November 2004
29.11.04 - Kontanttjek øger travlhed i lufthavne
Kontrollen med de rejsendes kontantbeholdninger vil blive øget bl.a. i Københavns Lufthavn, og det vil give travlhed hos toldmyndighederne. Som del af de skærpede antiterrorregler er beløbsgrænsen blevet sat ned, så rejsende til og fra EU højst må medbringe 75.000 kr. i kontanter og rejsecheck. Øverste chef for toldekspeditionen i Københavns Lufthavn, Jim F. Madsen, oplyser, at man især har fokus på rejsende fra Pakistan og Tyrkiet, da det ofte er fra disse destinationer, at der ankommer rejsende med store kontante beløb.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 1,10 / 29-11-2004 / Jesper Kongstad)
29.11.04 - Hashrygende taxichauffører i lufthavnen
Ekstra Bladet afslører, at flere københavnske taxichauffører ryger hash, mens de venter på kunder ved Københavns Lufthavn. Vicepolitiinspektør Lasse Rosenkrands Christensen fra Københavns politi i lufthavnen oplyser, at politiet har fået konkrete anmeldelser om brugen af euforiserende stoffer blandt taxichaufførerne, men at de ikke har fået dem bekræftet. Han kan ikke svare på omfanget af problemet og vil ikke iværksætte en større indsats på baggrund af en enkelt avisartikel. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende, side 3 / Jyllands-Posten JP København, side 2 / Information, side 10 / metroXpress, side 14 / Urban, side 8)
(Politiken / side 4 / 29-11-2004 / Ritzau)
28.11.04 - Skæve lufthavns-taxachauffører
Op imod hver tiende af taxachaufførerne i Københavns Lufthavn fordriver ventetiden i den lange taxa-kø med at ryge hash. Der er i alt 300 chauffører, der bruger lufthavnen som deres primære opsamlingspunkt, og der køres dagligt 3.000 ture fra lufthavnen. Ifølge misbrugsekspert Henrik Rindom er chaufførernes hash-kørsel livsfarlig både for dem selv og for andre.
(Ekstra Bladet / side 1,4,5 / 28-11-2004 / Allan Larsen, Simon Stilling)
28.11.04 - SyrianAir åbner direkte rute til Damaskus
Fra den 8. december bliver det muligt at tage et direkte fly fra København til Syrien, når SyrianAir åbner en ny rute til Damaskus. Københavns Lufthavn siger i en pressemeddelelse, at man er tilfreds med åbningen, da mange passagerer førhen har måttet rejse til Syrien via en lang række mellemlandinger.
(Politiken Vi Rejser / side 2 / 28-11-2004 / lise )
28.11.04 - Københavns Lufthavn blandt de bedste i Europa
Mange passagerer har oplevet at blive stærkt irriterede over dårlig service i lufthavne verden over, og på hjemmesiden http://www.airlinequality.com/ lægges der ikke fingre imellem, når oplevelserne skal beskrives. Forbrugertests af lufthavne er meget udbredte, og der måles på næsten alt, hvad der kan måles på. Hos Københavns Lufthavn tager man disse undersøgelser meget alvorligt. Vi er ekstremt opmærksomme på forbrugerundersøgelserne, siger Poul Duvad, passagerserviceafdelingen i Københavns Lufthavn, og det er specielt den såkaldte Aetra-undersøgelse, han henviser til. I den nyeste Aetra-undersøgelse optræder Københavns Lufthavn da også med meget pæne karakterer, når det kommer til faciliteter og serviceniveau: I foråret blev Københavns Lufthavn således kåret som Europas bedste lufthavn.
(Politiken Vi Rejser / side 3 / 28-11-2004 / Lise Bondesen)
27.11.04 - Flere flypassagerer til Prag
Trafiktallene fra Københavns Lufthavn til og med september i år viser, at passagertallet fra København til Prag er vokset med 43 pct. i år. Det svarer til 25.521 flere passagerer end sidste år. Udviklingen skyldes flere afgange og øget konkurrence på ruten, som tidligere kun blev fløjet af SAS og CSA. I år er imidlertid både Sterling og Smart Wings kommet til.
(Ekstra Bladet Ferie / side 10 / 27-11-2004 / OT)
27.11.04 - Lufthavnskontrol af ulovlige madvarer
Det kan være farligt at falde for fristelsen og tage kulinariske specialiteter med hjem i kufferten, da man samtidig kan risikere at få smitsomme husdyrsygdomme med. Derfor foretager Fødevarestyrelsen sammen med politiet og ToldSkat i de kommende uger en kontrol for ulovlige madvarer. Der sættes ekstra ind i Københavns Lufthavn i Kastrup samt i Aalborg og Billund lufthavne. Der vil hovedsageligt blive kigget efter kød og mejeriprodukter, men også andre animalske produkter. Fødevarestyrelsen frygter bl.a. svinepest og mund- og klovsyge.
(Ekstra Bladet Ferie / side 11 / 27-11-2004 / OT)
27.11.04 - Rute til Syrien åbner påny
I næste måned (december) åbner SyrianAir igen ruten mellem Syrien og Københavns Lufthavn. Flyvefrekvensen bliver på to ugentlige afgange.
(Ekstra Bladet Ferie / side 11 / 27-11-2004 / OT)
27.11.04 - Cimber Air udvider igen
Cimber Air udvider rutenettet i codeshare-samarbejde med SAS. Den nye rute går fra København til Polens andenstørste by, Lodz, hvor mange skandinaviske virksomheder er ved at etablere sig. Jørgen Nielsen, adm. direktør i Cimber Air, siger, at den nye rute betyder gode forbindelser fra København til Skandinavien og Baltikum. Herudover indsætter Cimber Air en ekstra morgenafgang mandag til onsdag fra Karup til København. Cimber Air har for nylig indgået et lignende samarbejde med Maersk Air fra Billund til fem europæiske destinationer.
(Ekstra Bladet Ferie / side 10 / 27-11-2004 / Kans-)
27.11.04 - KFX mister betydning
Det danske KFX-indeks mister betydning i kølvandet på den store nordiske børsfusion. Årsagen er etableringen af de nye fællesnordiske indeks, som vil tage opmærksomhed fra KFX. Samtidig er investorernes fokus efterhånden blevet bredere, så man nu ikke fokuserer specielt på Danmark, men mere på de fællesnordiske indeks. Fællesnordiske indeks betyder meget udadtil. Det giver en meget stor synlighed, siger Peter Belling, underdirektør i Københavns Fondsbørs. I det nuværende KFX-indeks ser det ud til, at Københavns Lufthavne beholder sin plads, mens B&O mister sin. KFX har ellers ekstraordinært været på 21 medlemmer efter spaltningen af Group4Falck i Group4Securicor og Falck. I en sideløbende oversigt over selskaber i KFX optræder bl.a. Bang & Olufsen, DSV, Falck, Københavns Lufthavne og TDC.
(Jyllands-Posten Penge&Investering / side 5 / 27-11-2004 / Kristoffer Brahm)
26.11.04 - Samarbejde mellem Sterling og Norwegian
De to lavpris-flyselskaber Sterling og Norwegian har indgået et rutesamarbejde på en del af selskabernes europæiske ruter. Samarbejdet foregår ved, at selskaberne køber sæder af hinanden på bestemte ruter og afgange. Desuden etableres nye ruter fra Oslo, Stavanger og Bergen ud i Europa, og antallet af afgange mellem Oslo og København intensiveres. (Øvrige kilder: metroXpress, side 29)
(Børsen Weekend / side 20 / 26-11-2004 / Ole Troelsø)
26.11.04 - Ny flyrute direkte til Damaskus
Fra den 8. december får mange danske rejsende deres ønske opfyldt, når der oprettes en direkte flyrute fra København til Damaskus i Syrien. Ifølge Ole Wieth Christensen, ansvarlig for ruteudvikling til Mellemøsten og Afrika i Købehavns Lufthavne, har der længe været behov for ruten, fordi mange danskere i dag rejser til Syrien via flere stop i Europa, og fordi behovet for direkte flyforbindelser til Mellemøsten fra Danmark er stigende. Det er SyrianAir, der åbner den nye rute.
(BT Rejser / side 12 / 26-11-2004 / Uoplyst)
26.11.04 - Nyt medlem af TV 2s bestyrelse
Niels Boserup, adm. direktør i Københavns Lufthavne A/S, indtræder som formand i bestyrelsen i TV 2/Danmark A/S. Erik Ross Pedersen udtræder af bestyrelsen.
(Børsen Executive / side 21 / 26-11-2004 / Susanne Tholstrup)
26.11.04 - Anbefalinger fra Børsens Aktiepanel
Børsens Aktiepanels anbefalinger er i denne uge (48) bl.a. DSV: Køb 8, Falck: Neutral 5, ISS: Køb 7, Københavns Lufthavne: Køb 8, TDC: Køb 9 og Topdanmark: Neutral 4.
(Børsen / side 31 / 26-11-2004 / Uoplyst)
26.11.04 - Synspunkt: Geninvestering af kapital
I Synspunkt skriver cand.polit og aktieanalytiker Lau Svensson om de børsnoterede selskaber, der skal geninvestere deres kapital. Der er primært to metoder til geninvestering: tilbagekøb af egne aktier og take over-tilbud. Lau Svensson mener, at nogle selskaber som William Demant og Topdanmark fortsætter med at tilbagekøbe deres egne aktier i urimelig grad. DSV og Københavns Lufthavne er også begyndt at opkøbe egne aktier, men Lau Svensson mener, at det er dårligt købmandskab, og at selskaberne hellere burde investere i andre aktier. Falck skal til gengæld i gang med take overs og vil frigøre 5 mia. kr. til formålet.
(Berlingske Tidende Business / side 2 / 26-11-2004 / Lau Svenssen)
25.11.04 - Turistmodtagelse i lufthavnen
Heidi Wang (V) har stillet forslag om at oprette en særlig turistenhed, der skal modtage udenlandske turister og erhvervsfolk i Københavns Lufthavn. Repræsentanter fra paspolitiet, Udlændingestyrelsen og andre organisationer skal tage sig af gæsterne og forhindre en gentagelse af episoden, hvor kinesiske forretningsfolk blev nægtet indrejse.
(Jyllands-Posten JP København / side 2 / 25-11-2004 / waw)
25.11.04 - Røntgenfotografering af passagererne
I Heathrow Lufthavn i London laver man i øjeblikket forsøg med at røntgenfotografere passagererne for at sikre, at de ikke bærer våben. Sikkerheds-eksperter fra Københavns Lufthavn er taget til London for at se teknikken an, men ifølge stabschef i Københavns Lufthavns security-afdeling, Erik Nelbom, er en indførsel af teknikken i København ikke helt ligetil. Først og fremmest skal metoden nemlig godkendes af Statens Institut for Strålehygiejne, og dernæst skal det afgøres, om metoden medfører en for voldsom krænkelse af passagerernes privatliv. Røntgen-teknologien fremstiller en art nøgenbillede af den enkelte passager. (Øvrige kilder: metroXpress, side 16)
(BT / side 11 / 25-11-2004 / Torben Bagge, Anders-Bo Larsen )
24.11.04 - Frygt for kommunal miljøkontrol
Borgerne på Amager er nervøse for konsekvenserne, når kommunerne skal overtage miljøkontrollen med forurenende virksomheder. 80 pct. af risikovirksomhederne i København ligger på Amager, heriblandt Københavns Lufthavne, og alle ligger relativt tæt på beboet område. Hidtil har staten kontrolleret f.eks. flystøj og -forurening, men med den nye kommunalreform overtager Taarnby Kommune størstedelen af miljøkontrollen hos risikovirksomhederne. Borgerne frygter, at kommunen vil lade økonomiske hensyn blive afgørende for miljøgodkendelser. I næste uge vil Miljøministeriet offentliggøre hvilke virksomheder, der fremover skal kontrolleres af kommunerne.
(Berlingske Tidende / side 4 / 24-11-2004 / Tomas Kristiansen)
24.11.04 - Midcap en succes
Midcap-aktierne har siden april 2003 mere end fordoblet deres værdi. Genmab har således oplevet en stigning på 200 pct., mens Bang & Olufsen har givet et afkast lige under 200 pct. Københavns Lufthavne er repræsenteret i KFX-eliten, og Topdanmark nåede i går det højeste niveau nogensinde. Fondsbørsens smallcap og midcap-segmenter har været en ubetinget succes.
(Børsen / side 1,27 / 24-11-2004 / Simon R. Nielsen)
24.11.04 - Røntgenkontrol i lufthavn skal afsløre våben
I Heathrow Lufthavn i London skal røntgenbilleder afsløre gemte våben under tøjet. Røntgenbilledet giver et nøgenbillede, som menneskerettighedsorganisationen Liberty har protesteret imod. Susan Hallowell, direktør for sikkerhedslaboratoriet i den amerikanske organisation for trafiksikkerhed, understreger, at røntgenstrålingen ikke er farligere end strålingen fra almindeligt sollys. For at undgå krænkelser har Lufthavnen i Heathrow kun sat folk af samme køn til at gennemse de sort/hvide nøgenbilleder, og billederne vil ikke blive gemt.
(Politiken / side 5 / 24-11-2004 / Lea Wind-Friis)
23.11.04 - Madkontrol i lufthavne
I de kommende uger vil rejsende kunder i stigende grad blive undersøgt for ulovligt indførte madvarer grundet risikoen for smitsomme husdyrsygdomme. Kontrollen omfatter lufthavnene i København, Billund og Aalborg.
(BT / side 4 / 23-11-2004 / Ritzau)
23.11.04 - Skandinavisk offensiv
FLS Aerospace satser på at overtage store dele af det skandinaviske marked for vedligeholdelse af fly efter NorthStar Aerospace Groups nylige konkurs. Selskabet udfører en del vedligeholdelse for Maersk Air og har allerede 20 mand ansat i Københavns Lufthavn, som udfører flytjek. Desuden udfører man vedligeholdelse i lufthavnene i Oslo, Stockholm og Göteborg.
(Berlingske Tidende Business / side 14 / 23-11-2004 / Søren Domino)
22.11.04 - DAT overtager flyrute til Færøerne
Vil man flyve til med rutefly fra København til Vagar på Færøerne, bliver det fremover med flyselskabet Dansk Air Transport. De har netop overtaget flyvningen for Maersk Air og overvejer i øjeblikket muligheden for at mellemlande i Aalborg, da der er mange færinger bosat i Nordjylland.
(ErhvervsBladet / side 6 / 22-11-2004 / lrs)
22.11.04 - Københavns Lufthavne ser dyster fremtid
Til trods for en passagervækst på 66,6 pct. på lavprissegmentet fra januar til september frygter Københavns Lufthavne for fremtiden. Ole Wieth Christensen, der er ruteudvikler med ansvar for lavprisudvikling, forventer, at lavprissektoren har toppet. Han finder det foruroligende, at flere potentielle kunder, bl.a. EasyJet, har valgt lufthavnen fra, og han mener, at det skyldes passagerafgiften på 75 kr. Senioranalytiker i Nordea, Finn Bjarke Petersen, nedtoner dog pessimismen. Stigningen på 66,6 pct. svarer stort set til den stigning, som Ryanair samlet set har fået ud af de tre svenske lufthavne, som selskabet benytter. Desuden er Finn Bjarke Petersen overbevist om, at lavprissektoren er kommet for at blive. I dag udgør lavprisandelen 13-14 pct. af den samlede flytrafik, men han forventer, at denne andel let kan stige til 30 pct.
(Økonomisk Ugebrev / side 2 / 22-11-2004 /mfk@ugebrev.dk )
22.11.04 - SAS-konkurrent i charmeoffensiv
Lavprisselskabet Flynordic, det tidligere Nordic Airlink, som Finnair købte i 2003, er på charmeoffensiv i Danmark. Selskabet har de seneste 12 måneder udfordret SAS på flere ruter, men har ikke opnået de forventede resultater. Flynordic har fået etableret sig i Sverige pga. opmærksomheden omkring kampen med Skyway og SAS, men Flynordic har også tabt passagerer til lavpriskonkurrenten FlyMe på ruten mellem Malmø og Stockholm. Betingelserne er noget vanskeligere i Danmark, fordi der her er Sterling, Easyjet og mange andre selskaber, siger Maunu von Lüders, adm. direktør i Flynordic. Han tror ikke, at selskabet vil indgå i en kommende fusion med Sterling og Norwegian, i stedet ser han muligheder i, at Flynordic får pladser i flyene hos Maersk Air eller Sterling København. (Øvrige kilder: Børsen Business Class, side 1,2)
(Børsen / side 4 / 22-11-2004 / Uffe Hansen)
22.11.04 - Hotspots kan misbruges
Når man kobler sig på internettet via lufthavnens hotspot, risikerer man, at hackere uset kan bryde ind på ens trådløse netværk. Rene Hinch fra Airwire, et firma der er specialiseret i trådløs sikkerhed, udtaler, at der er eksempler fra USA, hvor hackere har stjålet koder til folks netbank ved at lade deres computer agere hotspot. Henrik Bjørner Søe, marketingschef for Københavns Lufthavne, siger, at han ikke kender til misbrug af denne art trods mange brugere af lufthavnens hotspots, og han påpeger, at lufthavnen vil lave en grundig undersøgelse for at klarlægge, hvorvidt der er en sikkerhedsrisiko.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 1,10 / 22-11-2004 / Maja Korshin)
22.11.04 - Billig erhvervsflyvning hos Flynordic
Ifølge direktør for Travelpool Europe, Søren Schødt, er der store penge at spare ved at skifte fra SAS til Flynordic, hvis man flyver mellem København og Stockholm. Blandt Travelpools 21 kunder er Danfoss. Tom Buskbjerg, sekretariatschef i Danish Business Travel Association, anbefaler, at Flynordic bliver medlem af organisationen - hvor bl.a. SAS og Maersk Air er medlemmer - for at kunne deltage i diskussionen om udviklingstendenser i branchen.
(Børsen Business Class / side 2 / 22-11-2004 / Uffe Hansen)
21.11.04 - Interview: Lindegaards feberredninger
Topchef i SAS, Jørgen Lindegaard, begynder nu at se lys for enden af den mørke tunnel, som han i sin tid som chef i SAS foreløbigt har befundet sig i. Efter hans ankomst til SAS i 2001 viste det sig nemlig, at SAS var i store økonomiske vanskeligheder, og indtil nu har Lindegaards arbejde bestået i at formulere redningsplaner og sparekrav. I dag føler han for første gang, at der er plads til at tænke visionært. En overenskomststridig arbejdsnedlæggelse blandt SAS kabinepersonale i Københavns Lufthavn for nylig viste dog med al ønskelig tydelighed, at problemerne ikke er helt ovre i SAS. (Øvrige kilder: Århus Stiftstidende Jobzonen, side 2)
(Århus Stiftstidende Jobzonen / side 1 / 21-11-2004 / Søren Domino)
20.11.04 - Flere muligheder for selv-check
Nye standardiserede check in-automater gør det væsentlig hurtigere og lettere at tjekke ind. Nu udvider Københavns lufthavn ordningen fra 1. december med en række nye check in-automater. Standardiserede automater gør det lettere og hurtigere for passagerne at tjekke ind selv, da man kan vælge en hvilken som helst automat i terminalen, uanset hvilket flyselskab man rejser med, siger afdelingsleder Hasse Jørgensen fra Passagerservice i Københavns Lufthavn. I øjeblikket har passagerer fra Sterling, British Airways, SAS, Maersk Air samt øvrige selskaber i Star Alliancen mulighed for at tjekke ind selv. Med de nye forsøgsautomater får også KLM-passagerer den mulighed.
(Berlingske Tidende Rejseliv / side 2 / 20-11-2004 / jard)
20.11.04 - Frode Muldkjær taget i våbenkontrol
Da Frode Muldkjær skulle fra København til Aalborg med flyet, fandt sikkerhedspersonalet i Københavns Lufthavn en lille lommekniv i hans taske. Personalet var svært tilfredse med fundet og holdt sig ikke tilbage fra at påpege, at sikkerhedspersonalet i Aalborg havde været mindre opmærksomme, da Muldkjær fløj den anden vej. På vej fra sikkerhedskontrollen til flyet fandt Muldkjær imidlertid både en stor brødkniv, der godt nok var fastgjort til et skærebræt, og flere stykker farligt metalbestik.
(Nordjyske Stiftstidende MitLiv / side 9 / 20-11-2004 / Frode Muldkjær)
19.11.04 - Danish Air Transport vil flyve til Færøerne
Danish Air Transport har fået tilladelse til at flyve mellem Vagar på Færøerne og Københavns Lufthavn. Det vil ske i konkurrence med Atlantic Airways. Direktør for Danish Air Transport, Jesper Rungholm, oplyser, at planen er at flyve fire til fem gange om ugen fra påske, og han lover billigere billetter. Selskabet er ved at undersøge muligheden for mellemlanding i Aalborg. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 2 / Børsen, side 6 / Urban, side 22)
(Berlingske Tidende Business / side 8 / 19-11-2004 / Ritzau)
19.11.04 - Strid om norsk taxfree-forslag
De danske skattemyndigheder har protesteret mod et norsk forslag om at tillade norske flyrejsende at handle toldfrit ved ankomsten. Det vurderes som værende i strid med EU-lovgivningen. De udenlandske taxfree-butikker, som dem i Københavns Lufthavn, kan komme til at betale dyrt, hvis forslaget gennemføres. (Øvrige kilder: Børsen, side 18 / Urban, side 22)
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 3 / 19-11-2004 / Ritzau)
19.11.04 - Regnskaber vender op og ned på KFX
En lang række af selskaberne i KFX-indekset har afleveret regnskaber i den senere tid, og det har rykket på markedets syn på aktierne. Københavns Lufthavne hævede forventningerne til årets regnskab efter en fremgang i antallet af passagerer, og selskabet er steget med 6,5 pct. siden regnskabets offentliggørelse. TDC har også oplevet fremgang i anbefalingerne, men aktien har bare fulgt markedet. DSV er steget 6,3 pct. efter et regnskab, der stort set ramte markedets forventninger. William Demant er faldet med 5,4 pct. efter selskabet afleverede sit regnskab den 11. november, og Falck er faldet med 0,5 pct. siden offentliggørelsen af sit regnskab den 16. november.
(Børsen / side 36 / 19-11-2004 / Peter Gerdes)
19.11.04 - Niels Boserup ud af Jyllands-Postens Fond
Adm. direktør i Københavns Lufthavne, Niels Boserup, er trådt ud af bestyrelsen i Jyllands-Postens Fond.
(Børsen Executive / side 21 / 19-11-2004 / Uoplyst)
18.11.04 - Metroen på vej til Københavns Lufthavn
Metrostrækningen til Københavns Lufthavn skal være færdig i 2007, og arbejdet er for længst gået i gang. Det meste af vejen ligger banen under jorden, men på det sidste stykke har der kun været penge til at sænke den få meter.
(Politiken / side 6 / 18-11-2004 / Uoplyst)
18.11.04 - Debat: Connie Hedegaard er miljøbevidst
Når miljøminister Connie Hedegaard (K) er længe om at svare på spørgsmål om afgifter på luftfart, så skyldes det, at hun er miljøbevidst. Det skriver trafikpolitisk ordfører Poul Henrik Hedeboe (SF) i et debatindlæg. Hedeboe var halvanden måned om at få svar på nogle spørgsmål om fremtidig afgiftsregulering på flytrafikken, og han gætter på, at det skyldes, at Connie Hedegaard var oppe mod massivt pres fra bl.a. SAS og Københavns Lufthavn. F.eks. hævder Hedeboe, at SAS bestilte en rapport hos COWI, der skulle understøtte en fjernelse af passagerafgiften, og at man lavede en video, hvor bl.a. Henning Dyremose reklamerede for samme sag. Imidlertid er Connie Hedegaard for stålsat til at lade sig farve af sådanne tiltag. Hun er tilhænger af værdikonservativ saglighed, og derfor byder Hedeboe miljøministeren velkommen.
(Information / side 11 / 18-11-2004 / Debat)
17.11.04 - Københavns Lufthavne bevarer KFX-plads
Københavns Lufthavne redder i første omgang sin plads i KFX-indekset grundet nye regler. 21.-pladsen, som Københavns Lufthavne indtager, er ellers ensbetydende med degradering. Men nye regler gør, at hvis opsplitningen af et selskab - i dette tilfælde Group 4 Falck - resulterer i to selskaber, der begge kvalificerer sig til en plads i KFX-indekset, så udvides indekset med endnu en plads. Øvrige virksomheder i KFX-indekset er bl.a. TDC (nr. et), Carlsberg B (nr. syv), ISS (nr. 11), Falck (nr. 13), William Demant Holding (nr. 14), Topdanmark (nr. 16), Group 4 Securicor (nr. 17) og DSV (nr. 19). B&O rangerer som nr. 22 på listen over firmaer med den største omsætning. Codan er nr. 26, mens Genmab er nr. 27.
(Børsen / side 31 / 17-11-2004 / Povl Dengsøe)16.11.04 - Fremgang i udlandet for Københavns Lufthavne
De udenlandske lufthavne, som Københavns Lufthavne er medejer af, oplevede fremgang i passagertallene for oktober måned. Bedst gik det i England og Mexico, der havde tocifret vækst. Den kinesiske Hainans tal var knap gode, men dog positive, viser ny opgørelse fra Københavns Lufthavne.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 16 / 16-11-2004 / RB-Børsen)
16.11.04 - Flynordic åbner fem nye ruter
Lavprisoperatøren Flynordic åbner fem nye ruter, og varsler lavere priser end SAS. Dublin, Berlin og München beflyves fra Stockholm fra marts 2005, mens Estlands hovedstad, Tallin, både får en rute fra Stockholm og København. SAS tager Flynordics offensiv roligt, og informationsdirektør i SAS Danmark, Troels Rasmussen, udtaler, at det bliver vanskeligt for Flynordic at konkurrere med Estonian Air, som delvist ejes af SAS, fordi det er et veldrevet flyselskab. Flynordic, som ejes af Finair, startede for et år siden med det formål at hente markedsandele i Norden, men tjener endnu ikke penge på sin forretning. Selskabet er dog ikke lige så hårdt presset som norske Norwegian, som også forsøger at tage markedsandele fra SAS.
(Børsen / side 4 / 16-11-2004 / Uffe Hansen)
15.11.04 - Ny markedsføring af Øresundsregionen
En række offentlige og private turistorganer inden for Øresundsregionen har samlet 41 mio. kr. sammen til en markedsføringskampagne. Projektet skal være med til at styrke regionens profil og gøre den attraktiv over for købelystne kinesere, der med nye visumregler fra den 1. september har kunnet rejse til området på et almindeligt turistvisum. Københavns Lufthavne, SAS, Danmarks Turistråd, HUR, Wonderful Copenhagen samt Position Skåne og Malmø Turism samarbejder om projekt International Marketing of the Oeresund Region 2, der skal forløbe over to år og er en videreførelse af et treårigt EU-støttet samarbejde mellem parterne.
(Berlingske Tidende Business / side 1,6 / 15-11-2004 / Louise Münter)
15.11.04 - Øget sikkerhedsberedskab i Kastrup
Sikkerhedsberedskabet i Københavns Lufthavn er i øjeblikket stærkt forøget. Det skyldes, at SAS har sendt de Airbus-fly, der normalt flyver mellem København og Washington, til eftersyn, og i mellemtiden har SAS lejet fly fra det amerikanske flyselskab United Airlines. De amerikanske myndigheder har i forbindelse med 11. september 2001 skærpet sikkerhedskravene til de fly, der lander i USA, og for amerikanske fly er kravene endnu strengere. Syv mand fra Dansikring mandsopdækker flyet, mens det står på asfalten i Københavns Lufthavn.
(BT / side 14 / 15-11-2004 / Henrik Gregersen, Jakob Priess-Sørensen)
15.11.04 - Københavns Lufthavne køber aktier tilbage
Flere og flere virksomheder køber egne aktier, herunder bl.a. Københavns Lufthavne, som vil købe aktier tilbage for 800 mio. kr. Nordea ser det som et godt signal, oplyser aktiestrateg Jesper Bie-Olsen.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 4 / 15-11-2004 / Søren Kragballe)
15.11.04 - Polarruten
For 50 år siden, mandag den 15. november 1954, åbnede SAS verdens første flyrute over de arktiske egne - turen mellem København og Los Angeles hen over Grønland og Canada. Fem år efter fik SAS den italienske regerings Christoffer Columbus-pris for at have åbnet verdens første nye handelsrute i tusind år. Ruten blev hurtigt døbt polarruten, men betegnelsen var måske lidt af en tilsnigelse, for først da ruten mellem København og Tokyo blev åbnet, fløj man reelt over Nordpolen.
(Berlingske Tidende Magasin / side 2,3 / 15-11-2004 / Eigil Evert)
15.11.04 - Fleksibel undervisning i lufthavn
I Billund Lufthavn foregår det meste efteruddannelse som sidemandsoplæring, fordi det er fleksibelt, og man får de helt rigtige kompetencer. Ifølge personalekonsulent Rita Holm er det svært at få et eksternt kursus, der passer til behovet for efteruddannelse for lufthavnens medarbejdere, og desuden er det nødvendigt, at undervisningen lægges ind på tidspunkter, hvor der ikke er travlt. Lufthavnen benytter for tiden en tilpasset udgave af et AMU-kursus, som er udviklet til Københavns Lufthavn.
(ErhvervsBladet / side 4 / 15-11-2004 / Annika Ipsen)
14.11.04 - Det nye Krak bør ligge i handskerummet
Den 81. udgave af Kraks Kort over København og Omegn indeholder 2.000 ændringer og er et must i bilens handskerum. Ændringerne udgøres især af mange nye rundkørsler, men Krak er også på forkant med nye S-togsstationer på strækningen fra Hellerup til Ny Ellebjerg og Metroens forlængelse til Terminal 3 i lufthavnen. Kortet rummer også detaljer som mountainbike-ruter i regionen og parkeringszoner i det centrale Købehavn, ligesom byerne i Skåne har fået plads i værket, der kommer til at koste 229 kr. hos boghandlere og tankstationer.
(Berlingske Tidende Bilen / side 7 / 14-11-2004 / Finn S. Knudstrup)
14.11.04 - Interview: SAS-topchef tror på fremtiden
Topchef i SAS Jørgen Lindegaard har haft en svær første tid som chef for et kriseramt luftfartselskab, der har måttet fyre 6.000 medarbejdere på blot tre år. Topchefen ser dog lyst på fremtiden, og han nægter at anerkende, at man med en markedsandel på 30 pct. som SAS, ikke skulle kunne tjene penge. Han forklarer det forventede underskud i år - året der var udset til at bringe sorte tal tilbage på bundlinjen i SAS - med de høje oliepriser og den hårde konkurrence på ruterne mellem København, Oslo og Stockholm. Lindegaard er holdt op med at komme med forudsigelser om SAS regnskaber i de kommende år, men han har store forventninger. Det seneste benspænd for SAS kom så sent som den 12. november, da strejkende kabinepersonale medførte aflysninger i samtlige afgange fra København.
(Berlingske Tidende Business / side 1,4,5 / 14-11-2004 / Søren Domino)
13.11.04 - Magasins nye ejer vil udvide butikken
Th. Wessel & Wett solgte i fredags alle sine aktier i stormagasinkæden Magasin du Nord til islandske Baugur Group. Der er dog hverken lagt op til fyringer eller andre besparelser. Tværtimod er der udsigt til massive investeringer i driften af stormagasinet. Desuden er der planer om at åbne en helt ny Magasin i Københavns Lufthavn. Baugur Group står også bag Debenhams i Fields og den britiske legetøjskæde Hamleys.
(Jyllands-Posten / side 1 / 13-11-2004 / Thomas G. Svaneborg, Mark Stokholm)
13.11.04 - Aktier: Kedelig fredag med småjusteringer
En kedelig børsfredag præget af små justeringer i investorernes porteføljer endte i går med et 1,18 points fald i KFX-indekset til kurs 282,02. SAS-aktien kom i løbet af dagen i søgelyset for en kort bemærkning, da luftfartsselskabets kabinepersonale nedlagde arbejdet og dermed blokerede for alle SAS-afgange fra Københavns Lufthavn. Arbejdet blev dog genoptaget senere på dagen, og SAS-aktien endte uændret i kurs 46. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 7)
(Berlingske Tidende Business / side 16 / 13-11-2004 / Kristine Sylvest)
13.11.04 - SAS oversøiske ruter er profitable
SAS har lagt tiden med gigantunderskud på de oversøiske ruter bag sig, og selskabet begynder nu at have overskud på den vigtige forretningsdel. Som det går nu, er vi for første gang i SAS historie på vej mod lønsomhed på den interkontinentale forretning, siger koncernchef Jørgen Lindegaard. Årsagen kan findes i en stigende belægningsgrad kombineret med et stigende passagerantal. Samtidig er der heller ikke noget voldsomt prispres på de interkontinentale ruter, fordi der ikke er nogen lavprisselskaber, der flyver på disse. SAS har i dag ni oversøiske destinationer med afgang fra København, Stockholm og Oslo.
(Berlingske Tidende Business / side 1,4 / 13-11-2004 / Søren Domino)
13.11.04 - Protester mod den ekstra flyskat
Repræsentanter fra flyselskaber, rejsebureauer, lufthavne og arbejdsmarkedsorganisationer protesterer mod den ekstra flyskat. Danmark er det eneste land i Europa, hvor staten opkræver denne ekstraskat af flypassagererne. Skatten er på 75 kr. pr. passager, hvilket svarer til, at det er 15.000 kr. dyrere pr. fly at lette i en lufthavn i Danmark end i resten af Europa. Det anslås, at en afskaffelse af skatten vil forbedre Danmarks konkurrenceevne og skabe 2.000 flere arbejdspladser.
(Ekstra Bladet / side 11 / 13-11-2004 / Kans-)
13.11.04 - SAS-strejke sætter sindene i kog
SAS kabinepersonale strejkede syv timer indtil fredag kl. 14 og tvang SAS til at aflyse 150 flyafgange. Den overenskomststridige strejke blev udløst af, at SAS har opsagt en senioritetsaftale, der sikrer de ansattes ansættelsesvilkår. Kabinepersonalets fagforening, CAU, frygter, at opsigelsen af senioritetsaftalen vil bane vejen for en række fyringer, men det benægter SAS adm. direktør, Susanne Larsen. Strejken er har ramt op mod 5.000 passagerer, hvis flyafgange blev aflyst. Mange af de rejsebureauer - bl.a. Star Tour, Apollo Rejser, Kuoni og Atlantis - der har kontrakter med SAS, har klaget over dette: Vi føler, at vores kunder bliver taget som gidsler, udtaler Stig Elling, salgsdirektør i Star Tour. SAS og CAU fortsætter forhandlingerne søndag den 14. november. Det danske fodboldlandshold var blandt de forsinkede rejsende. (Øvrige kilder: Politiken, side 2 / Jyllands-Posten JP København, side 1,2 / BT, side 8 / BT Sport , side 2 / Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 2 / Fyens Stiftstidende, side 10 / Nordjyske Stiftstidende, side 13 / Jydske Vestkysten Sønderborg ErhvervDanmark, side 2)
(Berlingske Tidende Business / side 4 / 13-11-2004 / Annette Bonde)
12.11.04 - Niels Boserup træder ud af Jyllands-Postens bestyrelse
Af en kort notits fremgår det, at adm. direktør for Københavns Lufthavne, Niels Boserup, udtræder af Jyllands-Posten Holdings bestyrelse.
(Børsen Executive / side 21 / 12-11-2004 / Susanne Tholstrup)
12.11.04 - SAS anklages for sikkerhedssjusk
Den fælles-nordiske luftfartsmyndighed (STK), der fører tilsyn med SAS i Danmark, Norge og Sverige, forlanger en redegørelse fra selskabet vedrørende afsløringer i norsk avis om mangelfulde sikkerhedsinspektioner. Ifølge SLV, Statens Luftfartsvæsen, som kontrollerer at sikkerhedsproceduren overholdes i Københavns Lufthavn, har man ikke oplevet problemer med sikkerheden.
(Ekstra Bladet / side 43 / 12-11-2004 / Jens Aagaard)
11.11.04 - Mislykket smugling af gaspistol
En herboende thailandsk kvinde blev pågrebet i går, da hun forsøgte at smugle en gaspistol om bord på et fly i Københavns Lufthavn. Pistolen blev opdaget under gennemlysning af kvindens bagage, og kvinden blev herefter nægtet adgang til flyet, der skulle til Bangkok. Hun vil desuden få tilsendt en bøde.
(BT / side 4 / 11-11-2004 / Amme)
11.11.04 - Finansloven 2005 på plads
Finansloven for 2005 er forhandlet på plads, og den byder bl.a. på afgiftssænkninger på øl og vin samt flere penge til forskning og iværksætteri. Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald, glæder sig over afgiftsnedsættelserne på 4,25 kr. pr. kasse øl, som han ser som et skridt i den rigtige retning med henblik på at bremse grænsehandlen og det illegale salg af øl. Også Carlsbergs adm. direktør, Jørn Tolstrup Rohde, er tilfreds med sænkningen. Finanslovsforliget indeholder derimod en forhøjelse af afgiften på alkoholsodavand, og indtægterne derfra skal bruges til sundhedsfremmende projekter. Den danske særafgift på 75 kr. pr. flypassager bliver der ikke rørt ved på trods af pres fra Københavns Lufthavne. Finansloven afsætter 10 mio. kr. af til styrkelse af portalen virk.dk, og baner vejen for en forskningsfond, der finansieres af salget af aktier i DONG. Der er afsat 100 mio. kr. til efteruddannelse og 50 mio. kr. til opkvalificering af ledige, samt flere penge til kom-i-gang-lån til iværksættere. Kræftområdet kan også se frem til større bevillinger bl.a. i form af lånepuljer, og Kræftens Bekæmpelse kan desuden glæde sig over afgiftsforhøjelsen på cigaretter. (Øvrige kilder: Børsen, side 1,16,17 / Børsen, side 17 / Berlingske Tidende Business, side 11 / Børsen, side 17 / Politiken, side 6 / Jyllands-Posten, side 4 / Jyllands-Posten, side 4 / Jyllands-Posten, side 4 / Jyllands-Posten, side 5 / BT, side 18 / Information, side 3 / Information, side 3 / Berlingske Tidende, side 1 / Berlingske Tidende, side 1,6 / Berlingske Tidende, side 6 / Ekstra Bladet, side 14,15 / Urban, side 4 / metroXpress, side 6 / metroXpress, side 6)
(ErhvervsBladet / side 1,2 / 11-11-2004 / Jens Frederik Larsen)
10.11.04 - Finanslovsforhandlinger i sidste fase
Regeringen mangler kun at finde de sidste brikker sammen med Dansk Folkeparti, så finanslovens puslespil for 2005 kan hænge sammen. Blandt Dansk Folkepartis ønsker er en højere ældrecheck samt lavere emballageafgifter på øl og sodavand for at mindske grænsehandlen. Blandt emnerne, som kan skille partnerne ad, er en sænkelse af passagerafgifterne på flyrejser, hvilket er et ønske fra regeringen. (Øvrige kilder: Børsen, side 22 / Jyllands-Posten, side 3 / Politiken, side 6 / Berlingske Tidende, side 4 / Information, side 2 / Ekstra Bladet, side 7 / Urban, side 8)
(ErhvervsBladet / side 4 / 10-11-2004 / Jens Frederik Larsen)
10.11.04 - Belgisk lufthavn solgt til australiere
Det blev ikke Københavns Lufthavne, men australske Macquire Airports, der blev medejer af Zaventem lufthavnen ved Bruxelles. 70 pct. af Zaventem lufthavnen er solgt til Macquire Airports for 735 mio. euro (knap 5,5 mia. kr.).
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 3 / 10-11-2004 / RB-Børsen)
10.11.04 - Forslag om fjernelse af flyskat
20 repræsentanter fra dansk erhvervsliv og arbejdsmarkedsorganisationer foreslår regeringen at fjerne særskatten for danske flypassagerer. Denne skat på 75 kr. pr. passager fra danske flyafgange er nemlig konkurrenceforvridende, og Danmark er Europas eneste land med en sådan skat, siger de 20 repræsentanter.
(Politiken 2. sektion / side 12 / 10-11-2004 / lise )
10.11.04 - Blandet dag på aktiemarkeder
Stemningen var i går blandet på både det danske og de europæiske markeder, og KFX-indekset steg med blot 0,2 pct. Københavns Lufthavnes aktie faldt med 1,1 pct., uden at der lå nogle specifikke nyheder til grund.
(Berlingske Tidende Business / side 24 / 10-11-2004 / Signe Nygaard Mørck)
09.11.04 - Lufthavne håber på ændring af afgift
Københavns Lufthavne vurderer, at en afskaffelse af passagerafgiften vil genskabe de danske lufthavnes konkurrenceevne og skabe 1.000 til 2.000 nye job. Trille Tang Dalgaard, chef i Københavns Lufthavne, udtaler, at passagerafgiften får udenlandske selskaber til at fravælge København. I den nye finanslov, der forventes vedtaget i dag, er det dog ikke sandsynligt, at afgiften afskaffes helt, da statskassen får et årligt provenu på omkring 460 mio. kr. Regeringskilder antager, at det sandsynlige udfald er en gradvis aftrapning. Jørgen Krab Jørgensen, direktør i Billund Lufthavn, stempler afgiften som en særskat, der udhuler konkurrencevilkårene, mens Christina Schärfe, EasyJets talsmand, udtaler, at hvis afgiften forsvinder, bliver Danmark et meget attraktivt marked.
(Børsen / side 17 / 09-11-2004 / Anders Krab-Johansen)
09.11.04 - Med Sterling til London
Sterling udbyder endagsture til London med afgang fra Københavns Lufthavn i forbindelse med juleshopping i december. Det drejer sig om de tre første dage i december, og billetten koster 850 kr.
(Urban / side 21 / 09-11-2004 / Berlingske Tidende)
09.11.04 - Skyways opgiver Jönköping-København
Skyways indstiller den 3. december sin flyrute mellem Jönköping og København pga. svagt passagergrundlag. Vi har endda sænket billetprisen med 20 pct., siger en trist vicedirektør i flyselskabet, Mikael Wångdahl. Skyways overlod i sommer ruten København-Vesterås til Cimber Air.
(Jyllands-Posten JP København / side 6 / 09-11-2004 / KB)
09.11.04 - North Star Aerospace genopstår
I kølvandet på North Star Aerospaces konkurs arbejdes der i kulissen på at genrejse selskabet, så medarbejderne kan komme i arbejde igen. Tidligere SAS-direktør i Sverige, Kjell Erik Sundstrøm, er bestyrelsesmedlem og direktør i nystiftede Copenhagen Component Services, der spiller en vigtig rolle i revilatiseringen. Først og fremmest skal omkring 20 nyansatte holde gang i værkstederne i Kastrup. Kjell Erik Sundstrøm udtaler, at han skal rundt til nuværende og tidligere kunder for at se, om en fornuftig forretningsmodel kan skrues sammen. Blandt investorerne i flyvevedligeholdelsesforretningen er direktør i Copenhagen Bankers Company, Jesper Jørgensen, der administrerer flere ejendomme i Købehavn - heriblandt bygningerne i lufthavnen.
(Børsen / side 7 / 09-11-2004 / Jørgen Bendsen)
09.11.04 - København: Pæn stigning i charterflyvning
Passagertallet i Københavns Lufthavn steg i oktober med 5,1 pct. i forhold til oktober 2003. Største stigning ved charterflyvning. Stigningen for internationale charterrejsende var 25 pct., mens stigningen for ruteflypassagerer var på 5 pct. Antallet af indenrigspassagerer faldt til gengæld med 6,1 pct. i forhold til oktober 2003. Underdirektør i Københavns Lufthavne A/S, Flemming Petersen, udtaler, at det aktuelle fald i indenrigstrafikken bl.a. skyldes færre passagerer til Århus, Aalborg og Rønne.
(Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi / side 2 / 09-11-2004 / Peter Schollert)
09.11.04 - Aktier: Københavns Lufthavne lidt tilbage
KFX-indekset faldt i går med 0,5 pct. til 279,49 point, og Københavns Lufthavne sluttede med en tilbagegang på 0,7 pct. Dog kunne selskabet fremvise en stigning i passagertallet for oktober på 5,1 pct. (Øvrige kilder: Børsen, side 30 / Berlingske Tidende Business, side 1,20 / BT, side 19)
(ErhvervsBladet / side 1,18 / 09-11-2004 / RB-Børsen)
08.11.04 - Rutefart fra København til Malta og Tenerife
Danskerne har tidligere måtte hoppe på et charterfly for at flyve til Tenerife eller Malta, men nu indsættes der rutefly fra Københavns Lufthavn. På tirsdage flyver Maersk Air med rutefly til Malta og på tirsdage og lørdage flyver Sterling til Tenerife. Maersk Air flyver ligeledes til Tenerife på søndage.
(metroXpress / side 25 / 08-11-2004 / MetroXPress, jb)
08.11.04 - Stadig spænding om KFX-selskaber
Spændingen er intakt mht. hvilket selskab, der kommer til at forlade KFX-indekset, når afgørelsen falder den 30. november. Valget afhænger af, hvem der ender med at have haft største omsætning fra den 31. maj til den 30. november, og det har indtil nu set ud til at blive Københavns Lufthavne med Niels Boserup i spidsen, der måtte forlade KFX. Nu har Københavns Lufthavne dog iværksat et aktietilbagekøb, som kan betyde, at selskabet bliver i KFX på bekostning af Group 4 Securicor. DSV ser ud til at kunne blive i KFX. Bang & Olufsen, som ligger på en 22. plads, når det gælder omsætning, har også en lille chance for at blande sig mellem de 20 største, når Københavns Fondsbørs skal træffe afgørelsen på baggrund af omsætningstallene.
(ErhvervsBladet / side 19 / 08-11-2004 / RB-Børsen)
08.11.04 - Aktier: Positiv dag på aktiemarkederne
Aktiemarkedet udviklede sig fredag den 5. november positivt, og herhjemme endte KFX-indekset 2,69 point (0,97 pct.) højere i 280,96. Københavns Lufthavnes aktier sluttede 15 kr. højere i kurs 1043. Københavns Lufthavne har startet et tilbagekøbsprogram, der omfatter aktier for op mod 800 mio. kr.
(ErhvervsBladet / side 1,22 / 08-11-2004 / RB-Børsen)
08.11.04 - Finanslov med afgiftsnedsættelser
I de afsluttende forhandlinger om finansloven for 2005 er der diskussion om bl.a. forhøjelse af ældrechecken og nedsættelse af en række afgifter. Det er bl.a. afgifter på øl og sodavand samt passagerafgiften på flybilletter, der ønskes reduceret. Desuden ønsker regeringen at gennemføre en kræfthandlingsplan over en årrække. (Øvrige kilder: Jyllands-Posten, side 3)
(Berlingske Tidende / side 3 / 08-11-2004 / Jesper Thobo-Carlsen)
06.11.04 - Prag er en populær destination blandt danskerne
Nye trafiktal fra Københavns Lufthavn viser, at antallet af danskere, der vælger at flyve til Prag, er kraftigt stigende. Frem til september er der således kommet 43 pct. flere passagerer på ruten, der i øjeblikket betjenes af både SAS, CSA, Sterling og Smart Wings.
(Århus Stiftstidende FriTid / side 8 / 06-11-2004 / Uoplyst)
06.11.04 - Drama i kampen om KFX-pladserne
Kampen om pladserne i det prestigefyldte KFX-indeks spidser til, og bl.a. Københavns Lufthavne ligger i farezonen for at ryge ud. Niels Boserup og Københavns Lufthavne har dog med et tilbagekøb af egne aktier øget omsætningen så meget, at det nu ser ud til at være Group 4 Falck, der ryger ud. Dog kan Bang & Olufsen stadig nå at tilkæmpe sig den 20. og sidste plads i indekset, men det kræver en sensationel slutspurt. DSV og Leif Tullberg synes sikret på en 18.-plads. I toppen af indekset ligger mastodonter som TDC og A.P. Møller stadig sikkert placeret.
(Berlingske Tidende Business / side 8 / 06-11-2004 / RB-Børsen)
06.11.04 - Groft sagt: Spændende konflikt om flyafgift
Claes Kastholm Hansen skriver i klummen Groft sagt, at miljøminister Connie Hedegaard (K) vil gøre det dyrere at flyve, mens Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, vil gøre det billigere. Det er dog ingen konflikt, mener Rohde. Fjernelsen af flyafgiften er nemlig hans helt personlige holdning. Det er jo et frisk pust til den forudsigelige danske politik, mener Claes Kastholm. Nu er det jo altid spændende om de politiske udmeldinger fra Rohde er hans helt private eller regeringens officielle politik.
(Berlingske Tidende Magasin / side 19 / 06-11-2004 / Claes Kastholm Hansen)
06.11.04 - Aktier: God stemning på europæiske aktiemarkeder
Gode jobtal fra USA gav en positiv udvikling på de europæiske aktiemarkeder i går, og herhjemme gik KFX-indekset frem med 2,69 point og endte i kurs 280,96. Københavns Lufthavne satte endnu engang rekord, idet aktien sluttede 15 kr. højere, i kurs 1043. (Øvrige kilder: Nordjyske Stiftstidende, side 18)
(Fyens Stiftstidende / side 12 / 06-11-2004 / uoplyst)
06.11.04 - Kommentar: Tag godt imod kineserne
I en kommentar går Henning Høeg Hansen til angreb på de danske myndigheders afvisning af en gruppe kinesiske forretningsrejsende i Københavns Lufthavn, på trods af at forretningsmændene kunne fremvise både pas, visum og masser af kontanter. Høeg Hansen peger på, at SAS snart udvider til hele seks ugentlige afgange til Shanghai, og at øget samhandel mellem Kina og Danmark er til fordel for alle parter. Han opfordrer derfor de danske myndigheder til at tage godt imod kineserne, også selvom de er lidt anderledes end danskerne.
(Politiken Debat / side 7 / 06-11-2004 / Debattør )
06.11.04 - Kommentar: Danske virksomheder investerer for lidt
Souschef på Berlingske Business, Jens Chr. Hansen, kommenterer i Synspunkt på de mange tilbagebetalinger af overskudslikviditet til aktionærerne fra store virksomheder som DSV, William Demant og Københavns Lufthavne, som han vurderer peger på en negativ udvikling i de danske virksomheder. De danske erhvervsfolk er ifølge Chr. Hansen åbenbart så bange for at tabe penge, at de ikke investerer i fremtiden. Han advarer derfor om, at danskerne taber markedsandele rundt omkring i verden i øjeblikket, og at industriproduktionen herhjemme allerede er begyndt at udvikle sig negativt.
(Berlingske Tidende Business / side 2 / 06-11-2004 / Jens Chr. Hansen)
05.11.04 - Folk flyver igen
Antallet af passager har været markant bedre i de første ni måneder af 2004 end samme periode i 2003. I Københavns Lufthavne er antallet af passagerer steget med 8 pct., mens den samlede, globale stigning er på 17,7 pct. Anette Haaning, Kommunikationschef i Københavns Lufthavne, vurderer, at fremgangen skyldes mange faktorer, men det er tydeligt, at rejselysten er vendt tilbage. Salgsdirektør for Mytravel, Jan Vendelbo, udtaler, at efteråret bliver helt suverænt. Folk er ikke længere bange for at rejse. Men på trods af den øgede rejselyst tjener flyselskaberne få eller slet ingen penge. Kommunikationschef i SAS, Troels Rasmussen, siger, at det bl.a. handler om for høje oliepriser og for lave billetpriser, der presser alle i branchen.
(metroXpress / side 27 / 05-11-2004 / Sune Bové)
05.11.04 - Restaurant-løft i Københavns Lufthavn er en succes
En ombygning af restaurant Danish Kitchens i Københavns Lufthavn har betydet en vækst på 40 pct. Kenneth Guldbjerg, centerchef for Københavns Lufthavne, skriver i en pressemeddelelse, at han er overrasket over den øgede vækst i restauranten, som har fået et lysere og mere skandinavisk look.
(BT Rejser / side 8 / 05-11-2004 / Uoplyst)
05.11.04 - Københavns Lufthavne: Bekymring for SAS
På en luftfartskonference på Christiansborg onsdag den 4. november udtrykte adm. direktør i Københavns Lufthavne, Niels Boserup, bekymring for den største kunde, SAS. Han gjorde opmærksom på, at antallet af transferpassagerer er dalende i København, mens det stiger i de øvrige store lufthavne i Europa.
(Berlingske Tidende Business / side 6 / 05-11-2004 / RB-Børsen)
05.11.04 - Juleture mellem København og London
Sterling arrangerer særlige juleflyvninger fra København til London med ud- og hjemrejse samme dag tre torsdage i december.
(Børsen Weekend / side 20 / 05-11-2004 / Ole Troelsø)
05.11.04 - Metrobyggeri fortsætter
Østre Landsret bestemte i går i sagen mod Naturklagenævnet anlagt af Amager Metro Gruppen (AMG), at metrobyggeriets tredje fase til Københavns Lufthavn kan fortsætte, og afviste samtidig at behandle sagen mod Østamagerbaneselskabet, der handler om delvis nedgravning af metroen. Landsretten afviser med den begrundelse, at AMGs påstand i sagen er uklar og ikke er velegnet til at indgå i en domstolskonklusion. AMG overvejer at anke sagen til Højesteret. Men som det ser ud nu, får den 5 km lange metrolinie over land lov til at blive stående uanset udfaldet af landsrettens afgørelse, idet sagen tidligst afgøres i sommeren 2006, hvor metrolinjen næsten står færdig, vurderer professor i miljøret, Peter Pagh. (Øvrige kilder: Berlingske Tidende, side 11 / Jyllands-Posten JP København, side 1 / Information, side 2 / BT, side 24 / Ekstra Bladet, side 43 / Urban, side 8 / metroXpress, side 15)
(Politiken / side 4 / 05-11-2004 / Thomas Flensburg)
05.11.04 - Aktier: KFX og Københavns Lufthavne op
KFX-kursen steg i går 0,81 point og sluttede i 278,27, og blandt de selskaber, der trak indekset op, var Københavns Lufthavne, der er begyndt at tilbagekøbe egne aktier. Selskabet steg ikke mindre end 28 kr. og står nu i sin hidtil højeste kursværdi, nemlig kurs 1028. (Øvrige kilder: Børsen, side 37 / Berlingske Tidende Business, side 20 / Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 15 / BT, side 24)
(ErhvervsBladet / side 18 / 05-11-2004 / RB-Børsen)
05.11.04 - Overflødig kapital retur til aktionærer
En række danske virksomheder har en så fornuftig indtjening, at der i stort omfang sendes kapital tilbage til aktionærerne. Man får problemer med sine aktionærer, hvis man bare bunker pengene oven i hinanden. Vi skal jo ikke være nogen bank, siger adm. direktør Leif Tullberg, DSV. Når der ikke umiddelbart er planer om investeringer i produktionen, ryger overflødig kapital tilbage til aktionærerne gennem tilbagekøb af egne aktier. Efter at et forsøg på at blive medejer af lufthavnen i Bruxelles løb ud i sandet, har bestyrelsen i Københavns Lufthavne også besluttet at købe egne aktier tilbage for op mod 800 mio. kr. Når der ikke er noget konkret at bruge pengene på, så skal de tilbage til aktionærerne, siger underdirektør og IR-chef Flemming Petersen, Københavns Lufthavne.
(ErhvervsBladet / side 18 / 05-11-2004 / Ole Mikkelsen, Sonny Wichmann)04.11.04 - Metaldetektorer aktiveres af søm og skruer
Hver sommerdag passerer ca. 19.000 mennesker igennem metaldetektorerne i Københavns Lufthavn. Blandt dem har nogle indopereret søm og skruer i arme og ben, og derfor kan de komme til at aktivere metaldetektorerne ved lufthavnens sikkerhedstjek. Ifølge sikkerhedschef Arno Thiesen, Københavns Lufthavn, forsøger man i sådanne situationer at behandle folk ordentligt. Sikkerhedschefen mener ikke, at der er noget galt i, at folk bliver ekstra undersøgt, når de skal op at flyve.
(BT / side 14 / 04-11-2004 / Leif Hansen)
04.11.04 - Overflødig kapital retur til aktionærer
En række danske virksomheder har en så fornuftig indtjening, at der i stort omfang sendes kapital tilbage til aktionærerne. Man får problemer med sine aktionærer, hvis man bare bunker pengene oveni hinanden. Vi skal jo ikke være nogen bank, siger adm. direktør Leif Tullberg, DSV. Når der ikke umiddelbart er planer om investeringer i produktionen, ryger overflødig kapital tilbage til aktionærerne gennem tilbagekøb af egne aktier. Efter at et forsøg på at blive medejer af lufthavnen i Bruxelles løb ud i sandet, har bestyrelsen i Københavns Lufthavne også besluttet at købe egne aktier tilbage for op mod 800 mio. kr. Når der ikke er noget konkret at bruge pengene på, så skal de tilbage til aktionærerne, siger underdirektør og IR-chef Flemming Petersen, Københavns Lufthavne.
(Berlingske Tidende Business / side 1,14,15 / 04-11-2004 / Ole Mikkelsen, Sonny Wichmann)
04.11.04 - Maersk Air åbner otte nye ruter
Maersk Air vil åbne otte nye ruter og kommer dermed op på 37 ruter fra lufthavnene i København, Billund og Aalborg. De nye ruter går til Geneve, Frankfurt, Malta, Tenerife, Manchester, München, Warszawa og Zürich. Salgs- og marketingchef Anne von Glasow tilføjer, at selskabet samtidig har brugt vinterprogrammet til at videreudvikle deres Fly as you like-koncept.
(Berlingske Tidende BusinessTravel / side 2 / 04-11-2004 / Leif Poulsen)
04.11.04 - Flere afgange til München
Lufthansa oplever en stigende interesse fra danske passagerer for at benytte München som transferlufthavn. John Nielsen, Lufthansas danske direktør siger, at det især gælder for forbindelser til Sydøsteuropa og Asien, hvor den korte transfertid i Terminal 2 er til stor tilfredshed for passagererne. Lufthansa øger at samme grund afgangene mellem København og München fra april.
(Berlingske Tidende BusinessTravel / side 2 / 04-11-2004 / Ejvind Olesen)
04.11.04 - God start på vintersæson
Der er lagt op til en god vintersæson i Billund Lufthavn, som i mandags denne uge kunne fejre 40 års jubilæum. Hvad angår udenrigstrafikken steg den i oktober med 24,6 pct. Cimber Air overtager Maersk Airs ruter til Oslo, Stockholm, Bruxelles og München. Maersk Air satser dog stadigvæk på den jyske trafik, som, de vurderer, har større fremgang og udviklingsmuligheder end Københavns Lufthavn.
(Berlingske Tidende BusinessTravel / side 2 / 04-11-2004 / Ejvind Olesen)
03.11.04 - Aktietilbagekøbsprogram indledes
Københavns Lufthavne er klar til at indlede aktietilbagekøbsprogrammet, der blev vedtaget i sidste uge (44). Målet er at købe 833.000 aktier tilbage, dog må prisen ikke overstige 800 mio. kr., så den aktuelle kurs på 985 kr. tillader ikke et tilbagekøb af hele kvoten. (Øvrige kilder: metroXpress, side 23)
(Politiken / side 14 / 03-11-2004 / Ritzau)
03.11.04 - Aktier: Pæn stigning i KFX-indekset
Det danske aktiemarked var som det øvrige Europa i går præget af en positiv tendens, og KFX-indekset sluttede 0,78 pct. højere i 277,22. Københavns Lufthavnes aktier steg med 24 kr. til kurs 1.003 efter meddelelse om, at selskabet nu starter et aktietilbagekøbsprogram til en værdi af maksimalt 800 mio. kr. Blandt sidepapirerne faldt SAS med 0,6 pct. til kurs 42,20 efter offentliggørelsen af selskabets kvartalsregnskab, og det ser ikke ud til, at et underskud for indeværende år kan undgås. Det er bl.a. de høje priser på brændstof og en kun langsom vækst i passagertallet, der står bag underskuddet. (Øvrige kilder: Børsen, side 35 / Jyllands-Posten Erhverv & Økonomi, side 15 / BT, side 18)
(ErhvervsBladet / side 18 / 03-11-2004 / RB-Børsen)
02.11.04 - Københavns Lufthavne opjusterer forventningerne
Københavns Lufthavne har opjusteret regnskabet for 2004 efter at tallene for tredje kvartal indeholdt forventningerne til resten af 2004. Overskuddet for 2004 ventes at blive 18 mio. kr. højere end tidligere forventet, i alt på 800 mio. kr. En stigning i antallet af passagerer i Københavns Lufthavne er årsag til opjusteringen.
(Jyllands-Posten JP København / side 4 / 02-11-2004 / KB)
02.11.04 - Plan om flere gratis billetter fra Ryanair
Ryanair er på vej med flere nye tiltag, som i løbet af en årrække skal resultere i, at halvdelen af deres passagerer kan flyve gratis. Sinead Finn, marketingschef i Ryanair, siger, at selskabet vil have kunderne til at bruge penge på andre ting i løbet af flyveturen. Fra slutningen af marts vil det således være muligt at spille på lejede underholdningsmaskiner på Ryanairs rute fra Stansted til Esbjerg, Århus og Malmø. Selskabet afviser at følge eksempelvis SAS og Maersk Air, der har indført ekstra brændstofafgift pga. stigningerne i olieprisen. Ryanair afviser også stadig at flyve til Københavns Lufthavn pga. lufthavnens høje passagerafgifter.
(Politiken / side 1,13 / 02-11-2004 / Stig Ørskov)
02.11.04 - Københavns Lufthavne opjusterer forventningerne
Københavns Lufthavne har opjusteret regnskabet for 2004 efter at tallene for tredje kvartal indeholdt forventningerne til resten af 2004. Overskuddet for 2004 ventes at blive 18 mio. kr. højere end tidligere forventet, i alt på 800 mio. kr. En stigning i antallet af passagerer i Københavns Lufthavne er årsag til opjusteringen.
(Jyllands-Posten JP København / side 4 / 02-11-2004 / KB)
02.11.04 - Plan om flere gratis billetter fra Ryanair
Ryanair er på vej med flere nye tiltag, som i løbet af en årrække skal resultere i, at halvdelen af deres passagerer kan flyve gratis. Sinead Finn, marketingschef i Ryanair, siger, at selskabet vil have kunderne til at bruge penge på andre ting i løbet af flyveturen. Fra slutningen af marts vil det således være muligt at spille på lejede underholdningsmaskiner på Ryanairs rute fra Stansted til Esbjerg, Århus og Malmø. Selskabet afviser at følge eksempelvis SAS og Maersk Air, der har indført ekstra brændstofafgift pga. stigningerne i olieprisen. Ryanair afviser også stadig at flyve til Københavns Lufthavn pga. lufthavnens høje passagerafgifter.
(Politiken / side 1,13 / 02-11-2004 / Stig Ørskov)