December 2006

31.12.06 - Topchefernes år
2006 har budt på et økonomisk boom, som især topchefer og boligejere har nydt godt af. Aktieoptionerne har givet kæmpeafkast ved indløsninger i 2006. F.eks. kan Eric Rylberg, som forlod ISS, og Niels Boseup, direktør for Københavns Lufthavne, kalde sig multimillionærer som følge af deres aktiegevinster. TDCs tidligere topchef Henning Dyremose fik også en god bonus, men han udtalte, at den ikke var på et trecifret millionbeløb, men kun på 29,5 mio. kr efter skat. Den økonomiske vækst og den lave ledighed minder om 1980ernes situation. Det skyldes bl.a. kapitalfonde, som har haft en positiv indflydelse på nogle virksomheder, men det ser svært ud for kapitalfondene fremover. Arla tabte 400 mio. kr. på Muhammedkrisen.
(Jyllands-Posten Erhvervsmagasinet / side 1,2,3,4 / 31-12-2006 / Keld Louie Pedersen)

31.12.06 - Hvad sker der i 2007
2007 bliver et år, der kommer til at stå i energiens tegn, hvor nye stjerner, som Gazprom som den allerstørste, vil være på dagsordnen. Gazproms danske samarbejdspartner DONG, skal privatiseres for omkring 65 mia. kr. Det er dog næppe et beløb, der imponerer nordmændene, der netop har oplevet en fusion mellem Statoil og Norsk Hydro i et nyt olie- og gasselskab med en markedsværdi på 525 mia. kr. Inden for luftfart står Alitalia overfor et salg, mens en fusion mellem Ryanair og EaysJet ville kunne skabe opbrud i branchen. De seneste år har været præget af kapitalfonde, for hvem køb af store selskaber som TDC og Københavns Lufthavne ikke længere er store mundfulde, men 2007 kan blive året, hvor de første store kapitalfonde kollapser. Inden for mobilbranchen er Apple på vej med en iPod med indbygget telefon. Svaret fra store aktører som Nokia og Motorola, bliver telefoner med endnu mere hukommelse eller ligefrem med harddisk.
(Berlingske Tidende Business / side 8,9 / 31-12-2006 / Eigil Evert)

30.12.06 - Udstedelse af nødpas fortsætter
Politiet vil fortsat være i stand til at udstede nødpas i de danske lufthavne. Overgangen til kommunal udstedelse truede ellers en overgang ordningen, men nu kan passagererne ånde lettet op. Kastrup Lufthavn udsteder 24 nødpas i døgnet, og Billund udstedte i år omkring 800.
(Ekstra Bladet Ferie / side 2 / 30-12-2006 / nat)

30.12.06 - Dyr parkering ved Københavns Lufthavn
Parkeringspladser tæt på terminalerne ved Københavns Lufthavn er meget dyre, og ofte dyrere end rejsen selv. De overdækkede parkeringshuse er dyrest pr. døgn. P9 ved Terminal 3, der er udendørs parkering, koster 140 kr. pr. døgn. Man skal altså længere væk for at finde en billig plads. Øst for lufthavnen på P15 kan man for 250 kr. parkere bilen i otte dage, men den er som oftest optaget. Vest for lufthavnen ligger Ferieparkering, hvor det koster 320 kr. for otte dage, og det er med prisgaranti. Den billigste løsning er, at parkere 12 minutters gang fra Terminal 3 i Parksone-anlægget, hvor det koster 50 kr. pr. døgn. Koncernen Skanska har foreløbigt ingen planer om at bygge på Parkzones plads, hvilket i bedste fald giver plads til parkeringsanlægget 5-10 år endnu.
(Politiken Vi Rejser / side 5 / 30-12-2006 / Allan Graubæk)

30.12.06 - Endnu en 7-eleven åbnet i Kastrup
7-eleven har åbnet endnu en butik i Københavns Lufthavn. Den første butik blev så stor en succes, at C-området nu også får en butik med produkter rettet mod de internationale passagerer.
(Berlingske Tidende Rejseliv / side 6 / 30-12-2006 / betak)

30.12.06 - Sikkerheden i Kastrup er i top
Københavns Lufthavn har haft besøg af EU’s kontrollører, og de har godkendt lufthavnens sikkerhedsforanstaltninger. Dette betyder, at en række procedurer kan ophæves, hvilket vil gøre adgangsforholdende lettere for både personale og passagerer. Passagerer vil herefter kunne medtage parfume og andre ting købt i lufthavnen uden at risikere at få det konfiskeret ved landing.
(Berlingske Tidende Rejseliv / side 6 / 30-12-2006 / betak)

29.12.06 - Boserups fornemmelse for sne
Adm. direktør i Københavns Lufthavne, Niels Boserup, står på ski for hyggens skyld, og så bruger han det til afkobling. Han har også haft skiløb på programmet flere gange i forbindelse med sit lederjob. Jeg har nogle gange haft mit lederteam med på ski. Det er en god måde at være sammen på, siger han og fortæller, at han foretrækker at flyve på skiferie. Ellers kan det hele hurtigt løbe op i transport, siger han. Et billede viser Niels Boserup på skiferie sammen med Københavns Lufthavnes direktør for kommercielle aktiviteter, Henrik Busch, økonomidirektør Torben Thyregod og direktør for drift og ejendomme, Mogens Kornbo.
(Børsen Nytår / side 2,3 / 29-12-2006 / ANJA BOLBJERG)

27.12.06 - Nedgradering af lufthavn ophævet
EU-Kommissionen har nu ophævet nedgraderingen af sikkerheden i Københavns Lufthavn. Kommunikationsmedarbejder i Statens Luftfartsvæsen, Tina Larsen, bekræfter oplysningen over for Børsens Nyhedstjeneste og fortæller, at luftfartsvæsenet har gennemført en lang række kontrolbesøg i lufthavnen siden nedgraderingen i sommer. Dermed bortfalder det ekstra sikkerhedstjek for passagererne.
(Børsen / side 6 / 27-12-2006 / BNT)

26.12.06 - Krone Rejser med direkte fly til Mallorca
Krone Rejser sætter direkte fly ind til Mallorca i sommeren 2007. Direktør Henrik Neelmeyer oplyser således, at de netop har indgået aftale med Sterling om to ugentlige charterflyvninger fra både Billund og Kastrup til middelhavsområdet.
(Ekstra Bladet Ferie / side 40 / 26-12-2006 / Kans-)

24.12.06 - Stille dage i Københavns Lufthavn
Den 24. december er årets roligste dag i Københavns Lufthavn. Der er kun 76 afgange denne dag, hvilket svarer til ca. en femtedel af det normale. Først efter nytår rammer lufthavnen igen sit gennemsnit på 368 daglige afgange.
(Jyllands-Posten / side 4 / 24-12-2006 / Henrik Skov)

24.12.06 - Flest billige billetter fra London
En liste, som er udarbejdet af rejsesøgesiden momondo.com, viser, at London er den bedste lufthavn at købe billige flybilletter fra. Rejser man fra London, kan man vælge imellem 51 lavprisselskaber og 375 destinationer. Stockholms lufthavn ligger på en syvendeplads på listen, mens København er på en 19.-plads. I København kan man vælge imellem 24 lavprisselskaber og 109 destinationer.
(Nordjyske Stiftstidende Indsigt / side 16 / 24-12-2006 / Uoplyst)

23.12.06 - Ny flyrute til Kosovo
Fra den 25. marts vil der være en ny SAS rute mellem København og byen Pristina, som er hovedstaden i den serbiske Kosovo-provins. Returflyvningen vil finde sted hver lørdag, og kunne rumme 125 passagerer.
(Fyens Stiftstidende 1. sektion / side 15 / 23-12-2006 / Ritzau)

23.12.06 - Torben Thyregod afløser Kjeld Binger
Direktør Kjeld Binger har fratrådt sin stilling som direktør med ansvar for internationale aktiviteter i Københavns Lufthavne. Torben Thyregod overtager stillingen.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 8 / 23-12-2006 / RB-Børsen)

23.12.06 - Sikkerheden i Kastrup er godkendt
EU har godkendt sikkerheden i Københavns Lufthavne, og har ophævet nedklassificeringen af lufthavnens sikkerhed. Dermed er lufthavnen igen en af Europas sikreste efter, at EU-kommissionen i sommers afslørede, at der var problemer med sikkerhedskontrollen af passagerne. Pressechef Jens Langergaard, SAS, siger, at nyheden om, at lufthavnen er taget til nåde, er ventet med længsel. (Øvrige kilder: BT, side 7 / Politiken, side 10 / Nyhedsavisen, side 3)
(Berlingske Tidende Business / side 4 / 23-12-2006 / Ritzau)

22.12.06 - Københavns Lufthavn er igen blandt de sikreste
Københavns Lufthavn er, efter kritikken i sommers, igen en af Europas sikreste. Kontrollen med lufthavnenes sikkerhed er endnu skrappere end tidligere. (Øvrige kilder: TV 2 News)
(TV-Avisen / 22-12-2006 / Jeppe Nybroe)

22.12.06 - Københavns Lufthavn er en af EUs sikreste
Efter flere kontrolbesøg i Københavns Lufthavn har EU Kommissionen godkendt, at lufthavnen igen er en af de sikreste i Europa. Det betyder, at rejsende fra København ikke længere risikerer at skulle igennem ekstra sikkerhedscheck, når de ankommer til andre lufthavne i EU. (Øvrige kilder: Radioavisen)
(Radioavisen / 22-12-2006 / Kim Jonassen)

22.12.06 - Endnu en 7-Eleven åbner i lufthavnen
Europas største 7-Eleven ligger allerede i Københavns Lufthavn, og nu er endnu en åbnet. Den nye 7-Eleven ligger i transitområdet i Terminal 3 efter passagerkontrollen i finger C. Varesortimentet er tilpasset internationale rejsende med bl.a. et stort udvalg af danske og engelsksprogede bøger, spil, blade og magasiner.
(Berlingske Tidende aok / side 5 / 22-12-2006 / rix)

22.12.06 - Sterling-kunder kan springe køen over
Sterlings kunder i Københavns Lufthavn kan fremover selv tjekke ind ved hjælp af automater i terminal 1 og 2.
(24 Timer 24weekend / side 13 / 22-12-2006 / Uoplyst)

21.12.06 - Undgå forsinkelser: Flyv
Hvis man skal være sikker på at undgå forsinkelser i juledagene, så er det en god idé at flyve. Københavns Lufthavn har således bare 74 afgange den 24. december, eller hvad der svarer til en fjerdedel af det normale. December er den mindst travle måned, fortæller informationsmedarbejder Jan Aagaard fra Københavns Lufthavne.
(Ekstra Bladet / side 7 / 21-12-2006 / Uoplyst)

21.12.06 - Roligt i lufthavnen i julen
Københavns Lufthavn lover, at sommerens kaos ikke gentager sig i julen. Julen er nemlig en rolig tid i lufthavnen med bare en fjerdedel flyafgange af, hvad der er på en normal dag. (Øvrige kilder: Nyhedsavisen, side 12)
(Urban / side 24 / 21-12-2006 / asa)

21.12.06 - København og Malmø vil ikke samarbejde
En ny rapport anbefaler Københavns Lufthavn at samarbejde med Malmøs Lufthavn for at få det optimale udbytte af den stigende luftfragt. De to lufthavne er dog ikke umiddelbart interesserede, men afviser ikke ideen på sigt. Chefen for cargo-delen i Københavns Lufthavn, Lars Korup, udtaler, at som det ser ud nu, har de ingen interesser i Malmø og ser dem derfor fortsat som konkurrenter. I Malmø er udmeldingen den samme, her udtaler direktør Christian Berg, at han mest tror, de fortsat vil kæmpe om markedet. Københavns lufthavn har aftaler med bl.a. DHL Express og transporterede i 2005 355.000 ton luftfragt. For Malmø var tallet 40.000 ton.
(Børsen / side 6,7 / 21-12-2006 / Lasse Friis)

19.12.06 - SkyEurope åbner ny rute
SkyEurope åbner i marts 2007 i ny rute mellem Københavns Lufthavn og Prag. Ruten får fem afgange ugentligt. SkyEurope er et slovakisk lavprisselskab, og Europas største af slagsen. (Øvrige kilder: 24 timer, side 15 / metroXpress, side 36)
(dato / side 12 / 19-12-2006 / Ritzau)

17.12.06 - SLV skal undersøge sikkerheden i Københavns Lufthavn
Havarikommissionen for Civil Luftfart har bedt SLV om at undersøge sikkerheden i Københavns Lufthavn. Årsagen er to episoder i lufthavnen i 2006, hvor to fly har været tæt ved at kollidere. I det ene tilfælde var et fly fra SAS involveret, i et andet tilfælde var det fly fra Cimber Air og Sterling, som nær var stødt sammen.
(Nordjyske Stiftstidende NordjyskeErhverv / side 12 / 17-12-2006 / Ritzau)

17.12.06 - Københavns Lufthavn klar til nye regler
Når de nye regler for håndbagage træder i kraft til maj 2007, er Københavns Lufthavn klar med en informationskampagne. Det er EU, som sætter nye standarder for størrelsen på håndbagage, som fra maj måned altså skal være mindre end 56*45*25 cm.
(Fyens Stiftstidende RejsGodt / side 2 / 17-12-2006 / Uoplyst)

16.12.06 - Kulegravning af lufthavnssikkerhed
Havarikommissionen har undersøgt to hændelser i september og november, hvor fly var få meter fra at kollidere i Københavns Lufthavn. Statens Luftfartsvæsen undersøger nu hændelserne nærmere. Foreløbige undersøgelser indikerer, at hændelserne skyldtes både tekniske og menneskelige fejl. (Øvrige kilder: Københavns Radio Regionale Nyheder)
(Københavns Radio Regionale Nyheder / side 0830 / 16-12-2006 / Jannie Kofoed)

16.12.06 - Kapitalfondene fortsætter opkøb i 2007
Fem virksomheder, DSV, Group 4 Securior, GN Netcom, Torm og Norden, der udgør en samlet værdi på mere end 80 mia. kr. kan være i de internationale investorers søgelys og blive opkøbt i løbet af 2007. Det forudser en analyse fra Sydbank. Skattepartner Lars Wøldike, BDO Scanrevision, mener, at de fem virksomheder kan være interessante for kapitalfonde, der spekulerer i at opkøbe virksomheder for at sælge dem videre efter en kort årrække. Hvis kapitalfondene ved, at der er partnere, som vil efterspørge den type virksomheder i løbet af kort tid, ser man ofte, at fondene køber dem op, siger han. Mens 2006 var et stille år med et enkelt opkøb var 2005 præget af, at bl.a. TDC, TDC Forlag, ISS og Københavns Lufthavne blev opkøbt af store kapitalfonde.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 1 / 16-12-2006 / Max Stougaard )

16.12.06 - Flysikkerhed skal kulegraves
Statens Luftfartsvæsen vil kulegrave flysikkerheden i Københavns Lufthavne efter to episoder, hvor fly har været tæt på at kollidere. Den 8. november i år var et SAS-fly ved at lande, da piloterne i 100 meters højde fik øje på et andet fly, der var kørt delvist ind på landingsbanen. Den 11. september kørte et Cimber-fly ud foran et fly fra Sterling, der var ved at lande. Det er yderst usædvanligt, at to så alvorlige hændelser opstår inden for så kort tid, siger kommunikationschef Thorbjørn Ancker, Statens Luftfartsvæsen. (Øvrige kilder: Nyhedsavisen, side 6 / Nyhedsavisen, side 7 / Århus Stiftstidende, side 15)
(Nyhedsavisen / side 1 / 16-12-2006 / Christina Agger, Michael Lund)

16.12.06 - Leder: Tilliden til Københavns Lufthavn smuldrer
Nyhedsavisen skriver i dagens leder, at Københavns Lufthavnes indsats på sikkerhedsområdet lader meget tilbage at ønske. Bl.a. er det lykkedes én af avisens medarbejde at medbringe en peberspray på en rejse fra København til England. I England blev pebersprayen med det samme opdaget af sikkerhedspersonalet. Avisen mener derfor, at tilliden til lufthavnen smuldrer.
(Nyhedsavisen / side 28 / 16-12-2006 / Lederskribent)

15.12.06 - EU-regler håndhæves forskelligt
Det er ikke blevet nemmere at være flypassager, efter EU har indført nye, skrappere sikkerhedsbestemmelser. De forskellige EU-lande håndhæver endda reglerne forskelligt, og f.eks. må man kun have ét stykke håndbagage med fra engelske lufthavne, hvor man i Københavns Lufthavne må have lige så mange stykker med, som luftfartsselskabet vil acceptere.
(BT Rejser / side 2 / 15-12-2006 / Kirsten Erlendsson)

15.12.06 - Qantas Airways solgt til Macquarie Airports
Macquarie Airports er kommet med et opkøbstilbud til det australske flyselskab Qantas Airways på 49 mia. kr. Det har flyselskabet takket ja til og dermed er verdens største opkøb af et flyselskab en realitet. Macquarie Airports er også kendt som medejer af Københavns Lufthavn.
(Berlingske Tidende Business / side 20 / 15-12-2006 / Reuters)

15.12.06 - Fremgang i Danmark, men ikke i udlandet
Københavns Lufthavne oplever stigende passagertal i Kastrup, og det skyldes højkonjunkturen i Danmark samt den stigende konkurrence mellem lavprisselskaberne og SAS. Lufthavnene i Kina, England og Mexico oplever til gengæld passagernedgang. Underdirektør i Københavns Lufthavne, Flemming Petersen, forklarer, at det i Mexico skyldes orkanen Wilma, som har ødelagt både hoteller og turistinteresse. I England skyldes det terrortruslen, og i Kina er det fordi den rivaliserende lufthavn er ejet af den kinesiske stat.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 2 / 15-12-2006 / Max Stougaard)

15.12.06 - Flytrafikken i risikozonen
Nu skal Statens Luftfartsvæsen tjekke sikkerheden i Københavns Lufthavn efter to alvorlige hændelser. Afstanden mellem fly, som har været ved at lande, har ikke været sikkerhedsmæssig forsvarlig, og derfor og der rejser tvivl om, hvorvidt der er det nødvendige overblik over trafikken. (Øvrige kilder: Politiken, side 7 / Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 3)
(24 timer / side 16 / 15-12-2006 / redaktion@24timer.dk )

14.12.06 - Københavns Lufthavn mangler muligvis overblik
To gange inden for de sidste måneder har fly været ved at kollidere i Københavns Lufthavn. Den 8. november var en SAS maskine ved at kollidere med en anden maskine, og 11. september var en maskine fra Cimber Air ved, at kollidere med et Sterling fly. Informationschef for Statens Luftfartsvæsen, Thorbjørn Anker, oplyser, at de er ved at undersøge, om der er overblik nok i Københavns Lufthavn. Lufthavnen selv undersøger også hændelserne, og har lukket en bane for at øge overblikket. (Øvrige kilder: Radioavisen)
(Radioavisen / 14-12-2006 / Peter Skautrup)

13.12.06 - Airbus A 380 godkendt til ruteflyvning

Verdens største passagerfly, Airbus A 380, er nu godkendt til internationale passagerflyvninger efter en række flytests. Både Lufthansa og Air France har allerede købt eksemplarer, men de kommer ikke til at lande i Københavns Lufthavn. Flyet er først og fremmest beregnet til de helt store flyruter, f.eks. mellem New York og London, fortæller Corinna Lundbæk Pedersen, leder af Airline Relations i Københavns Lufthavn. (Øvrige kilder: Børsen, side 24 / Urban, side 28)
(dato / side 14 / 13-12-2006 / aka)

12.12.06 - Passagervækst på flyruter til Tyskland
Passagervæksten på flyruterne mellem København og Tyskland betyder, at Tyskland nu er det næststørste marked for Københavns Lufthavn. Det er bl.a. selskaber som SAS, Lufthansa og Sterling, der har fremgang på ruterne. Ifølge Corinna Lundbæk Pedersen, afdelingschef i Københavns Lufthavne, er der flere årsager til den markante vækst, bl.a. forbedringen af den tyske økonomi. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 4 / Urban, side 28)
(dato / side 14 / 12-12-2006 / Ritzau)

12.12.06 - Mange flere passagerer til Tyskland
Antallet af passagerer, som flyver med lavprisselskaber, er kraftigt stigende. Således fløj 13,3 pct. af alle passagerer fra Københavns Lufthavn i de tre første kvartaler af 2006 med lavprisselskaber mod ca. 10 pct. i hele 2005. Udviklingen skyldes dels, at flere selskaber er begyndt at operere fra Københavns Lufthavn, hvilket har betydet en nedgang i markedsandele for Sterling, som dog fortsat sidder tungt på markedet fra København, og dels at Air Berlin har åbnet to ruter til hhv. Berlin og Düsseldorf med stor succes. Air Berlin er Europas tredjestørste lavprisselskab efter EasyJet og Ryanair. Afdelingschef i Københavns Lufthavne, Corinna Lundbæk Pedersen, mener, at årsagen til, at flest passagerer fra København nu flyver til Tyskland, er den økonomiske udvikling i landet samt flere ruter til Tyskland.
(Børsen / side 10 / 12-12-2006 / Lasse Friis)

11.12.06 - Flere flyver mellem København og Tyskland
Antallet af passagerer på flyruterne mellem København og Tyskland er alene i 2006 steget med 16 pct. Dermed har ruterne til Tyskland overhalet ruterne til både Sverige og Storbritannien, og Tyskland er i dag det næststørste marked for Københavns Lufthavne, kun overgået af Norge.
(Radioavisen / side 1401 / 11-12-2006 / Ole Meisner)

09.12.06 - Check-in via automater i lufthavnen
Det er igen muligt for Sterlingkunder at tjekke ind og få udskrevet boardingpas via automater i Københavns Lufthavn. Før kunne Sterling ikke være omfattet af automaternes service af tekniske problemer. Det er der rettet op på nu i forbindelse med, at der kommer flere nye automater i lufthavnen. Personale hos Sterling vil være til rådighed for de kunder, som ikke har tjek på automaterne endnu.
(Ekstra Bladet Ferie / side 18 / 09-12-2006 / nat)

09.12.06 - Sterling flyver til Stockholm fra marts
Til marts åbner Sterling sammen med Flynordic ruten København-Stockholm med fire daglige afgange. Dermed udfordrer de SAS, der i dag har 15 daglige afgange i hver retning.
(Berlingske Tidende Business / side 6 / 09-12-2006 / RB-Børsen)

09.12.06 - Reklamejæger i lufthavnen
Kup!s reklamejæger sætter fokus på reklamer, som overdriver, er løgnagtige eller pinlige. Denne gang er han i Københavns Lufthavn, hvor der reklameres for, at rejsende kan spare 20 pct. i alle lufthavnens butikker. Reklamejægeren opdager, at der ikke er prisforskel på lufthavnens varer og dem, man kan finde i byens forretninger. Derfor kontakter han lufthavnen, og taler med Tax-Frees Kim Rode. Han påpeger, at det ikke gælder varer med told på som spiritus. Men med parfume burde der være forskel. Kim Rode tilbyder så, at han kan få differencen tilbage, og forklarer, at hvis andre omkring i byen sælger varerne billigere, så er det nok som følge af, at de har parallelimporteret varerne.
(Ekstra Bladet Kup / side 1,7 / 09-12-2006 / reklamejaeger@eb.dk )

08.12.06 - Flere rejsende i Københavns Lufthavn
Passagertallet i Københavns Lufthavn steg i november med 3,8 pct. i forhold til samme måned i 2005. Antallet af internationale passagerer steg med 3,0 pct., mens antallet af indenrigspassagerer steg med 10,9 pct.
(Berlingske Tidende Business / side 4 / 08-12-2006 / RB-Børsen)

08.12.06 - Nye regler for håndbagage på vej
Til maj 2007 må størrelsen på håndbagagen være maks. 56 x 45 x 25 cm. Det nye standardmål gælder al håndbagage - dog med få undtagelser som musikinstrumenter og kameraer. Den nye standard bliver indført i forlængelse af EU-Kommissionens regler for væsker i håndbagagen, der blev indført den 6. november. Langt de fleste små kufferter på hjul har en størrelse, som ikke overskrider de kommende regler, fortæller Thorbjørn Ancker fra Statens Lufthavnsvæsen. Hos Københavns Lufthavn er man indstillet på at gøre klar til endnu en informationskampagne om nye regler for flyrejsende. Det gik godt i forhold til reglerne om væsker, og det håber vi også bliver tilfældet her, siger kommunikationschef Anette Haanning, Københavns Lufthavne.
(24 Timer 24weekend / side 8 / 08-12-2006 / Asger Westh

08.12.06 - Billund bedst til charterturister
Charterbranchen har kåret Billund Lufthavn til årets charterlufthavn. Salgsdirektør Stig Elling fra Star Tour, som står for kåringen på branchens vegne, siger: I sammenligning med Københavns Lufthavn i Kastrup er der en bedre atmosfære i Billund. I Kastrup har vi haft problemer to år i træk. Nu ser det dog ud ti, man har fået tjek på sikkerhedshåndteringen, siger han. I sit nye sommerprogram har Star Tours 10.000 flere rejser, hvoraf 7.500 udgår fra Billund Lufthavn.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 7 / 08-12-2006 / enø)

07.12.06 - Debat: Håbløse sikkerhedsregler
I en kommentar skriver direktør Henrik Busch, at de skærpede sikkerhedskrav i verdens lufthavne er ubrugelige. Han mener ikke, at de nye regler gør de rejsende mere sikre, men tværtimod mere utrygge, fordi vi ikke forstår de nye regler. Han opfordrer derfor politikerne indfører nogle regler, der er til at forstå, og som ikke latterliggør passagererne.
(Nyhedsavisen / side 25 / 07-12-2006 / Debat)

07.12.06 - Pris for helikopterudvikling på Grønland
Danske Flyjournalister fejrede i går 70-års jubilæum i Københavns Lufthavn. I den forbindelse blev Luftfartspokalen, der uddeles for pionerindsats, givet til direktør Poul Lübert fra Air Alpha for helikopterudvikling i Grønland og det internationale helikoptercenter i Odense.
(Berlingske Tidende / side 33 / 07-12-2006 / Uoplyst)

07.12.06 - Sikkerheden i Københavns Lufthavn halter
Det lykkedes Nyhedsavisen at smugle en ulovlig tåregasspray gennem sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn. Dermed har avisen vist, at der stadig er problemer med sikkerheden i Københavns Lufthavn - selv efter, at sikkerheden blev skærpet den 6. november i år, og selv om inspektører fra EU for et halvt år siden kritiserede lufthavnens sikkerhed. Underdirektør Mogens Kornbo, Københavns Lufthavn, kalder sikkerhedshullet en fejl, men påpeger, at det vigtigste er, at man ikke kan planlægge at gå igennem sikkerhedskontrollen uden at blive opdaget. (Øvrige kilder: Nyhedsavisen, side 1,9)
(Nyhedsavisen / side 1 / 07-12-2006 / Anne Winther)

04.12.06 - Diners-lounge i Københavns Lufthavn
Diners Club holder fast på sin loungeadgang hos Servisair i Københavns Lufthavn på trods af et millionbeløb i årlige udgifter. Loungen er beliggende i Terminal 2, og blandt kunderne er mange flyselskaber.
(Berlingske Tidende Business / side 16 / 04-12-2006 / Fred.)

04.12.06 - Amerikanske myndigheder accepterer ikke flasker
Taxfree-afdelingen i Københavns Lufthavn anstrenger sig for at få godkendt salget af spiritus til passagerer til USA. Men de amerikanske myndigheder accepterer alligevel ikke flaskerne ved vidererejse i USA.
(Berlingske Tidende Business / side 16 / 04-12-2006 / -ejv)

04.12.06 - Sterling indfører check-in automater
Nu går det hurtigere, når der skal checkes ind på Sterlings ruter fra København, for Sterling har opsat 12 automater i Københavns Lufthavns terminal 1 og 2, og til januar opsættes yderligere fire. Kommerciel chef Stefan Vilner siger, at det længe har været et ønske at give passagererne mulighed for at undgå kø.
(Berlingske Tidende Business / side 16 / 04-12-2006 / -ejv)

04.12.06 - SAS indtager niendepladsen i kampen om lounger
Muligheden for flypassagerer for at tilbringe noget af den megen ventetid, som opstår i løbet af rejsen, i en lounge efterspørges i stigende grad. I den seneste opgørelse ligger SAS på niendepladsen for sin business-lounge i Københavns Lufthavn. Cathay Pacifics lounge i Hong Kong for passagerer på 1. klasse topper lounge-listen, mens Virgin Atlantics lounge i Heathrow i London ligger øverst blandt tilbuddene til øvrige passagerer.
(Berlingske Tidende Business / side 16 / 04-12-2006 / Fred.)

03.12.06 - Interview: Finansminister Thor Pedersen
Berlingske Business bringer et interview med finansminister Thor Pedersen (V), der bl.a. taler om sit forhold til socialdemokratisk politik, liberalisme og privatiseringer. Han har sagt, at hjemmehjælpere og smeden på Danfoss i forvejen knokler sig så meget i knæ, at de ikke vil arbejde mere, selvom de får skattelettelser. Han hævder, at der under den nuværende regering er blevet privatiseret langt mere end under den socialdemokratiske, og han giver ikke meget for tal fra Finansministeriet, der viser, at der i perioden 1993 til 2001 blev solgt statslige aktier for 37 mia. kr., mens tallet for de første par år under den nuværende regering er 0 kr. Jo, men træk lige TDC fra. TDC var vel 8/10 af det beløb, siger han og understreger, at privatiseringer tager tid. På et spørgsmål om statens ejerandel på 39 pct. i lufthavnen i Kastrup, svarer Thor Pedersen, at det ikke er enkelt, fordi man ikke bare kan anlægge en anden lufthavn, hvis man efter et totalt salg af lufthavnen ikke var tilfreds.
(Berlingske Tidende Business / side 1,4,5 / 03-12-2006 / Beile Grünbaum, Morten Henriksen)

02.12.06 - Mange forsinkelser i Københavns Lufthavn
Hvert fjerde fly i Københavns Lufthavn er forsinket i afgangstiden med op til 40 min., og det placerer Københavns Lufthavn på tiendepladsen over de mest forsinkede europæiske lufthavne, viser en undersøgelse fra AEA. Heathrow i London ligger nummer et som den mest forsinkede lufthavn. I følge Mogens Kornbo, underdirektør i Københavns Lufthavne, skyldes den uheldige placering sommerens terrorsag i London og de nye skærpede sikkerhedsregler.
(Ekstra Bladet Ferie / side 2 / 02-12-2006 / nat)

02.12.06 - Identitetskontrol gælder for alle
Efter sagen i Ekstra Bladet, hvor en burkaklædt kvinde frit kunne gå om bord på et fly uden at blive identificeret, har Københavns Lufthavn valgt at ændre på proceduren. Da alle skal igennem en identitetskontrol, har man således valgt at tage hensyn til folks religiøse forhold og tilbyder derfor, at kontrollen kan foretages i et separat lokale og af en person af samme køn.
(Ekstra Bladet Ferie / side 11 / 02-12-2006 / Natasja Brostrøm)

02.12.06 - Mytravel billigst med toldfrie varer
En norsk avis har lavet en undersøgelse, der viser, hvor det er billigst at købe toldfrit. Resultatet viser, at toldfri varer hos Mytravel er de billigste, mens varerne i Københavns Lufthavn er væsentligt dyrere.
(Jyllands-Posten Explorer / side 4 / 02-12-2006 / Uoplyst)

01.12.06 - Air Berlin udvider
Air Berlin udvider nu med en nonstop rute fra Københavns Lufthavn til Palma de Mallorca.
(24 Timer 24weekend / side 5 / 01-12-2006 / Uoplyst)

01.12.06 - Stay-on bonus ligner bestikkelse
Det ligner bestikkelse, når bestyrelsen i en virksomhed får tilbudt en stay-on bonus ved et salg. Det mener adm. direktør Christian Frigast fra kapitalfonden Axcel. Stay-on bonus har været brugt ved flere store virksomhedshandler, f.eks. da Henning Dyremose i TDC fik tilbudt ca. 100 mio. kr. for at blive en periode. Også Eric Rylberg og den øvrige ledelse i ISS fik 165 mio. kr., da kapitalfonde kom til som nye ejere, mens Niels Boserup og den øvrige direktion i Københavns Lufthavne fik tilbudt 75 mio. kr. af Macquarie Airports for at blive.
(Børsen / side 19 / 01-12-2006 / Bjarne Bang)