Parkering
Københavns Lufthavne justerer løbende priserne på parkering og sørger for, at der er parkeringspladser for enhver pengepung. For at få de billigste priser og sikre dig en plads på et bestemt anlæg skal du reservere online i god tid.
Reserver parkeringsplads
I lufthavnen er der 10.500 parkeringspladser i alt. De fleste er overdækkede. Alle p-pladser overvåges døgnet rundt af kameraer og vagtmandskab. Prisen varierer fra 60 kroner til 360 kroner pr dag alt afhængig af parkeringsområde. Parkeringsanlæggene tæt på terminalerne er de dyreste, og de billigste ligger 1200-2200 meter fra terminalerne. Der kører gratis transitbus mellem terminalerne og parkeringsanlæggene.
Hvis du kun skal sætte passagerer af og ikke parkere, kan det ske uden for Terminal 2, ved parkeringsanlægget P4 samt uden for Terminal 3 ved parkeringsanlægget P6.
Derudover kan du parkere gratis på alle parkeringsoplæg i op til 15 minutter. Hvis du kører ud inden for de 15 minutter, skal du bruge din indkørselsbillet ved udkørselsbommen.

Parkeringsanlæggene i lufthavnen er delt op i fem forskellige farver, som afspejler pris og beliggenhed. Du har således bedre mulighed for at vælge det p-anlæg, der passer dig bedst.
Overordnet skelnes der mellem gul Economy parkering og blå Business parkering.
|
|
Economy Week Plus – F1 og P2 Til dig der vil parkere billigt i otte døgn eller længere, men som vil være i gå-afstand fra terminalerne. Prisen ligger på 525 kroner for otte døgn, og 795 for 15 døgn. Udendørs anlæg. Economy Plus’ parkeringspyloner er orange.
Se prisskema |
 |
|
Business light – P1, P5 og P9 Til dig der vil parkere tættere på terminalerne på overvejende udendørs anlæg. 175 kroner pr. døgn eller 995 kroner for otte døgn. Business lights parkeringspyloner er lyseblå.
Se prisskema |
 |
|
Business premium – P10 og P12 Parkering nær terminalerne på indendørs anlæg. 225 kroner pr. døgn eller 1295 kroner for otte døgn. Business premiums parkeringspyloner er blå.
Se prisskema |
 |
|
Business executive – P4, P6, P7 og P8 Parkering helt nær terminalerne på indendørs anlæg. Her er prisen højest: 360 kroner for et døgn og 2055 kroner for otte døgn. Business executives parkeringspyloner er mørkeblå.
Se prisskema |
Mellem Terminal 2 og 3 ligger Lufthavnsparkeringens servicekontor, som er døgnåbent. Her kan du henvende dig, hvis du får brug for hjælp.
Yderligere oplysninger kan du få hos Lufthavnsparkeringen København A/S , tlf. 32 52 83 00.