Paskontrol

Schengen i lufthavnen - kort fortalt

Hvad er Schengen-samarbejdet?

Det er et samarbejde, der skal sikre personers frie bevægelighed mellem medlemslandene. Mens passagererne i princippet kan rejse uden at skulle vise pas mellem Schengenlandene, skærpes kontrollen med passagerer fra lande, der ikke deltager i samarbejdet. Når man rejser ud og ind af Schengen, skal alle passagerer paskontrolleres.

Hvilke lande deltager?

  • Belgien
  • Danmark, Færøerne, Grønland
  • Estland
  • Finland, Ålandsøerne
  • Frankrig (den del der tilhører verdensdelen Europa)
  • Grækenland
  • Holland (den del der tilhører verdensdelen Europa)
  • Island
  • Italien
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Malta
  • Monaco
  • Norge (undtagen Svalbard)
  • Polen
  • Portugal
  • Spanien, De Canariske Øer, byerne Ceuta og Melilla (ved Marokko)
  • Balearerne (herunder Mallorca og Ibiza)
  • Schweiz
  • Slovakiet
  • Slovenien
  • Sverige
  • Tjekkiet
  • Tyskland
  • Ungarn
  • Østrig

Hvornår indtrådte Danmark?

Danmark er indtrådt i Schengen-samarbejdet den 25. marts 2001 sammen med de resterende nordiske lande.

Hvad betyder det for passagererne?

Schengensamarbejdet indebærer, at personkontrollen ved grænserne mellem Schengenlandene bliver ophævet. Det betyder, at en person, der rejser fra et Schengenland ikke vil få kontrolleret sit pas ved indrejsen til et andet Schengenland.

Man skal som rejsende i et andet Schengenland dog fortsat være i besiddelse af pas i legitimationsøjemed.

 Læs mere om schengen-samarbejdet hos Folketingets EU-oplysning.

Hvordan er lufthavnen indrettet?

Lufthavnen er indrettet, så Schengen-passagerer og non-Schengen passagerer kan holdes adskilt. Det betyder i praksis, at der bliver skabt en form for landegrænser i terminalerne - Schengen land og non-Schengen land.

Flypassagerers rettigheder:
 Download pdf