September 2004
29.09.04 - Aktier: Stor stigning til Københavns Lufthavne
KFX-indekset lukkede tirsdag med et plus på 0,1 pct., og det var især Københavns Lufthavne, der sikrede den gode udvikling. Selskabet sluttede nemlig med en stigning på 1,4 pct. i kurs 920 - en tangering af det højeste lukkeniveau for aktien. SAS måtte indkassere et fald på 1,7 pct. og lukkede i kurs 45,30 efter strejke i Norge og strejkevarsel i Sverige. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 24)
(Børsen / side 34 / 29-09-2004 / Katrine Kjeldsen)
29.09.04 - EUjet lukker rute mellem København og Manston
Lavprisselselskabet EUjet har besluttet at lukke den rute mellem København og Kent International Airport i Manston, som selskabet åbnede den 1. september. Ifølge EUjets pressetalsmand, Sheila Caulfield, har ruten været urentabel pga. for få passagerer. Ole Wieth Christensen, ansvarlig for udviklingen af lavprisruter i Københavns Lufthavn, beklager lukningen. For kun en måned siden meddelte EasyJet, at selskabet sidst på året lukker sine ruter ud af København til Newcastle og Bristol.
(Fyens Stiftstidende / side 15 / 29-09-2004 / Klaus A. Jensen)
29.09.04 - SAS aflyser afgange
SAS måtte i går aflyse 55 starter og landinger i Københavns Lufthavn, og flere varsles. Årsagen er, at selskabets norske flyveledere endnu ikke er i arbejde efter deres strejke mandag den 27. september. Flyvelederne er utilfredse med, at SAS vil flytte en kontrolstation fra dens nuværende placering ved OSlo til Sola nær Stavanger.
(Nordjyske Stiftstidende, NordjyskeErhverv / side 3 / 29-09-2004 / RB-Børsen)
29.09.04 - Lufthavn får konference
Københavns Lufthavn skal i 2005 være vært for årets begivenhed i luftfartsbranchen, den verdensomspændende konference Routes. Routes er konferencen, hvor lufthavne og luftfartsselskaber hvert år mødes for at udvikle nye ruter og rutenet. Københavns Lufthavn tror, at konferencen vil have stor betydning for lufthavnens fremtidige udvikling. (kl. 19:30)
(TV 2/Lorry Regionale Nyheder / 28-09-2004 / Bettina Bundgaard)
29.09.04 - Ny direktør i Hilton Copenhagen Airport Hotel
Allan L. Agerholm er ny direktør i Hilton Copenhagen ved Københavns Lufthavne, som han var med til at åbne for to år siden. Agerholm kommer fra en stilling som direktør for Hilton Infra City og Hilton Slussen i Stockholm. Han afløser Jan Wijnen, der får ansvaret for åbningen af et nyt Hilton-hotel i Dubrovnik. (Øvrige kilder: Børsen, side 6)
(ErhvervsBladet / side 6 / 29-09-2004 / RB-Børsen)
28.09.04 - Københavns Lufthavn har afleveret bud
Københavns Lufthavn har afleveret et bud på opkøb af 36,7 pct. af aktierne i den belgiske lufthavnsoperatør Brussels Int. Airport Company. Det danske aktiemarked er dog ikke udelt begejstrede for buddet, da Københavns Lufthavn er oppe mod konkurrenter, der er kendte for at byde højt. Vinder Københavns Lufthavn budrunden, bliver der sandsynligvis tale om lufthavnens største udenlandske investering nogensinde. Lufthavnen vil ikke selv kommentere situationen.
(Børsen / side 8 / 28-09-2004 / Uffe Hansen)
28.09.04 - Norske flyveledere skabte kaos i går
I går gik al flytrafik i Sydnorge i stå, da alle norske flyveledere på Oslo Kontrollsentral Røyken meldte sig syge i protest. Flyvelederne er vrede over meddelelsen om, at Avinor støtter plan om at flytte en ny kontrolcentral til Sola ved Stavanger. Sygemeldingerne fik også konsekvenser for SAS, der måtte aflyse 125 afgange. SAS Danmarks informationschef, Troels Rasmussen, siger, at strejken ikke har noget med SAS at gøre, men den har fået store konsekvenser for SAS. SAS har netop aflyst alle afgange fra København til Norge. Siv Meisingseth, informationschef for SAS Braathens, siger, at SAS Braathens ikke har nogen indflydelse på konflikten. Mindst to af fem sektorer vil være åbne for indflyvninger og afgange her til morgen, siger kommunikationschef ved Avinor, Ove Narvesen. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 8 / Politiken, side 13 / Berlingske Tidende Business, side 14 / metroXpress, side 14 / metroXpress, side 24)
(Børsen / side 6 / 28-09-2004 / Ritzau)
28.09.04 - Belgisk lufthavn mister kunde
Københavns Lufthavne må se frem til problemer, hvis de overtager aktier i Bruxelles Lufthavn, der er ved at miste stor kunde. Bruxelles Lufthavn står nemlig til at miste deres største flyfragtkunde, DHL, der kræver 34.000 natlige afgang om året. Bruxelles Lufthavn kan i øjeblikket kun præstere 22.000 afgange.
(Børsen / side 8 / 28-09-2004 / uha)
28.09.04 - Swiss lukker kontorer over hele verden
Swiss lukker den 31. oktober sine lufthavnskontorer over hele verden inkl. kontoret i Københavns Lufthavn i Kastrup. Årsagen til lukningerne skal findes i, at Swiss har outsourcet driften af kontorerne til handlingsselskabet Swissport. Pia Lind, skandinavienschef hos Swiss, udtaler, at Swissport beslutter hvordan servicen skal være i hver enkelt lufthavn.
(Jyllands-Posten JP København / side 5 / 28-09-2004 / kb)
28.09.04 - Aktier: Københavns Lufthavne faldt med 0,9 pct.
I går lukkede KFX-indekset i kurs 277,08 kr. med et samlet minus på 0,2 pct. 16 ud af 21 selskaber havde faldende aktiekurser, og blandt de mest faldende kurser var Københavns Lufthavne, der faldt med 0,9 pct.
(Berlingske Tidende Business / side 20 / 28-09-2004 / Kristine Sylvest)
27.09.04 - Regnskab: Kinesisk lufthavn går frem
Torsdag den 23. september kom halvårsregnskabet endelig fra Hainan Meilan International Airport, hvoraf Københavns Lufthavne ejer 20 pct., efter at være udskudt i to omgange. Regnskabet viste en fordobling af overskuddet, men forsinkelsen fortæller lidt om de besværligheder selskabet har haft. Økonomidirektør i Københavns Lufthavne, Torben Thyregod, fortæller, at de var meget bevidste om, at det ville blive svært.
(Berlingske Tidende Business / side 8 / 27-09-2004 / cbn)
27.09.04 - Uro omkring Københavns Lufthavne
Københavns Lufthavnes bestræbelser på at købe en større ejerandel i en belgisk lufthavn bekymrer aktieanalytikerne, og enkelte analytikere har nedjusteret. En senioranalytiker begrunder sin nedjustering med frygten for, at et opkøb af den belgiske lufthavn sker til en for høj pris. Desuden overvejer Københavns Lufthavne at satse mere på kommercielle aktiviteter. Københavns Lufthavne har faktisk gang i en række forskellige aktiviteter, og det er tid til at kigge på forretningscenterkonceptet med helt nye øjne, fortæller Torben Thyregod, Københavns Lufthavnes økonomidirektør. Omsætningsfordelingen hos lufthavnen er således: Salg af tjenesteydelser 5 pct., hotel 6 pct., lejeindtægter 8 pct., koncessionsindtægter 30 pct. og trafikindtægter 51 pct. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 1,8)
(ErhvervsBladet / side 18 / 27-09-2004 / Christian Bosmann)
27.09.04 - Vanskelig jagt på billige flybilletter
Danske virksomheder er blevet mere prisbevidste og benytter business class mindre, men det er svært at finde frem til det billigste tilbud. Priserne kan variere fra dag til dag, og det nævnes bl.a., at der er hård konkurrence mellem SAS, Maersk Air og Easyjet på ruten mellem København og London. Nogle virksomheder forhandler prisaftaler på plads med flyselskaberne, men det sker ikke sjældent, at slagtilbuddene er billigere end den aftalte rabatpris.
(Børsen Business Class / side 1,6 / 27-09-2004 / Uffe Hansen)
27.09.04 - Adgangskort til lounger i hele verden
Med et såkaldt Priority Pass kan man besøge lounger i hele verden, uanset hvilket selskab man flyver med. Efter at flere firmaer beder deres medarbejdere om at flyve med lavprisselskaber eller på økonomiklasse, kan man nu for 600 kr. købe et Priority Pass, der giver adgang til 450 lounger i 245 byer i 80 lande. Herefter koster det 160 kr. at besøge en lounge. Loungeadgangen er gældende, hvad enten man flyver med SAS, Easyjet, Sterling, Air France eller Maersk Air eller et helt andet flyselskab. Der er også loungeadgang i Billund og Københavns Lufhavn i Kastrup. Man kan få tilbudt et gratis Pass hos en række kreditkortudbydere, bl.a. American Express og Mastercard – afhængigt af, hvor god en kunde, man er.
(Børsen Business Class / side 1,2 / 27-09-2004 / Klaus Givskov)
27.09.04 - Nye tilbud i lufthavnslounger
I nye loungemiljøer i Londons Heathrow-lufthavn tilbydes de rejsende en kombination af afslapning og leg, og der er mange muligheder. Spil, massage og spa er blandt tilbuddene. I den nyåbnede SAS London Lounge i Heathrow er der bl.a. mulighed for at spille backgammon, skak og curling, og der er en biograf i tilknytning til loungen. Manager Margaret Iles fra SAS i London understreger vigtigheden af, at passagererne kan stresse af og glæde sig til at komme hjem. I København er der ifølge lounge coordinator Renate Smith, som leder Servisair Lounge, ikke planer om denne form for udbygning, selvom man nok vil lade sig inspirere.
(Børsen Business Class / side 1,4,5 / 27-09-2004 / Aneela Hoffmann)
26.09.04 - Debat: Togforbindelse til lufthavnen
Formand for Aarhus Lufthavn og medlem af Århus Amtsråd som løsgænger, Brian Korsgaard, argumenterer i et debatindlæg for, at Grenåbanen i forbindelse med en evt. omlægning også bør bringes nærmere Aarhus Lufthavn. Korsgaard mener, at en sådan ændring af Grenåbanen løb, alt andet lige vil blive meget billigere end det enorme projekt det var, at forbinde Københavns Lufthavn med hovedbanegården i København.
(Århus Stiftstidende / side 13 / 26-09-2004 / Debattør)
26.09.04 - Sterling åbner nye ruter til Ungarn og Portugal
Sterling åbner to nye lavprisruter. Fra februar 2005 kan man således købe en enkeltbillet til Budapest i Ungarn for 598 kr. og en enkeltbillet til Faro i Portugal for 698 kr.
(Jyllands-Posten Ferie / side 3 / 26-09-2004 / Tina Bryld)
26.09.04 - Tyrkiet Eksperten satser fortsat på Thailand
Tyrkiet Eksperten og Orient Thai planlægger godt 8.000 rejser med priser fra 4.495 kr. for to uger i Thailand inkl. hotelophold. Afrejse bliver muligt både fra Billund og Kastrup. I 2003 var Tyrkiet Eksperten ene om at tilbyde flyafgangen fra Billund til Thailand nonstop, hvilket var en kæmpe succes.
(Jyllands-Posten Ferie / side 3 / 26-09-2004 / Tina Bryld)
26.09.04 - Flere hjertestartere i gadebilledet
Defibrillatorer, elektriske hjertestartere, kan redde adskillige menneskeliv og bør derfor opstilles på udvalgte steder i gadebilledet. Det mener Hjerteforeningen, som selv har sponseret flere defibrillatorer til udrykningstjenester. Metroen i København bliver blandt de første til at få egne defibrillatorer. Projektet sættes i gang i samarbejde med Tryg Danmark. Hjerteforeningen mener, at man bør opstille de elektriske hjertestartere på store oplagte steder som f.eks. København Lufthavn og Hovedbanen for at se, hvor godt det fungerer og derefter lade det sprede sig.
(Politiken / side 4 / 26-09-2004 / Kaare Skovmand)
26.09.04 - Delebiler i lufthavnen afløser taxi
Biludlejningsselskabet Hertz lancerer nu en delebilsordning for erhvervsdrivende, der gerne vil spare på taxi-budgettet. Delebilerne vil stå til rådighed for erhvervsfolkene ved både Københavns- og Aalborg Lufthavn.
(Berlingske Tidende Bilen / side 7 / 26-09-2004 / Uoplyst)
25.09.04 - Kunderne i Maersk Air får nye muligheder
Den 31. oktober starter Maersk Airs vinterprogram med nye muligheder for at planlægge flyrejsen ned i detaljerne. Med sit nye Fly as you like-koncept, der indbefatter en prisinddeling i kategorierne Small, Medium og Large, gør Maersk det således muligt for kunderne at vælge mellem alt fra en flyrejse i et lille sæde med lille service og meget lidt benplads til en tur i et rummeligt sæde med benplads og udvidet service. Maersk Air åbnede i øvrigt i går en ny rute mellem København og Flumicina i Rom, som ifølge salgs- og marketingschef i Maersk, Anne von Glasow, har været stor efterspørgsel efter blandt kunderne.
(Ekstra Bladet Ferie / side 4 / 25-09-2004 / Kans-)
25.09.04 - Thailand vokser i popularitet som rejsemål
Thailand vinder frem som et populært rejsemål, og det kan rejsebureauer og flyselskaber mærke. Tyrkiet Eksperten flyver hver uge fra København og Billund til Phuket, og MyTravel sætter til vinter yderligere et fly ind fra Billund med afgang hver anden uge. Flyet deles af bureauerne Apollo Rejser, Spies, Star Tour, Tjæreborg og Ving. MyTravel har også en afgang fra København, men her flyves der en gang ugentligt. Informationschef Torben Andersen oplyser, at salget pt. ligger 25 pct. over sidste vinter. Også ruteflyene har mange pladser til Thailand. SAS har lige udvidet til seks ugentlige afgange til Thailand, mens Thai Airways ligeledes har seks ruter. Informationschef hos SAS, Troels Rasmussen, påpeger, at halvdelen af selskabets passagerer på ruten er udlændinge.
(Berlingske Tidende Rejseliv / side 2 / 25-09-2004 / Judith Betak)
25.09.04 - Sterling åbner nye ruter til Budapest og Faro
Sterling er på vej til at åbne nye ruter, bl.a. fra København til Budapest og til Faro på den portugisiske Algarvekyst. Også Bologna, Rhodos og Kreta er nyheder i Sterlings ruteprogram. Sterling har i årets først otte måneder kunnet registrere et passagertal på 1,2 mio., hvilket er 36 pct. mere end i 2003.
(Ekstra Bladet Ferie / side 4 / 25-09-2004 / Kans-)
25.09.04 - Hertz klar med ny ordning for delebiler
Biludlejningsfirmaet Hertz lokker med nye delebilsordninger. Hertz mener, at der er mange penge at spare for jyske forretningsmænd med ærinde i København. Den udvidede ordning gør det praktisk og billigt for forretningsmanden, idet bilerne er booket i forvejen og holder parkeret lige foran ankomsthallerne i Københavns Lufthavn. Det vil koste i størrelsesordenen 300 kr. om måneden at være tilmeldt ordningen.
(Århus Stiftstidende KørGodt / side 32 / 25-09-2004 / Jens W. Møller)
25.09.04 - Cimber Air skal flyve 14 nye ruter
Cimber Air udvider med 14 ruter fra den 1. november og det sønderjyske flyselskab har derfor måttet leje fire ekstra fly. Cimber Air overtager de mange nye ruter fra henholdsvis Maersk Air og SAS, og ifølge adm. direktør i Cimber Air, Jørgen Nielsen, har luftfartselskabet også lejet to af de nye fly hos Maersk. Blandt de nye ruter er flere ruter ud af Billund overtaget fra Maersk Air og otte ruter ud af Københavns Lufthavn, som Cimber Air har overtaget fra SAS.
(Jydske Vestkysten Sønderborg, ErhvervDanmark / side 1 / 25-09-2004 / Sven-Erik Ravn)
25.09.04 - Aktier: Københavns Lufthavne blandt eliteaktierne
Der var kun små udsving på det danske aktiemarked i går, og blandt eliteaktierne var Københavns Lufthavne, som var drivkraften i KFXs fremgang på 1,33 point. KFX-indekset endte på 277,66.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 7 / 25-09-2004 / Kathrine Christensen)
25.09.04 - Leder: Miljøpolitik med skjult dagsorden
Der er noget, der tyder på, at Connie-effekten blot er miljøpolitik a la Svend Auken indpakket på en ny måde, hedder det i dagens leder. I lederen kritiseres den nye miljøminister (K) Connie Hedegaards støtte til sin tyske kollegas forslag om at lægge afgift på flybrændstof i EU. Connie Hedegaard har udtalt, at fly bruger mere energi end andre transportformer. Dette er imidlertid ikke korrekt, påviser lederen - og antyder, at afgiftspålæggelsen har mere end miljømæssig motivation. Lavprisflyselskaberne har sat det statsejede SAS under pres. Statens modtræk har hidtil været at forsøge at fortrænge dem fra Københavns Lufthavn med høje passagerafgifter. Afgifter på brændstof vil gøre livet endnu sværere for de omkostningsbevidste operatører, hedder det.
(Jyllands-Posten / side 8 / 25-09-2004 / Leder)
24.09.04 - KFX-indeks medfører ikke kurshop
Fondsbørsens KFX-indeks over de 20 mest handlede aktier er ikke længere en genvej til en hurtig kursstigning. Stor gennemskuelighed på aktiemarkedet betyder, at optagelse på indekset ikke som tidligere medfører en umiddelbar kursstigning på op til 10 pct. Derfor vil det heller ikke være en katastrofe at ryge ud af indekset, som det ser ud til at blive tilfældet for Københavns Lufthavne, når indekset skal revideres til november.
(Børsen / side 1,28 / 24-09-2004 / Simon R. Nielsen)
24.09.04 - Håndskrevne boardingkort
I Hannover lufthavn blev der i går delt håndskrevne boardingkort ud i forbindelse med en flyvning til København, da computerne var brudt sammen. I modsætning til andre fly begrænsede SAS-besætningen dog forsinkelsen.
(ErhvervsBladet / side 25 / 24-09-2004 / Carsten Teiner)
24.09.04 - Star Tour arrangerer skiferier
Star Tour er kendt for sine solferier, men efter forespørgsler fra kunder har rejseselskabet nu også valgt at tage skiferier op igen. Vi starter op denne vinter med et fint skiprogram, primært i Østrig, siger direktør Stig Elling, Star Tour. Fra Københavns Lufthavn flyver Star Tour direkte til Saalbach, St. Anton og Ischgl med SAS-charterfly.
(Børsen Weekend / side 16 / 24-09-2004 / Ole Troelsø)
24.09.04 - MyTravel: Mangel på ferierejser
Der er mangel på ferierejser til de næste tre skoleferier, og MyTravel har kun 200 pladser tilbage til efterårsferien. Seks ekstrafly er indsat i efterårsferien - to fra Billund og fire fra København. Det gav 1.400 ekstra pladser, som der så kun er 200 tilbage af. I juleferien er rejsemål såsom Phuket og Sri Lanka allerede udsolgt. I forbindelse hermed udtaler Jan Vendelbo, salgsdirektør i MyTravel, at der desværre ikke er mulighed for at indsætte ekstra fly på disse destinationer.
(BT Rejser / side 3 / 24-09-2004 / Uoplyst)
24.09.04 - EasyJet og Ryanair i nærkamp
EasyJet har meddelt, at man vil udfordre Ryanair på Ryanairs hjemmebane. Således åbner EasyJet tre nye ruter fra Gatwick syd for London. De to flyselskaber har de sidste otte år ellers undgået en direkte konfrontation, men bl.a. en presset indtjening og intensiveret konkurrence har nu brudt våbenhvilen. EasyJet har desuden åbnet 10 nye ruter fra Berling - heriblandt en til København. Tysklands førende discountflyselskab Air Berlin vil dog hævne EasyJets indtog på det tyske marked.
(Børsen / side 16 / 24-09-2004 / Klaus Givskov)
24.09.04 - Flere Snowflake-destinationer
Fra den 31. oktober udvider SAS antallet af Snowflake-destinationer, så der fra Stockholm og Göteborg nu findes 60.000 Snowflake-billetter til salg, mens der er 70.000 fra København. Markedschef hos SAS, Camilla Wallander, siger, at Snowflake-billetterne passer godt til rejsende, som synes, at prisen er det vigtigste. (Øvrige kilder: Børsen, side 6 / Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 2 / BT Rejser, side 12)
(Berlingske Tidende Business / side 6 / 24-09-2004 / RB-Børsen)
24.09.04 - Meilan Airport fordobler overskud
Meilan Airport i Kina, som Københavns Lufthavne siden 2002 har ejet 20 pct. af, har fordoblet sit overskud i første halvår af 2004 pga. stigende rejseaktivitet. Udenlandske flyselskaber har fået adgang til lufthavnen pga. et pilotprojekt, der skal udvikle provinsens turisme. Københavns Lufthavne betalte 338 mio. kr. for at få 20 pct. af aktierne. Regnskabet blev forsinket flere gange, da Københavns Lufthavne krævede, at der blev stillet en garanti for de 100 mio. kr., som en aktionær skylder Meilan Airport. Aktieanalytikere ser investeringen som Københavns Lufthavnes bedste udenlandske investering, da lufthavnen kom billigt ind. Ifølge økonomidirektør i Københavns Lufthavne, Torben Thyregod, vil de gerne have styr på denne investering, inden de indleder nye investeringer i Kina. (Øvrige kilder: Børsen, side 10 / Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 10)
(ErhvervsBladet / side 10 / 24-09-2004 / RB-Børsen)
24.09.04 - Aktier: Københavns Lufthavne steg til kurs 910
KFX-indekset lukkede med et marginalt plus på 0,14 i kurs 276,33 og gik dermed mod udviklingen på de store europæiske børser, som lukkede i minus. Investorerne viste en pæn interesse for Københavns Lufthavne, som steg 17 kr. til kurs 910, hvilket kun er 10 kr. fra det højeste niveau nogensinde. Stigningen bunder i positive meldinger fra den kinesiske lufthavn Meilan Airport, som Københavns Lufthavne ejer 20 pct. af. Den kinesiske lufthavn fordoblede næsten sit overskud i 1. halvår og steg i går 5 pct. på børsen i Hong Kong. Resultatet blev trukket op af væksten i turismen samt i antallet af forretningskunder. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 1,16 / Børsen, side 33 / Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 15 / Politiken, side 16 / BT, side 19)
(ErhvervsBladet / side 30 / 24-09-2004 / RB-Børsen)
23.09.04 - Aktier: Københanvs Lufthavne faldt
KFX-indekset lukkede i går med et tab på 0,5 pct. Københavns Lufthavne oplevede et fald på 0,2 pct., men Danske Equities købsanbefaling fastholdes for selskabet, der har planer om et nyt transfercenter med flere restauranter og butikker i 2005.
(Berlingske Tidende Business / side 1,20 / 23-09-2004 / Signe Nygaard Mørck)
23.09.04 - Lufthavnstog nedlægges
Underskrifter mod nedlæggelse af lufthavnstog får ikke trafikminister Flemming Hansen (K) til at skifte mening. Trods 2.373 underskrifter mod at nedlægge togruten mellem Roskilde og Københavns Lufthavn, vil Flemming Hansen ikke love at opretholde ruten.
(Urban / side 4 / 23-09-2004 / Uoplyst)
22.09.04 - Leder: Passagerafgift på billetter
Politiken udtrykker i dagens leder bekymring over de lave priser på flybilletter, som i højere grad burde svare til miljøbelastningen. En ideel løsning ville være at indføre CO2-afgifter på brændstofforbruget, men det kan blive endog meget svært at opnå enighed på dette punkt. Et alternativ ville være at indføre passagerafgifter, som det kendes fra Danmark. Københavns Lufthavne har kæmpet for at få dette danske særtilfælde afskaffet, men i stedet kunne en generel indførelse af passagerafgifter bidrage til en løsning på miljøproblemet.
(Politiken 2. sektion / side 6 / 22-09-2004 / Leder)
21.09.04 - SAS investerer i baltisk krydstogthavn
SAS er sammen med EU og en række danske og svenske havne med til at investere 10 mio. kr. i Skt. Petersborgs havn. Der sker for at få mindsket en række problemer med flaskehalse for krydstogtskibe i havnen. Formand for Baltic Cruise Project, direktør Per Schmidt, siger, at der endvidere i både København og Stockholm er et ønske om, at få endnu et par store luftfartsselskaber til at lande i Kastrup og Arlanda med hensigt på, at få flere oversøiske turister på krydstogskibene.
(Børsen / side 12 / 21-09-2004 / Niels Jensen)
20.09.04 - Minister forudser fjernelse af passagerafgift
Trafikminister Flemming Hansen (K) forudser, at den særlige danske passagerafgift på 75 kr. pr. passager bliver afskaffet. Han erkender således, at luftfartsmarkedet sætter afgiften under pres, sådan som også direktør i Københavns Lufthavne, Niels Boserup, har påpeget. Særligt lavprisselskaberne bliver væk fra Københavns Lufthavn pga. afgiften, og senest har EasyJet valgt at nedlægge sin rute til København. Niels Boserup peger på, at en succesrig lufthavn er en betingelse for vækst, og han henviser til skattefriheden for lufthavnen i Amsterdam.
(Børsen / side 9 / 20-09-2004 / Anders Krab-Johansen, Uffe Hansen)
20.09.04 - Bombetrussel i Kastrup Lufthavn
En engelsktalende mand gav med en telefonisk bombetrussel i går anledning til, at en del af Kastrup Lufthavn blev afspærret. Manden indtelefonerede før middag en advarsel om, at der var en bombe ombord på fly nr. QS048, der ankom i det samme fra Prag. Politiet, der ifølge vagthavende Erik Christiansen altid tager bombetrusler alvorligt, dirigerede hurtigt flyet til et afsides områder, hvorfra passagererne hurtigt blev evakueret. Politiet fandt ingen bombe ved den efterfølgende eftersøgning og leder nu i stedet efter bombemanden, som man ved ringede til lufthavnen fra en fastnettelefon.
(BT / side 5 / 20-09-2004 / Lotte Juul)
20.09.04 - SAS og Maersk Air i størst konkurrence
SAS og Maersk Air konkurrerer i 21 europæiske lufthavne om kunderne. Maersk Air har flyvninger til 28, SAS til 25 og Sterling til 18 af de 35 lufthavne i Europa, hvortil der kommer flest passagerer fra København. SAS og Maersk Air er de to selskaber, der er i størst konkurrence med hinanden. Det viser en analyse foretaget af magasinet Travel People. Susanne Larsen, direktør i SAS Danmark, siger, at der er et udskilningsløb i gang mellem SAS og Maersk Air. En afklaring vil finde sted inden for det nærmeste år, og SAS vil ikke være taberen, siger Susanne Larsen.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 2 / 20-09-2004 / ann)
19.09.04 - Tyrkiet Eksperten indgår aftale om ture til Thailand
Tyrkiet Eksperten, der i vinter fløj kunder til Thailand fra både København og Billund, forventer at sende 8.000 af sted denne vinter. Til det formål har selskabet indgået en aftale med thailandske Orient Thai Airlines, der vil indsætte en jumbojet med plads til 452 passagerer mellem Billund og Thailand.
(Fyens Stiftstidende RejsGodt / side 2 / 19-09-2004 / thor)
18.09.04 - Otte nye SAS-ruter fra København
SAS åbner otte nye ruter for at styrke Københavns rolle som SAS trafikknudepunkt. Det bliver Cimber Airs jetfly, som skal transportere passagererne til de nye destinationer. Der forhandles stadig om de to sidste destinationer, mens de nye ruter til Newcastle i England, Aberdeen i Skotland, Szczecin i Polen, Kleipéda i Litauen, Lyon i Frankrig og Vesterås i Sverige allerede ligger fast.
(Århus Stiftstidende FriTid / side 8 / 18-09-2004 / betak)
18.09.04 - Lufthavn vil løse røgproblem
Café Select i Københavns Lufthavn bruges pga. sin udsigt fra et panoramavindue ofte af folk, der er i lufthavnen for at modtage rejsende. Det er samtidig et sted, der bruges af mange rygere. Det problem vil lufthavnen nu have løst, fortæller Annette Haaning, kommunikationschef i Københavns Lufthavne. En løsning kan være at flytte vinduet, hvis ikke forpagteren af caféen vil indføre rygeforbud. Annette Haaning udtaler, at man også kunne lave et rygerum et andet sted i terminalen.
(Politiken Lørdagsliv / side 2 / 18-09-2004 / Claus Cancel)
18.09.04 - Lufthavnsaktie nedsat
Anbefalingen af aktierne i Københavns Lufthavne blev fredag sænket af investeringsbanken Gudme Raaschou. Københavns Lufthavne har lagt bud ind på den belgiske lufthavn Zaventem, som ifølge Gudme Raaschous luftfartsanalytiker Stig Frederiksen kun har svag passagervækst og mangler et stærkt nationalt flyselskab. Stig Frederiksen stiller derfor spørgsmål ved den kortsigtede værdiskabelse af et opkøb, der muligvis ville få konsekvenser for Købehavns Lufthavnes ekspansion i de nye EU-lande. De nedjusterede anbefalinger skyldes desuden udsigten til en lav passagervækst i sidste halvdel af 2004 samt afhængighed af væksten i SAS. Kursmålet for lufthavnsaktien er beregnet til 850 kr., hvilket er 37 kr. mindre end forhandlingsprisen fredag formiddag.
(Jyllands-Posten Penge&Investering / side 7 / 18-09-2004 / RB-Børsen)
17.09.04 - Anbefalinger fra Børsens Aktiepanel
Anbefalingerne fra Børsens Aktiepanel er i denne uge bl.a. DSV: Køb 8, ISS: Køb 8, Københavns Lufthavne: Køb 7, TDC: Køb 7, William Demant: Køb 5.
(Børsen / side 33 / 17-09-2004 / Uoplyst)
17.09.04 - Passagertal for Københavns Lufthavne
Københavns Lufthavne præsenterede torsdag den 16. september en opgørelse af passagertallet i august i de udenlandske lufthavne, som de er medejer af. Udviklingen har været varieret med stigninger i England og Mexico men fald i Kina. I Newcastle International Airport steg passagertallet 11 pct. i forhold til samme periode 2003 til i alt 527.394, mens passagertallet i Kinas Hainan Meilan Airport, som Københavns Lufthavne ejer 20 pct. af, faldt med 3,4 pct. til 629.600. I begyndelsen af september offentliggjorde Københavns Lufthavne sine passagertal, som viser, at Kastrup Lufthavn i august så en stigning på det samlede antal passagerer på 3,9 pct. til 1,7 mio., når det sammenlignes med samme måned året før. Københavns Lufthavne forventer en stigning i passagertallet på 6-8 pct. for hele dette år.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 2 / 17-09-2004 / RB-Børsen)
17.09.04 - Beskedent fald i Københavns Lufthavns aktie
Københavns Lufthavns aktie faldt med 0,6 pct., efter at der blev fremlagt noget svingende passagertal for samarbejdslufthavnene. I England og Mexico var der fremgang på 10 pct., men i Hainan-lufthavnen i Kina var der tale om et fald i august. Som helhed steg KFX-indekset med 0,4 pct. og fulgte dermed en opadgående europæisk tendens.
(Berlingske Tidende Business / side 20 / 17-09-2004 / Christian Bosmann)
17.09.04 - Nye direkte flyruter til Thailand
Tyrkiet Eksperten sætter nu direkte fly ind til Thailand fra Kastrup og Billund lufthavne. Der flyves med flyselskabet Orient Thai Airlines, der blev stiftet i 1993, og flyene er jumbojetten B747. Man flyver direkte til Bangkok, mens øvrige destinationer i Thailand er Hua Hin, Koh Samui, Phuket og Krabi.
(Børsen Weekend / side 18 / 17-09-2004 / Ole Troelsø)
16.09.04 - Aktier: Københavns Lufthavne faldt sammen med KFX
KFX-indekset lukkede i går med et minus på 0,5 pct. efter en dag, da de store selskaber oplevede fald. Det gjaldt også Københavns Lufthavne, der med et fald på 2,5 pct. til kurs 887 stod for dagens største relative kursfald. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 15 / Politiken, side 12 / Børsen, side 30 / Berlingske Tidende Business, side 20 / BT, side 19)
(ErhvervsBladet / side 1,26 / 16-09-2004 / RB-Børsen)
16.09.04 - Nye SAS-ruter fra november
SAS åbner den 1. november otte nye ruter ud af Københavns Lufthavne. Cimber Airs små jetfly med plads til 50 personer skal betjene ruterne. (Øvrige kilder: Børsen, side 10 / Berlingske Tidende Business, side 6)
(ErhvervsBladet / side 12 / 16-09-2004 / RB-Børsen)
15.09.04 - Design i Københavns Lufthavn
Tom Lundberg og Stig Marvits vil for tredje år i træk stå bag den årlige designudstilling i Københavns Lufthavn. Makkerparret har haft stor succes med at indrette modebutikker, restauranter og udstillinger i Paris, London, USA og Singapore. Herhjemme er de især kendt for deres indretning og udstillinger for Louis Poulsen og Toms Fabrikker. Udstillingen kan nydes i september måned af alle passagerer, som passerer gennem lufthavnen.
(Politiken 2. sektion / side 12 / 15-09-2004 / lise )
15.09.04 - Kunstprojekt vist i lufthavnen
Københavns Lufthavn vil lægge ramme til et nyt kunstprojekt kaldet Transit2004. De involverede kunstnere har fået stillet den 1.200 kvadratmeter hangar 145 til rådighed af lufthavnen. Overvågningskameraer er blevet installeret til at filme den kunstneriske proces, og kunstnernes arbejde vil blive vist live i lufthavnens transitområde på en storskærm. Det ligger endnu ikke helt fast, hvad der præcist skal laves i hangaren under kunstprojektet, men kunstnerne forsikrer, at passagererne, som passerer igennem lufthavnen, vil få sig en overraskende og anderledes oplevelse.
(Politiken 2. sektion / side 12 / 15-09-2004 / lise )
15.09.04 - SAS føjer Dresden og Köln til rutenettet
SAS har offentliggjort navnene på de to sidste af de i alt otte nye destinationer, og de to nye byer er Dresden og Köln. De andre seks destinationer er Lyon, Aberdeen, Newcastle, Vesterås, Szczecin i Polen samt Kleipéda i Litauen. De otte nye ruter føjes til rutenettet den 1. november. Adm. direktør for SAS Scandinavian Airlines Danmark, Susanne Larsen, udtaler, at SAS primært ser et marked for erhvervskunder til de to nye byer.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 1,4 / 15-09-2004 / Mattias Grøndal)
15.09.04 - Lufthavnsstrid afgøres snart
Onsdag den 22. september afsiger Højesteret dom i sagen mellem Københavns Lufthavn og SAS. Københavns Lufthavn mener, at SAS skal betale 55 mio. kr. som vederlag for brugen af et bagagesorteringsanlæg. Vederlaget på 8 kr. pr. styk bagage trådte i kraft i 1999. SAS nægter i midlertidig at betale regningen, da man mener, at man har bidraget til det nye anlæg gennem en forhøjelse af afgifter på 15 pct. I 2002 gav Østre Landsret SAS medhold i sagen, men Københavns Lufthavn ankede, og det er den anke, der behandles om en uge. (Øvrige kilder: Børsen, side 6)
(ErhvervsBladet / side 6 / 15-09-2004 / RB-Børsen)
15.09.04 - Mange virksomheder fravælger børsside
Ud af 60 små og mellemstore virksomheder på Københavns Fondsbørs har kun 24 valgt at være repræsenteret på hjemmesiden Plus-portal.dk. Det er virksomhederne i indeksene Midcap+ og Smallcap+, der er blevet opfordret til at betale 50.000 kr. årligt for at få omtale på hjemmesiden, men indtil videre har mange altså fravalgt muligheden. Københavns Lufthavne var repræsenteret på hjemmesiden, indtil virksomheden rykkede op i KFX-indekset. Bang & Olufsen har ifølge økonomidirektør Randi Toftlund valgt at informere via virksomhedens egen hjemmeside, og Alm. Brand er ifølge informationschef Susanne Biltoft stadig ved at vurdere, om en eksponering på hjemmesiden er pengene værd. Codan menes at være tæt på at komme med på hjemmesiden. Artiklerne på siden produceres af bureauet Jøp, Ove & Myrthu.
(Berlingske Tidende Business / side 18 / 15-09-2004 / Ole Mikkelsen)
14.09.04 - Aktier: Københavns Lufthavne dykkede
De seneste kursstigninger for Københavns Lufthavne resulterede i går i en række salgsordrer fra investorer, som ønskede en hurtig gevinst. Københavns Lufthavne endte på kurs 902, som var 18 kr. lavere end slutkursen fredag den 10. september. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 15)
(Berlingske Tidende Business / side 16 / 14-09-2004 / Nikolaj Eriksen)
14.09.04 - København stadig i top som konferenceby
København var i år 2003 den ottende mest attraktive by at afholde en større konference i, men konkurrencen på området er stigende. Adm. direktør i Wonderful Copenhagen, Lars Bernhard Jørgensen, mener derfor, at den danske hovedstad burde tage en lang række initiativer for at fastholde sin top ti placering blandt verdens konferencebyer. Udover bygning af et nyt kongrescenter og en multiarena mener han i stil med Københavns Lufthavne, at en fjernelse af den statslige passagerafgift på lufttrafik ville gavne betydeligt. Den danske afgift på 75 kr. pr. passager kan nemlig udmærket være udslagsgivende, når større konferencer fravælger den allerede dyre by, København. København har i dag direkte fly til ca. 140 destinationer, men går glip af en del lavpristrafik på grund af afgiften.
(Berlingske Tidende Kurser & konferencer / side 1,10 / 14-09-2004 / Peter Hartung)
14.09.04 - Eurohypo øger sine danske aktiviteter
Den tyske ejendomsfinansieringsbank Eurohypo tror på det skandinaviske ejendomsmarked og planlægger flere aktiviteter i bl.a. Danmark. Eurohypos Head of corporate Banking i Danmark og Øresundsregionen, Bjørn Skouenby, vurderer, at den hurtige styrkelse af den danske økonomi efter den generelle økonomiske svækkelse, gør Danmark til et meget interessant marked. Tidligere har Eurohypo bl.a. været aktiv i Danmark sammen med Keops Development i forbindelse med opførelsen af Ros Torv i Roskilde, og da Greenfield Acquisition Partners III købte en af Mærsks fragtbygninger i Københavns Lufthavn.
(Berlingske Tidende Ejendomme / side 6 / 14-09-2004 / Peter Hartung)
13.09.04 - Omstridt afgift ventes fjernet i 2005
Adm. direktør i Københavns Lufthavne, Niels Boserup, vurderer, at den omstridte afgift på 75 kr., som staten pålægger alle passagerer i Kastrup Lufthavn, afskaffes fra 2005. Sammen med SAS-topchefen Jørgen Lindegaard var han onsdag den 8. september til møde med økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) for at få afgiften fjernet.
(Politiken / side 12 / 13-09-2004 / Ritzau)
13.09.04 - To nye aftaler indgået af Maersk Air
Et nyt partnerskab betyder, at Maersk Air bliver general sales agent for Cimber Air på de internationale ruter fra Billund, Oslo og Stockholm. Cimber Air vil dog stadig selv stå for salgsarbejdet på danske indenrigsruter samt internationale ruter ud af København. Maersk Air har desuden indgået et code sharing samarbejde med Swiss Air på ruter mellem København og henholdsvis Zürich og Geneve. (Øvrige kilder: Børsen, side 10)
(ErhvervsBladet / side 6 / 13-09-2004 / RB-Børsen)
13.09.04 - Kunstprojekt i Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn lægger i øjeblikket hus til et kunstprojekt, hvor fokus er på selve skabelsen af kunstværkerne. Fem kunstnere arbejder i en gammel hangar i lufthavnen, og imens kan passagererne i transitområdet følge deres arbejde på en skærm. Kunstnerne lader sig inspirere af rummet i hangaren og de forhåndenværende materialer.
(Jyllands-Posten JP København / side 10 / 13-09-2004 / Linda Bang Jessen)
13.09.04 - Aktier: Københavns Lufthavne i front i uge 37
Københavns Lufthavne havde med en stigning på 3,4 pct. fredag den 10. september den største relative stigning på KFX-indekset i uge 37. Samlet set gik Københavns Lufthavne 5,1 pct. frem i løbet af ugen. Fremgangen fredag kom i kølvandet på en meddelelse fra ledelsen om, at selskabet rådet over hidtil skjulte værdier på over 1 mia. kr. (Øvrige kilder: Børsen, side 38)
(ErhvervsBladet / side 1,22 / 13-09-2004 / RB-Børsen)
12.09.04 - Utålmodighed kan koste dyrt i aktiehandel
Mange private investorer er for impulsive og mangler tålmodighed, når de investerer deres penge, og det kan gøre selv gode aktier til dårlige papirer. Et eksempel er aktien i Københavns Lufthavne, der siden august 2003 er steget med 65 pct., men haft en kurs med mange små udsving. På trods af den generelle stigning kan det således sagtens lade sig gøre for en investor i Københavns Lufthavne, der mangler overblik, at købe på toppen af en lille stigning og sælge på bunden og dermed miste penge på et papir i positiv udvikling.
(Berlingske Tidende Businessjob / side 1,7 / 12-09-2004 / Bruno Japp)
11.09.04 - Svensk rejseselskab vil tiltrække flere danskere
SkiStar AB vil gerne have flere danske gæster på deres skianlæg i Hemsedal i Norge og Åre, Vemdalen og Sälen i Sverige. Derfor tilbyder selskabet nu danskerne, at de kan flyve med charterfly fra Københavns Lufthavn til Frösö for kun 990 svenske kr. t/r hver søndag i perioden mellem den 16. januar og den 3. april. De billige flybilletter kan dog kun erhverves i forbindelse med bestilling af overnatning i et af SkiStars ferieområder. Læs mere på http://www.skistar.com/ eller ring 0046-771 84 00 00.
(Fyens Stiftstidende Vinterferie / side 18 / 11-09-2004 / thor)
11.09.04 - Københavns Lufthavne: Paskontrollen afspadserer
Københavns Lufthavns paskontrol har på grund af afspadsering reduceret bemanding indtil nytår. Lufthavnen oplyser, at belastningen er størst mellem kl. 09 og 10 og opfordrer folk til at komme en halv time tidligere end normalt. Lufthavnen har sat ekstra information op i lufthavnen, og der er assistenter til stede til at hjælpe passagerer i tidsnød.
(Berlingske Tidende Rejseliv / side 2 / 11-09-2004 / betak)
11.09.04 - Send overvægten billigere
Det kan være en god ide at tjekke kufferten inden du rejser, da det kan blive dyrt, hvis den vejer mere end flyselskabet tillader. Hos Maersk Air og Sterling tages der f.eks. 40 kr. pr. kilo og SAS beregner prisen som en procentsats af kiloprisen. I Københavns lufthavn er der imidlertid hjælp at hente, hvis man vil sende sin bagage som fragt til en lavere pris. Speditionsfirmaet Trust tilbyder at sende overvægten med det samme flyselskab, som passageren skal rejse med, men med en senere afgang.
(Berlingske Tidende Rejseliv / side 2 / 11-09-2004 / betak)
11.09.04 - Aktier: Københavns Lufthavne trak op i KFX
KFX-indekset steg i går 0,5 pct. og sluttede i 275,8, og Københavns Lufthavne stod for dagens største stigning med 3,4 pct. til kurs 920. Interessen fra investorerne kom oven på meddelelsen fra lufthavnens ledelse om, at selskabets ejerandel i Newcastle International Airport repræsenterede en skjult værdi på godt 1 mia. kr. Også Maersk Air havde nyheder at byde på denne dag, dels et samarbejde med Swiss Air om nye ruter mellem Købehnhavn og Zürich og Genève, dels et samarbejde med Cimber Air om salg af Cimber Air-billetter gennem Maersk Air. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 7 / Politiken, side 14 / BT, side 16 / Fyens Stiftstidende, side 12 / Nordjyske Stiftstidende, side 12)
(Berlingske Tidende Business / side 1,16 / 11-09-2004 / Torbjørn Lange)
10.09.04 - Lufthavnsdirektør vil have afgift væk
Ved ti-års jubilæet for Københavns Lufthavnes børsnotering i går talte lufthavnsdirektør Niels Boserup for en afvikling af den omstridte statsafgift. Københavns Lufthavne er ellers - hvis man ser bort fra statsafgiften på 75 kr. pr. passager - billig at lande i for flyselskaberne, og Niels Boserups ambition er at gøre den til Europas billigste. En fjernelse af afgiften ville bl.a. give bedre mulighed for at tiltrække de populære lavprisselskaber, hvoraf bl.a. Easyjet allerede nu flyver til København. Boserup var til møde hos økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) onsdag den 8. september og benyttede også der lejligheden til at tale for en fjernelse af den dyre afgift.
(Børsen / side 6 / 10-09-2004 / Louise Lykke Hansen)
10.09.04 - Gode internationale investeringer
Københavns Lufthavne fejrede i går ti-årsdagen for sin børsnotering, og ved den lejlighed blev selskabets udenlandske investeringer fremvist. Særligt investeringen i Newcastle International Airport blev beskrevet i positive vendinger, ligesom investeringer foretaget i Mexico via selskabet ITA blev rost. Til gengæld kom der intet nyt frem om et evt. fremtidigt opkøb af aktier i Bruxelles lufthavn. (Øvrige kilder: Politiken, side 14)
(Børsen / side 6 / 10-09-2004 / Louise Lykke Hansen)
10.09.04 - Debat: Uopdragne taxachauffører
Debattøren nikker genkendende til problematikken i avisens leder fra den 8. september, hvor taxachaufførers opførsel blev debatteret. Chaufførernes afvisning af kunder, der skal bruge en vogn fra Københavns Lufthavn, er noget, som forfatteren til dette indlæg selv har oplevet.
(Jyllands-Posten JP København / side 4 / 10-09-2004 / Debattør)
10.09.04 - Aktier: KFX en smule frem
KFX-indekset steg en smule i går, og det skyldtes bl.a., at Københavns Lufthavne steg med 1,5 pct. til kurs 890. Ledelsen i Københavns Lufthavne fremlagde beregninger, der viste, at der var skjulte værdier i selskabet for 1 mia. kr. Værdierne ligger hovedsageligt i den 49 pct. store aktiepost i Newcastle International Airport. Københavns Lufthavne er desuden tæt på at få afklaret, om det lykkes at købe sig ind i lufthavnen i Bruxelles. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 16 / Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / Børsen, side 32 / Politiken, side 14 / BT, side 17)
(ErhvervsBladet / side 1,22 / 10-09-2004 / RB-Børsen)
10.09.04 - Flere SAS-afgange til Kina
SAS fordobler nu antallet af ugentlige afgange på ruten fra København til Shanghai efter en succesrig start. Ruten betjener især mange erhvervsfolk, der rejser til vækstmarkedet Kina, og med de ekstra ruter vil SAS kunne tilbyde et reelt rutenetværk, siger informationsmedarbejder Mikkel Nielsen. SAS samarbejder med kinesiske selskaber for at sikre passagererne gode forbindelser videre ud i Kina.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 1,16 / 10-09-2004 / Søren Kragballe)
10.09.04 - Anbefalinger fra Børsens Akiepanel
Anbefalingerne fra Børsens Aktiepanel er i denne uge (37) bl.a. DSV: Køb 8, Falck: Køb 6, Københavns Lufthavne: Køb 7, TDC: Køb 6 og Topdanmark: Køb 4.
(Børsen / side 31 / 10-09-2004 / Uoplyst)
10.09.04 - Kamp om plads i KFX-indekset
KFX-indekset, der omfatter de 20 største aktier på Københavns Fondsbørs, skal om få måneder sammensættes på ny. TDC ligger helt i top, og også Falck, William Demant Holding, Topdanmark og DSV ligger sikkert på listen. Københavns Lufthavne står derimod til at ryge ud af indekset, mens Bang & Olufsen kæmper hårdt om den sidste plads. Pladserne i indekset er attraktive, fordi det udløser større medieomtale og mere handel hos investorerne, hvis et selskab er blandt de 20 udvalgte.
(Børsen / side 1, 29 / 10-09-2004 / Simon R. Nielsen)
10.09.04 - Sterling åbner to nye lavprisruter
Sterling nyder godt af, at danskerne foretrækker at flyve til lavpris, og åbner således ruter til Budapest og Faro fra februar 2005. Der vil være to ugentlige afgange fra København til Budapest og en enkelt afgang til Faro på den portugisiske Algarvekyst.
(BT Rejser / side 16 / 10-09-2004 / Uoplyst)
09.09.04 - Lufthavn kaprer tidl. Magasin-direktør
Den tidligere Magasin-topchef, Henrik Busch, er ansat i en tidsbegrænset stilling, som underdirektør i Københavns Lufthavne. Her får han ansvaret for hele butiksdriften. Lufthavnen er en af landets store arbejdspladser med et stort center med butikker, der har stor indflydelse på lufthavnens indtjening, siger Henrik Busch. Den nuværende chef ønsker af personlige årsager at trappe ned.
(Børsen / side 6 / 09-09-2004 / carst)
09.09.04 - SAS øger fragtflyvninger til Kina
SAS og Lufthansa, der begge er medlemmer af luftfragtsamarbejdet WOW, vil i den kommende tid øge fragtkapaciteten til Kina betragteligt. Fra den. 31. oktober vil SAS fordoble antallet af afgange fra København til Shanghai, og det betyder samtidig, at SAS Cargos fragtkapacitet bliver fordoblet. Adm. direktør i SAS Cargo Group, Kenneth Marx, siger, at kapaciteten vil stige med 60 ton om ugen hver vej. Lufthansa vil desuden indlede rene fragtforbindelser fra Frankfurt til Guangzhou.
(ErhvervsBladet / side 4 / 09-09-2004 / Carsten Teiner)
08.09.04 - Københavns Lufthavne: Stigende passagertrafik
Københavns Lufthavne oplevede i august en fremgang på 3,9 pct. i passagerantallet sammenlignet med samme måned 2003. Det er hovedsageligt en stigning i antallet af internationale passagerer, der har bevirket fremgangen. (Øvrige kilder: Politiken, side 14)
(Børsen / side 6 / 08-09-2004 / RB-Børsen)
08.09.04 - Charterfly til svenske skisportssteder
Skistar AB starter til vinter en ny satsning med charterfly fra Københavns Lufthavn til lufthavnen i Frösö i Sverige. Denne satsning skal få danskerne til at vælge at holde skiferien i Sverige. Flyene vil afgå en gang ugentligt, og det første fly letter fra Københavns Lufthavn den 16. januar 2005, og afgangene vil fortsætte indtil den 3. april 2005. Fra Frösö kan man på en time komme videre til skisportsstedet Åre, hvorimod det tager ca. halvanden time fra Frösö til skisportsstedet Vemdalen. Flybilletten skal dog købes sammen med overnatning, men der er masser af steder og priser at vælge imellem.
(Politiken 2. sektion / side 12 / 08-09-2004 / lise )
08.09.04 - Easyjet ud af Københavns Lufthavn
I kampen om passagererne blandt lavprisflyselskaberne har Easyjet rationaliseret sin forretning, hvorved Københavns Lufthavn mister to ruter - ruterne til Bristol og Newcarstle. Det er den særlige lufthavnsskat på 75 kr. i Københavns Lufthavn, der nok ikke vil skræmme et selskab som SAS, men som er afgørende for, om Easyjet kan klare sig på lavprismarkedet.
(ErhvervsBladet / side 23 / 08-09-2004 / Esben Kjær)
08.09.04 - Debat: Afskaf passagerskatten
Den danske passagerskat er unik i EU, og den forringer kraftigt konkurrencevilkårene for luftfart til og fra danske lufthavne. Det skriver Jens Hennild, transportpolitisk chef i DI, i et debatindlæg. Jens Hennild siger, at det er meget lettere at flyve til København end f.eks. Hamburg og Berlin, og han mener, at det er en fordel, som man bør værne om. Derfor foreslår han, at passagerskatten afskaffes.
(Børsen / side 2 / 08-09-2004 / Debat)
08.09.04 - Aktier: Københavns Lufthavne trak ned i KFX
Den seneste tids stigning i KFX-indekset sluttede i går, da indekset faldt med 1,59 point til 272,99. Blandt de selskaber, som trak ned i indekset, var Københavns Lufthavne og SAS. Københavns Lufthavne faldt således 7 kr. til kurs 873, og det til trods for at antallet af passagerer i august er steget med 3,9 pct. i forhold til august 2003. Også hos SAS har man fået flere passagerer, men i den seneste tid er aktien steget pænt, og investorerne valgte i går at konsolidere deres aktiebeholdning, hvilket resulterede i, at kursen faldt 0,90 kr. til 49,60 kr. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 24 / Politiken, side 14 / Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 15)
(Børsen / side 26 / 08-09-2004 / Katrine Kjeldsen)
08.09.04 - Københavns Lufthavne har en fuel pipe-line
Der går en pipe-line fra Prøvestenen til Københavns Lufthavn, så jet fuel kan transporteres ubesværet til lufthavnen.
(ErhvervsBladet / side 15 / 08-09-2004 / cat)
08.09.04 - Hertz tilbyder delebilordning til erhvervsfolk
Biludlejningsfirmaet Hertz går i direkte konkurrence med taxaerne i Københavns Lufthavn og Aalborg Lufthavn med ny deleordning. Deleordningen er rettet mod erhvervsfolk, der ankommer med fly og skal videre til et møde. Ifølge Hertz kan de spare over halvdelen af, hvad en taxa normalt ville koste. Hertz har erfaringer fra lignende ordninger i Tyskland og i Schweiz.
(ErhvervsBladet / side 24 / 08-09-2004 / høy)
07.09.04 - Lufthavnshangar omdannet til kunstværk
Fem kvindelige kunstneres arbejde i en videoovervåget hangar i Københavns Lufthavn fungerer i øjeblikket som et kunstværk. Kunstudstillingen Transit 2004 består af, at videobillederne af kunstnernes arbejde transmiteres live til videoskærme i transithallen. Formålet er, at give en modvægt til de informationsrige beskeder, som videoskærmene normalt bruges til at sende. Udstillingen kører indtil udgangen af september måned. (kl.19.30)
(TV 2/Lorry Regionale Nyheder / 07-09-2004 / Jesper Vorre Rasmussen)
07.09.04 - EasyJet reviderer ruteportefølje
EasyJet nedlægger flere ruter til dyre lufthavne, heriblandt to til Københavns Lufthavn. I stedet satser lavprisselskabet på ruter til nye markeder med lavere lufthavnsafgift. En særlig lufthavnsskat på 75 kr. gør Københavns Lufthavn uinteressant som lavprisrutedestination. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 15)
(Børsen / side 15 / 07-09-2004 / Kevin Done)
07.09.04 - Leder: Krise for lavprisselskaberne
Nu mærker lavprisflyselskaberne også krisen i luftfarten, hvor det i år ser værst ud for Easyjet og Ryanairs aktier. F.eks. må Easyjet nu droppe sin flytrafik til flere dyre lufthavne, deriblandt Københavns Lufthavne. Således ser konkurrencen fra lavprisselskaberne ud til at have givet et tiltrængt friskt pust til fly-branchen, der har fået nedbrudt nogle omkostningstunge strukturer. Samtidig kan de erfarne store luftfartsselskaber overleve, idet priserne ikke kan blive ved med at falde, så det til sidst ikke koster noget at flyve. På korte strækninger skal man hurtigt kunne sænke omkostningerne, og Alitalia har vist, hvor galt det kan gå, hvis man er for langsom. Derimod burde SAS-chef, Jørgen Lindegaard, få mere ros for at have sparet et tocifret milliardbeløb.
(Børsen / side 2 / 07-09-2004 / Leder)
07.09.04 - Skanska: Lagerbyggeri er i fremgang
Markedet for erhvervsbyggeri i Danmark nåede bunden i 2003, og nu vender udviklingen, vurderer regionschef i Skanska Danmark A/S, Torben Johansen. Det er især i områderne omkring Køge, Greve og Høje Taastrup, der synes at være kommet gang i udviklingen, siger Torben Johansen. Det er primært distributionscentre og lagerhoteller, der bygges. En kommende opgave er opførelsen af det første byggeri i Københavns Lufthavnes nye Airport Business Park, som skal knytte tog, bil, fly og søfart sammen på et areal ved Øresund.
(Berlingske Tidende Business ejendomme / side 4 / 07-09-2004 / Peter Hartung)
06.09.04 - Flere lavprisselskaber protesterer mod afgift
Det hollandske lavprisselskab V-Bird har afblæst al videre ekspansion i Københavns Lufthavne, så længe man skal betale en passagerafgift på 75 kr. Ifølge direktør i V-Bird, Jason Bitter, tvinger afgiften selskabet til at overveje alternative lufthavne i regionen. Dette forværrer Københavns Lufthavnes situation. Bl.a. har EasyJet besluttet at fjerne to ruter fra lufthavnen, og i sidste uge valgte Wizz Air at flytte sine ruter til Sturup Lufthavn, hvilket Sterling nu også overvejer.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 2 / 06-09-2004 / Ritzau)
06.09.04 - Tre unge sigtet for at smide sten på togskinner
Togdriften til Københavns Lufthavn blev kortvarigt indstillet ved 20-tiden lørdag den 4. september, da tre unge mellem 15 og 16 år smed sten ud på skinnerne ved Tårnby Station. Det var en ventende passager, der alarmerede Tårnby Politi, som kontaktede DSB. De unge er sigtet for at forstyrre sikkerheden af transportmidlers drift, og de står nu til at få en bøde. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende, side 3 / Urban, side 5 / metroXpress, side 8)
(Jyllands-Posten JP København / side 2 / 06-09-2004 / Ritzau)
06.09.04 - Fokus på luftfart i den kommende uge
SAS og Københavns Lufthavne ventes at fremlægge deres passagertal for august i denne uge (37), og samtidigt vil Københavns Lufthavne afholde kapitalmarkedsdag. Dagene skal bruges til at oplyse analytikere og presse om den markedsmæssige situation og kommende tiltag. Det er bl.a. udviklingen i prisen på flysæderne og effekten af den høje chartertrafik, som fokus vil være rettet på i den kommende uge.
(Børsen / side 21 / 06-09-2004 / Morten Lange, Johan Ditz Lemche)
06.09.04 - Debat: Fjern lufthavnsafgift
I et læserbrev opfordrer en læser til at fjerne lufthavnsafgiften på 75 kr. Han mener, at det vil gøre Københavns Lufthavn mere konkurrencedygtig, og han anser afgiften for at være en hindring i den fortsatte udvikling af Københavns Lufthavn og af byens turisme.
(Børsen / side 2 / 06-09-2004 / Debat)
05.09.04 - Flere tyverier i Københavns Lufthavn
I Københavns Lufthavn bliver der begået tyverier som aldrig før. I 2001 var der 111 butikstyverier og i 2002 94, mens tallet for 2003 var 1.109. Antallet af lommetyverier er også stegt, men ikke markant. Politiet mener, at det ofte er østeuropæere, der står bag.
(Fyens Stiftstidende RejsGodt / side 3 / 05-09-2004 / Uoplyst)
04.09.04 - Kastrup for dyr for V-Bird
V-Bird melder sig nu i køen af utilfredse luftfartsoperatører, der ikke vil udbygge i Kastrup Lufthavn, så længe en statslig afgift på 75 kr. står ved magt. Også EasyJet har skåret to ruter væk fra Kastrup, og Sterling overvejer at flytte ruter til Sturup ved Malmø. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 4)
(Politiken / side 13 / 04-09-2004 / Ritzau)
04.09.04 - Servisair får aftale på plads med HKere
Handlingselskabet Servisair i Københavns Lufthavn, der bl.a. står for check-in hos British Airways, fik fredag den 3. september en ny aftale på plads med 167 HK-ansatte. Dermed er en faretruende konflikt afblæst.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 2 / 04-09-2004 / Ritzau)
04.09.04 - Aktiekalender: Trafiktal for august
Augusts trafiktal fra SAS og Københavns Lufthavne er nogle af de eneste danske børsbegivenheder at se frem til i næste uge (uge 37). Særligt trafiktallene fra SAS vil være interessante, da effekterne af junis prisstigninger i SAS og andre selskaber vil kunne aflæses i tallene. I trafiktallene fra Københavns Lufthavne forventer man til gengæld at kunne se en positiv effekt af den regnvåde danske sommer og den øgede rejselyst, som den affødte. Københavns Lufthavne afholder desuden kapitalmarkedsdag i den kommende uge (uge 37) i anledning af tiårs jubilæet for selskabets børsnotering. Kapitalmarkedsdagen vil bl.a. blive benyttet til en præsentation af Københavns Lufthavnes investeringer i udlandet, hvoraf særligt de kontroversielle planer om at investere i lufthavnen i Bruxelles vil vække opsigt.
(Jyllands-Posten Penge&Investering / side 7 / 04-09-2004 / Kristoffer Brahm)
04.09.04 - Færre betjente i paskontrollen
Københavns Politi afvikler ophobet overarbejde og skærer derfor ned på bemandingen i paskontrollen i Københavns Lufthavn resten af året. Det er især passagerer til og fra lande uden for Schengen-aftalen, der vil mærke til den lavere bemanding, idet de kan risikere at vente 20 minutter i paskontrollen. Chefen for Københavns Lufthavns passagerafdeling, Susanne Frank, råder folk til at regne med en halv time mere end normalt. (Øvrige kilder: Politiken, side 7 / Jyllands-Posten JP København, side 2)
(Berlingske Tidende / side 5 / 04-09-2004 / Ritzau)
04.09.04 - Aktier: Uændret ved lukketid
KFX-indekset lukkede i går uændret efter en stille dag. TDC og Falck trak mest op i KFX-indekset med henholdsvis 1,3 og 0,87 pct. Københavns Lufthavne, der er under pres fra lavprisselskaber på grund af høje passagerafgifter, var uændret efter fredagens handel. SAS lukkede 1,10 kr. højere efter nyheden om at luftfartsselskabet har fået medhold i en sag om provision til rejsebureauer. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 7 / Berlingske Tidende Business, side 1,16 / BT, side 17)
(Politiken / side 14 / 04-09-2004 / RB-Børsen)
03.09.04 - Københavns Lufthavn skal have samme grundvilkår
Københavns Lufthavn skal sikres de samme grundvilkår som andre europæiske konkurrenter. Det skriver Niels Boserup, adm. direktør, Københavns Lufthavne A/S, formand for Øresunds Instituttets bestyrelse og medlem af bestyrelserne for Copenhagen Capacity og Fonden Wonderful Copenhagen, i et debatindlæg til Børsen omhandlende passagerskatten. Dette er nødvendigt, hvis Københavns Lufthavn skal fastholde sin status som europæiske knudepunkt for flytrafik og herved indtage rollen som centrum i Øresundsregionen og skabe grundlag for økonomisk vækst. De gode forbindelser i regionen er betydningsfulde, især for udenlandske investorer. Infrastrukturen er ofte direkte årsag til, at de vælger at placere sig i København, lyder konklusionen fra Copenhagen Capacity.
(BørsenExecutive / side 5 / 03-09-2004 / Debat)
03.09.04 - Børsnoteringer på vej i København
Københavns Fondsbørs har ikke oplevet en børsnotering siden 2001, men to store børsnoteringer synes at være på vej. Det forventes at DONG sættes til salg i 2005, og de færreste vil blive overrasket, hvis TrygVesta følger efter. Michael Sandfort, aktieanalytiker i Danske Equities, bliver i hver fald ikke forbavset, hvis TrygVesta sættes til salg, og han mener, at selskabets ejer, Tryg i Danmark, har en interesse heri, da det vil give adgang til kapital, der kan anbringes andre steder. Hans-Ole Jochumsen, direktør for Københavns Fondsbørs, tror, at børsnoteringerne kan sætte gang i en bølge af andre noteringer. Det var bl.a. tilfældet i 1994, hvor børsnoteringen af TDC og Københavns Lufthavne virkede som katalysator for en række andre selskaber.
(Berlingske Tidende Business / side 1,4,5 / 03-09-2004 / Søren Funch)
03.09.04 - Taxi-ordning i luffhavnen
Københavns Lufthavn er utilfreds med den opførsel taxichaufførerne lægger for dagen overfor passagerne. For at komme problemet med de hidsige chauffører til livs nedsatte CPH for halvandet år siden en arbejdsgruppe, som skulle finde en ny model for taxikørsel i lufthavnen. Den nye model udmønter sig ved, at holdepladsen foran terminal 3 indskærpes til 80 taxier i forhold til de nu 150. De resterende taxier må køre til et fjerndepot ca. en km fra terminalen. Herfra må de vente på en elektronisk meddelelse om tilladelse til at køre ind på holdepladsen. For overhovedet at komme ind på holdepladsen skal de passere en bom og betale et endnu ukendt beløb. Dansk Taxi Råd er yderst utilfreds med forslaget og mener, at bom-arrangementet er en ren pengemaskine.
(Jyllands-Posten JP København / side 3 / 03-09-2004 / Christina Agger)
03.09.04 - Nyt lavprisselskab kritiserer passagerafgift
Det hollandske lavprisselskab V-bird har afblæst yderligere ekspansion i Kastrup med den begrundelse, at passagerafgiften er en væsentlig hindring. easyJet har tidligere reageret ved at afblæse to ruter fra Københavns Lufthavn. Grundet de lave priser vejer afgiften på 75 kr. væsentligt mere i lavprisoperatørernes budget, end tilfældet er for eksempelvis SAS.
(Børsen / side 15 / 03-09-2004 / Uffe Hansen)
03.09.04 - easyJet dropper ruter fra København
easyJet lægger nu pres på nogle af dyreste lufthavne i Europa, og det betyder bl.a., at selskabet lukker to ruter ud af Københavns Lufthavn. Det drejer sig om ruterne til Newcastle og Bristol, og herudover sætter easyJet sin udvikling af nye ruter fra København i bero. Alistair Buckles, markedsansvarlig for easyJet i Danmark, beklager lukningen, men selskabet lever af at sælge billige rejser, og alene statsskatten på 75 kr. pr. passager er en meget stor omkostning.
(BT Rejser / side 8 / 03-09-2004 / Uoplyst)
02.09.04 - Forsker: God idé med medarbejderaktier
I forbindelse med privatisering af statsejede virksomheder kan det være en god idé med medarbejderaktier. Det mener arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, der peger på de positive erfaringer fra aktiesalget i det delvist statsejede Københavns Lufthavne. Tilbud om medarbejderaktier er aktuelt i forbindelse med det planlagte salg af 25 pct. af aktierne i Post Danmark og i DONG, hvor en aktiepost på 49 pct. er sat til salg. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende Business, side 12)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 2 / 02-09-2004 / Ritzau)
02.09.04 - Hurtigt gennem security i Kastrup
SAS regner med, at den nye hurtige vej gennem security i Københavns Lufthavn for passagerer på business class og den nye flex-klasse vil være klar til premieren den 1. november.
(Berlingske Tidende BusinessTravel / side 2 / 02-09-2004 / Ejvind Olesen)
02.09.04 - Cimber Air forsøger nye niche-ruter
Cimber Air åbner med en daglig rute til Rumænien fra København luftvejen mod øst med flytypen Canadair. Flytypen skal også bruges når Cimber Air skal flyve otte nye ruter fra København for SAS og fem nye ruter, overtaget fra Maesk Air, fra Billund. Adm. direktør i SAS Danmark, Susanne Larsen, ser store perspektiver i samarbejdet med Cimber Air, idet det giver SAS erhvervskunder nye muligheder og styrker Københavns Lufthavns rolle som SAS trafikknudepunkt. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende BusinessTravel, side 4)
(Berlingske Tidende BusinessTravel / side 1,4,5 / 02-09-2004 / Ejvind Olesen)
02.09.04 - Thai Air sætter passagerrekorder
For tiden sætter Thai Airways passagerrekord på sine flyvninger til og fra Europa. Om det sker ved at tage trafik fra andre europæiske flyselskaber og fra partneren SAS, ønsker Flemming Sonne, skandinavisk salgs- og marketingdirektør, ikke at oplyse. Til gengæld fortæller han, at også antallet af business-kunder er øget, efter man har omlagt klasserne på fly til København og Stockholm.
(Berlingske Tidende BusinessTravel / side 2 / 02-09-2004 / Ejvind Olesen)
01.09.04 - Ministeren vil ikke fjerne flyrejseafgiften
Skatteminister Kristian Jensen (V) vil ikke pille ved flyrejseafgiften, skønt han ikke er den store fortaler for afgiften. Ifølge Kristian Jensen tjener staten for mange penge på afgiften til, at den bare kan fjernes, og skattestoppet betyder, at regeringen ikke bare kan hæve afgifterne andetsteds for at inddrive de 460 mio. kr. om året. Københavns Lufthavnes underdirektør, Flemming Petersen, mener, at afgiften er med til at bremse udviklingen inden for lavpristrafikken i Kastrup. Easyjet har lige lukket to ruter fra Københavns Lufthavn med den begrundelse, at lufthavns- og flyrejseafgifterne er for høje.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 6 / 01-09-2004 / Peter Schollert)
01.09.04 - Nyt passagercenter i Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn åbner ved årsskiftet et nyt transfercenter, hvor alle, der pludselig ændrer rejseplaner, skal henvende sig. I dag skal de over 800.000 passagerer, der årligt ændrer rejseplan i sidste øjeblik, søge hjælp i et af lufthavnens tre servicecentre.
(Politiken 2. sektion / side 13 / 01-09-2004 / lise )
01.09.04 - Medarbejderaktier i det offentlige
DONG og Post Danmark overvejer nu at udstede medarbejderaktier. Adm. direktør Anders Eldrup, DONG, angiver den forestående børsnotering som grund til overvejelserne. Såfremt DONG fusionerer med Elsam, inden staten sælger 49 pct. af aktierne i DONG, betyder det, at 1.047 og ca. 1.400 ansatte i hhv. DONG og Elsam vil kunne købe aktier. Københavns Lufthavne har udstedt medarbejderaktier tre gange siden børsnoteringen i 1994. Her roser adm. direktør Niels Boserup DONG og Post Danmark for tankerne om medarbejderaktier og siger, at ordningen har medført en meget bedre mentalitet hos medarbejderne i lufthavnen.
(Børsen / side 1,7 / 01-09-2004 / Henrik Tüchsen, Søren Joensen)
01.09.04 - Ny billigrute fra København til Kent åbnet
Det irske lavprisselskab EUjet åbnede i går en daglig rute fra Københavns Lufthavn til Kent International Airport øst for London. Ole Wieth Christensen, ansvarlig for udviklingen af lavprisruter i Københavns Lufthavn, glæder sig over samarbejdet med EUjet, der ifølge ham vil gavne hele hovedstadsregionen.
(Politiken 2. sektion / side 12 / 01-09-2004 / Uoplyst)
01.09.04 - Debat: Lufthavnsafgiften bør fjernes
En læser skriver i et debatindlæg, at vi i Danmark ikke må forpasse chancen for at gøre Københavns Lufthavne konkurrencedygtig, hvorfor han opfordrer til en fjernelse af lufthavnsafgiften på 75 kr. Han erkender, at en fjernelse af afgiften vil betyde, at pengene skal samles ind andetsteds fra, men han spørger, om nogen har regnet på den ekstra omsætning en konkurrencedygtig lufthavn vil hente ind.
(Jyllands-Posten JP København / side 4 / 01-09-2004 / Debat)