Udvidelse af ankomstetagen på 2. sal

Udvidelse af ankomstetagen udføres i lighed med det eksisterende, med parketgulve i massivt jatoba og hvidmalede gipsvægge og lofter.

Som følge af en højdeforskel på 1,8 m mellem taget i syd-enden af Finger C og den øvrige Finger C etableres en lang rampe umiddelbart nord for C33. Der installeres rullefortov i både den nye forlængelse af ankomstetagen, samt i den eksisterende del.

I forbindelse med ankomstetagen placeres der toiletter iht. CPH’s nye toiletkoncept umiddelbart inden passagererne fra den sydlige del af Finger C ankommer til orienteringszonen ved pas og security. Toiletterne etableres oven på den kommende C27 lounge (tidligere C23).

Trappetårnene

Adgangen til ankomstetagen foregår i tre nye trappetårne, der udføres som de nuværende trappetårne med jatoba gulve, trappetrin i jatoba, vægge og lofter i hvidmalet gips og facader i alukassetter og vinduespartier. Den geometriske udformning tilpasses til de funktionelle krav i hvert enkelt tilfælde.


Trappetårn C33
Trappetårnet til C33 skæres ind i den eksisterende bygning umiddelbart syd for C33. Passagerer fra C33 skal i dag via en glasgang på 1. salen til trappetårnet ved C29 for at komme til paskontrol og security-området i fingerroden. Trapper og elevator er placeret således, at de er til mindst mulig gene for eksisterende køreveje og konstruktioner på terræn. I loungen udføres et ny toilet som erstatter de toiletter, som må vige pladsen for det nye trappetårn.

Trappetårn, C33
Nyt trappetårn for C33


Trappetårn C36
C36 får et selvstændigt fritstående trappetårn i lighed med de eksisterende trappetårne. Ved C36 nedlægges C34 og C38 som selvstændige standpladser. Nedlæggelsen er et ønske fra TRO og ikke en følge af projektet.


Nyt trappetårn for C36


Trappetårn C37 & C40
I syd-gavlen af Fingerrod C etableres et fælles trappetårn til C37 (C35-C39) og C40. Trappetårnet placeres i østsiden ved C37, da det ved en senere forlængelse af Finger C udelukkende skal betjene C37. Idet trappetårnet i en periode skal kunne håndtere samtidige ankomster fra to standpladser, gøres rulletrappe, almindelig trappe, samt selve trappetårnet lidt bredere. Ankommende passagerer fra C40 skal gå via en glasgang i selve loungen over til trappetårnet.

Trappetårn, C37_C40
Nyt trappetårn for C37 & C40