Ombygning af Finger C

CPH arbejder målrettet på at tiltrække mere interkontinental trafik, der er af stor værdi for Danmarks internationale tilgængelighed og konkurrenceevne. En central del af dette arbejde er indsatsen for at skabe mere kapacitet til den interkontinentale trafik.

Aktuelt arbejder CPH på udbyggelse og vedligeholdelse af Finger C, der blandt andet er lufthavnens knudepunkt for interkontinentale forbindelser. Dette projekt 
omfatter to delprojekter: Dels udbygning og vedligeholdelse af pas- og securitykontrol på Finger C's 2. sal og dels en forlængelse af ankomstetagen på 2. sal til syd-gavlen af Finger C.

Projektet tager udgangspunkt i de eksisterende forhold på Finger C. Den nye ankomstetage på 2. sal og trappetårnene skal således opleves som en naturlig udbygning på den eksisterende Finger C.

Tidsramme

  • Byggeriet gennemføres fra ultimo august 2011 til ultimo oktober 2012
  • Den nye security-kontrol åbner primo juni 2012 og den nye paskontrol ca. en måneder senere
  • Ankomstetagen planlægges taget i brug til vinterprogrammet 2012, den 30. oktober 2012

Læs mere om projektet
I menuen til venstre kan du læse mere om de to delprojekter og følge med i byggeriet på luftfotos.