Interkontinental 1940-1972

2. verdenskrig

Den 9. april 1940 kom krigen til Københavns Lufthavn. Næsten al civil flytrafik blev indstillet, der blev udstationeret militær-eskadriller og den nye lufthavnsterminal blev ved hjælp af sløringsnet omdannet til Amagers eneste bakke. Lufthavnen undgik egentlige krigshandlinger, og i alle krigsårene var der en del civil flytrafik til Sverige, Berlin, Wien og enkelte andre steder.

I foråret 1941 medførte en kombination af store snemasser og pludseligt tøvejr, at flyene kørte fast på lufthavnens græslandingsbaner, og i løbet af sommeren anlagdes derfor den første betonbane, 1400 meter lang og 65 meter bred. Årene efter anlagdes yderligere tre landingsbaner og et system af rulleveje. Da terminalen samtidig stort set ikke var blevet brugt, var resultatet, at ved afslutningen af  2. verdenskrig i maj 1945 var Københavns Lufthavn Europas mest moderne, og uskadte, internationale lufthavn.

 

  

Det europæiske trafikknudepunkt

 I 1946 blev lufthavnen interkontinental. Både American Overseas Airlines og det nydannede SAS startede flyruter til Amerika. I 1948 var lufthavnen Europas trediestørste med mere end 150 daglige starter eller landinger samt næsten 300.000 passagerer.

Lufthavnens vokseværk fortsatte. Terminalen blev udvidet flere gange, og nye hangarer blev opført. I 1954 blev Los Angeles bygrænse flyttet til København med åbningen af den første polarrute, og passagertallet steg til 700.000 - så meget, at det blev nødvendigt at bygge et automatisk bagagesorteringsanlæg.

Flyvning var nu en nødvendighed for forretningsfolk, og luftfragt fik stigende betydning for den internationale handel; i 1954 passerede 11.000 tons luftfragt og post gennem lufthavnen

Jetalderen - større, bedre og hurtigere

I 1950'erne var mottoet: "Større, bedre og hurtigere" - jetflyene var på vej. I 1956 steg passagertallet til over 1 million, og der blev igangsat et stort udbygningsprogram, der skulle gøre Københavns Lufthavn til verdens mest moderne jetlufthavn. Landingsbanerne blev gjort længere og forsynet med avanceret teknisk udstyr, og et stykke fra terminalen var en ny kæmpeterminal med tilhørende fingersystem under opførelse.

 

Det første jetfly, et russisk, landede i 1957, og både SAS og deres udenlandske konkurrenter fik leveret jetfly i et accelererende tempo. Ruteselskabernes udfasede propelfly skabte så basis for en helt ny type flyselskab: Charterselskaberne, der hvert år fløj titusindvis af skandinaver til Sydeuropa.

 

Den 10. maj 1960, da den nye store lufthavnsterminal (nuværende Terminal 2) blev indviet, var antallet af jetflyoperationer steget til 28 om dagen, og trafikken steg og steg. Den store lufthavnsterminal blev snart for lille, og i 1969 startede et stort udvidelsesprogram: Indenrigstrafikken blev flyttet til en ny indenrigsterminal (Terminal 1 østlige del).

 

Den (nu) internationale terminal blev udvidet med yderligere en finger (C) og en separat ankomsthal (bygningen mellem Terminal 2 og 3). Et nyt kontroltårn blev taget i brug sammen med yderligere en 3600 meter lang start- og landingsbane, således at starter og landinger kunne finde sted samtidig.

I 1972, efter at det store udbygningsprogram var afsluttet, var antallet af starter og landinger steget til over 180.000 og passagerantallet rundede 8 millioner.