Januar 2005
31.01.05 - Fortsat velfærd under borgerlig regering
Velfærdssamfundet har haft gode år under den borgerlige regering, og næsten alle grupper i samfundet har fået flere penge til rådighed. Offentligt ansatte udgør i dag 31 pct. af de beskæftigede i Danmark, og det frie valg mellem offentlige og private sygehuse har endnu ikke haft den store effekt. Kun hver 27. patient valgte i 2004 at blive opereret på et privathospital. Der var mere gang i privatiseringerne i Mogens Lykketofts (S) tid som finansminister i 1990erne, da bl.a. Tele Danmark (nu TDC, red.) og en del af aktierne i Københavns Lufthavne blev solgt. Ifølge flere eksperter er Venstre blevet mere socialdemokratisk, og forskellen mellem partierne ligger ofte mest i retorikken.
(Politiken / side 6 / 31-01-2005 / Hans Drachmann)
30.01.05 - Maersk Air åbner rute til Wien
Fra den 4. april åbner Maersk Air en ny flyrute fra København til Wien med to daglige afgange på hverdage og en om søndagen. Prisen er 498 kr. for en billet i kategorien small inkl. alle afgifter.
(Jyllands-Posten Ferie / side 2 / 30-01-2005 / Knud Wilhelmsen)
30.01.05 - Turen går til New York
Det er nu muligt at komme på en lang weekend til New York med MyTravel for bare 4.495 kr. Der flyves med SAS direkte fra Københavns Lufthavn, og med i prisen får man tre nætter på Hotel Pennsylvania, som ligger midt på Manhattan lige over for Madison Square Garden.
(Jyllands-Posten Ferie / side 4 / 30-01-2005 / Knud Wilhelmsen)
29.01.05 - Debat: Kontrol medfølger tilbud om frihed
Den frihed USA tilbyder kommer i skikkelse af paranoia og kontrol, skriver Seniorforsker Claus Beier i et læserbrev efter en flyrejse til USA. Udspørgen og kontrol starter allerede ved afrejsen fra Københavns Lufthavn. Rejsen med fly til Washington og videre med et indenrigsfly tager 21 timer fordelt på 10 timers rejse og elleve timers yderst grundige tjek, der indebærer fire gennemlysninger, tre interview og en kropsvisitation samt manuelle gennemrodninger af bagagen ved hvert transitpunkt. Denne minutiøse kontrol er et sigende billede på, at den frihed, USA tilbyder, er fulgt af en irrationel kollektiv paranoia, der gør det muligt at underkende frihedens kerneprincipper: menneskerettighederne og de borgerlige frihedsrettigheder.
(Politiken 3. Sektion / side 3 / 29-01-2005 / Claus Beier)
28.01.05 - Københavns Lufthavn er europas bedste
Københavns Lufthavn er for tredje år i træk kåret som Europas bedste lufthavn af Tysklands førende magasin for forretningsrejsende, Business Traveller.
(BT Rejser / side 16 / 28-01-2005 / Uoplyst)
28.01.05 - Cimber Air-fly tabte næsehjul under start
Da det skulle lette, tabte et ATR-fly fra Cimber Air sit ene næsehjul på startbanen i Københavns Lufthavn i Kastrup. Piloten fik bremset flyet, inden det slap jorden. Cimber Air satte et erstatningsfly ind i stedet. Ifølge Cimber Air havde flyet fået et brud på akslen og forsikrede, at hvis flyet var lettet, havde det ikke været det store problem at bruge de andet hjul. (Øvrige kilder: Urban, side 18 / metroXpress, side 17)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 2 / 28-01-2005 / Ritzau)
28.01.05 - Anbefalinger fra Børsens aktiepanel
Børsens Aktiepanels anbefalinger er i denne uge (4) bl.a. Carlsberg B: Køb 5, DSV: Køb 7, ISS: Køb 8, Københavns Lufthavne: Køb 6, TDC: Køb 9, Topdanmark: Neutral 4, William Demant: Neutral 6.
(Børsen / side 27 / 28-01-2005 / Uoplyst
27.01.05 - 1.060 ulovlige våben konfiskeret i Københavns Lufthavn
I 2004 konfiskerede sikkerhedsfolk i Københavns Lufthavn 1.060 ulovlige våben. Det er en fordobling i forhold til 2003, men det skyldes en skærpelse af våbenloven, der betyder, at langt flere knive end tidligere er ulovlige. Yderligere 41.000 genstande blev inddraget, men her drejer det sig om effekter som golfkøller og sakse, der ikke er ulovlige, men alligevel uønskede på flyene. (Øvrige kilder: Urban, side 8)
(Jyllands-Posten JP København / side 2 / 27-01-2005 / Ritzau)
26.01.05 - Rekordkonfiskering i Københavns Lufthavn
I forbindelse med strammere EU-regler og stramninger i den danske våbenlov har sikkerhedspersonalet i Københavns Lufthavn konfiskeret over dobbelt så mange knive, dolke og totenschlægere i 2004 i forhold til 2003. I fire tilfælde drejede det sig om skydevåben. Supervisor i Københavns Lufthavns sikkerhedsafdeling, Finn Larsen, siger, at langt de fleste tilfælde skyldes glemsomhed. Passagerer måtte i 2004 efterlade 41.000 genstande, som ikke må medtages på flyrejsen. En omfattende faktaboks med overskriften Hov, har jeg armbrøsten med? illustrerer hvilke genstande, man ikke må medtage i håndbagagen eller i lommerne på flyrejsen. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende, side 14 / metroXpress, side 12)
(Politiken / side 11 / 26-01-2005 / Thomas Flensburg)
26.01.05 - Debat: Hovedstaden glemmes i strukturreform
Karin Dubin (S), viceborgmester på Frederiksborg (S), kritiserer den kommende kommunalreform for ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til hovedstadsregionen. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) bliver bl.a. nedlagt, og det betyder, at mulighederne for at etablere et overordnet samarbejde i Øresundsregionen på trafikområdet ikke længere er tilstede. Dubin henviser også til Københavns Lufthavnes direktør, Niels Boserup, som før jul advarede om, at strukturreformen vil gøre det svære for hovedstadsområdet at tiltrække større arbejdspladser.
(Jyllands-Posten JP København / side 4 / 26-01-2005 / Debattør)
25.01.05 - Københavns Lufthavne rådgiver om Oman-lufthavne
Københavns Lufthavnes internationale afdeling har stillet sin ekspertviden til rådighed i forbindelse med to lufthavnsbyggerier i ørkenstaten Oman. Den rådgivende ingeniørvirksomhed COWI har vundet millionordren og er hovedrådgiver i projektet, men staten Oman har ønsket, at Københavns Lufthavne skal være med i designfasen. Byggeriet har et budget på 2, 4 mia. kr.
(Jyllands-Posten JP København / side 5 / 25-01-2005 / ML)
25.01.05 - Facilities management godt for lufthavnen
Niels Boserup, adm. direktør for Københavns Lufthavne, fastslår, at strategisk facilities management har betydet et bedre resultat for lufthavnen.
(Jyllands-Posten Erhvervsejendomme / side 1 / 25-01-2005 / Uoplyst)
24.01.05 - Fald i KFX-indekset fredag
Efter en række små kursfald endte KFX-indekset fredag den 21. januar på det hidtil laveste niveau i år, 286,13. Fredagens fald var på 0,10 pct. Det største fald blandt KFX-selskaberne ramte Københavns Lufthavne , hvis aktie faldt med 12 kr. til kurs 1.200.
(ErhvervsBladet / side 22 / 24-01-2005 / RB-Børsen)
24.01.05 - Måske fyringsrunde på vej i SGS
Over 100 SAS-ansatte i bagagehåndteringen risikerer at miste deres arbejde, hvis Maersk Air og Sterling beslutter sig for at benytte konkurrenterne Novia eller Servisair. Morten Kongstad, salgsdirektør i SGS Ground Service, som er SAS selskab for bagagehåndtering med omkring 2.500 ansatte i Københavns Lufthavn, udtaler, at tab af kontrakter vil få konsekvenser for antallet af ansatte. Konkurrenten, Servisair, har pt. en stor mængde kapacitet til rådighed, efter man har mistet KLM og Air France som kunder til Novia, og er derfor sultne efter nye arbejdsopgaver. For nylig vandt Novia også Air Greenland som kunde fra SGS.
(Børsen / side 4 / 24-01-2005 / Uffe Hansen)
23.01.05 - Københavns Lufthavn er den bedste i Europa
For tredje år i træk er Københavns Lufthavn blevet kåret til den bedste lufthavn i Europa af det tyske magasin Business Traveller. Lufthavnen i Zürich indtog andenpladsen, mens München ligger på en tredjeplads.
(Politiken Vi Rejser / side 2 / 23-01-2005 / lise )
22.01.05 - Stigende interesse for Sturup
Sturup Airport oplever en stigende interesse fra de rejsende, der ikke er bange for at komme udover de nationale grænser. Mens Kastrup er den førende lufthavn, vil vi være komplementerende og tilbyde et godt lavprisalternativ, siger lufthavnschefen Lennart Björk. Fra Sturup flyver bl.a. Ryan Air og der går direkte bus fra København til lufthavnen.
(Berlingske Tidende Rejseliv / side 12 / 22-01-2005 / betak)
22.01.05 - Sterling flyver fremover fra Sturup
Til juni sender Sterling det første fly af sted fra Sturup til den spanske by Alicante. Valget af Sturup hænger udelukkende sammen med, at Sterling kan spare penge. Det er vigtigt, at vi kan spare godt 150 kr. pr. passager på en afgang fra Sturup, lyder det fra Stefan Vilner. Mange andre lavprisselskaber er på det seneste rykket væk fra København Lufthavn. Tilbage af lavprisselskaber i København er bl.a. Iceland Express og EasyJet.
(Ekstra Bladet Ferie / side 15 / 22-01-2005 / OT)
22.01.05 - Aktier: Nedgang på det danske aktiemarked
Det danske aktiemarked lukkede i går lidt lavere efter en dag med marginale fald i KFX-indeksets, der endte med en nedgang på 0,30 point og i kurs 286,13. Særligt Københavns Lufthavne var hårdt ramt og dykkede 12 kr. til kurs 1200, og Topdanmark havde et fald på 3 kr. til kurs 420. (Øvrige kilder: Fyens Stiftstidende, side 18 / Nordjyske Stiftstidende, side 16)
(Jydske Vestkysten Sønderborg, ErhvervDanmark / side 11 / 22-01-2005 / Uoplyst)
21.01.05 - Flypassagerafgiften skal ned
En arbejdsgruppe under Skatteministeriet arbejder på at reducere flypassagerafgiften. Det skulle gerne give de små lufthavne et økonomisk pusterum, der måske i sidste ende kan føre til billigere flybilletter til passagererne.
(metroXpress / side 29 / 21-01-2005 / MetroXPress)
21.01.05 - Debat: Ingen Airbus til Københavns Lufthavn
Landingsbanerne til de nye gigantiske Airbus 380-fly bør anlægges på Saltholm, mener en læser fra Amager. Han er overbevist om, at flyene, der kun kan lande i ganske få lufthavne, vil betyde mere støj- og luftforurening på Amager. Placeringen på Saltholm vil desuden gøre det lettere for passagerer, der skal videre fra både Arlanda og Kastrup, skriver læseren.
(metroXpress / side 58 / 21-01-2005 / Debat)
21.01.05 - Aktier: Lufthavn-aktie nærmer sig rekord
KFX-indekset lukkede i går i kurs 286,43 efter et fald på 0,82 pct. Københavns Lufthavne havde dog en god dag på aktiemarkedet, da aktien lukkede i kurs 1212 - en stigning på 7 kr. Dermed nærmer aktien sig rekordniveauet, der blev nået i sidste uge (uge 2) med en kurs på 1216.
(ErhvervsBladet / side 14 / 21-01-2005 / RB-Børsen)
21.01.05 - Københavns Lufthavn er bedst i Europa
Læserne af Business Traveller har for tredje år i træk kåret Københavns Lufthavn i Kastrup som Europas bedste. Magasinet, der er Tysklands førende magasin for forretningsrejsende, udkommer fire gange om året i et oplag på 210.000 eksemplarer. Zürich indtog andenpladsen, mens München tog sig af tredjepladsen. Prisen blev uddelt i Frankfurt den 18. januar.
(Børsen Weekend / side 18 / 21-01-2005 / Ole Troelsø)
21.01.05 - Maersk Air åbner ny rute til Wien
Den 4. april indvier Maersk Air en ny flyrute fra København til Wien. Der bliver to afgange på hverdage og en på søndage. Med den nye rute har Maersk Air nu samlet 40 ruter til 15 forskellige lande fra København med tilslutning fra Aalborg, Karup, Sønderborg og Rønne med Cimber Air og fra Billund med tilslutning fra Aalborg.
(BT Rejser / side 6 / 21-01-2005 / Uoplyst)
21.01.05 - Nyt transfercenter i Københavns Lufthavn
Et nyt transfercenter åbner 1. marts i Københavns Lufthavn, og adm. direktør Niels Boserup venter, at det bliver en lettelse for passagererne. Transfercentret skal betjene transitpassagerer, som ikke når et tilslutningsfly og derfor skal finde et andet fly at komme videre med. I transfercentret indføres der et nummersystem, så passagererne ikke behøver stå i kø, og bemandingen er fleksibel, idet SAS, Novia og Serviceair ikke har faste skranker.
(ErhvervsBladet Privat / side 11 / 21-01-2005 / Carsten Teiner)
21.01.05 - Trafikpolitik-veteraner takker af
To veteraner i dansk trafikpolitik forlader Christiansborg efter over 20 års virke i toppen af dansk politik. De to er Kaj Ikast (K) og Svend Heiselberg (V), og de har i fællesskab skabt sammenhæng i dansk trafikpolitik med eksempelvis sammenkædningen af nye broforbindelser med udbygningen af Københavns Lufthavn Kastrup.
(Berlingske Tidende Magasin / side 20 / 21-01-2005 / Hans Larsen)
21.01.05 - Anbefalinger fra Børsens aktiepanel
Børsens Aktiepanels anbefalinger er i denne uge (3) bl.a. DSV: Køb 7, Københavns Lufthavne: Køb 4, TDC: Neutral 5, William Demant: Neutral 7.
(Børsen / side 25 / 21-01-2005 / Uoplyst)
20.01.05 - A380 kommer ikke til Danmark
Det er ikke sandsynligt, at den nye Airbus A380 bliver indsat på flyruter til og fra Danmark. Jørgen Lolk Larsen, chef for flyvepladskontoret hos Statens Luftfartsvæsen, fortæller, at ingen danske lufthavne har ansøgt om godkendelse af udbygninger til modtagelsen af A380. Mogens Kornbo, underdirektør hos Københavns Lufthavne, fortæller, at man i princippet har baner, der kan modtage flyet, men at det kun kan ske ved særlig dispensation. Skal der etableres ruteflyvning med A380 til og fra København, vil de eksisterende faciliteter skulle udbygges. (Øvrige kilder: metroXpress, side 24)
(Børsen / side 5 / 20-01-2005 / Klaus Givskov)
20.01.05 - Flere afgange til Færøerne
Det færøske luftfartsselskab Atlantic Airways vil efter fremgang i passagertallet udvide sin ruteplan. I sommerperioden vil selskabet også flyve fra Aalborg, mens Billund får en daglig forbindelse og København fire. Atlantic Airways vandt i august 2004 konkurrencen med Maersk Air om passagerflyvningen mellem Danmark og Færøerne.
(Børsen / side 6 / 20-01-2005 / uha)
20.01.05 - Ny Maersk-rute: København-Wien
Maersk Air vil til april åbne en rute fra København til Wien, oplyser salgs- og marketingchef Anne von Glasow. Dermed når flyselskabet op på i alt 40 ruter fra København og Billund med tilslutning fra de mindre danske lufthavne til hovedstaden med Cimber Air og tilslutning fra Aalborg til Billund. (Øvrige kilder: Børsen, side 6 / Urban, side 26 / metroXpress, side 24)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 2 / 20-01-2005 / RB-Børsen)
18.01.05 - Udsigt til lavere passagerafgift modtages positivt
Københavns Lufthavne udtrykker glæde over, at regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge passagerafgiften nærmere. Trille Tang Dalsgaard, ansvarlig for kundeforhold i Københavns Lufthavne, udtaler, at man ser frem til den analyse, som fremlægges i april. Hidtil har passagerafgiften medført, at såvel Sterling som EasyJet vælger at neddrosle trafikken til Kastrup. Afgiften forventes at give staten en indtjening på 465 mio. kr. i år.
(Børsen / side 17 / 18-01-2005 / Uffe Hansen, Ulrik Horn)
18.01.05 - Sterling flytter flyrute til Malmø
Lavprisflyselskabet Sterling, som længe har kritiseret de høje afgifter i Københavns Lufthavne, vil i stedet flyve fra Sturup ved Malmø. Sterling vil i første omgang åbne en enkelt rute fra Sturup, som skal flyve til Alicante i Spanien til sommer, men planen er, at flere ruter flyttes. Danskerne skal lokkes med gode tilbud, som også omfatter bro og billig parkering. I introduktionsperioden er Sterling blevet tilbudt at betale en afgift på 60 kr. per passagerer i Malmø. Til sammenligning er afgiften 220 kr. i København. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten JP København, side 5)
(Politiken / side 12 / 18-01-2005 / skib)
18.01.05 - Regeringen fortsætter privatiseringer
Regeringen fortsætter med at arbejde for privatisering af statlige virksomheder, og det er i princippet vedtaget at sælge halvdelen af aktierne i DONG, en fjerdedel af Post Danmark og hele TV 2. Til gengæld blev statens andel i Københavns Lufthavne øget til 37 pct. i 2004, og den vil stige yderligere, hvis ikke staten skifter kurs i dette konkrete tilfælde. For Københavns Lufthavnes beslutning om at tilbagekøbe egne aktier bremses pt. af staten. Hvis ikke staten går med, rammer det handlen med lufthavnsaktien, og det skaber usikkerhed om, hvorvidt lufthavnen overhovedet kan holde sin plads i KFX-indekset, vurderer aktieanalytiker Stig Frederiksen, HSH Gudme. (Øvrige kilder: Børsen, side 1,4)
(Berlingske Tidende Business / side 10 / 18-01-2005 / Las Olsen)
18.01.05 - Aktier: Københavns Lufthavne gik tilbage
KFX-indekset havde en rolig dag og gik 0,03 pct. frem til 288,92 point, men Københavns Lufthavne oplevede en tilbagegang på 16 kr. til kurs 1200. Nedgangen skyldes sandsynligvis artikler, der oplyste, at Sterling fremover vil benytte Sturup Lufthavn frem for Københavns Lufthavn. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 15 / Børsen, side 22)
(ErhvervsBladet / side 1,14 / 18-01-2005 / RB-Børsen)
18.01.05 - Ingen Airbus til København
Det nye passagerfly Airbus A380, verdens største, er lufthavnen ved København pt. ikke er i stand til at modtage. Dertil er startbanerne og rullevejene for smalle og uden den fornødne bæreevne. Mogens Kornbo, underdirektør i Københavns Lufthavne, fortæller, at ingen af de luftfartsselskaber, der flyver på København, har tilkendegivet, at de ønsker at indsætte A380. Først når en henvendelse fra et luftfartsselskab foreligger, vil Københavns Lufthavne tage stilling til en evt. om- og udbygning. (Øvrige kilder: Politiken, side 3)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 1,8 / 18-01-2005 / Keld Louie Pedersen)
18.01.05 - Leder: Der er sat skub i privatiseringen
Dagens leder i ErhvervsBladet beskriver fordelene ved privatiseringen af offentlige virksomheder i forbindelse med, at Statens Bilinspektion netop er blevet overtaget af den spanske koncern Applaus. Man gør opmærksom på, at regeringens privatiseringsliste for fremtiden bl.a. tæller DONG, når en afklaring af den nuværende situation har fundet sted. ErhvervsBladet peger på, at TDC og Københavns Lufthavne er eksempler på, at det er lykkedes at skabe dynamiske danske selskaber ud af offentlige institutioner. Afslutningsvist peger man på, at indkomsterne fra de kommende salg ved privatiseringer bør bruges til at afdrage på statsgælden og ikke, som regeringen ellers har lagt op til, gå til højteknologisk forskning - her skal pengene findes på statsbudgettet.
(ErhvervsBladet / side 8 / 18-01-2005 / Steno)
17.01.05 - Lavprisfly undgår København
Lavprisselskaberne går uden om Københavns Lufthavn pga. en statslig afgift på 75 kr. pr. passager, udtaler Trille Tang Dalsgaard fra Københavns Lufthavnes Airline Relations. Sterling har således netop indgået en aftale med den sydsvenske lufthavn, Sturup, hvor også det irske lavprisselskab Ryanair flyver til og fra. En rapport fra rådgivningsfirmaet COWI har for nyligt påpeget, at en ophævning af den statslige passagerafgift vil give op mod 670.000 nye passagerer.
(Berlingske Tidende Business / side 1,6 / 17-01-2005 / Søren Domino)
17.01.05 - Københavns Lufthavne har succes i udlandet
Newcastles lufthavn, der delvis ejes af Københavns Lufthavne, sætter igen rekord i antal passagerer, og det skyldes især lavprisselskaberne. Desuden kommer der folk helt fra Skotland til lufthavnen, siger projektleder fra Københavns Lufthavnes internationale afdeling, Michael Johansson. Lufthavnen i Newcastle havde i 2004 765.000 flere passagerer fra lavprisselskaberne end i 2003, og det samlede passagertal for 2004 steg 19 pct. og sætter rekord med 4,7 mio. passagerer. Desuden oplyser den mexicanske lufthavnsoperatør Grupo Aeroportuario del Sureste, hvori Københavns Lufthavne har en ejerandel på 7,95 pct., at antallet af passagerer steg med 9,4 pct. i december 2004. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 6)
(ErhvervsBladet / side 6 / 17-01-2005 / RB-Børsen)
17.01.05 - Aktier: Mindre stigninger i KFX-indekset
Fredag den 14 januar blev en rolig dag på Københavns Fondsbørs, der alt i alt lukkede med marginale stigninger. Blandt de største stigninger var Københavns Lufthavne, der steg med 3 pct. til kurs 1216. Stigningen skyldtes godt nyt fra Newcastle International Airport, der i 2004 fik tilgang af otte nye lavprisruter, og antallet af lavprispassagerer steg med hele 51 pct. Newcastle International Airport ejes halvt af Københavns Lufthavne. I alt var passagertilvæksten i Newcastle i 2004 på 21 pct., hvilket svarer til et samlet passagertal på 4,7 mio. Københavns Lufthavne venter yderligere fremgang i lavpristrafikken i 2005. (Øvrige kilder: Børsen, side 30)
(ErhvervsBladet / side 1,22 / 17-01-2005 / RB-Børsen)
17.01.05 - Test: Nokia Communicator 9500
Niels Torben Volqvartz har testet Nokias Communicator 9500. Han er begejstret for mange af dens muligheder, og udtrykker bl.a. begejstring over computertelefonens effektive samspil med headset. Dog mener han ikke, at Nokias eget ekstraudstyr er helt optimalt, da han får det bedste ud af et headset fra GN Netcom. Han kritiserer også skærmens størrelse for at være for lille i forbindelse med, at han via de lokale hotspots i Københavns Lufthavn vil tjekke sin mail. Han ender dog med at klare det via GPRS, da det er væsentligt billigere end de 40 kr., som en halv times på lufthavnens hotspots koster. Volqvartz konkluderer afslutningsvist, at Nokia telefoncomputer er et glimrende værktøj, men med HPs nye iPaq 6340 på markedet er han i tvivl om, hvilken af de to, han syntes bedst om.
(ErhvervsBladet / side 14 / 17-01-2005 / Niels Torben Volqvartz)
16.01.05 - Bonusordninger skal kunne måles
Henrik Gürtler, formand for Københavns Lufthavne, vil systematisere aflønningen af direktørerne. Der bliver lavet en ordning med kontantbonus samt et incitamentsprogram, som skal løbe over længere tid. Dermed får direktører i lufthavnen samme muligheder som i Novyzymes, hvor Henrik Gürtler også er formand. Han mener, at det er uholdbart ikke at opstille målbare kriterier for bonusordninger.
(Århus Stiftstidende Jobzonen / side 5 / 16-01-2005 / Morten Crone)
16.01.05 - Tilføjelse: Cimber Air ud af Montpellier
Sterling og Cimber Air kommer ikke som tidligere nævnt til at kæmpe om passagerer til ruten København-Montepellier. Sterling begynder at flyve til den sydfranske by i maj, og så vil Cimber Air trække sig. Cimber Air vil dog stadig tilbyde ture til området, men det bliver Sterling, som transporterer gæsterne.
(Fyens Stiftstidende RejsGodt / side 2 / 16-01-2005 / thor)
15.01.05 - Dansk succes med lufthavn i Newcastle
Lufthavnen i Newcastle er blevet en indbringende forretning for Københavns Lufthavne, der ejer halvdelen af aktierne i den engelske lufthavn. Hele 740.000 flere lavprispassagerer og otte nye lavprisruter blev det til i 2004, oplyser projektleder fra Københavns Lufthavnes internationale afdeling, Michael Johansson. Han tilføjer, at lufthavnen har forventninger om både flere afgange og nye destinationer på de eksisterende lavprisruter i 2005. (Øvrige kilder: Jydske Vestkysten Sønderborg, ErhvervDanmark, side 2)
(Politiken / side 10 / 15-01-2005 / Ritzau)
15.01.05 - Ugens tip: Billige flybilletter
Vil man have et hurtigt overblik over billige flybilletter med afgang fra Københavns Lufthavn, findes der en oversigt på http://www.cph.dk/. Her findes der billetter med afgang til rejsemål i Europa, Nordamerika og Afrika. Det er også muligt at se en oversigt over samtlige lavprisselskaber, der flyver fra Københavns Lufthavn.
(Berlingske Tidende Rejseliv / side 7 / 15-01-2005 / Jette Svendsen)
15.01.05 - Aktier: Stille fredag i KFX
Fredag den 14. januar bød ikke på de store udsving i KFX-indekset, der sluttede ugen (2) i positivt territorium. Københavns Lufthavne steg 3,05 pct. til 1.216, der er ny rekord. Årsagen var bl.a., at Newcastle International Airport, som Københavns Lufthavne er investor i, kunne byde på en stigning i passagertallet på en halv mio. fra 351.535 til 869.471 passagerer. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 7 / Nordjyske Stiftstidende, side 13 / Århus Stiftstidende, side 14 / Fyens Stiftstidende, side 16 / Jydske Vestkysten Sønderborg, ErhvervDanmark, side 3)
(Berlingske Tidende Business / side 16 / 15-01-2005 / Peter Falk-Sørensen)
14.01.05 - Lufthavnsaktie steg 1 pct.
KFX-indekset lukkede i går i kurs 288,21, og det var en stigning på 0,54 pct. i forhold til dagen før. Københavns Lufthavne bidrog til stigningen, da aktien steg 1,03 pct. til 1.180 kr.
(Berlingske Tidende Business / side 20 / 14-01-2005 / Kalle Huhdanmäki)
14.01.05 - Danskerne strømmer til de svenske skisportssteder
Både rejsebureauer og det svenske turistkontor i Danmark melder om markant øget dansk interesse for skiferier i de nordsvenske fjelde. Hos Best Travel forventer man således en fremgang i 2005 på hele 10 pct., som ikke mindst skyldes muligheden for af at flyve direkte fra Københavns Lufthavn til skisportsstedet Åre.
(BT Rejser / side 12 / 14-01-2005 / Lars Johansen)
14.01.05 - Den billigste vej til Belfast fra København
Den billigste vej til Belfast i Nordirland går over Dublin, hvortil Aer Lingus flyver direkte fra Københavns Lufthavn for 579 kr.
(BT Rejser / side 4,5 / 14-01-2005 / Uoplyst)
14.01.05 - Ekstra skatteindtægter bør udrydde lufthavnsafgift
En del af regeringens uventede skatteindtægter på 23 mia. kr. bør bruges til at afskaffe den omstridte lufthavnsafgift. Det mener kulturborgmester Martin Geertsen (V) og bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V), København.
(Jyllands-Posten JP København / side 7 / 14-01-2005 / waw)
14.01.05 - Anbefalinger fra Børsens aktiepanel
Børsens Aktiepanels anbefalinger er i denne uge (2) bl.a. Carlsberg: Køb 5, DSV: Køb 7, ISS: Køb 7, Københavns Lufthavne: Køb 6, TDC: Køb 8, Topdanmark: Neutral 5, William Demant: Neutral 7.
(Børsen / side 25 / 14-01-2005 / Uoplyst)
13.01.05 - Sterling åbner rute fra Sturup til Alicante
I juni vil det første Sterling-fly fra Sturup lette med kursen mod den spanske ferieby Alicante. I starten vil der være en ugentlig afgang fra den sydsvenske lufthavn, men bliver destinationen en succes, er Sterling klar til at udvide med flere flyvninger. Sterling lægger ikke skjul på, at valget af Sturup hænger sammen med, at det er langt billigere at sende passagerer af sted derfra end fra Københavns Lufthavn. Da ejerne af Sterling fokuserer på, at flyselskabet skal give overskud, er det meget vigtigt, at vi kan spare godt 150 kr. pr. passager på en afgang fra Sturup, siger kommerciel direktør i Sterling, Stefan Vilner. Det succesrige irske lavprisselskab Ryanair opererer også fra Sturup.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 1,2 / 13-01-2005 / Peter Schollert)
12.01.05 - Bonusudbetaling sættes i system
Københavns Lufthavne har tidligere ikke haft et system for bonusudbetaling til direktionen, men et sådant system indføres nu. Ifølge bestyrelsesformand Henrik Gürtler indføres der et langsigtet incitamentsprogram, og generelt skal der gives bonus efter faste, målbare kriterier.
(Berlingske Tidende Business / side 1,6 / 12-01-2005 / Morten Crone)
12.01.05 - Leder: Langsom transport af nødhospital
Berlingske Tidendes leder kritiserer forholdene omkring transporten af det danske mobilhospital til Sumatra, som tog alt for lang tid. Først tog det tid at finde et stort transportfly, og siden blev Beredskabsstyrelsens fly afvist i lufthavnen i Kastrup pga. underforsikring. Der burde være et bedre beredskab parat i sådanne situationer, og der kunne f.eks. laves aftaler med civile flyselskaber om at stille transportfly til rådighed.
(Berlingske Tidende Magasin / side 12 / 12-01-2005 / Leder)
12.01.05 - Verdens største passagerfly præsenteret i Toulouse
Den nye Airbus A380, verdens største trafikfly, blev i går præsenteret ved et smugkik på Airbus-fabrikken i Blagnac i Toulouse. Airbus-flyet vil have plads til 555 passagerer og forventes taget i brug i løbet af foråret, selvom mange lufthavne, og herunder Københavns Lufthavne, endnu ikke omstillet til at tage imod det store fly.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 8 / 12-01-2005 / Keld Louie Pedersen)
12.01.05 - Charterrejser til Sydthailand fra februar
Rejsebureauerne Star Tour og MyTravel gør nu klar til at genoptage rejserne til det katastroferamte sydlige Thailand. Star Tour sender således sit første fly af sted den 1. februar, mens MyTravels første fly mod Phuket fra Københavns Lufthavn letter den 8. februar. (Øvrige kilder: BT, side 4,5 / Ekstra Bladet, side 5)
(Jyllands-Posten / side 1,12 / 12-01-2005 / morf)
11.01.05 - Kastrup stadig største lufthavn i Norden
Kastrup Lufthavn er fortsat Nordens største lufthavn med 19 mio. passagerer i 2004, hvilket er en stigning på 7,5 pct. i forhold til 2003.
(Jyllands-Posten JP København / side 5 / 11-01-2005 / KB)
10.01.05 - Aktier: KFX i top trods negative nøgletal fra USA
KFX-indekset sluttede den 7. januar 0,7 pct. højere i kurs 291,44 på trods af negative amerikanske beskæftigelsestal. Blandt de aktier, der trak indekset opad, var Københavns Lufthavne, der endte i kurs 1175 efter en stigning på 1,9 pct. Ledelsen i selskabet har i øvrigt meddelt, at den pga. et godt 2004 forventer at tilbageføre et milliardbeløb til investorerne gennem tilbagekøb af egne aktier.
(Børsen / side 29 / 10-01-2005 / Christian Kjærgaard)
10.01.05 - Uvejret ikke så slemt som orkanen i 1999
Selvom forsikringsbranchen står over for enorme omkostninger efter stormen lørdag den 8. januar, ventes de ikke at blive lige så høje som efter orkanen i 1999. Det siger de største forsikringsselskaber Alm. Brand, Codan, Tryg og Topdanmark samstemmende. Tryg fik i det første døgn efter stormen 2.300 henvendelser, siger skadeschef Lars Bonde. Hverken Informationschef Anders Lehman, Topdanmark, eller pressekoordinator Carsten Sivertsen, Codan kan endnu give et estimat over omkostningerne. Det nytter ikke noget at sjusse sig frem, siger konsulent Christian Skødt fra Forsikringsoplysningen. Ifølge Børsen var telefonerne hos Falck lige så rødglødende som i 1999, hvorimod Politiken og metroXpress skriver, at Falck i går havde fået 9.200 henvendelser mod 17.000 henvendelser i 1999. Københavns Lufthavn måtte indstille flyvningerne som følge af stormen. TDC oplyser, at telefonforbindelsen og tv-signalet i går stadig var væk hos mange. (Øvrige kilder: Politiken, side 2 / Politiken, side 2 / Berlingske Tidende, side 6 / Børsen, side 1,24 / Jyllands-Posten, side 1,2 / Ekstra Bladet, side 10 / Urban, side 6 / metroXpress, side 4)
(Politiken / side 2 / 10-01-2005 / )
10.01.05 - Aktietilbagekøb hilses velkommen af investorer
13 mia. kr. har de danske virksomheder brugt på køb af egne aktier i 2004, og de massive køb af egne aktier hilses velkommen af de store investorer. Aktietilbagekøb har for visse selskaber ligefrem fungeret som løfteraketter ind i det eftertragtede KFX-indeks. Bl.a. tilbagekøbte Københavns Lufthavne 10 pct. af selskabets aktiebeholdning i november 2004, og analytikere vurderer, det var en af grundene til, at lufthavnsselskabet beholdt sin plads i KFX-indekset. Det ses ofte, at likviditeten stiger, siger Per Jørgensen, porteføljemanager i aktieafdelingen hos ATP. Også aktiechef Henrik Ekman fra LD opfatter selskabernes aktietilbagekøb som positivt. En faktaboks viser, at blandt aktietilbagekøberne i 2003 og 2004 var: William Demant 600,8 mio. kr. (2004) og 541 mio. kr. (2003), DSV 289 mio. kr. (2004) og 0 kr. (2003), TDC 3,4 mia. kr. (2004) og 3,7 mia. kr. (2003) og Topdanmark 803 mio. kr. (2004) og 559 mio. kr. (2003).
(Berlingske Tidende Business / side 1,4 / 10-01-2005 / Søren Domino, Morten Crone)
09.01.05 - Oftere togafgang til Kastrup Lufthavn
Togrejsende til Københavns Lufthavn får det nemmere, når den nye køreplan træder i kraft den 9. januar. Der skulle efter sigende være tog fra Københavns Hovedbanegård til Lufthavnen hvert tiende minut.
(Jyllands-Posten Ferie / side 3 / 09-01-2005 / Knud Wilhelmsen)
09.01.05 - COWI: 700.000 flere flyrejsende
Rådgivningskoncernen COWI forudsiger, at Kastrup vil modtage op mod 700.000 ekstra passagerer årligt, hvis den statslige afgift på 75 kr. pr. passager fjernes. Samtidig vil det kunne skabe 500 ekstra job i Lufthavnen i Kastrup.
(Politiken / side 9 / 09-01-2005 / Ritzau)
09.01.05 - Status over stormen
Fire mennesker blev dræbt i stormen, der væltede træer og fik tage til at blæse af. 4.000 mennesker spurgte Falck om hjælp, og alt disponibelt mandskab var indkaldt, men informationschef i Falck, Finn Serup, oplyste lørdag, at Falck kun kørte ud til livstruende situationer på grund af situationens alvor. Til sammenligning modtog Falck mellem 5.000 og 6.000 opkald under stormen i 1999. Finn Serup kan ikke sige noget om, hvornår Falck forventer at have arbejdet sig igennem stormens skader. Tog- og brotrafik blev indstillet. SAS måtte aflyse en række afgange, lige som et formiddagsfly til Nordjylland måtte vende om og returnere til Københavns Lufthavn. Flytrafikken blev delvist genoptaget sidst på aftenen, men bliver først normaliseret i løbet af søndagen. Arrivas tog fra Århus mod Silkeborg og Struer blev indstillet i en periode på grund af væltede træer, og strømafbrydelser i Østjylland forhindrede landmænd i at malke deres køer. Stormen var ikke så kraftig som i 1999, men ramte til gengæld større dele af landet. (Øvrige kilder: Ekstra Bladet, side 1,4,5 / Ekstra Bladet, side 1,5 / Ekstra Bladet, side 10 / Jyllands-Posten, side 1 / Jyllands-Posten, side 1,2 / BT, side 4,5 / Jydske Vestkysten, side 3 / Jydske Vestkysten, side 3 / Nordjyske Stiftstidende, side 1 / Nordjyske Stiftstidende, side 2 / Nordjyske Stiftstidende, side 2 / Nordjyske Stiftstidende, side 3 / Nordjyske Stiftstidende, side 4 / Fyens Stiftstidende, side 1 / Fyens Stiftstidende, side 3 / Århus Stiftstidende, side 1 / Århus Stiftstidende, side 20 / Århus Stiftstidende, side 20)
(Berlingske Tidende / side 4 / 09-01-2005 / Jens Ejsing, Morten Beiter)
09.01.05 - Flodbølge: Katastrofehåndtering under lup
Jyllands-Posten og Politiken gennemgår den danske håndtering af flodbølgekatastrofen i Asien. Herunder hvordan Lufthavnene i Kastrup og Billund tirsdag den 28. december blev bemandet med politifolk, som registrerede de danskere, der vendte hjem fra katastrofeområderne. I artiklen kritiseres regeringen for ikke at benytte sit kriseberedskab, men at køre hele operationen gennem udenrigsministeriet. SOS International savnede eksempelvis koordinering i Thailand. Onsdag den 29. december holdt en styregruppe et møde, hvor man blandt andet blev enige om at oprette en modtagecentral i Københavns Lufthavn bestående af krisepsykologer, politi og læger. Fredag den 31. december blev TDC kontaktet for at undersøge, hvordan man kunne undgå et nedbrud på udenrigsministeriets hjemmeside, når listen over savnede danskere blev offentliggjort. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Indblik, side 1,2 / Nordjyske Stiftstidende Indsigt, side 1,2,3,4,5,6,7 / Fyens Stiftstidende Fokus, side 4)
(Politiken PS / side 5 / 09-01-2005 / Kristian Klarskov, Christine Cordsen)
08.01.05 - Spies: Svenskere skal rejse fra Kastrup
Spies lægger nu op til, at svenskerne i stor stil skal benytte Kastrup Lufthavn. Spies sommerprogram skal således få 10.000 svenskere til at bestille rejse fra Kastrup. Vores nye sommerkatalog er naturligvis målrettet dansk smag og behag. Men vi ved, at sydsvenskerne sætter stor pris på dansk hygge og gemytlighed i kombination med god kvalitet, siger Jan Vendelbo fra Spies.
(Ekstra Bladet Ferie / side 11 / 08-01-2005 / OT)
08.01.05 - Luftbro blev sat for sent i gang
Direktør i udenrigsministeriet, Friis Arne Petersen, kommenterer på udenrigsministeriets handlinger i de første døgn efter flodbølgekatastrofen den 26. december i Asien. Tirsdag den 28. december blev der nedsat en koordineringsgruppe bestående af bl.a. rejseselskaber og administrationen i Københavns Lufthavn. Denne gruppe konkluderede, at rejseselskaberne ikke selv kunne håndtere at flyve nødstedte danskere hjem. Onsdag den 29. december blev udenrigsministeriets luftbro til Thailand sat i gang. Kun 50 danskere fløj med det første fly, og Friis Arne Petersen mener, at man kan stiller spørgsmålstegn ved, at luftbroen først kom i gang tre dage efter ulykken, men at Udenrigsministeriet lægger op til at lære af de fejl, der er begået.
(Information / side 8,9 / 08-01-2005 / Ulrik Dahlin, Signe Højgaard Nielsen)
08.01.05 - Flypassagerafgiften er unødvendig
I et læserbrev kommenterer Peter Hansen (V), folketingskandidat i Aabenraa, på muligheden for at fjerne flypassagerafgiften på indenrigstrafik. Ved at fjerne afgiften på 75 kr. pr. billet vil man ifølge konsulentfirmaet COWI kunne skabe en passagerfremgang på 700.000 om året, for Københavns Lufthavn. Denne fremgang vil samtidig skabe 500 flere jobs i lufthavnen. Peter Hansen mener, at afgiften, der blev indført for at hjælpe Storebæltsbroen i opstartsfasen, sagtens kan afskaffes nu, hvor det går godt for broen.
(Jydske Vestkysten Sønderborg, 1. sektion / side 7 / 08-01-2005 / Debattør)
07.01.05 - Afskaffelse af afgift vil øge passagertal drastisk
En rapport fra COWI fastslår, at afskaffelsen af den statslige passagerafgift vil øge antallet af passagerer i Københavns Lufthavn med op til 670.000 om året. Adm. direktør i Københavns Lufthavne, Niels Boserup, advarede således i går om, at afgiften på 75 kr. per passager kunne være med til at skræmme nye internationale koncerner væk fra Danmark. Yderligere vælger lavprisfly København fra, seneste eksempel er EasyJet. Sterling undersøger bl.a. muligheden for at flyve til og fra Sturup, Malmø, ligesom Ryanair. Største lavprisselskab i København, SAS, har dog ingen planer om at droppe København. Københavns Lufthavne har haft sit bedste år (2004) til dato med 19 mio. passagerer, hvilket er en stigning på 7,5 pct. i forhold til 2003. Dog er antallet af transferpassagerer faldet, idet flere direkte SAS-ruter nu udgår fra Stockholm og Oslo. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 4 / Berlingske Tidende Business, side 4 / Børsen, side 12 / Børsen, side 12 / Politiken, side 16)
(ErhvervsBladet / side 22 / 07-01-2005 / Carsten Teiner)
07.01.05 - Københavns Lufthavne faldt med 32 kr.
Investorerne fortsatte med at reducere deres beholdning af aktier fra Københavns Lufthavne ved gårsdagens handel på Københavns Fondsbørs. I begyndelsen af ugen havde Københavns Lufthavne en optur, som nu korrigeres af investorene, hvilket medførte, at aktien faldt med 32 kr. til kurs 1153. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 15 / Berlingske Tidende Business, side 20)
(ErhvervsBladet / side 1,22 / 07-01-2005 / RB-Børsen)
07.01.05 - DSB indfører en ny køreplan på Kystbanen fra på søndag, hvilket bl.a. medfører timinuttersdrift mellem Hellerup og Københavns Lufthavn. 10-minuttersdriften på Kystbanen skal aflaste strækningen mellem Hovedbanegården og Kastrup, da der bl.a. bliver bedre mulighed for siddepladser. Desuden indsætter DSB reservetog i København og i Malmø, som skal kunne sættes ind for at forhindre større forsinkelser. DSB indfører endvidere ny køreplan for S-togene lørdag.
(Jyllands-Posten JP København / side 3 / 07-01-2005 / Christina Agger)
07.01.05 - COWI: Mange job i fjernelse af passagerafgift
En undersøgelse fra COWI viser, at en fjernelse af den særlige passagerafgift på de danske lufthavne vil resultere i skabelsen af 2.000 nye job. Alene i Københavns Lufthavne ville en fjernelse af afgiften resultere i 500 nye job, ligesom den forventede stigning i det årlige passagertal på 700.000 formentlig vil føre til en generel stigning i beskæftigelsen i hovedstadsområdet.
(Berlingske Tidende Business / side 4 / 07-01-2005 / Søren Domino, Morten Crone)
06.01.05 - Aktier: Nedgang for Københavns Lufthavne
Størstedelen af de danske KFX-medlemmer måtte notere et fald pga. uro om renteudsigterne i USA. Københavns Lufthavne indkasserede den største nedgang og sluttede således 30 kr. lavere i kurs 1.185. Selskabet kunne ellers præsentere en fremgangsrig trafikstatistik for december, der viste en vækst i antallet af passagerer på 7,5 pct. i 2004 sammenlignet med 2003. (Øvrige kilder: Børsen, side 23 / Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 15 / Berlingske Tidende Business, side 1,20)
(ErhvervsBladet / side 1,18 / 06-01-2005 / RB-Børsen)
06.01.05 - Lufthavnenes passagertal for 2004
Københavns Lufthavne havde i 2004 19 mio. passagerer, og det er en stigning på 7,5 pct. i forhold til 2003. Det er især lavprisoperatørerne, der har sikret flere passagerer i lufthavnen, men andelen af lavprisbilletter er alligevel blot 9 pct. I andre lufthavne når den helt op på 20 pct. Omkring halvdelen af de 19 mio. passagerer er SAS-kunder. Karup Lufthavn i Jylland måtte derimod indkassere en tilbagegang i passagertallet, der landede på 96.000. Cimber Air øgede dog trafikken til og fra lufthavnen i slutningen af 2004, og det forventes at smitte af på 2005s passagertal. Billund Lufthavn noterede en fremgang på 15 pct. i passagertallet og nåede op på 1,85 mio. i 2004. (Øvrige kilder: Børsen, side 12 / Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 4 / Urban, side 2 / metroXpress, side 23)
(ErhvervsBladet / side 6 / 06-01-2005 / RB-Børsen)
06.01.05 - Positiv oplevelse med Maesk Air
Business Travel fik en positiv oplevelse med Maersk Air, da priskategorierne Small, Medium og Large blev testet på en tur fra København til Nice. Blandt de øvrige passagerer syntes de fleste godt om det nye prissystem, hvor man betaler alt efter hvor meget benplads og service, man vil have. Maersk Airs pris-koncept betegnes derfor i testen som et stærkt middel i kampen om flykunderne på det hårde lavprismarked.
(Berlingske Tidende BusinessTravel / side 3 / 06-01-2005 / Leif Poulsen)
05.01.05 - Flere flyruter til Østeuropa
Antallet af flyselskaber, der letter fra Københavns Lufthavn med kurs mod Østeuropa, vokser. Flyselskaberne fra Københavns Lufthavn tæller bl.a. russiske Aeroflot og Pulkova, ungarske Malev, slovenske Adria Airways og det slovakiske lavprisselskab SkyEurope. Også Amber Air fra Litauen har vist interesse for at åbne en rute fra København. Desuden åbner SAS, Maersk Air, Sterling og Cimber Air nye ruter til Østeuropa, oplyser Susanne Sørensen, route development manager i Københavns Lufthavne A/S.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 7 / 05-01-2005 / Peter Schollert)
05.01.05 - British Airways holder januarudsalg
Indtil den 17. januar har British Airways nedsat priserne med op til 42 pct. på billetter til 16 destinationer over hele verden. Eksempelvis kan man få returbilletter til Denver fra København for 3.957 kr., hvilket er 42 pct. under normalprisen. Tilsvarende kan man spare 30 pct. på flyruterne til New York og Los Angeles, hvor returbilletter koster henholdsvis 3.048 kr. og 3.657 kr. Rejseperioden gælder indtil den 30. juni, og billetterne kan med fordel bookes på British Airways hjemmeside, da det koster 400 kr. i gebyr, at reservere billetterne telefonisk.
(Politiken 2. sektion / side 12 / 05-01-2005 / lise )
05.01.05 - Kursstigning for Københavns Lufthavne
KFX-indekset lukkede i går 0,34 pct. lavere i 288,91 point, mens Københavns Lufthavnes aktie steg med 0,41 pct. til 1.215 kr. (Øvrige kilder: ErhvervsBladet, side 18)
(Berlingske Tidende Business / side 20 / 05-01-2005 / Kalle Huhdanmäki)
05.01.05 - IFRS-regnskabsregler påvirker resultatopgørelser
De nye IFRS-regnskabsregler, der trådte i kraft ved årsskiftet, medtager ikke selskabernes goodwill, hvilket vil ses på resultatopgørelserne. Frem til 2004 har selskaberne løbende afskrevet den opsamlede goodwill, men de nye regler betyder, at selskaberne nu en gang årligt skal vurdere, om merværdier som goodwill stadig er til stede. F.eks. ville de nye regler have givet TDC 1,1 mia. kr. ekstra i driftsresultatet for de første ni måneder af 2004 pga. sparede goodwill-afskrivninger fra bl.a. købet af Song Networks, mens ISS ifølge de nye regler ville syvdoble indtjeningen for 2004. Reglerne ville til gengæld kun have ringe effekt på Københavns Lufthavne, der kun havde goodwill-afskrivninger for 13,5 mio. kr. I en faktaboks fremgår det, at DSV, Carlsberg og SAS regnskaber også vil blive påvirket af de nye regnskabsregler.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 16 / 05-01-2005 / Dag Holmstad)
05.01.05 - Portræt: Trafikminster Flemming Hansen (K)
Jyllands-Posten bringer et interview med trafikminister Flemming Hansen (K), der fik øretæver i forbindelse med statens udlicitering af de midt- og vestjyske togstrækninger til Arriva, der fik en katastrofal debut. Kun få har holdt så længe på posten som Flemming Hansen, der har arbejdet for at professionalisere bestyrelserne i statens selskaber herunder Banedanmark, der har fået tidligere koncernchef i Carl Bro, Jesper Rasmussen, som ny direktør. Trafikministeren mener, luftfarten vil komme i fokus i år og har nedsat en gruppe med folk fra Statens Luftfartstjeneste og Naviair til at undersøge områdets udvikling de næste fem-ti år. F.eks. kunne statens passagerafgift fjernes, mener han, der har stor respekt for SAS, som har taget sin del af slæbet for at rette op på luftfartens krise.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 1,5 / 05-01-2005 / Jesper Høberg)
05.01.05 - Maersk Air åbner rute til Milano
Maersk Air lancerer den 28. marts en ny rute til Milano via lufthavnen Malpensa, der ligger nord for Milano. Samme lufthavn benyttes af SAS. Der er dermed tale om en intensivering af konkurrencen mellem Maersk Air og SAS. Maersk Air åbner endvidere en sommerrute til Antalya i Tyrkiet, oplyser Københavns Lufthavn. Trille Tang, chef for Airline Relations, ser ruten som naturlig i udviklingen mod en større interesse for det tyrkiske rejsemål. Med de to nye ruter har Maersk Air fra København i alt 39 ruter til sammenlagt 14 lande.
(ErhvervsBladet / side 4 / 05-01-2005 / cat)
05.01.05 - Flere private investeringer på børsen
Trods julestress steg de private investorers andel af alle aktiehandler på fondsbørsen fra 15,8 pct. i november til 19,3 pct. i december 2004. Selvom de private investeringers andel af den samlede aktieomsætning stadig er lille, var der også fremgang fra 1,93 pct. til 2,27 pct. Blandt de aktier, der har vist sig mest populære blandt de private investorer, er Københavns Lufthavne og A.P. Møller ud over de altid populære bankaktier.
(ErhvervsBladet / side 18 / 05-01-2005 / Ole Mikkelsen)
05.01.05 - Hjælp fra Danfoss til Asien
Danfoss vil via sine datterselskaber sende tre anlæg, der kan omdanne havvand til drikkevand, til Indien, Indonesien og Thailand. Det er en del af Danfoss hjælp til de katastroferamte områder i Asien efter flodbølgen. Fabrikant Mads Clausens Fond vil desuden fordoble de beløb, der samles ind af lokale Danfoss-selskaber rundt om i verden, og koncernens firmafly har allerede tre gange været brugt som hospitalsfly ved flyvninger for SOS International. Også andre virksomheder har bidraget økonomisk til katastrofens ofre, heriblandt Carlsberg, Falck, ISS, Københavns Lufthavne, TDC, Topdanmark og SAS. Det fremgår af en rundringning, avisen har foretaget til de største danske virksomheder. De samlede bidrag løber op i mange mio. kr. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten, side 6)
(Børsen / side 12 / 05-01-2005 / )
04.01.05 - Store pengebeløb beslaglægges i lufthavn
De seneste to år har toldvæsenet beslaglagt mere end 30 mio. kr. i Københavns Lufthavn. Politiet mener, at 80 pct. af pengene er skaffet ulovligt, og kriminalinspektør Carsten Holder udtaler, at pengene typisk skal til Mellemøsten. Ofte kan de adspurgte ikke forklare, hvor pengene stammer fra, men beløbene er ofte så store, at forklaringer om, at pengene stammer fra en pizzabar eller lignende ikke holder stik, og i de tilfælde indberettes til Hvidvaskningssekretariatet og Bagmandspolitiet, som indleder efterforskning for henholdsvis skattesvindel og mulige overførsler til terrororganisationer. I øjeblikket behandler bedrageriafdelingen i København 17 sager i forbindelse med beslaglæggelserne i lufthavnen.
(Jyllands-Posten JP København side 1 af Jesper Stein Larsen og Carsten Ellegaard)
04.01.05 - Stor aktivitet hos private investorer i december
Fondsbørsen mærkede en pæn stigning i aktivitetsniveauet hos de private investorer i december 2004. De private investorers andel af aktiehandler på Fondsbørsen steg fra 15,8 pct. i november 2004 til 19,3 pct. i december 2004. Også inden for obligationer og investeringsbeviser var der en stigning i aktiviteten. I de private porteføljer er det med en andel på 35 pct. stadig bank- og forsikringsaktier, der fylder mest. Herefter kommer selskaber såsom Københavns Lufthavne og ISS. De private investorer sidder samlet på ca. 15. pct. af samtlige aktier i Danmark, mens de privates andel af investeringsforeningsbeviser er på 58 pct. Den resterende andel holdes af pensionskasser, fonde m.v.
(Berlingske Tidende Business side 1,8 af Ole Mikkelsen)
04.01.05 - Nye rekorder på Fondsbørsen
Aktieomsætningen for 2004 på Københavns Fondsbørs endte på 593 mia. kr., hvilket er 42 pct. bedre end i 2003, oplyser Københavns Fondsbørs. Med i alt 2,5 mio. aktiehandler, hvilket er 20 pct. flere end i det tidligere rekordår 2000, har Fondsbørsen hermed slået alle tidligere rekorder. TDC blev årets mest omsatte aktie med en omsætning på 83 mia. kr. Og de gode takter er fortsat ind i 2005, hvor årets første børsdag gav solide kursstigninger på Københavns Lufthavne og TDC, der steg med hhv. 47 og 5,5 kr. Aktiekurserne stiger ofte markant i januar, hvor pensionskasserne skal investere de store beløb, der er blevet indbetalt på ordningerne i slutningen af 2004.
(ErhvervsBladet side 4 af RB-Børsen og RB-Børsen; Børsen side 16 af Christian Jessen; Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi side 14 af Ritzau; Information side 3 af Ritzau)
03.01.05 - På besøg i lufthavnens genforeningsområde
B.T. har besøgt modtagecenteret i Københavns Lufthavn, hvor læger, psykologer, Røde Kors-folk, ansatte fra lufthavnen, ambassade-repræsentanter og politi tager imod de tilbagevendte turister fra katastrofeområdet. Stedet ligger langt væk fra nysgerrige blikke, så familie og pårørende kan genforenes i ro og fred. Thorkild Steen Jensen fra Københavns Politis station i lufthavnen udtaler, at stemningen er trykket, og at mange sætter sig bare ned og græder, mens andre udtrykker deres lettelse over at være hjemme. Christin Nielsson fra Svensk Røde Kors i Malmø, siger med henvisning til de mange tøjdyr og stykker legetøj, der ligger og venter på børnene, at den slags hjælper til at skabe kontakt med børnene, så de nemmere kan fortælle om deres oplevelser.
(BT / side 20 / 03-01-2005 / Henrik Lorentsen)
03.01.05 - Værste danske katastrofe i nyere tid
Med op mod 200 savnede kan flodbølgekatastrofen i Asien vise sig at være den værste danske katastrofe i nyere tid. Blandt tidligere nationale katastrofer kan bl.a. nævnes skibskatastrofer som forliset af grønlandsskibet Hans Hedtoft den 30. januar 1959 og branden på Scandinavian Star 7. april 1990, og flykatastrofer som da et hollandske rutefly styrtede ned i Københavns Lufthavn den 26. januar 1947 og det forulykkede SAS-fly i Milano den 8. oktober 2001. Ingen af disse katastrofer har dog kostet over 100 danskere livet.
(Urban / side 4 / 03-01-2005 / Ritzau)
03.01.05 - Sko til alle hjemvendte fra flodbølgen
Da de overlevende fra flodbølgen i Asien landede il Københavns Lufthavn, stod der sko i alle størrelser klar som en del af beredskabet.
(Urban / side 4 / 03-01-2005 / Uoplyst)
03.01.05 - Aktier: 2004 sluttede med små bevægelser
Der var kun mindre kursbevægelser på KFX-indekset torsdag den 30. december 2004, som samtidig var årets sidste børsdag. KFX-indekset er i 2004 steget med 17 pct. fra niveau 244,35 til 286,66 onsdag den 29. december. Københavns Lufthavne endte torsdag den 30. december i kurs 1163, hvilket er 2 kr. lavere end ved dagens start. Dette er dog ikke langt fra aktiens rekord. En børshandler siger endvidere, at Københavns Lufthavne er en af de aktier, han tror mest på i år 2005. Dette skyldes, at aktien ikke er så følsom overfor den lave dollarkurs, og at virksomhedens relativt store overskud øger muligheden for vækst gennem opkøb eller tilbagekøb af egne aktier. Herudover mener børshandleren, at et aktiesplit kan være på vej.
(ErhvervsBladet / side 13 / 03-01-2005 / RB-Børsen)
03.01.05 - Modtagelsen i Kastrup var under al kritik
En gruppe hjemvendte danskere fra katastrofeområdet i Thailand fik en kold modtagelse, da de ankom til Københavns Lufthavn lørdag den 1. januar om morgenen. Der var ingen hjælpearbejdere til rådighed, og det endte med at være DSB, som transporterede de 11 personer hjem til Skanderborg.
(Ekstra Bladet / side 17 / 03-01-2005 / John Mynderup)
03.01.05 - Fik stjålet mappe fra Hotel Hilton-reception
Forretningsmanden Gert Jensen mener, at sikkerheden på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn er for dårlig - i lyset af et mappetyveri i receptionen. Allan Agerholm, direktør for Hotel Hilton, siger dog, at tyveri sjældent sker på hotellet, men at det desværre kan ske, når man stiller ting fra sig uden at holde øje med dem. Det er hans opfattelse, at sikkerheden på hotellet er ganske god.
(Ekstra Bladet / side 24 / 03-01-2005 / John Mynderup)
03.01.05 - Beredskab til hjemvendte danskere i lufthavnen
Beredskabet i Københavns Lufthavn står klar til at modtage de hjemvendte danskere fra katastrofeområderne i Sydøstasien. Der er desuden mulighed for at tilkalde assistance, når der ankommer større grupper af mennesker, eller hvis der er brug for specialviden, eventuelt fra en børnepsykiater. Anne Lindhardt, klinikchef på Psykiatrisk Klinik på Rigshospitalet, forklarer, at der er et tredelt formål med kriseberedskabet. Man skal være i stand til at kunne yde akut psykologhjælp til de få, der har brug for det, ellers skal man bare snakke med folk, når de ankommer, og sidst skal man informere om, hvilke reaktioner de kan forvente at opleve over den nærmeste tid, oplyser Anne Lindhardt. Beredskabet omfatter psykologer og psykiatriske læger fra Rigshospitalet, psykologer fra Falck samt præster.
(Berlingske Tidende / side 7 / 03-01-2005 / Marianne Harbo)
03.01.05 - Sidste danskere hjem via luftbro
De sidste luftbro-fly fra Thailand med danske passager er nu ankommet til Københavns Lufthavn. Udenrigsministeriet har bedømt, at det ikke var nødvendigt at forlænge luftbroen, hvor SAS har haft en nøglerolle. Der opholder sig dog endnu mange danskere i Thailand. Udenrigsministeriet har givet en garanti for, at staten dækker alle udgifter til hjemrejse for personer, som ikke er omfattet af en rejseforsikring på grund af situationens karakter. Samtidig udtaler Udenrigsministeriet, at staten ligeledes betaler for personer, som har opholdt sig i katastrofeområdet under hændelsen, men har været forhindret i at benytte de muligheder for hjemtransport, som har været sat i værk. Derved sættes der spørgsmålstegn ved hjemrejseudgifterne for de danskere, som har valgt at blive i Thailand for at lede efter pårørende. (Øvrige kilder: Børsen, side 16 / Urban, side 4 / metroXpress, side 14 / Politiken, side 2 / Børsen, side 16 / metroXpress, side 14 / Urban, side 4 / Politiken, side 2 / Børsen, side 16 / metroXpress, side 14 / Urban, side 4) (Politiken / side 2 / 03-01-2005 / )
03.01.05 - På besøg i lufthavnens genforeningsområde
B.T. har besøgt modtagecenteret i Københavns Lufthavn, hvor læger, psykologer, Røde Kors-folk, ansatte fra lufthavnen, ambassade-repræsentanter og politi tager imod de tilbagevendte turister fra katastrofeområdet. Stedet ligger langt væk fra nysgerrige blikke, så familie og pårørende kan genforenes i ro og fred. Thorkild Steen Jensen fra Københavns Politis station i lufthavnen udtaler, at stemningen er trykket, og at mange sætter sig bare ned og græder, mens andre udtrykker deres lettelse over at være hjemme. Christin Nielsson fra Svensk Røde Kors i Malmø, siger med henvisning til de mange tøjdyr og stykker legetøj, der ligger og venter på børnene, at den slags hjælper til at skabe kontakt med børnene, så de nemmere kan fortælle om deres oplevelser.
(BT / side 20 / 03-01-2005 / Henrik Lorentsen)
03.01.05 - Værste danske katastrofe i nyere tid
Med op mod 200 savnede kan flodbølgekatastrofen i Asien vise sig at være den værste danske katastrofe i nyere tid. Blandt tidligere nationale katastrofer kan bl.a. nævnes skibskatastrofer som forliset af grønlandsskibet Hans Hedtoft den 30. januar 1959 og branden på Scandinavian Star 7. april 1990, og flykatastrofer som da et hollandske rutefly styrtede ned i Københavns Lufthavn den 26. januar 1947 og det forulykkede SAS-fly i Milano den 8. oktober 2001. Ingen af disse katastrofer har dog kostet over 100 danskere livet.
(Urban / side 4 / 03-01-2005 / Ritzau)
03.01.05 - Sko til alle hjemvendte fra flodbølgen
Da de overlevende fra flodbølgen i Asien landede il Københavns Lufthavn, stod der sko i alle størrelser klar som en del af beredskabet.
(Urban / side 4 / 03-01-2005 / Uoplyst)
03.01.05 - Aktier: 2004 sluttede med små bevægelser
Der var kun mindre kursbevægelser på KFX-indekset torsdag den 30. december 2004, som samtidig var årets sidste børsdag. KFX-indekset er i 2004 steget med 17 pct. fra niveau 244,35 til 286,66 onsdag den 29. december. Københavns Lufthavne endte torsdag den 30. december i kurs 1163, hvilket er 2 kr. lavere end ved dagens start. Dette er dog ikke langt fra aktiens rekord. En børshandler siger endvidere, at Københavns Lufthavne er en af de aktier, han tror mest på i år 2005. Dette skyldes, at aktien ikke er så følsom overfor den lave dollarkurs, og at virksomhedens relativt store overskud øger muligheden for vækst gennem opkøb eller tilbagekøb af egne aktier. Herudover mener børshandleren, at et aktiesplit kan være på vej.
(ErhvervsBladet / side 13 / 03-01-2005 / RB-Børsen)
03.01.05 - Modtagelsen i Kastrup var under al kritik
En gruppe hjemvendte danskere fra katastrofeområdet i Thailand fik en kold modtagelse, da de ankom til Københavns Lufthavn lørdag den 1. januar om morgenen. Der var ingen hjælpearbejdere til rådighed, og det endte med at være DSB, som transporterede de 11 personer hjem til Skanderborg.
(Ekstra Bladet / side 17 / 03-01-2005 / John Mynderup)
03.01.05 - Fik stjålet mappe fra Hotel Hilton-reception
Forretningsmanden Gert Jensen mener, at sikkerheden på Hotel Hilton ved Københavns Lufthavn er for dårlig - i lyset af et mappetyveri i receptionen. Allan Agerholm, direktør for Hotel Hilton, siger dog, at tyveri sjældent sker på hotellet, men at det desværre kan ske, når man stiller ting fra sig uden at holde øje med dem. Det er hans opfattelse, at sikkerheden på hotellet er ganske god.
(Ekstra Bladet / side 24 / 03-01-2005 / John Mynderup)
03.01.05 - Beredskab til hjemvendte danskere i lufthavnen
Beredskabet i Københavns Lufthavn står klar til at modtage de hjemvendte danskere fra katastrofeområderne i Sydøstasien. Der er desuden mulighed for at tilkalde assistance, når der ankommer større grupper af mennesker, eller hvis der er brug for specialviden, eventuelt fra en børnepsykiater. Anne Lindhardt, klinikchef på Psykiatrisk Klinik på Rigshospitalet, forklarer, at der er et tredelt formål med kriseberedskabet. Man skal være i stand til at kunne yde akut psykologhjælp til de få, der har brug for det, ellers skal man bare snakke med folk, når de ankommer, og sidst skal man informere om, hvilke reaktioner de kan forvente at opleve over den nærmeste tid, oplyser Anne Lindhardt. Beredskabet omfatter psykologer og psykiatriske læger fra Rigshospitalet, psykologer fra Falck samt præster.
(Berlingske Tidende / side 7 / 03-01-2005 / Marianne Harbo)
03.01.05 - Sidste danskere hjem via luftbro
De sidste luftbro-fly fra Thailand med danske passager er nu ankommet til Københavns Lufthavn. Udenrigsministeriet har bedømt, at det ikke var nødvendigt at forlænge luftbroen, hvor SAS har haft en nøglerolle. Der opholder sig dog endnu mange danskere i Thailand. Udenrigsministeriet har givet en garanti for, at staten dækker alle udgifter til hjemrejse for personer, som ikke er omfattet af en rejseforsikring på grund af situationens karakter. Samtidig udtaler Udenrigsministeriet, at staten ligeledes betaler for personer, som har opholdt sig i katastrofeområdet under hændelsen, men har været forhindret i at benytte de muligheder for hjemtransport, som har været sat i værk. Derved sættes der spørgsmålstegn ved hjemrejseudgifterne for de danskere, som har valgt at blive i Thailand for at lede efter pårørende. (Øvrige kilder: Børsen, side 16 / Urban, side 4 / metroXpress, side 14 / Politiken, side 2 / Børsen, side 16 / metroXpress, side 14 / Urban, side 4 / Politiken, side 2 / Børsen, side 16 / metroXpress, side 14 / Urban, side 4)
(Politiken / side 2 / 03-01-2005 / )
02.01.05 - Forsikring mod forsinkede flyafgange
Sterling og Europæiske Rejseforsikring tilbyder en ny type forsikring, der dækker, hvis kunden møder for sent frem. Tilbuddet er specielt aktuelt, hvis kunden skal foretage skift fra et flyselskab til et andet. Køber man f.eks. en rejse fra København til Las Vegas over Franfurt med SAS og Lufthansa, dækker forsikringen udgifterne, hvis man ikke når flyet i Frankfurt.
(Fyens Stiftstidende RejsGodt / side 3 / 02-01-2005 / thor)
02.01.05 - Overlevende efter katastroven tilbage i Danmark
De første danske ofre for tsunami-katastrofen vendte i går hjem over lufthavnene i Billund og København. Bl.a. landede to ambulancefly fra Sterling og SAS med knap 200 forkomne ofre. I Københavns Lufthavn ventede mandskab fra Falck på at tage sig af de overlevende fra katastrofen, og mandskabet var briefet om hver enkeltes situation på forhånd. Vi vidste derfor på forhånd, hvem som havde mistet deres kære, og hvem som var voldsomt rystede. De mennesker brugte al deres psykiske energi på at holde sammen på sig selv, mens vi roligt forklarede dem, hvad der nu skulle ske, siger Michael Bruun, psykolog i Falck. (Øvrige kilder: Jydske Vestkysten Sønderborg, side 1 / Jydske Vestkysten Sønderborg, side 6)
(Ekstra Bladet / side 6 / 02-01-2005 / Mette Fleckner)
02.01.05 - Maersk Air åbner to nye ruter
Maersk Air øger antallet af ruter med to, når selskabet til sommer åbner en rute til Antalya i det sydlige Tyrkiet og en rute fra København til Milano den 26. marts.
(Fyens Stiftstidende RejsGodt / side 2 / 02-01-2005 / thor)
01.01.05 - To nye flyruter til Finland
Det finske flyselskab Blue1 åbner fra den 31. januar to nye ruter til Finland mellem hhv. København - Oulu/Uleåborg og København - Vaasa. Blue1 ejes af SAS.
(Ekstra Bladet Ferie / side 11 / 01-01-2005 / OT)
01.01.05 - Ny flyrute til Sverige
SAS åbner den 16. januar en ny rute mellem København og Jönköping. SAS vil benytte en CRJ-200 med plads til 50 passagerer til ruten, og der er tale om seks returflyvninger om ugen.
(Ekstra Bladet Ferie / side 11 / 01-01-2005 / OT)
01.01.05 - Sterling-ruter til Edinburgh og Montpellier
Den 1. maj starter Sterling en direkte rute mellem København og Edinburgh og den 7. maj en direkte rute mellem København og Montpellier. Sterling vil gerne vise, at selskabet har lave omkostninger og høj effektivitet, siger Stefan Vilner, Sterling.
(Ekstra Bladet Ferie / side 10 / 01-01-2005 / OT)
01.01.05 - Maersk Air erobrer syden
Maersk Air får i foråret flere destinationer i Sydeuropa fra København og Billund. Fra den 28. marts flyver Maersk Air til Milano på alle hverdage samt til Antalya en gang om ugen. Yderligere tilbyder Maersk Air fra i år fly til mange græske øer i samarbejde med Olympic Airlines.
(Ekstra Bladet Ferie / side 11 / 01-01-2005 / OT)
01.01.05 - Stille juletrafik i lufthavnen
Juletrafikken i Københavns Lufthavn er stille, hvilket skyldes, at forretningsrejserne stort set er sat i bero i julen. Dog er juletrafikken steget i forhold til 2003, da julen i år faldt over en weekend, forklarer Mogens Kornbo. På en normal rejsedag er der i gennemsnit 840 starter og landinger. Dette tal var juledag blot 181 og nytårsdag 280.
(Ekstra Bladet Ferie / side 10 / 01-01-2005 / OT)
01.01.05 - Julepynt et hit i transit
Passagererne i Københavns lufthavn brugte op til jul ventetiden i transithallen til at handle for et rekordstort beløb i forretningerne. Julemarkedet med dansk og skandinavisk julepynt oplevede således i år en stigning i omsætningen på 70 pct.
(Berlingske Tidende Rejseliv / side 2 / 01-01-2005 / betak)
01.01.05 - Gigantisk lufbro mellem Kastrup og Sydøstasien
En gigantisk luftbro af både almindelige og ombyggede fly er sat ind mellem Skandinavien og Sydøstasien for at evakuere jordskælvsofre. I går landede fem fly i forbindelse med luftbroen, der er et samarbejde mellem SAS og de skandinaviske lande, og i løbet af i dag vil flere fly lande i Kastrup. I Kastrup sidder krisepsykologer klar til at modtage de hjemvendte danskere. Det er den største naturkatastrofe i vor tid, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). (Øvrige kilder: Berlingske Tidende, side 21)
(Ekstra Bladet / side 4 / 01-01-2005 / Hans Bjerregaard)
01.01.05 - Store tilbagekøb af egne aktier i 2005
Blandt de firmaer, der forventes, at opkøbe flest af sine egne aktier i første kvartal af 2005, er Københavns Lufthavne og Topdanmark. Andre firmaer på listen, der måles ud fra, hvor stor en del af den samlede markedsværdi, der dagligt købes tilbage, er DSV, William Demant og Nordea, viser en analyse fra GP Børs.
(Berlingske Tidende Business / side 10 / 01-01-2005 / les)
01.01.05 - Investering i bankaktier gav gevinst i 2004
De danske småbanker var sammen med bl.a. Københavns Lufthavne og rederiet Torm blandt de bedste danske investeringer i børsåret 2004. Samlet set steg kursværdien for 67 af de danske pengeinstitutter, forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber og forsikringsmæglere fra kurs 277,32 til 347,60 i løbet af 2004.
(Politiken / side 18 / 01-01-2005 / )