Sterling ikke var underbemandet, og at køen i går aldrig var længere end 55 minutter. Derfor mener han, at problemerne skyldtes, at passagererne ikke tager meldingen om, at de skal være i lufthavnen to timer før afgang, alvorligt. (Øvrige kilder: Ekstra Bladet, side 20)
(Jyllands-Posten / side 1,5 / 19-09-2006 / Morten Zahle)

19.09.06 - Igen kø ved sikkerhedskontrollen i lufthavnen
Mandag (uge 38) morgen var der igen lang ventetid ved sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn med ventetider på 25-40 minutter. Salgsdirektør i Star Tour Stig Elling kalder forholdene rimeligt kaotiske. Kommunikationschef i Københavns Lufthavne, Anette Haaning, siger, at forsinkelserne skyldes hjemrejsende fra en stor diabeteskonference, som blev afholdt i København i weekenden (uge 37). (Øvrige kilder: dato, side 14 / Politiken, side 14)
(24 timer / side 11 / 19-09-2006 / Uoplyst)

19.09.06 - Vedvarende priskrig til Aalborg
Priskrigen på flyrejser til Aalborg mellem SAS, Cimber Air og Sterling fortsætter. Således er der nu 18 daglige dobbeltafgange, hvilket har presset prisen helt ned på 160 kr. for en enkeltbillet til København. Sterling har samtidig åbnet ruter til London og Malaga fra Aalborg. (Øvrige kilder: Børsen, side 6)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 4 / 19-09-2006 / Ritzau)

18.09.06 - Kø i lufthavnen
Sterling havde i dag problemer med check-in, hvorfor over 100 passagerer blev efterladt i Københavns Lufthavn. Stefan Vilner, kommerciel direktør i Sterling, forklarer, at de lange køer ved check-in skyldtes, at der var passagerer, der kom for sent. Lars Thykier, direktør i Dansk Rejsebureau Forening, mener, det er uprofessionelt af Sterling at afvise så mange passagerer. (Øvrige kilder: TV 2/Lorry Regionale Nyheder)
(TV 2/Lorry Regionale Nyheder / side 1930 / 18-09-2006 / Bettina Bundgaard)

18.09.06 - Sterling flyver mellem Aalborg og København
I dag åbnede Sterling sin nye rute mellem Aalborg og København. Den øgede konkurrence på flyvningerne mellem de to byer gør, at billetpriserne er faldet drastisk. Det får de lokale til at håbe på en styrket erhvervsudvikling, siger lufthavnsdirektør i Aalborg Lufthavn, William Bluhme. (Øvrige kilder: Københavns Radio Regionale Nyheder, side 1630)
(DR Nordjylland Regionale Nyheder / 18-09-2006 / Uoplyst)

18.09.06 - Mange kom for sent til flyafgang i Kastrup
Både check-in og sikkerhedskontrol i Kastrup Lufthavn var i morges ramt af lange køer. Sikkerhedskontrollen havde ventetider på op til 40 minutter, mens chek-in hos Sterling havde køer på 55 minutter. Ifølge marketingsdirektør Stefan Vilner fra Sterling nåede mindst 50 passagerer ikke deres fly, fordi de ikke nåede at tjekke in inden skranken lukkede 40 minutter før flyafgang. Flere passagerer har dog fortalt, at Sterling kun havde en serviceskranke åben, men selv med en 55 minutter lang kø burde det ifølge Stefan Vilner ikke give problemer, hvis man møder op to timer før afgang, som det anbefales.
(metroXpress Aften / side 4 / 18-09-2006 / Susanne Sayers)

18.09.06 - For mange ville til møde om lufthavnsudvidelse
Over 1.000 interesserede var forleden mødt op til borgermøde om udvidelsen af Roskilde Lufthavn, og det var flere, end der var plads til. Arrangørerne måtte lukke døren, mens nogle af borgerne stadig stod udenfor, og da disse forsøgte at trænge sig ind, tilkaldte arrangørerne politiet. Mødet blev aflyst, og der er nu fastlagt et nyt møde den 20. september i en større sal, hvor der vil være plads til 4.000 mennesker. Mange borgere frygter støj fra lufthavnen, hvis man gennemfører en planlagt udvidelse af landingsbanen, så den også kan benyttes af større fly. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende, side 10)
(ErhvervsBladet / side 3 / 18-09-2006 / fkd)

18.09.06 - Beredskabsøvelser i Københavns Lufthavn
Beredskabsstyrelsen afholder frem til den 22. september beredskabsøvelser rundt omkring i Danmark, bl.a. i Københavns Lufthavn, hvor styrelsen bl.a. skal øve sig i evakuering af passagerer. (Øvrige kilder: dato, side 3)
(Urban / side 4 / 18-09-2006 / Uoplyst)

18.09.06 - Priskrig på ruten Aalborg-København
Der starter i dag en priskrig på ruten Aalborg-København. Kombattanterne er SAS, Sterling og Cimber Air. Sterlings priser er helt ned til 260 kr. for en enkeltbillet, mens SAS tager 1.155 kr. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten, side 2)
(Information / side 24 / 18-09-2006 / Uoplyst)

18.09.06 - IC Company breder sig i lufthavnen
Københavns Lufthavne udvider deres indkøbscenter, og en ny aftale mellem lufthavnen og IC Company giver tøjselskabet mulighed for at ekspandere i centerområdet.
(Børsen / side 6 / 18-09-2006 / BB)

16.09.06 - Borgermøde om Roskilde Lufthavn
Torsdag den 14. september skulle der have været borgermøde om udvidelsen af lufthavnen i Tune ved Roskilde. Mødet måtte dog aflyses, da der ikke var plads til alle de fremmødte. I stedet holdes mødet i Roskilde Kongrescenters store hal, hvor der er plads til 4.000 mennesker, onsdag d. 20. september, oplyser Hovedstadens Udviklingsråd.
(Jyllands-Posten / side 6 / 16-09-2006 / Ritzau)

13.09.06 - Forbrugerrådet: Sterling bør formulere sig klart
Jyllands-Posten Forbrug bringer historien om et ungt par, som Sterling afviste i indtjekningsskranken i Kastrup Lufthavn. Sterling begrundede afvisningen med, at parret kom for sent, men parret mente selv, at de mødte op i god tid. Ifølge Mai-Britt Vittrup Nielsen fra Sterlings kommunikationsafdeling er det en uheldig historie, men hun henviser til, at det står i mailene, at passagerne skal være tjekket ind en time før afgang. Samtidig understreger hun, at det ikke er nok, at man stiller sig op i køen, man skal være færdig med køen senest en time før afgang. Det gør Sterling dog ikke klart opmærksom på. Men for os er det almen viden, at man ikke kan gå direkte til skranken. Man kan forvente kø lige som i et supermarked, siger hun. Sonny Kristoffersen, jurist fra Forbrugerrådet, opfordrer dog Sterling til at formulere sig klarere og vurderer også, at det ikke kan være passagernes ansvar, hvis der er lange køer i lufthavnen.
(Jyllands-Posten Forbrug / side 1,2,4,5 / 13-09-2006 / Morten Zahle)

13.09.06 - Vejle Rejser har vokseværk
Vejle Rejser har oplevet sit bedste år hidtil og har oplevet stor fremgang. Ud over modervirksomheden i Vejle har bureauet kontorer i Københavns Lufthavn, Aalborg Lufthavn, Billund Lufthavn samt i Nuuk. Vejle Rejser har satset på at rådgive virksomheder om sikkerhed under rejser og har i samarbejde med sikkerhedsvirksomheder rådgivet kunderne om, hvordan de kan undgå kidnapning og lignende.
(ErhvervsBladet / side 12 / 13-09-2006 / Lars Roger Sørensen)

13.09.06 - Scandlines: Næppe salg til kapitalfond
Meget taler for, at det bliver en industriel ejer, som kommer til at overtage Scandlines, når fristen for at afgive bindende købstilbud udløber om to dage. Således er Deutsche Bahns chef, Harmut Mehdorn, i foråret citeret for at sige, at sælgeren i første omgang vil gå efter en køber med rederierfaring. Dertil kommer, at Transportministeriets seneste frasalg til en industriel køber, Statens Bilinspektion, har været en succes, mens staten med salget af Københavns Lufthavne til den finansielle investor Macquarie har været en blandet fornøjelse.
(Børsen / side 1,4 / 13-09-2006 / Jørgen Bendsen)

12.09.06 - Igen lange køer ved sikkerhedskontrollen
Passagererne i Københavns Lufthavn må igen finde sig i lange køer ved sikkerhedskontrollen. Ventetiden har været på op til 50 minutter, og den skyldes ifølge kommunikationschef i lufthavnen, Anette Haaning, sygdom blandt personalet. Salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling, raser over kødannelserne, som han kalder helt uforståelige. (Øvrige kilder: Børsen, side 6 / Berlingske Tidende, side 8 / Politiken, side 12 / 24 timer, side 2 / dato, side 21 / BT, side 24 / Urban, side 4 / Urban, side 20)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 7 / 12-09-2006 / Ritzau)

12.09.06 - Et øjeblik: Anette Haaning
I Et øjeblik svarer Anette Haaning, kommunikationschef i Københavns Lufthavne, på spørgsmål om forsinkelserne i sikkerhedskontrollen. Ventetiden på op mod 50 minutter skyldes sygdom blandt personalet, og Anette Haaning understreger, at lufthavnen arbejder hårdt på at rekruttere ekstra sikkerhedspersonel.
(metroXpress / side 2 / 12-09-2006 / Sandra Samuelsen)

11.09.06 - Følgerne af 11. september
I dag er det fem år siden angrebene på World Trade Center, og terroren har sat sine spor på verden. Blandt andet i lufthavnene, hvor sikkerhedsberedskabet siden er hævet betydeligt. Anette Haaning, der er kommunikationschef i Københavns Lufthavne, fortæller, at langt den største del af sikkerhedspersonalet i Københavns Lufthavn er usynligt for passagererne.
(TV 2 Nyhederne / side 2212 / 11-09-2006 / Johannes Langkilde)

11.09.06 - Igen lange køer i Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn i Kastrup har igen været plaget af lange køer i sikkerhedstjekket pga. sygdom blandt sikkerhedsfolkene, forklarer kommunikationschef Annette Haaning fra Københavns Lufthavn. Charterselskaberne, deriblandt Star Tour, kalder det uforståeligt, at der på normale rejsedage kan forekomme køer på op mod 50 minutter.
(metroXpress Aften / side 4 / 11-09-2006 / Ritzau)

11.09.06 - Sikkerhedstjek skaber kø i lufthavnen
Sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavne har her til morgen været præget af lange køer. De lange kødannelser har skabt utilfredshed i lufthavnen, men kommunikationschef i lufthavnen Annette Haaning forklarer det med, at der har været mange syge blandt sikkerhedsfolkene. Hun fortæller samtidig, at der først kan gives garantier mod køer ved sikkerhedskontrollen, når lufthavnen får et nyt kuld medarbejdere oplært. Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour, er meget utilfreds med situationen.
(P3 Nyheder / 11-09-2006 / Uoplyst)

11.09.06 - Serviceydelser koster mere
Danske forbrugere betaler stadig højere priser for dårligere service, når det f.eks. gælder offentlig transport og postudbringning. Stig Elling, adm. direktør i Star Tour, kritiserer Københavns Lufthavn for at være en pengemaskine, hvor kunderne bliver kørt rundt i manegen. Serviceniveauet er lavt, mens prisen er høj, og overskuddet falder Stig Elling for brystet. Økonomidirektør Torben Thyregod fra Københavns Lufthavne mener ikke, at det står så galt til, som Stig Elling siger. Han påpeger, at det er dyrt at drive en lufthavn, men at priserne fra årsskiftet er sænket med 3 pct., hvorefter de stiger med 1 pct. pr. år i de kommende tre år. (Øvrige kilder: dato, side 4,5)
(dato / side 1 / 11-09-2006 / Lars Abild)

11.09.06 - Lavprisoperatører fravælger København
De førende lavprisoperatører ser ud til at gå uden om København, og det kan gøre det vanskeligt for Københavns Lufthavne at nå sit mål om en vækst fra 20 mio. til 30 mio. passagerer på ti år. Ryanair har netop valgt at udvide i Billund frem for København, og Easyjet har heller ikke udvidet i Kastrup. Fjernelsen af passagerafgiften har ellers gjort Københavns Lufthavn mere attraktiv, men konkurrencen om at tiltrække lavprisselskaber er stor. Lufthavnen i København er for dyr og ikke tilstrækkelig fleksibel, siger Wilhelm Hamilton, Ryanairs skandinaviske chef. Berlin er ved at bygge en stor ny lufthavn, og den ventes at være tiltrækkende for lavprisselskaberne. Adm. direktør Niels Boserup fra Københavns Lufthavne understreger, at det ikke kun er lavprisselskaberne, der skal drive væksten. SAS lavprisprodukter har f.eks. allerede givet fremgang i lufthavnen.
(Børsen / side 6 / 11-09-2006 / Uffe Hansen)

11.09.06 - Pakketips til rejsende
I Københavns Lufthavn må håndbagagen veje otte kilo, så det er ikke let udelukkende at nøjes med den. Men en række pakketips fra en amerikansk pakke-ekspert betyder, at det er realistisk at få vægten på bagagen ned på det tilladte. Fordelen ved kun at rejse med håndbagage er, at man hurtigere kan forlade lufthavnen.
(24 timer / side 7 / 11-09-2006 / Tea Sletved)

11.09.06 - Mange forsinkede fly fra Kastrup
Ifølge tal fra luftfartsorganisationen AEA er næsten hvert fjerde fly fra Københavns Lufthavn forsinket med mere end et kvarter. Dermed ligger lufthavnen nær bunden på en liste over 27 europæiske lufthavne. Forsinkelserne skyldes bl.a. problemer med at levere fly til tiden for SAS, som er lufthavnens største kunde. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 4 / Urban, side 18)
(Børsen / side 6 / 11-09-2006 / Ritzau)

11.09.06 - Lufthavn leder bredt efter ny adm. direktør
Københavns Lufthavne ser både efter interne og eksterne kandidater, når der skal findes en afløser for nuværende adm. direktør Niels Boserup, hvis kontrakt udløber i 2008. I første omgang tegnes en profil af den rigtige leder, og så vil man systematisk lede efter den rette person, fortæller bestyrelsesformand Henrik Gürtler. Der spekuleres allerede i to interne kandidater, nemlig direktør Kjeld Binger og underdirektør Mogens Kornbo. Det bliver afgørende for valget af ny topchef, om den øvrige direktion fortsætter. Hvis de blot bliver til årsskiftet, udløses en fastholdelsesbonus på 75 mio. kr., som blev indført, da Macquarie Airports overtog selskabet i december 2005. Henrik Gürtler er det eneste uvildige medlem af bestyrelsens, hvor Macquarie Airports sidder på fem af seks generalforsamlingsvalgte poster.
(Børsen / side 6 / 11-09-2006 / Uffe Hansen)

10.09.06 - Mange forsinkede fly fra København
Københavns Lufthavne placerer sig som nummer seks fra bunden blandt 27 europæiske lufthavne, når det gælder præcise fly. Næsten hvert fjerde fly er forsinket i over et kvarter, og det skyldes ofte problemer med flyene, bagagehåndtering og check-in. (Øvrige kilder: Nordjyske Stifitstidende, Nordjyske Erhverv, side 3)
(Jyllands-Posten Øst / side 3 / 10-09-2006 / uoplsyt)

09.09.06 - Trængsel i lufthavnen i sommer
Der var travlt i Københavns Lufthavn denne sommer. I juni, juli og august var der gennemsnitligt flere end to mio. passagerer om måneden, hvor der i alt var 6.012.697 passagerer i lufthavnen. Grunden til det store antal passagerer er en kombination af flere billige flybilletter, stigende rejselyst og flere lavprisruter til København.
(Berlingske Tidende Rejseliv / side 28 / 09-09-2006 / -jard)

09.09.06 - Genstande hober sig op i sikkerhedskontrollens gemmer
Farlige og forbudte genstande hober sig op i sikkerhedskontrollens gemmer i Københavns Lufthavne. Sikkerhedschef Mogens Kornbo siger, at der bliver overdraget 30.000 genstande om året. Genstandene er inddelt i farligt gods, ulovlige genstande og forbudte genstande. Det drejer sig f.eks. om skistave og legetøj. Der konfiskeres desuden 3 tons lightere om året, da man kun må have én lighter med på flyet. Genstandene bliver destrueret.
(TV-Avisen / 09-09-2006 / Jørgen Anton)

09.09.06 - MyTravel overtager København-Lanzarote
Den 20. april 2007 overtager MyTravel Airways ruten København-Lanzarote fra Sterling. Ruten fra Billund vil blive betjent af Jettime.
(Jyllands-Posten Explorer / side 5 / 09-09-2006 / Uoplyst)

09.09.06 - Afskaffelse af passagerafgift succes
Afskaffelsen af passagerafgiften på 75 kr. har allerede haft stor betydning for luftfartstrafikken i Danmark. Af et notat fra Københavns Lufthavne fremgår det, at udbuddet af billige billetter er steget og nedgangen i indenrigstrafikken er vendt til fremgang. Adm. direktør for Københavns Lufthavne, Niels Boserup, forklarer desuden, at 40 flyselskaber har udvist interesse for at flyve fra lufthavnen, og der vil blive afholdt møder med disse i den kommende tid. Niels Boserup påpeger i øvrigt, at den fulde effekt af afgiftslettelsen slet ikke er slået igennem endnu.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 1,2 / 09-09-2006 / Max Stougaard )

09.09.06 - Delta Airline-afgange reduceres
Da Delta Airlines skal have moderniseret deres langrutefly, bliver der over fire måneder i vinter kun fem ugentlige afgange mellem København og Atlanta.
(Berlingske Tidende Rejseliv / side 28 / 09-09-2006 / betak)

09.09.06 - Hvert fjerde fly fra Københavns Lufthavne forsinket
Ifølge den europæiske luftfartsorganisation, AEA, er næsten hvert fjerde fly fra Københavns Lufthavne forsinket i over et kvarter. Dog er det primært flyselskabernes skyld, da Københavns Lufthavn ikke er ansvarlig for baggagehåndtering, check-in, tekniske problemer og for sent ankomne fly. SAS var bl.a. forsinket på mere end hver fjerde af de europæiske afgange fra København, viser de nye tal. Måler man på vores ansvarsområder, er vi faktisk blandt de fire mest effektive i Europa, og den placering er vi tilfredse med, selvom vi gerne vil gøre det endnu bedre, siger underdirektør i Københavns Lufthavne, Mogens Kornbo. (Øvrige kilder: Politiken, side 13 / BT, side 14 / Jyllands-Posten, side 8 / Fyens Stiftstidende, side 18)
(Berlingske Tidende Business / side 3 / 09-09-2006 / Ritzau)

08.09.06 - Lufthavn varmer op til direktørskifte
Ifølge Dagbladet Børsen er bestyrelsen i Københavns Lufthavne nu ved at gøre klar til at finde afløseren til lufthavnens mangeårige topchef, Niels Boserup. Den nye topchef skal overtage topposten, når Niels Boserups kontrakt udløber i 2008.
(metroXpress Aften / side 4 / 07-09-2006 / Ritzau)

08.09.06 - Chefskifte hos Københavns Lufthavne
Københavns Lufthavnes bestyrelse er begyndt at se sig om efter en afløser til topchefen Niels Boserup, skriver dagbladet Børsen. Netop nu står lufthavnen over for milliardinvesteringer, og Niels Boserup siger, at der skal ske et vagtskifte i den forbindelse. Hans kontrakt udløber i 2008.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 4 / 08-09-2006 / Uoplyst)

08.09.06 - SAS-succes bygget på enkeltbilletter
Indførslen af enkeltbilletter har skabt eksplosiv fremgang for SAS, men den er langsomt ved at stilne af. Det skyldes, at SAS mangler fly, og pressechef Jens Langgaard fra SAS Danmark regner ikke med, at der kommer flere til. Mens Københavns Lufthavne kan melde om rekord i antallet af rejsende, risikerer SAS at miste markedsandele på grund af mangel på fly. I stedet forsøger SAS at flytte flyene derhen, hvor der er brug for dem. Ruten fra København til Budapest er blevet lukket, bl.a. efter hård konkurrence med Sterling. SAS Danmarks adm. direktør Susanne Larsen siger, at væksten viser, at selskabet tog en rigtig beslutning, da de indførte enkeltbilletter. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 14 / dato, side 13 / 24 timer, side 17 / Politiken, side 14 / metroXpress, side 23)
(Berlingske Tidende Business / side 1,9 / 08-09-2006 / Søren Domino)

08.09.06 - Store danske firmaer skifter ud i toppen
Flere store danske virksomheder har lige fået eller skal snart have ny topleder, men der er koldt på toppen. SAS topleder Jørgen Lindegaard sagde ved sin fratrædelse, at han følte sig slidt, mens ISS Eric Rylberg gik efter uoverensstemmelser med bestyrelsen. Københavns Lufthavnes Niels Boserup kan være den næste topchef, der forlader sin post. Det menes, at Niels Boserups deadline for fastholdelsesbonus ligger i december, et år efter Macquarie Airports overtog Københavns Lufthavne.
(Børsen Executive / side 1,4,5 / 08-09-2006 / Susanne Tholstrup)

07.09.06 - Rekord-mange passagerer i København
Med omkring 2 mio. passagerer i gennemsnit i juni, juli og august måned satte Københavns Lufthavne ny rekord. Årsagen er den stigende rejselyst blandt danskerne samt et større udbud af billige billetter og lavprisruter. I 2005 nåede passagertallet op på 20 mio., mens tallet forventes at ende på 21 mio. i år. (Øvrige kilder: ErhvervsBladet, side 17 / 24 timer, side 9 / Børsen, side 6 / Jyllands-Posten, side 10 / Urban, side 13)
(Berlingske Tidende Business / side 4 / 07-09-2006 / Ritzau)

06.09.06 - Rekord i passagerantal
Trods problemer med sikkerhedskontrollen og nedbrud i bagagehåndteringen havde Københavns Lufthavne et rekordhøjt passagerantal i juni, juli og august med to mio. passagerer i gennemsnit hver måned. Forklaringen er danskernes lyst til at rejse samt et større udbud af billige billetter og lavprisruter fra lufthavnen. Københavns Lufthavne er den største i Skandinavien, og i år forventes der i alt 21 mio. passagerer.
(TV 2/Lorry Regionale Nyheder / 06-09-2006 / Jytte La Cour Bergmann)

06.09.06 - Københavns Lufthavne satte passagerrekord
På trods af problemer med sikkerhedskontrollen og nedbrud i bagagehåndteringen har Københavns Lufthavne sat rekord i juni, juli og august med to mio. passagerer pr. måned i gennemsnit. Det skyldes danskernes lyst til at rejse samt et større udbud af billige billetter og lavprisruter fra lufthavnen. Københavns Lufthavne er den største i Skandinavien, og i år forventes den at komme op på 21 mio. passagerer.
(Københavns Radio Regionale Nyheder / 06-09-2006 / John Broby)

06.09.06 - Boserup bliver på sin post indtil 2008
Københavns Lufthavnes adm. direktør, Niels Boserup, bliver på sin post indtil kontraktudløbet i 2008, men allerede nu er bestyrelsen gået i gang med at finde den rette afløser. Vi skal i gang med et generationsskifte, og timingen er den rette til, at vi inden for halvandet år finder den person, siger Niels Boserup. Mange havde forventet, at Boserup ville forlade sin post ved udgangen af i år, da topledelsen blev lovet en samlet bonus på 75 mio. kr., hvoraf Boserup ville få udbetalt 25 mio. kr., hvis man blev på posten et år fra Macquarie Airports overtagelse, men det bliver ikke tilfældet, forsikrer Boserup. Jeg efterlader ikke virksomheden i et ledelsesmæssigt vakuum. Det holder jeg for meget af den til, siger han. Blandt mulige arvtagere efter Boserup nævnes direktør Kjeld Binger og underdirektør Mogens Kornbo, begge Københavns Lufthavne, samt Vagn Sørensen.
(Børsen / side 1,4 / 06-09-2006 / Uffe Hansen)

06.09.06 - Flere glemte mobiler i Københavns Lufthavn
Efter at der er indført strengere sikkerhedskontrol i Københavns Lufthavn, har der været en stigning i antallet af glemte computere og mobiltelefoner. Travle forretningsfolk glemmer hver dag fire computere og fem mobiltelefoner, fortæller duty manager Ole Jacobsen.
(Jyllands-Posten Øst / side 4 / 06-09-2006 / Uoplyst)

06.09.06 - Lavprisselskabs passagerer kan bruge lounge
Lavprisselskabet Krone Rejser kan i en pressemeddelelse fortælle, at dets passagerer nu kan benytte Novias lounger i lufthavnene København, Göteborg og Stockholm.
(Politiken 2. sektion / side 12 / 06-09-2006 / lise )

06.09.06 - Forretningsfolk foretrækker flytaxaer
Forretningsfolk vælger i stigende grad små private taxafly for at slippe for køer i lufthavnene. Danish Airtaxi Association har i løbet af 2006 oplevet en markant efterspørgsel blandt erhvervsfolk, der ikke gider vente i kø i Københavns Lufthavn, fortæller Peter Høgh, der er marketingsansvarlig for Air Alsie, Skandinaviens største taxa-flyselskab.
(Børsen / side 17 / 06-09-2006 / HEIDI BIRGITTE NIELSEN)

06.09.06 - Ny storlufthavn i Berlin på vej
Københavns Lufthavn står sandsynligvis over for hidtil uset konkurrence, da det første spadestik til Berlins nye storlufthavn blev taget i Schönefeld i går. Berlin Brandenburg International (BBI), som projektet hedder, har været 15 år undervejs, men nu er de værste vanskeligheder ryddet af vejen. BBI ligger lige op ad den gamle lufthavn i Schönefeld, der i dag benyttes af flere lavprisselskaber, bl.a. Easyjet. Den forventes at stå færdig i 2011.
(Berlingske Tidende Business / side 18 / 06-09-2006 / Michael Kuttner)

05.09.06 - Ombygning i lufthavn giver byggerod
Københavns Lufthavn begynder i denne uge at bygge en ny central sikkerhedskontrol, og det vil betyde en del byggerod i lufthavnen. Den nye centrale sikkerhedskontrol skal være klar til sommeren 2007 og vil koste ca. 150 mio. kr.
(dato / side 20 / 05-09-2006 / betak)

05.09.06 - Krone Rejser tilbyder gæster loungebesøg
Krone Rejser tilbyder nu i samarbejde med Novia adgang til loungerne i Københavns-, Gøteborgs- og Stockholms Lufthavne. Adgangen er gratis og gælder alle billettyper.
(Berlingske Tidende Business / side 4 / 05-09-2006 / betak)

05.09.06 - Danske topchefer under pres
B.T. beskriver fire topchefer i Danmark, som sidder på pladser, hvor de tit er udsat for pres og kritik. Det gælder bl.a. Niels Boserup, adm. direktør i Københavns Lufthavne, som i denne sommer har været udsat for kritik i forbindelse med lange ventetider i lufthavnen.
(BT / side 7 / 05-09-2006 / Uoplyst)

04.09.06 - SAS trapper op på København-Stockholm
SAS vil foretage en stor udvidelse af antallet af daglige afgange på ruten København-Stockholm. Sterling har ikke planer om at tage konkurrencen op.
(Berlingske Tidende Business / side 12 / 04-09-2006 / caa)

04.09.06 - Sterling tilfreds med salg København-Aalborg
Sterling har inden åbningen af lavprisruten Aalborg-København den 18. september solgt 4.000 billetter og er godt tilfreds. Det er mere, end vi havde regnet med, og forretningsfolkene er ikke kommet til endnu, fortæller direktør i Sterling, Stefan Vilnar. Han regner med, at ca. hver fjerde passager vil være forretningsmand eller -kvinde, når først ruten kommer i gang.
(Berlingske Tidende Business / side 17 / 04-09-2006 / Carsten A. Andersen

04.09.06 - SAS trapper op på København-Stockholm
SAS vil foretage en stor udvidelse af antallet af daglige afgange på ruten København-Stockholm. Sterling har ikke planer om at tage konkurrencen op.
(Berlingske Tidende Business / side 12 / 04-09-2006 / caa)

04.09.06 - Sterling tilfreds med salg København-Aalborg
Sterling har inden åbningen af lavprisruten Aalborg-København den 18. september solgt 4.000 billetter og er godt tilfreds. Det er mere, end vi havde regnet med, og forretningsfolkene er ikke kommet til endnu, fortæller direktør i Sterling, Stefan Vilnar. Han regner med, at ca. hver fjerde passager vil være forretningsmand eller -kvinde, når først ruten kommer i gang.
(Berlingske Tidende Business / side 17 / 04-09-2006 / Carsten A. Andersen

02.09.06 - Lufthavnen bygger ny central sikkerhedskontrol
Københavns Lufthavn har påbegyndt byggeriet af en ny samlet sikkerhedskontrol på første sal i Arkaden med adgang fra Terminal 2 og 3. Det vil medføre visse gener for passagerne, men skilte vil guide dem igennem. Sikkerhedskontrollen kommer til at koste 150 mio. kr. og skal stå klar inden sommeren 2007.
(Berlingske Tidende Rejseliv / side 15 / 02-09-2006 / betak)

01.09.06 - Interview: Almar Örn Hilmarsson
Berlingske Nyhedsmagasin bringer et interview med Sterlings topchef, Almar Örn Hilmarsson. Her siger han bl.a., at han ikke mener, at Københavns Lufthavne har adapteret servicetankegangen, og da der i sommer var krise i Kastrup Lufthavn, kom det til et sammenstød mellem Hilmarsson og Københavns Lufthavnes topchef, Niels Boserup, som han mener, håndterede krisen forkert. Almar Örn Hilmarsson vil ikke forlade Sterling til fordel for en topchefpost i SAS, men siger, at han muligvis ville tage imod udfordringen, hvis han ikke var i Sterling.
(Berlingske Nyhedsmagasin / side 66-67 / 01-09-2006 / Hanne Sindbæk)

01.09.06 - Kommentar: Køkaos med betydning for rammeaftale
Sommerens køkaos i lufthavnen i Kastrup har mere at gøre med en række forhandlinger i Transportministeriet end man umiddelbart skulle tro, skriver journalist Johannes P. Bøggild i en kommentar. Inden længe indleder Transportministeriet og rejsebranchen forhandlinger om en rammeaftale om lufthavnsafgifter, og Københavns Lufthavne skal helst fremstå så positivt som muligt. Det lykkedes for rejsebranchen at få Københavns Lufthavnes image som den mest effektive og sikre pillet fra hinanden, da bagagebåndet gik i stykker, og køerne ved sikkerhedskontrollen blev ekstremt lange. MyTravel, Star Tour, og Sterling kritiserede lufthavnen under fuld eksponering, og selskaberne fik det til at se ud til at være værre, end det var. Københavns Lufthavne opdagede først for sent, hvad der var ved at ske.
(Berlingske Nyhedsmagasin / side 16 / 01-09-2006 / Johannes P. Bøggild)