Københavns Lufthavn nåede 18,1 mio. passagerer i 2001
Det samlede antal flypassagerer i Københavns Lufthavn for året 2001 er blevet opgjort til 18,1 mio., svarende til en stigning på 0,1% i forhold til 2000.
I 2001 er antallet af udenrigspassagerer steget med 1,0%. Antallet af internationale rutepassagerer er steget med 2,3%, mens antallet af internationale charterrejsende viser et fald på 11,9%. Det totale antal indenrigspassagerer i 2001 viser et fald på 7,3% i forhold til 2000.
For hele året faldt det totale antal starter og landinger med 4,9%, mens tonnagen viser en stigning på 0,1%. Antallet af fragtoperationer i 2001 viser en fremgang på 0,9%, mens tonnagen på fragtoperationerne viser en stigning på 0,4% i forhold til 2000.
|