CPH International A/S

Forretningsgrundlag

CPH har siden 2001 investeret i Newcastle International i England. Det har kunnet lade sig gøre, fordi CPH internationalt betragtes som en attraktiv partner i kraft af sin position som en af verdens bedste lufthavne målt på blandt andet service og kvalitet. Derudover er CPH kendt for effektivitet, stram omkostningsstyring og investeringer tilpasset markedsforholdene.

CPH International har fokus på drift og udvikling af de bestående aktiviteter. Endvidere vil CPH i mindre omfang levere rådgivningsydelser til en række lufthavnsprojekter, herunder til lufthavnsudbygningerne i Oman i samarbejde med Cowi-Larsen og til selskabet ASUR, der driver ni lufthavne i Mexico..