Februar 2003
28.02.03 - To nye ruter
I løbet af april kan Københavns Lufthavne præsentere to nye ruter. Således åbner britiske BMI den 7. april en daglig rute mellem Leeds og Kastrup. Det er en nonstop-rute, der betjenes af et lille 49-sæders fly. Tre uger senere indleder Air Greenland to ugentlige ruter fra Kastrup til Akureyi i det nordlige Island.
(Reuters, Danmark, Februar 2003 / 28 02 2003 / )
28.02.03 - Mere jord til lufthavnen
Københavns Lufthavne, der i stigende grad vil satse på ejendomsudvikling, overtager som led i en aftale med Dragør Kommune 70.000 kvadratmeter jord syd for lufthavnen i Kastrup. Købsprisen er mellem 10 og 20 millioner kroner. Det fremgår af udtalelser fra administrerende direktør i Københavns Lufthavne Niels Boserup og borgmester Asger Larsen, Dragør (K). - Det er en blanding af en langsigtet disposition og af at være en god nabo, siger Niels Boserup.
(Reuters, Danmark, Februar 2003 / 28 02 2003 / )
28.02.03 - Slutkurser for KBX-selskaber onsdag den 26. februar
Københavns Lufthavnes aktie sluttede onsdag den 26. februar i kurs 440, hvilket er en stigning på 5 kroner eller 1,15 procent i forhold til den foregående handelsdag. Omsætningen var på 5 millioner kroner svarende til et omsætningsfald på 20,60 procent i forhold til den gennemsnitlige omsætning beregnet for de foregående 15 handelsdage. Den højeste aktiekurs i de seneste 52 uger lå på 670, mens den laveste kurs i samme periode var 401.
(RB-Børsen, Danmark, Februar 2003 / 26 02 2003 / )
28.02.03 - Regnskaber i næste uge
Den langvarige nedtur for aktiemarkedet har negativ indvirken på selv de positive regnskaber, som netop er blevet fremlagt. Det måtte eksempelvis TDC sande, da selskabet fik belønnet sit ellers gode regnskab med et kursfald på otte procent. I næste uge er Københavns Lufhavnes regnskab blandt de mest interssante.
(B.T., Danmark, Februar 2003 / side 19 / 28 02 2003 / John Stihøj)
27.02.03 - Slutkurser for KBX-selskaber tirsdag den 25. februar
Københavns Lufthavnes aktie sluttede tirsdag den 25. februar i kurs 435, hvilket er et fald på 22 kroner eller 4,81 procent i forhold til den foregående handelsdag. Omsætningen var på 3 millioner kroner svarende til et omsætningsfald på 59,59 procent i forhold til den gennemsnitlige omsætning beregnet for de foregående 15 handelsdage. Den højeste aktiekurs i de seneste 52 uger lå på 670, mens den laveste kurs i samme periode var 401.
(RB-Børsen, Danmark, Februar 2003 / 25 02 2003 / )
27.02.03 - Air Canada på plads i København igen
Air Canada kommer igen til København for at forestå flyvninger på ruten fra København til Toronto med daglige afgange. Billigste introduktionspris bliver 3.650 kroner retur. Air Canada droppede ruten efter 11. september, men er nu klar til at flyve fra København igen.
(Berlingske Tidende, Danmark, Februar 2003 / side 6 / 27 02 2003 / ejv.)
26.02.03 - Tågen forsinker flyene
Tirsdag morgen var det meste af landet ramt af tyk tåge. Det skabte trafikale problemer, og flere fly blev forsinkede. Ifølge informationsafdelingen i Københavns Lufthavn i Kastrup var det især de indgående fly, der havde besvær med at lande. Flere fly måtte således omdirigeres til Sturup Lufthavn i Malmø.
(Ritzau, Danmark, Februar 2003 / 25 02 2003 / )
26.02.03 - Realistisk øvelsessituation
Københavns Lufthavne har anskaffet en såkaldt flymoch-up, der i sin egenskab af at agere brændende fly bringer brandøvelserne i lufthavnen langt tættere på en virkelig brandulykke. - Det er rigtig godt, for det virker mere realistisk. Vi får jo mulighed for at træne en situation, som vi forhåbentligt aldrig kommer ud for i virkeligheden, fortæller Flemming Petersen, der i denne uge i Københavns Lufthavn i Kastrup er deltager i et kursus om brandslukning i lufthavne. (Øvrige kilder: JP København 26-02-03, TV 2 Lorry 25-02-03, 19.30)
(Berlingske Tidende, Danmark, Februar 2003 / side 2 / 26 02 2003 / Morten Skærbæk)
25.02.03 - Aktiefokus: Usædvanligt omsatte i uge 49
Københavns Lufthavnes aktie blev i uge 8 noteret blandt de usædvanligt omsatte, idet omsætningen i aktien steg med 94,47 procent i forhold til den foregående uge. Omsætningen var i uge 8 på 71.178.000 kroner, og ugens slutkurs var 460, hvilket er et fald på 10 kroner i forhold til ugen før.
(RB-Børsen, Danmark, Februar 2003/ 24 02 2003 / )
25.02.03 - Take off på nettet
En hjemmeside i top. Således karakteriseres det samlede indtryk af Københavns Lufthavnes hjemmeside http://www.cph.dk/ i en test foretaget af Claus Gersdorff, direktør, A.C. Nielsen Online, og Niels Handberg Jakobsen, director, Framfab Center of User Experience. Brugervurderingerne, som er foretaget ved en rundspørge i A.C. Nielsens Panel.online, ligger ligeledes helt i top på parametrene navigation, overskuelighed og hurtigheden af hjemmesiden. Gersdorff og Handberg Jakobsen forklarer, at det gode testresultat hænger sammen med, at Københavns Lufthavne har formået at skabe en hjemmeside, hvor man kun præsenterer det nødvendigste og tilmed på de rigtige tidspunkter. På de punkter, påpeger de, følger siden lufthavnens logik og fremtoning. De noterer sig til gengæld, at siden ikke formår at præsentere sig med den æstetiske og brandingmæssige kvalitet, som lufthavnen selv gør det.
(Børsen, Danmark, Februar 2003 / side 10 / 25 02 2003 / Claus Gersdorff)
24.02.03 - Slutkurser for KBX-selskaber torsdag den 20. februar
Københavns Lufthavnes aktie sluttede torsdag den 20. februar i kurs 455, hvilket er et fald på 13 kroner eller 2,78 procent i forhold til den foregående handelsdag. Omsætningen var på én million kroner svarende til et omsætningsfald på 92,62 procent i forhold til den gennemsnitlige omsætning beregnet for de foregående 15 handelsdage. Den højeste aktiekurs i de seneste 52 uger lå på 670, mens den laveste kurs i samme periode var 401.
(RB-Børsen, Danmark, Februar 2003 / side / 20 02 2003 / )
21.02.03 - Servicen forbedres i lufthavnen
Københavns Lufthavn har fået et nyt informationssystem, hvor rejsende kan følge med i, hvor længe de skal vente på deres bagage. - Som lufthavn vil vi gerne kunne informere bedre om bagageudleveringen, så passagererne ved, hvad de kan forvente. Nu er vi som de første i Europa på plads med sådan et system, siger underdirektør Merete Rønde.
(B.T., Danmark, Februar 2003 / side 4 / 21 02 2003 / )
19.02.03 - Øget beholdning af egne aktier
Københavns Lufthavne oplyste onsdag, at selskabet har øget sin beholdning af egne aktier fra 4,13 til 5 procent af den samlede aktiekapital. Den øgede beholdning af aktier skal ses på baggrund af Københavns Lufthavnes tilbagekøbsprogram, der lyder på køb af op til 10 procent af aktierne. (Øvrige kilder: Børsen 20-02-03)
(RB-Børsen, Danmark, Februar 2003 / side / 19 02 2003 / )
19.02.03 - Bedre information om bagagen
København Lufthavn har fået et nyt informationssystem, hvor de rejsende kan se, hvor længe de skal vente på deres bagage. Systemet, som er det første af sin slags i Europa, er udviklet i samarbejde med handlingselskaberne, der varetager passagernes bagage. - Passagererne har vænnet sig til, at flyselskabernes service varierer på en række områder, og det er helt naturligt, at selskaberne har forskellige standarder, når det gælder bagageudleveringen. Men som lufthavn vil vi gerne kunne informere bedre om dette, så passagererne ved, hvad de kan forvente, siger underdirektør i Københavns Lufthavne A/S Merete Rønde. Ankomsttiden for bagage varierer mellem 19 og 31 minutter afhængig af flystørrelse, og om der er tale om charter- eller rutefly.
(ErhvervsBladet, Danmark, Februar 2003 / side 6 / 19 02 2003 / høy)
15.02.03 - Sydeuropacentret indsætter charterfly til Palermo
Siden 1998 har Sydeuropacentret i København arrangeret rejser til Italien under mottoet "Italien på egen hånd. Nu indsætter selskabet eget charterfly fra København til Palermo i skoleferien. Sydeuropacentret har hyret svenske Falcon Air til seks afgange startende den 21. juni på ruten. Charterflyet afgår fra København klokken 9 lørdag og flyver tilbage fra Sicilien klokken 13. Og det er ifølge Sydeuropacentrets leder Kim Ferrigno populært.
(Berlingske Tidende, Danmark, Februar 2003 / side Ejvind Olesen / 15 02 2003 / )
15.02.03 - SAS vil flyve til Grønland igen
SAS planlægger nu en ugentlig flyvning til Grønland i perioden fra juni til september. SAS nedlagde ellers sin rute til Grønland i oktober sidste år. Siden da har Air Greenland været ene om at stå for flytrafikken mellem Danmark og Grønland. Air Greenland vil til sommerhave daglige afgange mellem Danmark og Grønland.
(Ekstra Bladet, Danmark, Februar 2003 / side / 15 02 2003 / Flyveruter)
15.02.03 - Københavns Lufthavne
Københavns Lufthavne har nu overfor Reuters forsikret, at man også vil melde om forventingerne til 2003, når virksomhedens regnskaber fremlægges i begyndelsen af marts, og ikke ligesom sin storkunde SAS undlade at spå om resultatet.
(Berlingske Tidende, Danmark, Februar 2003 / side / 16 02 2003 / Børsstof/Økonomi)
14.02.03 - Arkitektur- og designelsker
Gennemtænkt arkitektur og smukt design har begejstret administrerende direktør i Københavns Lufthavne Niels Boserup siden hans barndom, fremgår det af en større artikel i Berlingske Tidende. Han kan ikke se sig selv i et standard parcelhus fra 1970'erne, sætter stor pris på kvalitetstid og kan ifølge eget udsagn "ikke lide grimme ting". Han har skrevet en bog om Vilhelm Lauritzens gamle lufthavnsbygning, som en hyldest til funktionalismen, og selv bor han da også i en funkisbolig i Charlottenlund.
(Berlingske Tidende, Danmark, Februar 2003 / side Susanne Svendsen / 14 02 2003 / Kunst/arkitektur)
14.02.03 - WLAN-teknologi i Københavns Lufthavn
Udbredelsen af trådløs adgang til internettet via en bærbar PC, den såkaldte WLAN-teknologi, er i fuld gang. I Danmark har TDC således for nyligt gjort det muligt for de rejsende i Københavns Lufthavn at komme trådløst på internettet.
(Jyllands-Posten, Danmark, Februar 2003 / side Michael Stenvei / 14 02 2003 / Div.)
14.02.03 - Salg af ejendomme
Ejendomme til en værdi af 800 millioner kroner sættes nu til salg af SAS i et forsøg på at skaffe kapital til kerneforretningen. Salget sker forud for byggeriet af et helt nyt SAS-hovedkvarter, som Københavns Lufthavne A/S står for. Det nye byggeri, der skal huse alle de danske SAS-ansatte, vil koste op mod 750 millioner kroner. Ifølge Københavns Lufthavnes ejendomsansvarlige, underdirektør Mogens Kornbo, vil det arkitektfirma, der skal stå for opgaven, blive offentliggjort i løbet af få dage.
(Berlingske Tidende, Danmark, Februar 2003 / side Søren Domino / 14 02 2003 / Børsstof/Økonomi)
12.02.03 - Københavns Lufthavn forærer bygning til museum
Takket være Københavns Lufthavn er det nu muligt for Amager-museet at overtage en nedlagt gård. Det er den bevaringsværdige bygning Faders-minde, som lufthavnen hidtil har brugt som kursusejendom. Et gavebrev fra lufthavnen og penge fra fonde gør det muligt at købe bygningen, der skal bruges til administration, udstillinger og værksted.
(TV 2 Lorry, 12 02 2003)
12.02.03 - Design i Københavns Lufthavn
Vinderforslagene til Dansk Designpris, som hvert år uddeles inden for tre hovedkategorier, udstilles i Københavns Lufthavn til den 26. februar. Formålet med priserne er at synliggøre godt design samt at være pejlemærke for dansk designs udvikling.
(Politiken, Danmark, Februar 2003 / side / 12 02 2003 / Kunst/arkitektur)
10.02.03 - Fald i trafik
Trafikstatistikken for januar måned 2003 viser, at trafikken i Københavns Lufthavne faldt med 3,7 procent i forhold til samme måned sidste år. Det er hovedsagligt den internationale rutetrafik samt indenrigsruterne, der har oplevet en tilbagegang.
(Øvrige kilder: RB-Børsen, Reuters og Bonnier Finans Information 07-02-03) (ErhvervsBladet, Danmark, Februar 2003 / side / 10 02 2003 / Passagertal)
10.02.03 - Statens sag svækket
I sagen om den danske stats gyldne aktie har General Advokaten ved EF-Domstolen netop udtalt sig til fordel for EU-Kommisionens synspunkter. Dermed er statens mulighed for at bevare en bestemmende indflydelse i Københavns Lufthavne svækket.
(Børsen, Danmark, Februar 2003 / side Hakon Redder / 10 02 2003 / Børsstof/Økonomi)
06.02.03 - Københavns Lufthavne attraktiv for udenlandske investorer
Aktien Københavns Lufthavne steg onsdag 0,7 procent efter spekulationer om, at selskabet kan blive mål for overtagelsesforsøg. Lufthavnsanalytikere vurderer, at hvis den danske stat tvinges til at droppe sin gyldne aktie af EU-Kommissionen eller frivilligt dropper særreglen, vil selskabet være "ekstremt attraktivt" for udenlandske investorer.
(Berlingske Tidende, Danmark, Februar 2003 / side Simon Høgsbro / 06 02 2003 / Børsstof/Økonomi)
06.02.03 - Etape tre klar i 2007
Etape tre af den københavnske metro fra Lergravsparken til stationen i Københavns Lufthavn vil være klar til brug i 2007. Det oplyser bestyrelsesformand i Ørestadsselskabet Henning Christophersen, og dermed følger åbningen af de kommende etaper af Københavns metro tidsplanen. Budgettet for etape tre lyder på 1,4 milliarder kroner, og der er afgivet fem tilbud på bygge- og anlægsarbejdet, fire på det jernbanetekniske og et på jernebanens sikkerhedssystem. Det forventes, at der skrives kontrakt efter sommerferien.
(Øvrige kilder: Jyllands-Posten 06-02-03 og Ritzau 05-02-03) (Berlingske Tidende, Danmark, Februar 2003 / side / 06 02 2003 / Infrastruktur/adgangsforhold)
06.02.03 - Aktionærer i KL kan få stor gevinst
Den danske regering skal inden for de næste to måneder forklare, hvorfor staten har særrettigheder som aktionær i Københavns Lufthavne (KL). Flemming Petersen, vice-president for Investor Relations i Københavns Lufthavne, udtaler, at sagen er "et åbent spørgsmål, der skal løses mellem den danske regering og EU". Aktionærerne i Københavns Lufthavne kan se frem til en stor gevinst, hvis EU-Kommisionen får held til at fjerne den gyldne aktie.
(Øvrige kilder: Berlingske Tidende 06-02-03 og RB-Børsen, Ritzau og Reuters 05-02-03) (Børsen, Danmark, Februar 2003 / side Hakon Redder / 06 02 2003 / Børsstof/Økonomi)
05.02.03 - Direkte mellem København og Alicante
Fra den 30. marts kan man flyve direkte mellem København og Alicante i Spanien. Det er SAS' datterselskab Spanair, der står bag ruten, som man vil kunne benytte sig af mandag, torsdag, fredag og søndag.
(Politiken, Danmark, Februar 2003 / side 10 / 05 02 2003 / njor)
04.02.03 - Ny rute til Leeds
Den 7. april åbner British Midlands en ny rute mellem Leeds og København. Ruten, der primært er tiltænkt at servicere erhvervsfolk i Midtengland og Danmark, vil blive befløjet med 49 sæder.
(Berlingske Tidende, Danmark, Februar 2003 / side 4 / 04 02 2003 / )
03.02.03 - Fortsat trafik i Odense Lufthavn
Selv om Odense Lufthavn ikke længere har ruteflyvninger til og fra Københavns Lufthavn, er et stigende antal fynske virksomheder begyndt at anvende den fynske lufthavn. Da ruteflyvninger til og fra hovedstaden blev indstillet, var tendensen ellers en anden. Dengang benyttede mange virksomheder sig af muligheden for at komme til Københavns Lufthavn direkte med tog, men den udvikling er altså nu ved at vende. - Men det kunne være rart, hvis flere virksomheder fik øjnene op for de muligheder, de har her på Fyn med at bruge både store og små taxifly i stedet for at bruge rutefly fra Kastrup og Billund, mener Lisbeth Lind Bøilerhauge fra Planestation, der er forpagter af Odense Lufthavn.
(ErhvervsBladet, Danmark, Februar 2003 / side 11 / 03 02 2003 / Lars Roger Sørensen)
02.02.03 - Nordmænd anholdt i Københavns Lufthavn
I forbindelse med et sikkerhedstjek i Københavns Lufthavn blev to nordmænd anholdt i sikkerhedskontrollen, da de forsøgte at medbringe to skarpladte pistoler i en taske. Der er ifølge kriminalpolitiet sandsynligvis ikke tale om terrorister, idet en terrorist ikke ville møde op "i en så sikkerhedsbevidst lufthavn som Kastrup" med skarpladte våben i bagagen. Anholdelsen bliver i første omgang opretholdt i tre døgn, mens dansk og norsk politi undersøger sagen.
(Øvrige kilder: JP København, Jyllands-Posten, Politiken, B.T. og Ekstra Bladet, alle fra 01-02-03 samt B.T. 02-02-03) (Berlingske Tidende, Danmark, Februar 2003 / side 3 / 01 02 2003 / Anders Wiig)
01.02.03 - Sikkerhedskrav lempes
I ugerne efter 11. september 2001 blev der i Københavns Lufthavn indført en ’nultolerance’-holdning til knive, sakse og spidse genstande. ”Det betød køer og ventetid. Vi måtte ændre procedure og bruge mere personale. Men nu er vi tilbage til før 11. september,” siger Arno Thiesen, sikkerhedschef i Københavns Lufthavn. Fra foråret 2002 blev den rigide holdning til spidse genstande lempet på opfordring fra de europæiske luftfartsorganisationer.
Arno Thiesen udtaler, at sikkerhedskontrollen i lufthavnen er "god nok", og han uddyber, at sikkerheden i Københavns Lufthavn hører til blandt de bedste i verden. Også SAS har lempet reglerne igen siden 11. september. Således er den almindelige service tilbage i flyene efter en periode med plastikbestik.
(Politiken, Danmark, Februar 2003 / side 10 / 01 02 2003 / Lars Igum Rasmussen)
01.02.03 - EU-Kommissionen vil ændre statens gyldne lufthavnsaktie
Finansminister Thor Pedersen (V) kan se frem til en sag fra EU-Kommissionen, der ønsker at få ændret ejerskabet af den danske stats såkaldte gyldne aktie i Københavns Lufthavne. I Finansministeret er man overrasket over kommissionens interesse for sagen, idet man ikke opfatter statens ejerandel og vedtægterne for Københavns Lufthavne for diskriminerende. Administrende direktør i Københavns Lufthavne Niels Boserup har endnu ikke hørt fra EU-kommissionen, og heller ikke han kan se noget problem i statens ejerandel i lufthavnen. EU-Kommissionen har igennem længere tid ført sager mod regeringer i EU-lande for at stoppe diskrimination mod andre aktionærer.
(Jyllands-Posten, Danmark, Februar 2003 / side 8 / 01 02 2003 / Søren Kragballe)