Handicap parkering
Lufthavnen har et antal handicap parkeringspladser til rådighed. Disse er for de fleste pladsers vedkommende placeret i P4, som ligger lige ved udenrigsterminalerne 2 og 3. For at køre ind på P4 handicapparkering skal du vælge indkørslen overfor Terminal 2. Der er ingen indkørsel via Ellehammersvej.
Skulle alle pladser være optaget på P4, er der enkelte andre pladser fordelt på øvrige parkeringsanlæg til rådighed.
Udenrigsterminalerne:
P4, stuen
P6 og P8, kælderen
Desuden kan man sætte bevægelseshæmmede passagerer af i de reserverede områder i den inderste kørebane foran Terminal 2.
Indenrigsterminalen:
P1
Desuden kan man sætte bevægelseshæmmede passagerer af i den inderste kørebane foran Terminal 1.

Klik på kortet for at få det vist i større format.
Husk at placere dit invalideskilt tydeligt i forruden ved al handicap-parkering.
Som en service til rejsende med invalideskilt (se regler for hvem der kan få invalideskilt) kan pladserne på P4 forudbestilles.
Ved at reservere er man sikker på, at der er en plads til rådighed, når man skal ud at rejse. Desuden kan man spare penge ved at forudbestille.
Sådan gør du:
- Udfyld felterne nedenfor
- Tryk på "Tilmeld" knappen
- CPH Parkering checker licensnummeret hos Danske Handicaporganisationer, og du får en email retur fra CPH Parkering med en "kampagnekode", som skal bruges ved bestilling af p-plads.
- Koden er nødvendig for at kunne reservere p-plads på handicapparkering i P4 og skal forhindre, at andre benytter de pladser, der er reserveret til handicappede.
- Handicapparkeringsplads skal reserveres senest kl 23 dagen før afrejse.
- Dit kreditkort fungerer som adgangsgiver til parkeringsanlægget.
- Reservation kan afbestilles online op til 48 timer før afrejse (parkeringspris refunderes)
- Bemærk at minimum bestillingsperiode for P4 er to døgn

Bemærk venligst at man som minimum skal bestille to døgn, når man reserverer plads online på P4.