August 2006
31.08.06 - Analyse: For få informationer fra lufthavne
En landsdækkende undersøgelse fra Userneds viser, at flypassagererne forventer flere oplysninger om flysikkerhed, forsinkelser og aflysninger, end hjemmesiderne fra Københavns Lufthavne og Billund Lufthavn oplyser. Der er dog stor forskel på øst og vest Danmark, idet 84 pct. af Billund Lufthavns brugere er godt tilfredse, mens næsten halvdelen af Københavns brugere er enten utilfredse eller meget utilfredse. 90 pct. af Københavns Lufthavnes sms-servicebrugere er dog tilfredse. Selv om lufthavnene ikke har indflydelse på de enkelte flyselskabers bagageregler, forventer de rejsende i undersøgelsen dog, at de kan finde den slags oplysninger på lufthavnenes hjemmesider, idet de tilsyneladende betragter lufthavnens hjemmeside som en slags portal med alle praktiske oplysninger. Københavns Lufthavnes hjemmeside er meget moderne og veldesignet, og giver et indtryk af, at der er tjek på tingene. I undersøgelsen er københavnerne langt mere krævende og kritiske end jyderne. Og det skal Billunds Lufthavn nok være glad for, for specielt moderne er deres hjemmeside virkelig ikke.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 8 / 31-08-2006 / Henrik Schmidt)
31.08.06 - Eksternt sikkerhedsfirma i Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn har kontaktet Statens Luftfartsvæsen for at få betingelserne for ansættelsen af et eksternt sikkerhedsfirma på plads. Det sker udelukkende for at have mulighed for at ansætte ekstra arbejdskraft i spidsbelastningssituationer og ikke for at forringe vilkårene for lufthavnens egne 600 sikkerhedsfolk, forsikrer underdirektør Mogens Kornbo fra Københavns Lufthavne. Ca. 10 pct. af lufthavnens sikkerhedsfolk har sagt op. Det er et problem for lufthavnen, for det tager fire til seks måneder at uddanne nyt personale. Derfor har lufthavnen for tiden en dispensation, så uuddannet personale kan tjekke boardingkort før den egentlige sikkerhedskontrol. Lufthavnen forventer at bruge 150 mio. kr. på at forny sikkerhedskontrollen inden sommeren 2007.
(Børsen / side 1,8 / 31-08-2006 / UFFE HANSEN)
30.08.06 - Lufthavn på vej mod fordobling af store rejsedage
I år har Københavns Lufthavn indtil videre haft hele 20 store rejsedage med over 20.000 passagerer i modsætning til de foregående år, hvor tallet har ligget på 12. Og fortsætter tendensen, vil tallet være mere end fordoblet i 2006, men lufthavnen er dog på forkant med denne udvikling, oplyser kommunikationsmedarbejder i lufthavnen, Jan Aagaard.
(dato / side 14 / 30-08-2006 / Anders Kanberg)
30.08.06 - Stigende salg i shoppingcenter
Salget i Københavns Lufthavns shoppingcenter er i årets første seks måneder steget med 10-15 pct. Stigningen tilskrives ifølge Berlingske Tidende bl.a., at der er kommet flere danske butikker og flere butikker, der henvender sig til kvinder.
(metroXpress / side 32 / 30-08-2006 / MetroXPress)
30.08.06 - Konkurrence på København-Warszawa
SAS og LOT får konkurrence på ruten Købehavn-Warszawa fra den 29. oktober. Det er det norske lavprisselskab Norwegian, der vil beflyve ruten tre gange om ugen.
(24 timer / side 8 / 30-08-2006 / Uoplyst)
29.08.06 - Domstole må afgøre erstatning efter forsinkelser
Domstolene kommer formentlig til at afgøre, om flyrejsende skal have erstatning, hvis de ikke nåede deres fly pga. sommerens lange check in-ventetider i Københavns Lufthavn. Det fremgår af et svar til Folketinget fra transportminister Flemming Hansen (K). Statens Luftfartsvæsen oplyser over for ministeren, at der tilsyneladende ikke er noget at hente i de særlige EU-regler om kompensation og hjælp til passagererne ved flyforsinkelser. (Øvrige kilder: Urban, side 6 / Jyllands-Posten, side 4)
(metroXpress / side 2 / 29-08-2006 / Ritzau)
29.08.06 - Fremgang i salget i Københavns Lufthavn
De ca. 60 butikker i Københavns Lufthavn solgte for 10-15 pct. mere i årets første halve år, og forklaringerne er mange. Underdirektør for retail i Københavns Lufthavn, Henrik Busch, siger, at en forklaring er lufthavnens unikke sammensætning af lokale og internationale butikker. En anden forklaring er, at antallet af butikker er øget fra 50 til 60, og samtidig er 6,3 pct. flere passagerer gået gennem lufthavnen. Samtidig er andelen af kvindelige passagerer steget fra 36 pct. for fem år siden til 47 pct. i dag, hvilket også kan mærkes i butikkerne. Henrik Busch mener, at det kan betale sig at satse på kvindelige kunder i den kommende tid.
(Berlingske Tidende Business / side 7 / 29-08-2006 / Mai Zeilund Jessen)
29.08.06 - 100 mio. kr. for udvidelse af Roskilde Lufthavn
En udvidelse af Roskilde Lufthavns landingsbaner vil betyde, at den kan modtage passagerfly i den størrelse, som lavprisselskaberne Ryanair, Sterling og MyTravel benytter. Og dermed håber politikere og erhvervsfolk i regionen, at de 100 mio. kr. udvidelsen koster, kan skaffe 800 arbejdspladser og 1 mio. passagerer årligt til Roskilde. Roskilde Lufthavn ejes af Københavns Lufthavne, som ejes af australske Macquarie. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten, side 5)
(ErhvervsBladet / side 27 / 29-08-2006 / Flemming Kjærsdam)
29.08.06 - Leder: Godt tidspunkt at udbygge lufthavn
ErhvervsBladets lederskribent mener, at der er brug for en alternativ lufthavn i hovedstadsområdet, og nævner Tune Lufthavn i Roskilde som en oplagt mulighed. Den er ejet af Københavns Lufthavne, men en udbygning samt en alternativ prisstruktur vil tiltrække flere lavprisselskaber specielt nu, hvor nye lufthavnsafgifter truer Sturup Lufthavn i Malmø.
(ErhvervsBladet / side 10 / 29-08-2006 / Leder)
28.08.06 - Ny sikkerhedskontrol i Kastrup Lufthavn
Kastrup Lufthavn indleder i denne uge byggeriet af en ny sikkerhedskontrol ved Terminal 2. Den nye centrale sikkerhedskontrol, som skal stå færdig i sommeren 2007, kommer til at koste 150 mio. kr. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende, side 12)
(Børsen / side 6 / 28-08-2006 / Ritzau)
28.08.06 - Udvidelse af Roskilde Lufthavn kan starte i 2007
En udvidelse af Roskilde Lufthavn vil koste ca. 100 mio. kr. og kan igangsættes allerede i 2007. Udvidelsen omfatter en større landingsbane og en ny terminalbygning, og den vil betyde, at lavprisselskaber som Sterling og Ryanair kan lande med deres maskiner. Flyvepladschef Jørgen Guldager forklarer, at selv efter udvidelsen er det ikke meningen, at Roskilde Lufthavn skal konkurrere med Københavns Lufthavn. Han regner med at markedet også udvides.
(ErhvervsBladet / side 12 / 28-08-2006 / Flemming Kjærsdam)
28.08.06 - Debat: Styr på sagerne i Heathrow
Peter Korsgaard fra Holbæk skriver i et læserbrev i Politiken, at han rejste hjem fra Heathrow Lufthavn 11. august. Den service, han blev mødt med i lufthavnen, var forbilledlig. Således kom han trods det forhøjede beredskab gennem check-in og sikkerhedskontrol på blot en time. Derfor undrer det ham, at kontrollen i Kastrup er så langsom, som den er. Specielt lader det til, skriver han, at krydstogtskibene volder lufthavnen problemer. Han mener, at det må kunne planlægges bedre, for der er formentlig en plan for, hvornår disse skibe lægger til i København.
(Politiken 2. sektion / side 4 / 28-08-2006 / Debattør)
26.08.06 - Flyselskaber holder udsalg
Flyselskabet British Airways holder udsalg, og er man hurtig, kan man sikre sig en returbillet til USA fra Københavns Lufthavn til under 4.000 kr. KLM tilbyder jyske kunder gode tilbud. Her kan man komme til USA fra Billund Lufthavn fra 3.800 kr. og til Afrika fra 3.200 kr.
(Politiken Vi Rejser / side 2 / 26-08-2006 / lise )
26.08.06 - Ferie kan udvikle sig til kaos ved terroralarm
Går terroralarmen under en flyrejse eller mens man befinder sig i lufthavnen, kan ferien hurtigt udvikle sig til kaos. Mange mister f.eks. deres bagage, og her kan en rejseforsikring fra Europæiske Rejseforsikring være nyttig, selvom en familieforsikring i mange tilfælde også dækker. Desuden bør man tjekke hjemmesiderne for f.eks. Københavns Lufthavn og det flyselskab man rejser med, inden man tager hjemmefra. (Øvrige kilder: Ekstra Bladet Ferie, side 2 / Ekstra Bladet Ferie, side 2)
(Ekstra Bladet Ferie / side 3 / 26-08-2006 / Uoplyst)
26.08.06 - Ny sikkerhedskontrol i Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn går i næste uge (35) i gang med at bygge rammerne om en ny sikkerhedskontrol, der skal stå klar i sommeren 2007. Byggeriet koster 150.000 mio. kr. og er en del af en lang række investeringer som følge af øgede krav på sikkerhedsområdet. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 2 / Fyens Stiftstidende, side 16 / Jydske Vestkysten Sønderborg Erhverv, side 5)
(Jyllands-Posten / side 8 / 26-08-2006 / Ritzau, Ritzau)
25.08.06 - Lufthavne vil skaffe turister til landet
Københavns Lufthavne har sammen med de øvrige danske lufthavne dannet et netværk, der skal skaffe flere turister til landet. Københavns Lufthavne håber at skaffe 200.000 flere turister til København og få startet en række nye udenrigsruter.
(Børsen / side 7 / 25-08-2006 / HEIDI BIRGITTE NIELSEN)
25.08.06 - Ny mand i bestyrelsen for Københavns Lufthavne
Peter Søgaard er indtrådt i bestyrelsen for Macquarie Airports Copenhagen ApS og Macquarie Airports Copenhagen Holdings A/S.
(Børsen Executive / side 28 / 25-08-2006 / Michael Grønnegaard)
24.08.06 - Lange køer ved sikkerhedskontrol
Lange køer er igen et problem ved sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn. Det varer mindst en måned, før lufthavnen får sin sikkerhedsstatus opgraderet, da Statens Luftfartsvæsen endnu ikke er overbevist om, at sikkerheden er helt i topklasse.
(metroXpress / side 28 / 24-08-2006 / Uoplyst)
24.08.06 - Svensk opposition planlægger udsalg
Hvis den svenske opposition vinder valget den 17. september, vil den sælge ud af den svenske stats andel i en lang række selskaber. Oppositionen, der er favorit til at vinde valget, vil bl.a. sælge statens andel i Nordea, OMX, SAS og TeliaSonera. I Danmark lyder der lignende røster fra regeringspartierne Venstre og De Konservative. Staten er allerede begyndt at sælge ud af bl.a. Københavns Lufthavne, og der er også planlagt en privatisering af DONG. Den danske andel af SAS kan også være på vej mod et salg, hvis den svenske stat sælger sine aktier i luftfartsselskabet. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 16 / Børsen, side 24,25 / Børsen, side 25 / Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 3 / metroXpress, side 27)
(Berlingske Tidende Business / side 16 / 24-08-2006 / Kasper Kronenberg)
24.08.06 - Debat: Forkert at sælge ud af staten
Konsulent Søren Thomsen skriver, at staten ikke bør indgå i OPP-projekt med ATP om drift og vedligehold af jernbanenettet. Han er generelt imod at staten sælger ud af sine aktiver, og nævner DONG, TDC og Københavns Lufthavne som eksempler på, at staten taber på ikke længere at være ejer.
(Politiken 2. sektion / side 8 / 24-08-2006 / Debat)
24.08.06 - Leder: Statslige selskaber bør privatiseres
Børsen mener, at den danske stat bør sælge ud af sine aktier i flyselskabet SAS, hvilket vil indbringe statskassen 1,5 mia. kr. Avisen tvivler dog på regeringens evner til et sådant salg, og peger på det udskudte salg af DONG som skrækeksempel. Ifølge avisen gavner det ingen, at staten har ejerandel i SAS. Det bør ikke automatisk sikre afgange fra Københavns Lufthavn, som reguleres af markedskræfterne.
(Børsen / side 2 / 24-08-2006 / Leder)
23.08.06 - Kritik af sikkerhedsniveauet i Københavns Lufthavn
Sikkerheden i Københavns Lufthavn er i den seneste tid blevet stærkt kritiseret af myndigheder i både EU og Danamrk. Hos Statens Luftfartsvæsen fortæller sikkerhedschef Keld Zülow, at man har været nødt til at øge antallet af skriftlige påbud, og han er frustreret over det, han oplever som lufthavnens træghed. Samtidig spekulerer Keld Zülow over, om trægheden er et resultat af, at Københavns Lufthavnes nye aktiemajoritetsindehaver, Macquarie, prioriterer afkast frem for sikkerhed. Den sidste teori afviser Niels Boserup, adm. direktør for Københavns Lufthavne, dog. Lufthavnen er ved at gennemføre procedureændringer, der skal føre til øget sikkerhed. Således arbejder Københavns Lufthavne på at undgå en EU-kategorisering af lufthavnen som mindre sikker. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 5)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 5 / 23-08-2006 / Max Stougaard )
22.08.06 - Atter problemer med sikkerhedskontrollen
Københavns Lufthavn oplevede igen i går problemer med sikkerhedskontrollen, hvor ventetiden var op til 45 minutter. Salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling, kalder situationen uacceptabel, men kommunikationsdirektør i Københavns Lufthavne, Anette Haaning, mener, at problemerne løser sig i dag, når kravene til passagerer til England sænkes. Sikkerhedskontrollen i lufthavnen er desuden så mangelfuld, at EU klassificerer den lavt, hvilket betyder ekstra sikkerhedskontrol af passagerer fra København. Det generer kunderne hos både SAS og Sterling, selvom SAS pressechef, Jens Langergaard, forklarer, at selskabet lever med det. (Øvrige kilder: Børsen, side 6 / 24 timer, side 12 / Politiken, side 12 / dato, side 17 / dato, side 24 / Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 2 / Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 2 / BT, side 10 / Jyllands-Posten, side 9 / Urban, side 18 / metroXpress, side 8 / metroXpress, side 9)
(Berlingske Tidende Business / side 8 / 22-08-2006 / Ritzaus Bureau)
22.08.06 - Debat: Ingen oplysninger om udsættelser
Påfaldende tit udsætter SAS afgange mellem København og Aalborg, noterer en læser i et debatindlæg og beklager, at det er næsten umuligt at få oplysninger om baggrunden for udsættelserne, heller ikke fra lufthavnen.
(Jyllands-Posten / side 13 / 22-08-2006 / Debat)
22.08.06 - Mange penge at spare på outsourcing af drift
Hos Novo Nordisk Servicepartner, der har overtaget driften af Novo Nordisks ejendomme, mener man, at danske virksomheder kan spare penge ved at outsource driften af deres ejendomme som en enkelt servicepakke. Novo Nordisk Servicepartner er blandt landets førende udbydere af facility management, altså vedligeholdelse af bygninger og installationer, rengøring, forsyning og forbrug af energi. Grundtanken er, at driften betragtes som én funktion, og det gør det ifølge Flemming Wulff Hansen fra Novo Nordisk Servicepartner muligt at spare op til 50 pct. på driften. SAS og Københavns Lufthavne er blandt de samarbejdspartnere, der har deltaget i skabelsen af Novo Nordisk Servicepartners såkaldte funktionsaftale.
(ErhvervsBladet Ejendomme & byggeri / side 4 / 22-08-2006 / Lars Løcke)
21.08.06 - Bombealarm i Københavns Lufthavn
Der blev den 19. august slået bombealarm i Københavns Lufthavn efter fundet af en efterladt taske i P-hus 4, og området blev afspærret. Tasken viste sig dog blot at indeholde en termokande.
(dato / side 10 / 21-08-2006 / Ritzau)
21.08.06 - Lufthavnsterminal blev evakueret
Terminal 3 i Københavns Lufthavn i Kastrup blev lørdag den 19. august om aftenen evakueret pga. udvikling af kraftig røg. Røgen kom fra Burger Kings ventilationsanlæg, og ilden var hurtigt slukket. Situationen blev normaliseret inden for en time, oplyser Anette Haaning, kommunikationschef i Københavns Lufthavne. Evakueringen blev kritiseret, bl.a. fordi der ikke med det samme kom brugbare beskeder over højttalersystemet. Anette Haaning fortæller, at alle procedurer blev fulgt, men at man nu vil evaluere forløbet sammen med politiet. (Øvrige kilder: Politiken, side 3 / BT, side 8 / metroXpress, side 8 / Jyllands-Posten, side 4)
(24 timer / side 2 / 21-08-2006 / Uoplyst)
20.08.06 - Glemt taske gav bombealarm i lufthavnen
En efterladt taske med en termokande udløste i går formiddag bombealarm i Københavns Lufthavn i Kastrup, oplyser politiet. Tasken blev fundet i P-hus 4, der ligger over for Terminal 2. Området blev afspærret, men bombealarmen kunne afblæses igen kl. 11.30. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende, side 3 / Århus Stiftstidende, side 24 / BT, side 12)
(Jydske Vestkysten Sønderborg / side 2 / 20-08-2006 / RB)
20.08.06 - Røg i Københavns Lufthavn
Lørdag den 19. august opstod der røgudvikling i Københavns Lufthavn, og det medførte, at Terminal 3 blev lukket i et kort stykke tid. Allerede efter en time var situationen igen normal, oplyser kommunikationschef i Københavns Lufthavne, Anette Haaning.
(Københavns Radio Regionale Nyheder / side 0830 / 20-08-2006 / Uoplyst)
19.08.06 - Brand i Terminal 3
Terminal 3 i Københavns Lufthavn måtte her til aften lukke, og passagererne blev evakueret pga. en kraftig røgudvikling. Ingen kom noget til, og informationschef i Københavns Lufthavne, Anette Haaning, oplyser, at episoden kun har haft en minimal betydning for flytrafikken. (Øvrige kilder: Radioavisen, side 2200 / Radioavisen)
(Radioavisen / 19-08-2006 / Jan Falkentoft)
19.08.06 - Termokande skabte bombefrygt
En efterladt kuffert i et parkeringshus skabte i formiddags panik og forvirring i Københavns Lufthavn. Bombeeksperter blev tilkaldt af frygt for, at der var tale om sprængstoffer. Men i stedet var der en termokande i kufferten. Alarmen blev afblæst efter en time, men inden da var der vanskeligheder for flere passagerer med at komme ind og ud af lufthavnen pga. afspærring. (Øvrige kilder: Københavns Radio Regionale Nyheder, side 1230)
(Københavns Radio Regionale Nyheder / side 1130 / 19-08-2006 / Bjørn Byman)
18.08.06 - Københavns Lufthavne vil udvide Roskilde Lufthavn
Ledelsen i Københavns Lufthavne er enig med Roskildes borgmester om, at det er en god ide at udvide lufthavnen, så større og tungere fly kan lande. Men beboerne i området omkring den lille lufthavn er uenige i, at lufthavnen skal udvides. For det vil dels betyde mindre rekreative områder i omegnen, dels skabe mere støj og påvirke huspriserne negativt. (Øvrige kilder: metroXpress, side 2 / metroXpress, side 13 / Jyllands-Posten JP København, side 7)
(Berlingske Tidende / side 3 / 18-08-2006 / Ritzau)
18.08.06 - Teknologi hjælper passagerer til gaten
Passagererne i Københavns Lufthavn skal nu hjælpes bedre på vej til gaten med ny teknologi.
(ComputerWorld / side 4 / 18-08-2006 / Uoplyst)
18.08.06 - Ny bog om toplederes vej til succes
I en ny bog giver 20 topledere bud på, hvordan virksomheder kan opnå vækst og gode resultater og samtidig bevare respekten for kerneværdierne. Adm.dir./CEO - toplederens guide til toppræstationer er titlen på den aktuelle bog, der er skrevet af Niels Holger Poulsen og Mark Thomas fra PA Consulting. I bogen er mere end 20 danske og udenlandske ledere med succes blevet interviewet. Topchef hos ISS, Eric Rylberg, beskriver sin rolle som forvalter af ISS. Chef for Codan, Jens Erik Christensen, fortæller, at han snart skal give stafetten videre. Blandt de interviewede i bogen er også: Henning Dyremose, fra TDC, Jørgen Mads Clausen fra Danfoss, Niels Boserup fra Københavns Lufthavne, Vagn Sørensen, tidligere adm. direktør i Australian Airlines samt Stine Bosse fra TrygVesta.
(Børsen Executive / side 16 / 18-08-2006 / Susanne Tholstrup)
17.08.06 - Lufthavnsudvidelse til høring
Roskilde Lufthavns udvidelse er til høring frem til den 26. september, og talskvinde for initiativet Stop Støjen, Bodil Nissen, opfordrer folk til at reagere. Hun siger, at hvis man vil undgå et støjhelvede, så er det nu, at man skal protestere. Ifølge Bodil Nissen vil Roskilde Lufthavns udvidelse komme til at betyde en tyvedobling af antallet af store fly, og en fordobling af antallet af små fly. Den 14. september vil der blive afholdt et stort borgermøde om udvidelsen. (Øvrige kilder: Københavns Radio Regionale Nyheder, side 1631)
(Københavns Radio Regionale Nyheder / side 1530 / 17-08-2006 / Bjørn Byman)
17.08.06 - Strejke betyder sultne passagerer
En strejke blandt LSG Sky Chefs 735 medarbejdere betyder, at SAS passagerer fra København må undvære forplejning på de kortere ruter. I stedet tilbydes passagererne måltider i lufthavnen, og det er lykkedes for SAS at få mad ombord på de interkontinentale ruter. SAS Danmarks adm. direktør, Susanne Larsen, beklager, at leverandøren påfører SAS kunder gener. (Øvrige kilder: Urban, side 17 / BT, side 8)
(metroXpress / side 23 / 17-08-2006 / Ritzau)
17.08.06 - SAS udfordrer Sterling på indenrigsruterne
SAS indleder nu officiel priskrig mod Sterling på de danske indenrigsruter, og er senest kommet med en prissænkning på ruten mellem Aalborg og København, hvor Sterling indleder flyvningen 18. september. Samtidig opfordrer SAS Statens Luftfartsvæsen til at se nærmere på den markedsføringsstøtte, Aalborg Lufthavn tilbyder Sterling, men som SAS selv har afslået. Adm. direktør i SAS Danmark, Susanne Larsen, begrunder prissænkningerne med, at indenrigskunderne er vigtige for SAS.
(Børsen / side 5 / 17-08-2006 / Uffe Hansen)
17.08.06 - Stadig sikkerhedsproblemer i Kastrup
Sikkerheden i Københavns Lufthavne er stadig ikke helt i orden, efter at EU-Kommissionen den 10. juli nedgraderede lufthavnen. Statens Luftfartsvæsen er ikke helt tilfreds med forholdene, og det ventes, at der går en måned eller to før forholdene igen er tilfredsstillende. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende, side 7 / Urban, side 9 / BT, side 8)
(Berlingske Tidende Business / side 4 / 17-08-2006 / Ritzau)
17.08.06 - Ministre langer ud efter lufthavn
Finansminister Thor Pedersen (V) kritiserer Københavns Lufthavnes ejere, Macquarie Airports, for sammensætningen af bestyrelsen. Fem ud af seks bestyrelsesmedlemmer er Macqauries egne folk, og Thor Pedersen er ikke tilfreds med, at staten, der ejer 40 pct. af lufthavnen, ikke er repræsenteret. Heller ikke trafikminister Flemming Hansen (K) er tilfreds. Statens Lufthavnsvæsen melder om fortsatte problemer med lufthavnens sikkerhed, og transportministeren understreger, at der skal strammes op. (Øvrige kilder: Børsen, side 18 / Børsen, side 18)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 1,3 / 17-08-2006 / Mette Østergaard)
16.08.06 - Mange børn er nødt til at rejse alene
Københavns Lufthavn oplyser, at på de travle sommerferiedage rejser ca. 150 skolebørn alene, og ofte er der tale om skilsmissebørn og besøg hos bedsteforældre i ind- og udland. Der er forskellige regler fra flyselskab til flyselskab omkring børns uledsagede rejser. Ifølge de internationale regler kan børn under fem år ikke rejse alene, mens børn mellem fem og 11 år skal ledsages til og fra flyet.
(Politiken 2. sektion / side 12 / 16-08-2006 / lise )
16.08.06 - Ny rute til Kaliningrad starter i dag
Flyselskabet airBaltic, som er delvist ejet af SAS, starter i dag flyvninger på ruten København-Kaliningrad. Der bliver fire afgange om ugen til Kaliningrad, der er et af Østersøregionens vækstcentre.
(ErhvervsBladet Transport & logistik / side 8 / 16-08-2006 / cat)
16.08.06 - Historiefortællere gæster Kastrup Lufthavn
Ni europæiske historiefortællere fortæller i morgen eventyr i Københavns Lufthavn i Kastrup. Lufthavnen er sidste stop på en turné i Europa.
(Information / side 17 / 16-08-2006 / Uoplyst)
16.08.06 - Flemming Hansen kaldt i samråd
Information oplyser, at Trafikudvalget har indkaldt transport- og energiminister Flemming Hansen (K) til samråd om Kastrup Lufthavn.
(Information / side 24 / 16-08-2006 / Anita Brask Rasmussen)
15.08.06 - Taxfree-butikkerne i lufthavnen skifter ejer
Den nye forpagter af taxfree-butikkerne i Københavns Lufthavn, Gebr. Heinemann KG, er bekymret over de nye regler og indskrænkninger i taxfree-salget. Fra 1. marts 2007 overtager den tyske virksomhed, som i forvejen har 180 forretninger i 30 internationale lufthavne, forpagtningen efter Nuance Group. Direktør Gunnar Heinemann mener, det vil være en katastrofe for taxfree-industrien, hvis forbudet mod væsker bliver udvidet til at omfatte alle flyafgange. Han mener, man skal huske på, at afgangshallen er sikker, og at alle varer er tjekket. Han har svært ved at forestille sig, hvordan man kan fremstille en bombe ved at blande parfume med whisky. I Københavns Lufthavn omsætter taxfree-butikkerne samlet for ca. 1 mia. kr. årligt, og de forbudte væsker omfatter ca. 80 til 85 pct. af salget. (Øvrige kilder: Børsen, side 8,9 / Jyllands-Posten København, side 4)
(Berlingske Tidende Business / side 3 / 15-08-2006 / Ritzau)
15.08.06 - Flyrute: Københavns Lufthavn - Kaliningrad
Fra i morgen flyver det lettiske flyselskab airBaltic, som er delvist ejet af SAS, mellem Københavns Lufthavn og den russiske enklave Kaliningrad. Der bliver tale om fire ugentlige afgange. (Øvrige kilder: metroXpress, side 27)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 5 / 15-08-2006 / Ritzau)
15.08.06 - Færre aflysninger oven på lufthavnsterror
Situationen i de britiske lufthavne er ved at nærme sig det normale oven på afsløringen af terrorplanerne mod britiske fly. I går meldte British Airways om aflysning af 39 ud af 202 planlagte afgange på kortere ruter, mens fem ud af 76 transatlantiske flyvninger var aflyst. I dag ventes der aflysninger på 20 pct. af afgangene. Der var kun tale om mindre forsinkelser mellem Kastrup Lufthavn og engelske destinationer, men rejsende anbefales at holde sig underrettet og møde tidligt op i lufthavnen. Også lavprisselskaberne Ryanair og Easyjet advarer om aflysninger. Der er slækket på de stramme bagagerestriktioner i forbindelse med fly til USA, men det er stadig ikke tilladt at medbringe væsker af nogen art. Hele situationen har samtidig skabt fornyet skepsis over for ejerstrukturen i mange lufthavne, som er gået fra at være offentlige virksomheder til at være ejet af bl.a. kapitalfonde. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende, side 3 / Berlingske Tidende Business, side 12)
(Berlingske Tidende Business / side 12 / 15-08-2006 / Reuters)
15.08.06 - Dansk byggeri tjener ikke nok penge
En undersøgelse fra Dansk Byggeri viser, at overskudsgraden i byggebranchen halter 1,3 til 2,7 pct. efter dansk erhvervsliv generelt. Bygherreforeningens formand, Knud Erik Busk, forklarer, at danske entreprenører har et alvorligt og strukturelt problem med indtjeningen, og han er ikke bange for at trække på egne erfaringer som projektleder for både DR Byen i Ørestaden og byggerier i Københavns Lufthavne. Entreprenørerne mangler generelt evnen til at planlægge og styre projektforløbene ordentligt, bl.a. er underleverandørleverancer ofte for dårligt planlagt. Desuden er de lange og knudrede kommandoveje og beslutningsprocesser et problem. Kubens adm. direktør, Henrik Skaanderup, som i 26 år var leder i entreprenørbranchen, er enig med Knud Erik Busk, men entreprenørerne er også havnet i en negativ spiral, hvor lav indtjening betyder manglende innovation.
(ErhvervsBladet / side 1,9 / 15-08-2006 / Lars Løcke)
14.08.06 - Håndgranat skabte frygt i lufthavn
Sikkerhedsfolkene i Købehavns Lufthavn i Kastrup måtte lørdag den 12. august tilkalde militærets bombeeksperter, efter at man ved gennemlysning af en passagers kuffert havde set noget, der lignede en håndgranat. Det viste sig, at håndgranaten var omdannet til pynt på et bæltespænde og således ikke længere var farlig.
(Urban / side 4 / 14-08-2006 / Ritzau)
14.08.06 - Debat: Hvor er den forbedrede service
Hvor er det lige, at kunderne har mærket en forbedret service i f.eks. TDC og Københavns Lufthavne, efter at de er blevet delvis privatiseret? spørger en læser i et debatindlæg.
(Berlingske Tidende Magasin / side 11 / 14-08-2006 / Debat)
14.08.06 - SAS dropper sen flytur Aalborg-København
SAS sene flyafgang fra Aalborg til København opgives nu efter et par års drift. Det kan ifølge Nordjyske Stiftstidende give store problemer i det nordjyske foreningsliv, og det kan blive svært at finde undervisere fra Sjælland.
(metroXpress / side 8 / 14-08-2006 / MetroXpress)
14.08.06 - Væskeforbud kan koste handlende dyrt
De handlende i Københavns Lufthavn kan miste betydelig omsætning, hvis der indføres totalforbud mod at medbringe væske i håndbagagen. Foreløbig er det dog kun rejsende til USA og England, der ikke må tage væske med i håndbagagen som følge af terrortruslen. Forbudet gælder bl.a. parfume og spiritus.
(metroXpress / side 23 / 14-08-2006 / MetroXpress)
14.08.06 - Computersystem skabte kaos i Kastrup
Et ustabilt computersystem skabte i går formiddag problem ved check-in i Københavns Lufthavn i Kastrup. Kommunikationskonsulent Mikkel Løndahl fra SAS kunne dog oplyse, at man ikke forventede, at problemerne ville skabe forsinkelser for kunderne på de senere afgange i går. Han understreger, at de øgede sikkerhedsforanstaltninger kan føre til ekstra køer i lufthavnen. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende, side 3 / metroXpress, side 10 / BT, side 8 / Jyllands-Posten København, side 2 / Urban, side 18)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 2 / 14-08-2006 / Ritzau)
13.08.06 - Problemer i Københavns Lufthavn
Et ustabilt computersystem betød i formiddag, at flere SAS-passagerer ikke nåede deres fly, da der var problemer ved check-in-skrankerne. Mikkel Løndahl, kommunikationskonsulent i SAS, forklarer, at problemerne desuden skyldtes stor rejseaktivitet og de ekstra sikkerhedsforanstaltninger, der er blevet indført, da et terrorangreb blev afværget i torsdags. British Airways har aflyst ca. 100 flyafgange fra Heathrow - deriblandt alle afgange til København. (Øvrige kilder: Radioavisen / Radioavisen / Radioavisen / P3 Nyheder / P3 Nyheder / Radioavisen)
(Radioavisen / 13-08-2006 / Mette Munk)
13.08.06 - Kommentar: Boserups hede sommer
Sommerens mest omtalte personer var trafikminister Flemming Hansen (K), dukken Harry og Københavns Lufthavnes chef, Niels Boserup, skriver Jens Chr. Hansen i en kommentar. Boserup mistede således besindelse over for et tv-hold, da forsinkelserne i lufthavnen var på sit højeste i juli måned. Han fik dog opbakning fra formand Henrik Gürtler, der langede ud efter alt og alle inklusive lufthavnens kunder. Senere på sommeren fremlagde Boserup så en ambitiøs plan for de næste ti års investeringer i lufthavnen. Han understregede dog, at den intet havde at gøre med sommerens forsinkelser.
(Berlingske Tidende Business / side 8,9 / 13-08-2006 / Jens Chr. Hansen)
13.08.06 - Bomber i lommen gav Paw ti dages fængsel
Paw fra popgruppen Infernal blev idømt ti dages fængsel for i 2005 at fortælle sikkerhedskontrollen i Københavns Lufthavn, at han havde bomber i lommen. Det var meget dumt, erkender han i dag.
(Ekstra Bladet flash! / side 5 / 13-08-2006 / JAN KORNER)
12.08.06 - Igen normal flytrafik i Københavns Lufthavn
Informationschef Anette Haaning fra Københavns Lufthavne kunne i går melde, at trafikken i lufthavnen i Kastrup igen afvikledes helt normalt efter terrortruslerne torsdag den 10. august. Passagerer rådes dog til at holde øje med lufthavnens hjemmeside.
(Fyens Stiftstidende / side 7 / 12-08-2006 / Ritzau)
12.08.06 - Mobil med muligheder
Mobiltelefoner kan bruges til mange forskellige ting. Bl.a. kan man tilmelde sig en service, så man får besked, hvis ens fly er forsinket, eller når man skal gå til gaten. Desuden kan man, når man skal hente én i Københavns Lufthavn, få besked, når flyet lander og bagagen er klar. Med et abonnement hos enten Sonofon eller Telia kan man også sende postkort med egne motiver via mobilen. Denne service koster 20 kr.
(Ekstra Bladet Kup / side 14,15 / 12-08-2006 / Christine Brasch Andersen)
12.08.06 - Restriktioner efter forpurret terrorangreb
Hvis der indføres et internationalt forbud mod væsker i håndbagagen, kan det true en milliardomsætning i Københavns Lufthavn. Efter torsdagens antiterroraktion må passagerer til USA og Storbritannien ikke tage væsker med i håndbagagen, og det går ud over salget af bl.a. parfume og spiritus. SAS kan derimod komme til at tjene godt på et forbud, da flyselskabet udelukkende sælger i luften. SAS og Sterling opfordrer i øvrigt passagerer, der skal til England, til at droppe håndbagagen eller kun medbringe det mest nødvendige, da der er indført en række restriktioner. Thorbjørn Ancker, kommunikationschef i Statens Luftfartsvæsen, forklarer, at han ikke forventer, at der umiddelbart vil komme restriktioner på håndbagagen herhjemme. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende, side 10 / Politiken, side 7 / Berlingske Tidende, side 10 / BT, side 6 / Fyens Stiftstidende, side 7 / Jydske Vestkysten Sønderborg Erhverv, side 3 / Jydske Vestkysten Sønderborg Erhverv, side 3 / Nordjyske Stiftstidende, side 6 / Nordjyske Stiftstidende, side 6)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 1 / 12-08-2006 / Henrik Skov)
12.08.06 - Flere flyver København-Berlin
Ruten København-Berlin har oplevet et sandt passager-boom, siden Sterling, Easyjet og Air Berlin gik ind på ruten, der indtil 2004 kun blev befløjet af SAS. I 2003 havde ruten 165.000 passagerer, mens tallet i 2005 var oppe på 230.000.
(Berlingske Tidende Rejseliv / side 4 / 12-08-2006 / betak)
11.08.06 - Passagerboom til Berlin
Billige billetter fra Københavns Lufthavn i Kastrup til Berlin har fået passagertallet til den tyske hovedstad til at stige eksplosivt. Mens 165.000 passagerer fløj fra København til Berlin i 2003 var der 230.000, der tog turen i 2005, og stigningen fortsætter. I maj begyndte Air Berlin at flyve på ruten, der i forvejen betjenes af SAS, Sterling og Easyjet.
(BT Rejser / side 2 / 11-08-2006 / Uoplyst)
11.08.06 - Terror gav nervøsitet på aktiemarkedet
Nyheden om et afværget terrorangreb i London i går spredte nervøsitet på aktiemarkederne verden over. Det fik olieprisen til at falde til under 75 dollar, og også luftfartsaktier blev ramt. SAS faldt med 5,3 pct. og aktiestrateg Henrik Henriksen fra Jyske Bank understreger, at det er luftfartsaktier, der er mest sårbare over for terror. Til gengæld mærkede Københavns Lufthavne ikke noget til uroen, og aktien steg med 1 pct. Carsten Høegh, chef for aktiesalg i Nordea, mener ikke, at den generelle uro skyldes det afværgede terrorangreb, da investorerne efterhånden er forberedt på den slags nyheder. Vigtigere var det måske, at Deutsche Telekom leverede et skuffende regnskab, der fik aktien til at falde med 7,5 pct. Peter Kubicki, aktiechef i SEB Enskilda, er positiv over for fremtiden, men han tror investorerne vil forholde sig afventende det næste stykke tid. Også Danske Banks Aktiechef Henrik Mikkelsen er optimist, men han tilføjer, at markedet balancerer på en knivsæg, så der kan ske store kursudsving. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 13 / Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 1 / Børsen, side 1,16,17 / Politiken, side 3 / Urban, side 20)
(ErhvervsBladet / side 4 / 11-08-2006 / rib)
11.08.06 - Delta Air Lines er kommet godt fra start
Delta Air Lines rute mellem København og Atlanta er kommet godt fra start med høj belægningsprocent, og antallet af rejsende er samtidig stigende. Selskabets landechef Linda Schultz oplyser, at man er overvældet over den positive modtagelse. Tal fra Københavns Lufthavn bekræfter begejstringen for USA, da man kan dokumentere en fremgang på 30 pct. i antallet af rejsende til USA. (Øvrige kilder: BT Rejser, side 2)
(ErhvervsBladet Privat / side 8 / 11-08-2006 / hd)
11.08.06 - Terror lukker danske lufthavne
Statens Luftfartsvæsen har givet de større danske lufthavne, først og fremmest Kastrup, Billund, Esbjerg, Aalborg og Aarhus, besked på at skærpe sikkerheden efter terrorangrebet i Heathrow Lufthavn. Københavns Lufthavne har derfor indkaldt alt personale, oplyser kommunikationschef Anette Haaning. Mange passagerer på vej mod London strandede i går i Københavns Lufthavn, da British Airways aflyste samtlige afgange til Heathrow. Samtidig fik SAS, Lufthansa, Air France og mange andre europæiske flyselskaber i går forbud mod at flyve til britiske lufthavne. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende, side 1 / Børsen, side 17 / Berlingske Tidende, side 11 / Berlingske Tidende, side 12 / BT, side 11 / Jyllands-Posten, side 7 / metroXpress, side 1 / metroXpress, side 13 / metroXpress, side 12,13 / metroXpress, side 12,13 / Ekstra Bladet, side 8 / Ekstra Bladet, side 10 / Ekstra Bladet, side 11 / Urban, side 20)
(Børsen / side 4 / 11-08-2006 / hei )
10.08.06 - Forsinkelser i lufthavnene
Afværgelsen af terrorangreb i London har ført til forsinkelser og øget sikkerhedsberedskab i Københavns Lufthavn, Aarhus Lufthavn, Esbjerg Lufthavn og Billund Lufthavn. Thorbjørn Ancker, kommunikationsdirektør i Statens Lufthavnsvæsen, oplyser, at det fortsat er tilladt for passagererne at tage håndbagage med på flyturen, i modsætning til i London hvor man har besluttet at forbyde håndbagage pga. dagens begivenheder. (Øvrige kilder: TV 2/Østjylland Regionale Nyheder / TV Syd)
(TV 2/Lorry Regionale Nyheder / 10-08-2006 / Marco Houlind)
10.08.06 - Sikkerheden i lufthavnen er skærpet
De afværgede terrorangreb i London har skabt kaos i flytrafikken hele dagen, og flere danskere er strandet i Heathrow. Hen mod aften er SAS dog igen begyndt at sende fly til London, og senere på aftenen vil passagererne blive fløjet tilbage til Danmark. Sikkerheden er blevet skærpet i de danske lufthavne, som har flyvninger til London. Det drejer sig om Københavns Lufthavn, Aarhus Lufthavn, Billund Lufthavn og Esbjerg Lufthavn. Thorbjørn Ancker, informationschef i Statens Lufthavnsvæsen, fortæller, at flypassagererne i de danske lufthavne skal undlade at pakke skarpe ting og elektronisk udstyr i håndbagagen. (Øvrige kilder: Radioavisen / Radioavisen / Radioavisen / Radioavisen / Radioavisen, side 1700 / P3 Nyheder, side 1203 / P3 Nyheder, side 1301 / P3 Nyheder, side 1400 / P3 Nyheder, side 1501 / P3 Nyheder, side 1800 / Radioavisen / Radioavisen / Radioavisen / Radioavisen / Radioavisen)
(Radioavisen / side 1200 / 10-08-2006 / Karl Johan Rosenberg)
10.08.06 - Skærpet sikkerhed i danske lufthavne
Et af verdenshistoriens største terrorangreb er i dag blevet afværget i London, og det har påvirket flytrafikken i hele Europa. Københavns Lufthavn, Aarhus Lufthavn, Esbjerg Lufthavn og Billund Lufthavn har højnet sikkerhedsberedskabet, og det gælder især sikkerheden omkring håndbagagen, oplyser kommunikationschef i Københavns Lufthavne, Anette Haaning. I løbet af dagen har der været store forsinkelser i lufthavnene, og passagerer er strandet i London. SAS har dog sørget for, at passagerer, der befinder sig i London, kan komme med tog hjem til Danmark i morgen. Dagens begivenheder har også påvirket aktiemarkedet. Ved middagstid var SAS-aktien faldet med 3 pct. (Øvrige kilder: TV 2 Nyhederne / TvDanmark - 5 Minutter / TvDanmark - 5 Minutter / DR2 Deadline / TvDanmark - 5 Minutter / TV-Avisen / TV 2 Nyhederne / TV-Avisen / TV 2 Nyhederne / TV-Avisen / TV 2 Nyhederne)
(TV-Avisen / side 1200 / 10-08-2006 / Morten Schnell Lauritzen)
10.08.06 - Debat: Ventetid ved bagagebånd 3
En læser spørger, om logistikchefen er sparet væk i Københavns Lufthavn. Han har oplevet at stå og vente en time ved bagagebånd 3, før den første kuffert fra hans fly dukkede op. Bagage fra Damaskus fyldte båndet indtil da. Men bagagebånd 4, 5 og 6 lå ubenyttede hen, skriver han i et debatindlæg.
(Berlingske Tidende Magasin / side 11 / 10-08-2006 / Debat)
09.08.06 - Udvidelse af Roskilde Lufthavn møder modstand
Københavns Lufthavne vil udvide Roskilde Lufthavn, men planerne møder modstand. Beboerne omkring lufthavnen frygter, at en udvidelse vil medføre store støjgener. Niels Boserup, direktør i Københavns Lufthavne, forklarer, at Roskilde Lufthavn er en reservekapacitet, som kan bruges, hvis der ikke er plads til alle flyene i Kastrup. Forslaget er endnu ikke vedtaget, men er sendt i offentlig høring. (Øvrige kilder: TV 2/Lorry Regionale Nyheder)
(TV 2/Lorry Regionale Nyheder / 09-08-2006 / Bettina Bundgaard)
09.08.06 - Ryanair på vej med intens dansk offensiv
Ryanair iværksætter nu en ny offensiv i Danmark, som vil medføre øget konkurrence for SAS og Sterling. Det sker samtidig med, at Billund Lufthavn i dag afslører, at man får en ny kunde. Ryanair, som i forvejen flyver fra Århus og Esbjerg, ligger også i forhandlinger med Københavns Lufthavne. Vi forventer snart at kunne præsentere ruter, som skal fordoble vores passagertal i Danmark, siger Ryanairs nye chef i Nordeuropa, Wilhelm Hamilton. Hos SAS tager man den nye konkurrence yderst seriøst, oplyser viceadm. direktør i SAS, Jens W. Willumsen, mens Sterlings kommercielle direktør, Stefan Vilner, vurderer, at konkurrencespørgsmålet afhænger af, hvorfra Ryanair vil flyve. Han forudser således, at Ryanair vil flyve fra Jylland, da afgifterne er for høje i København, og samtidig er konkurrencen i forvejen hård mellem Sterling, SAS, Easyjet og Air Berlin.
(Børsen / side 1,4,5 / 09-08-2006 / Uffe Hansen, HEIDI BIRGITTE NIELSEN)
09.08.06 - Charterrekord trods varm sommer
På trods af den solrige sommer tog flere danskere end nogensinde på charterferie, og sommeren 2006 blev dermed den bedste for charterbranchen i 11 år. Vi har haft ni ud af ti rejser solgt på forhånd, og de resterende rejser blev solgt lynhurtigt, oplyser Stig Elling, salgsdirektør hos Star Tour. Samtidig er der optimisme i forhold til sommeren 2007, men Københavns Lufthavne skal have løst de problemer, som medførte en dårlig start på ferien for mange passagerer, understreger han. På MyTravels liste over årets mest populære destinationer ligger Mallorca efterfulgt af Kreta. Salgs- og marketingsdirektør hos MyTravel, der bl.a. omfatter Spies, Jan Vendelboe, siger i en pressemeddelelse, at sommerens succes viser, at danskerne ikke blot rejser efter det gode vejr, men også for at komme lidt væk fra de vante omgivelser. (Øvrige kilder: Politiken 2. sektion, side 10 / Ekstra Bladet, side 9 / Urban, side 14)
(metroXpress / side 18 / 09-08-2006 / Ritzau)
08.08.06 - Ingen tog til lufthavnen
I formiddags holdt alle tog mellem Københavns Hovedbanegård og Københavns Lufthavn stille, fordi den computer, der styrer signalerne, gik ned. (Øvrige kilder: TV 2/Lorry Regionale Nyheder, side 2220)
(TV 2/Lorry Regionale Nyheder / 08-08-2006 / Bettina Bundgaard)
08.08.06 - Macquarie giver kommunikations-udfordringer
Københavns Lufthavnes adm. direktør, Niels Boserup, erkender, at storaktionæren, Macquarie Airports, har givet ledelsen en række kommunikationsmæssige udfordringer. Vi er inde i en ny kommunikationsproces, som er mere kompliceret end tidligere, siger han. SAS tidligere chef, Jørgen Lindegaard, har bl.a. rejst kritik af magtforholdet. Finansministeriet og Macquarie har været i åben magtkamp, og senest har vagtpersonalets fagforening været ude med kritik, fordi den mener, at storaktionæren er skyld i dårligere arbejdsforhold. Et af problemerne har været, at Macquarie ses som en kapitalfond, men der er tale om et aktieselskab med en ejerkreds af pensionskasser, som satser på langsigtede investeringer, påpeger Niels Boserup.
(Børsen / side 6 / 08-08-2006 / Uffe Hansen)
08.08.06 - SAS fylder flere fly
SAS er blevet bedre til at fylde flyene, men det betyder også, at flere kunder har måttet gå forgæves pga. udsolgte afgange. Flere har måttet vælge andre flyselskaber, men sådan er det i en travl ferieperiode, siger viceadm. direktør i SAS Danmark, Jens Wittrup Willumsen. Den bedre udnyttelse af kapaciteten er godt for økonomien, men den reducerede trafik betyder samtidig, at SAS har mistet markedsandele til andre selskaber. Væksten hos SAS er således mindre end stigningen i Københavns Lufthavn, som i årets første syv måneder var på 6 pct. SAS samlede passagertrafik steg med 6,6 pct. i juli, mens kapaciteten steg med 2,9 pct., og det er især de to datterselskaber Spanair og Blue1, der har åbnet flere afgange og fået flere ruter. I morgen offentliggør SAS halvårsregnskab, og det forventes at fremvise et underskud, vurderer flere analytikere. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 16 / ErhvervsBladet, side 6 / ErhvervsBladet, side 13 / Politiken, side 12)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 2 / 08-08-2006 / Jens Erik Rasmussen)
07.08.06 - DSB måtte aflyse tog til lufthavnen
I morges måtte DSB indstille al togkørsel mellem Københavns Hovedbanegård og Kastrup Lufthavn. Det skyldtes, at hovedcomputeren i sikringssystemet, der styrer signalerne, gik ned. Der blev hurtigt sat busser ind, så passagererne kunne komme til lufthavnen. (Øvrige kilder: P3 Nyheder)
(Radioavisen / side 1401 / 07-08-2006 / Annemette Philipsen)
07.08.06 - Grønt lys for udvidelse af Roskilde Lufthavn
Udvidelsen af Roskilde Lufthavn, som kan blive et trækplaster for lavprisselskaber, ser nu ud til at kunne blive en realitet. Hovedstadens Udviklingsråd, HUR, har givet grønt lys til Københavns Lufthavnes planer, og lokale erhvervsfolk er i gang med at samle underskrifter, der skal støtte projektet. Roskilde Lufthavn kan aflaste den travle lufthavn i København og blive attraktiv for lavprisselskaber som Ryanair og Sterling. Adm. direktør i Købehavns Lufthavne, Niels Boserup, siger, at udvidelsen af Roskilde Lufthavn vil afhænge af, om flyselskaberne ønsker at bruge lufthavnen. Han mener ikke, at der generelt er et problem med kapaciteten i Kastrup, men i spidsbelastningsperioder kan man bruge Roskilde Lufthavn som reserve, hvis flyselskaberne ønsker det. Niels Boserup afviser, at det er den nye hovedaktionær, Macquarie Airports, der har sat fokus på Roskilde Lufthavn.
(Børsen / side 6,7 / 07-08-2006 / Uffe Hansen)
07.08.06 - Aktieoptioner kan skade aktionærer og virksomhed
Aktieoptionsprogrammer i danske virksomheder kan måske skade både virksomhed og aktionærer, fordi topcheferne lokkes til at foretage kortsigtede dispositioner for at beskytte deres optionsprogrammer. Det fremgår af en specialeafhandling, som tyder på, at optionsprogrammerne ikke nødvendigvis får ledelsen til at tjene aktionærerne bedre. I stedet tænker mange mere på deres egen privatøkonomi. Mange ledere med aktieoptioner valgte f.eks. at bruge overskud til aktietilbagekøb i stedet for at udbetale det som dividende til aktionærerne, og det valg kan skyldes et ønske om at holde aktieoptionernes værdi konstant. Som eksempler på ledere, der er blevet belønnet med bonus, nævner artiklen ISS-topchef Eric Rylberg, direktionen i Købehavns Lufthavne samt TDCs ledelse anført af Henning Dyremose. Kandidatafhandlingen kan læses på http://www.formuepleje.dk/.
(Politiken / side 11 / 07-08-2006 / Bjørn Lambek)
06.08.06 - Københavns Lufthavn vil være større
Passagertallet i Københavns Lufthavn vokser med næsten 1 mio. passagerer om året. Derfor har lufthavnen nu afsat 5 mia. kr. til udvidelser over de næste ti år. Lufthavnens adm. direktør, Niels Boserup, siger, at planerne om udvidelserne intet har at gøre med sommerens problemer, herunder nedbrudte bagagebånd og lange køer ved check-in. (Øvrige kilder: Københavns Radio Regionale Nyheder)
(Københavns Radio Regionale Nyheder / side 0731 / 06-08-2006 / Uoplyst)
06.08.06 - Interview: Niels Boserup fortæller om en hektisk sommer
Københavns Lufthavne har været gennem en turbulent sommer med lange køer og utilfredse rejsende. Niels Boserup, adm. dir. i Københavns Lufthavne, er i TV2 Lorry-studiet for at snakke om bl.a. lufthavnssalg, hvor et flertal af aktionærerne sagde ja til at sælge 52 pct. af aktierne til Macquarie Airports. Niels Boserup lægger ikke skjul på, at han hellere havde set, at Københavns Lufthavne havde bibeholdt en bred aktionærkreds. Den til tider kaotiske situation i Københavns Lufthavne hen over sommeren bliver også diskuteret i studiet. Der vises bl.a. et klip, hvor Niels Boserup er voldsomt oppe at diskutere med en journalist. Episoden skete for åbent kamera, og Niels Boserup har siden hen undskyldt hændelsen, der dog efterlod indtrykket af en presset direktør. Sommerens mange problemer har dog fået lufthavnsledelsen til at reagere. Blandt andet bliver der nu bygget et nyt centralt sikkerhedstjeksted til 150 mio. kr.
(TV 2/Lorry Regionale Nyheder / 06-08-2006 / Rie Helmer Nielsen)
06.08.06 - Politisk flertal bag privatisering af DSB
Transportminister Flemming Hansen (K) får bred politisk opbakning til planerne om at omdanne DSB til et statsligt aktieselskab inden for to år. For Socialdemokraterne vil det betyde, at DSB kan byde på opgaver på lige fod med Arriva og andre selskaber og dermed sætte liv i selskabet, men partiet understreger dog, at staten stadig bør eje 75 pct. Jan Wildau, kommunikationsdirektør hos Arriva, forklarer, at Arriva er klar til at byde på DSB, hvis det bliver sat til salg. Arriva har en klar strategi om øget togdrift i Skandinavien, men vi skal jo lige sen varen an, siger han. Flertallet i Folketinget ønsker at omdanne DSB til et statsligt aktieselskab, og modellen er allerede blevet anvendt på bl.a. TDC og Københavns Lufthavne. (Øvrige kilder: Jydske Vestkysten Sønderborg, side 4 / Århus Stiftstidende, side 23 / Berlingske Tidende, side 1,2 / Nordjyske Stiftstidende, side 7)
(Berlingske Tidende / side 3 / 06-08-2006 / Birgit Straarup)
05.08.06 - Lufthavnen udvider for 5 mia. kr.
Københavns Lufthavne vil over de næste ti år bruge 5 mia. kr. på ombygning. Pladsen i lufthavnen er nemlig blevet for trang. I de næste ti år vil vi vokse fra 20 til 30 mio. passagerer, og det kræver en række investeringer, udtaler direktør i Københavns Lufthavne, Niels Boserup, som mener, at investeringen vil mindske risikoen for kaos i lufthavnen. Planen bakkes op af lufthavnens hovedaktionær, Macquarie Airports. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 1,8 / Politiken, side 14 / Jydske Vestkysten Sønderborg, side 28 / Fyens Stiftstidende, side 20 / Århus Stiftstidende, side 18)
(Berlingske Tidende Business / side 3 / 05-08-2006 / Morten Henriksen)
05.08.06 - Lufthavnen udvider for fem mia. kr.
Københavns Lufthavne udvider faciliteterne i Kastrup Lufthavn for at tilpasse sig et stigende antal passagerer. Macquarie har bevilliget 5 mia. kr. til udvidelsen.
(TV 2/Lorry Regionale Nyheder / side 1930 / 05-08-2006 / Marco Houlind)
04.08.06 - Lufthavn færdig med udenlandske opkøb
Efter Københavns Lufthavne A/S er blevet opkøbt af Macquarie Airports, er planerne om at ekspandere i udlandet lagt på hylden. Københavns Lufthavne A/S har ellers investeret i en lang række udenlandske lufthavne, men er altså nu selv blevet opkøbt. Chef for investor relations i Københavns Lufthavne, Flemming Petersen, siger, at det er et spørgsmål om, at de største køber de mindre, og denne gang var det ikke Københavns Lufthavne, der var de største. Lufthavnen er desuden i gang med at etablere et nyt sikkerhedssystem til 150 mio. kr. Flemming Petersen afviser, at investeringen skulle have noget at gøre med sommerens kaos. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 7)
(Berlingske Tidende Business / side 7 / 04-08-2006 / Søren Domino)
04.08.06 - Grønt lys for udvidelse af lufthavn
Københavns Lufthavne A/S vil udvide Roskilde Lufthavn og HUR er positiv over for ideen, selv om det betyder støjgener for nogle beboere. HUR mener, at støjgenerne er acceptable, men understreger, at der skal foretages en afvejning af hensynet til lufthavnen og hensynet til beboerne.
(Jyllands-Posten København / side 7 / 04-08-2006 / Uoplyst)
04.08.06 - Nordisk lavprisgigant kan være på vej
Fredrik Skanselid, direktør for det svenske lavprisselskab FlyMe, medgiver, at danske Sterling er en spændende opkøbsmulighed for FlyMe, der har ambitioner om at blive Europas fjerdestørste lavprisselskab efter Ryanair, Easyjet og Air Berlin. Også Norwegian og finske Flynordic er mulige partnere for FlyMe, der vil rejse 1 mia. kr. til opkøb inden for de næste tre måneder. Fredrik Skanselid oplyser i øvrigt, at et styrket FlyMe vil satse på det nordiske marked med flere afgange fra de nordiske hovedstæder, deriblandt København. En svensk miljøafgift kan desuden flytte yderligere trafik til Københavns Lufthavne - især fordi den danske passagerafgift samtidig afvikles. FlyMes opkøb blandt nordiske lavprisoperatører kan desuden sætte en stopper for priskrigen, og dermed blive til gavn for SAS på kort sigt. (Øvrige kilder: Børsen, side 5 / Børsen, side 4)
(Børsen / side 1,4,5 / 04-08-2006 / Uffe Hansen)
04.08.06 - Sterlings nye rute presser busselskab
Sterlings nye rute mellem Københavns Lufthavn og Aalborg presser busselskabet Abildskou A/S, der dagligt kører mellem de to byer. Direktør og medejer Jess Abildskou tager dog den nye konkurrence roligt. Han tvivler på, at Sterling vil sælge mange billetter til en pris, der kan konkurrere med busserne.
(ErhvervsBladet / side 1,8 / 04-08-2006 / Egon Rasmussen)
03.08.06 - HUR siger god for udvidelse af Roskilde Lufthavn
Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) er positive over for en udvidelse af Roskilde Lufthavn. Hvis Roskilde Lufthavn bliver udvidet, vil ca. 500 boliger blive belastet af støj. Men ifølge HUR’s vurdering vil udvidelsen ligge inden for den støjgrænse for boligerne, der blev accepteret, da man etablerede lufthavnen.
(Københavns Radio Regionale Nyheder / side 1731 / 03-08-2006 / Karen Albertsen)
03.08.06 - Kastrup ligner Karachi
Københavns Lufthavne beklager, at bagage, der ikke er blevet hentet, ender i store bunker, hvor åbne kufferter ligger sammen med affald. Kommunikationschef Anette Haaning fra Københavns Lufthavne siger, at det er uacceptabelt, og at der er taget initiativ til at løse problemet. 'Problemet' skyldes at der har været kaos på de interne bagagelinier i hele Europa, og derfor ligger der vildfaren bagage i lufthavnene og hober sig op. Hun tilføjer, at det er flyselskaberne og handlingselskabernes ansvar at håndtere bagage.
(Ekstra Bladet / side 28 / 03-08-2006 / Morten Bruun)
03.08.06 - Regnskab: Gode tal fra Københavns Lufthavne
Københavns Lufthavne kunne i går præsentere et regnskab, der viste en stigning i omsætningen på 4,8 pct. og et overskud på 546 mio. kr. Væksten på passagerer var på 6,3 pct. men adm. direktør Niels Boserup fra Københavns Lufthavne siger, at en del af væksten skyldes indførelsen af SAS one-way-koncept, og tallene kan derfor ikke overføres på hele året. Københavns Lufthavne diskuterer desuden med Ryanair og Easyjet om en ekspansion. Efter Macquarie Airports har købt majoriteten i selskabet er investeringerne i fremmede lufthavne lagt på hylden, og chef for investor relations Flemming Petersen fra Københavns Lufthavne siger, at de i stedet skal investere i sig selv. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 4 / Børsen, side 10 / Politiken, side 14 / metroXpress, side 19)
(Berlingske Tidende Business / side 4 / 03-08-2006 / Søren Domino)
02.08.06 - Lufthavnens overskud skal bruges til forbedring
Københavns Lufthavnes adm. direktør, Niels Boserup, lover, at der skal investeres i lufthavnen for at løse bagage- og sikkerhedsproblemerne, som skabte kaos i begyndelsen af juli. Københavns Lufthavne fik nemlig et overskud på 546 mio. kr. før skat i årets første seks måneder. Det peger på en fremgang, hvor der kommer fire ny selskaber til, og der åbnes syv nye ruter. Passagertallet er steget med 6,3 pct. Niels Boserup siger, at der allerede er investeringer i gang på 7-8 mio. kr., og at lufthavnen skal investere 150 mio. kr. inden sommeren 2007 for centraliserede sikkerhedscheck. Bagagesystemet skal også forbedres for afgående bagage, siger Niels Boserup. (Øvrige kilder: Radioavisen, side 2303)
(Radioavisen / side 1604 / 02-08-2006 / Kaj Mieritz)
02.08.06 - Omsætningen i Københavns Lufthavne stigende
Omsætningen i Københavns Lufthavne er steget 5 pct. i det første halvår til 1,4 mia. kr. Det er især kommercielle indtægter fra butikker og barer, der er steget med i alt 12 pct. Antallet af passagerer steg 6 pct. Københavns Lufthavne regner med et årsresultat på 1 mia. kr. før skat. (Øvrige kilder: TvDanmark - 5 Minutter, side 1452)
(TvDanmark - 5 Minutter / side 1351 / 02-08-2006 / Karen Bøgedal)
02.08.06 - Bevæbnede vagter ikke tilladt i Kastrup
Statens Luftfartsvæsen tillader ikke bevæbnede sikkerhedsfolk - de såkaldte Air Marshalls - i de danske lufthavne, og hvis der afsløres bevæbnede vagter, skrider man ind med påtaler, bøder eller diplomatisk pres via Udenrigsministeriet. I USA er brugen af bevæbnede vagter vokset voldsomt siden 11. september 2001, men Statens Luftfartsvæsen har endnu ikke afsløret bevæbnede vagter i de amerikanske rutefly.
(Urban / side 8 / 02-08-2006 / Uoplyst)
02.08.06 - Telefonboksene mister betydning
Telefonboksene, som man har kunnet finde i København siden slutningen af 1800-tallet, har efter en lang årrække mistet deres betydning. Mobiltelefonernes indtog betyder, at der ikke længere er brug for telefonbokse, selvom der stadig står ca. 4.000 telefonbokse tilbage i Danmark. Blandt de mest brugte er telefonboksene i Københavns Lufthavne, hvor man kan betale for opkaldet med mønter eller kreditkort. TDC er begyndt at opdatere en del af de danske telefonbokse, så de kan bruges som hotspots til trådløse enheder.
(Berlingske Tidende Magasin / side 2,3 / 02-08-2006 / Sarah-Iben Almbjerg)
02.08.06 - Ryanair måske på vej til København
Ryanair har indtil nu fløjet fra lufthavnen i Malmø, men indførelsen af en ny svensk luftfartsskat kan få lavprisselskabet til at vælge Københavns Lufthavne. Ryanair har allerede besluttet at lukke ruten Stockholm-Vesterås fra 28. oktober og reducere Malmø-Stansted til en enkelt afgang. Den svenske skat betyder, at vi har droppet alle planer om at udvide forretningen i Malmø, udtaler Wilhelm Hamilton, markedschef for Ryanairs nordiske marked. Hos Københavns Lufthavne hilser man Ryanair velkommen - allerede fra i morgen, hvis de er interesserede, siger Corinna Pedersen, chef for Airlines Relations. Hun ønsker dog ikke at kommentere yderligere. I går aflagde Ryanair et kvartalsregnskab, som viste en fornem fremgang på 66 pct. i forhold til samme periode i 2005. (Øvrige kilder: Børsen, side 16,17)
(ErhvervsBladet / side 18 / 02-08-2006 / RB-Børsen)
02.08.06 - Optimisme blandt danske lufthavne
Danske lufthavne er blevet mere optimistiske efter Folketingets beslutning om at fjerne passagerskatten på 75 kr., og man ser nu muligheder for at konkurrere på med tog og busser, når det gælder indenrigsrejser. Københavns Lufthavne har i 1. halvår set en stigning på 13 pct. i forhold til 1. halvår 2005 i antallet af flypassagerer mellem København og provinsen. Aalborg Lufthavn, Odense Lufthavn og Roskilde Lufthavn er klar til udvidelser af forskelligt omfang, og målet er bl.a. at lokke lavprisselskaber som Sterling, Ryanair og EasyJet til. Sterling har netop valgt at åbne indenrigs- og udenrigsruter fra Aalborg Lufthavn, som dermed stilles bedre i konkurrencen med Billund. Både Cimber Air og SAS tilbyder også billigere billetter, men det skaber opmærksomhed, at et egentligt lavprisselskab vælger lufthavnen. Adm. direktør Niels Boserup fra Københavns Lufthavne siger i en pressemeddelelse, at konkurrencen skærpes yderligere med Aalborg Lufthavns aftale med Sterling. Flere flyselskaber, bl.a. MyTravel Airways, ser gerne en udvidelse i Roskilde Lufthavn, som kunne bruges som et billigere alternativ til Kastrup.
(Børsen / side 8 / 02-08-2006 / Uffe Hansen)
02.08.06- Roskilde Lufthavn skal udvides
Københavns Lufthavne vil udvide Roskilde Lufthavn. Udvidelsen omfatter en forlængelse af en af startbanerne samt mulighed for øget beflyvning. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 6 / Jyllands-Posten København, side 3 / Urban, side 10)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 4 / 02-08-2006 / Ritzau)
02.08.06 - Sterling lancerer Aalborg-rute
Sterling lancerer nu en rute mellem Aalborg og København, hvilket betyder øget konkurrence for Cimber Air og især SAS. De to selskaber er i dag de to eneste, der flyver fra den nordjyske lufthavn. Der er plads til et luftfartsselskab mere i Aalborg, og vi kan gøre det mere attraktivt for nordjyderne, da priserne på de eksisterende flyafgange er alt for høje, siger Stefan Vilner, kommerciel direktør i Sterling. Hos SAS og Cimber Air hilser hhv. kommunikationsdirektør i SAS, Anne Bove-Nielsen, og adm. direktør i Cimber Air, Jørgen Nielsen, dog den øgede konkurrence velkommen. Tal fra Københavns Lufthavne viser, at indenrigstrafikken mellem København og provinsen er steget med 12,6 pct. siden 1. januar 2006. Aftrapningen af passagerskatten har for alvor sat skub i indenrigstrafikken. Med Sterlings indtog på ruten til Aalborg skærpes konkurrencen yderligere, og passagererne får endnu flere valgmuligheder, siger Niels Boserup, adm. direktør i Københavns Lufthavne. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 1,3 / ErhvervsBladet, side 6 / Børsen, side 8 / Politiken 2. sektion, side 10 / metroXpress, side 29 / BT, side 10 / Urban, side 13)
(Berlingske Tidende Business / side 6 / 02-08-2006 / Ritzau)
02.08.06 - Portræt: Niels Boserup, Københavns Lufthavne
I et portræt i Børsen beskrives Niels Boserup, adm. direktør for Københavns Lufthavne, som offentliggør regnskab i dag. Niels Boserup, som oprindeligt er uddannet journalist, er blevet kritiseret for sin håndtering af sommerens kriser med et nedbrudt bagagebånd og problemer i forbindelse med sikkerhedstjek. John Dybart, formand for Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning, mener, at Niels Boserup burde have forudset situationen, som fulgte de skærpede sikkerhedskrav fra EU, og at han håndterede situationen dårligt. Adm. direktør Tom Clausen fra MyTravel Airways kalder Niels Boserup en venlig mand, men mener, at han har optrådt arrogant over for sine kunder i forbindelse med sommerens problemer. Australske Macquarie Airports, som ejer aktiemajoriteten i Købehavns Lufthavne, tilbød ved overtagelsen Niels Boserup 25 mio. kr. for at blive i direktørstolen. Lufthavnen i København har i flere år vundet anerkendelse som Europas bedste. Niels Boserup er bestyrelsesformand i bl.a. William Demant.
(Børsen / side 36 / 02-08-2006 / Vibeke Daell Bjerrum)
01.08.06 - Bevæbnede civilagenter på rutefly breder sig
Stikprøvekontrollen i Københavns Lufthavn viser, at flyselskaber fra arabiske og europæiske lande af og til har civilklædte sikkerhedsvagter om bord. Sikkerhedschef i Statens Luftfartvæsen, Keld Zülow, siger, at der kun bliver givet tilladelse til bevæbnede vagter, når der er regeringsmedlemmer, udenlandske statsoverhoveder eller medlem af kongehuset ombord. I Norge har det skabt diskussion, at et amerikansk luftfartsselskab tilsyneladende landede i Oslo med bevæbnede agenter ombord. (Øvrige kilder: Radioavisen, side 1302)
(Radioavisen / side 1217 / 01-08-2006 / Peter Skautrup)
01.08.06 - Bevæbnede civilagenter på rutefly
Statens Luftfartsvæsen oplyser, at rutefly med bevæbnede, civilklædte agenter er blevet afsløret i stikprøvekontroller i Københavns Lufthavn. Statens Luftfartvæsen skrider ind med påtaler, bøder eller diplomatisk pres. I Norge har luftfartsmyndighederne accepteret, at nogle amerikanske rutefly lander i Oslo med bevæbnede vagter. (Øvrige kilder: DR1, side 2108)
(DR1 / side 1839 / 01-08-2006 / Reimer Bo Christensen)
01.08.06 - Svar på tiltale...: Mogens Kornbo om parkering
Dagens interviewoffer i Berlingske Business Svar på tiltale... er Københavns Lufthavnes underdirektør, Mogens Kornbo. Her bliver han spurgt, om lufthavnens reklamer for billige parkeringspladser til feriegæsterne på 250 kr. ikke er falsk reklame, når de billigste pladser for længst er optaget. Mogens Kornbo svarer bl.a., at der er tale om en forsøgsordning, og at de 700 billige pladser, man har sat af til formålet, har vist sig at være alt for lidt. Han fortæller også, at lufthavnen netop nu arbejder på at oprette en portal på hjemmesiden, så de rejsende kan booke deres parkeringsplads, inden de tager af sted til lufthavnen.
(Berlingske Tidende Business / side 2 / 01-08-2006 / Jens Nüchel)
01.08.06 - Sæson for halvårsregnskaber skudt igang
Det er sæson for halvårsregnskaber for OMXC20-selskaberne, og analytikere forventer pæne tal, når det gælder indtjeningen. Jyske Bank afleverede som det første af de store danske selskaber halvårsregnskab i sidste uge (uge 30), og i denne uge følger bl.a. Københavns Lufthavne.
(Børsen / side 1,6,7 / 01-08-2006 / Christian Kjærgaard)