Vejledning

Vejledning for dyr der bliver sendt som fragt

Import af dyr fra 3. lande (dyr der kommer fra lande uden for EU)

Før afsendelse af dyret:

1. Undersøg i god tid inden afsendelse importreglerne for dyr fra det pågældende 3. land. Importreglerne findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

2. Kontakt flyselskabet for oplysninger om transportkasser, indlevering af dyret, priser og andet der vedrører transporten.

3. Når du rejser med dyr til og fra 3. lande, skal du være opmærksom på grænsedyrlægens åbningstider. Grænsedyrlægen har åben på hverdage mellem 8-16 og kontrol af private forsendelser kan kun ske i dette tidsrum. Hvis du gerne vil undgå at få dine dyr opstaldet f.eks. henover en weekend, anbefaler vi at du tilrettelægger din rejse, så det passer med grænsedyrlægens åbningstider. Se også listen med helligdage, hvor grænsedyrlægen har lukket her.

Kontakt grænsedyrlægen

Dyr, der kommer fra et 3. land, skal kontrolleres ved indrejse til EU. Importen skal anmeldes til grænsedyrlægen senest 24 timer før kontrollen ønskes foretaget.

Grænsedyrlægen
Kystvejen 16
2770 Kastrup

Åbningstider:
Mandag – fredag 08.00 -16.00

tlf. nr. 72 27 64 50        
Fax 72 27 64 51   
E-mail bipcph@fvst.dk


Ved anmeldelse af importen skal der oplyses:

Dyreart og antal
Afsenderland
Fly nr., ankomsttid, AWB nr.  (fragtbrevs nr.), afhentningstidspunkt.
Modtagers navn, adresse og telefon nr.
Evt. navn og telefon nr. på speditør

Afhentning af dyr

1. Henvend dig i det cargo handlingselskab der handler det fly, din forsendelse flyver med. Se liste over handlingselskaber. Her skal du hente papirerne på forsendelsen samt betale et gebyr.

2. Herefter skal du henvende dig hos grænsedyrlægen i Veterinærcenteret, Kystvejen 16, 2770 Kastrup (beliggende i Lufthavn øst – fragtområdet), hvor forsendelsen befinder sig og skal kontrolleres. Der skal påregnes et gebyr for kontrollen.

3. Når grænsedyrlægen har godkendt forsendelsen skal du videre til SKAT.
Alle forsendelser der kommer fra 3. lande skal fortoldes. SKAT ligger på samme adresse som grænsedyrlægen. Kontakt SKAT i din egen region hvis du har spørgsmål om indfortolding.

4. Herefter skal du henvende dig i stalden i den nordlige del af Veterinærcenteret hvor du mod aflevering af den stemplede og kvitterede udleveringsslip, samt et kontant gebyr jf. prisliste kan få udleveret forsendelsen.

Dyr, der ankommer uden for normal arbejdstid, bliver opstaldet i Veterinærcenteret til førstkommende hverdag for modtagers regning.


Import af dyr fra EU

Før afsendelse af dyret:

3. Undersøg i god tid inden afsendelse importreglerne for dyr fra EU. Importreglerne findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

4. Kontakt flyselskabet for oplysninger om transportkasser, indlevering af dyret, priser og andet der vedrører transporten.

Afhentning af dyr

Henvend dig i det cargo handlingselskab der handler det fly din forsendelse flyver med. Se liste over handlingselskaber. Her skal du afhente dyret samt betale et gebyr.

 

Vejledning for rejse med dyr der er passagerledsaget

Rejse med dyr til København fra 3.lande (indrejse fra lande uden for EU)

Før afrejse:

1. Undersøg importreglerne for indførsel af dyr til Danmark fra afrejselandet. Reglerne kan du finde på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Har du spørgsmål angående importreglerne, er det grænsedyrlægen, du skal kontakte.

Fødevareregion Øst
Grænsekontrollen Kastrup
Kystvejen 16
2770 Kastrup
E-mail: bipchp@fvst.dk

Tlf.      + 45 72 27 64 50
Fax.    + 45 72 27 64 51

Grænsekontrollen er åben på hverdage mellem kl. 8.00 og 16.00.

2. Kontakt det flyselskab du skal rejse med. De kan oplyse dig om priser, transportbetingelser, krav til transportkasser, indlevering af dyr m.v.

Ankomst til København

1. Ved ankomst til København udleveres dyr der har været i lastrummet under rejsen ved bånd 9 i bagageudleveringen.

3. Du skal herefter gå til rød udgang, hvor du skal henvende dig til SKAT som foretager kontrollen af dyr og dokumenter.

Rejse med dyr fra EU-lande

1. Undersøg importreglerne for indførsel af dyr til Danmark fra andre EU lande. Reglerne kan du finde på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Har du spørgsmål angående importreglerne, er det din lokale fødevareregion, du skal kontakte.

Fødevareregion Nord
Sønderskovvej 5
8520 Lystrup
Tlf.: 72 27 50 00
Fax: 72 27 50 01
E-mail: region.nord@fvst.dk

Fødevareregion Syd
Tysklandsvej 7
7100 Vejle
Tlf.: 72 27 55 00
Fax: 72 27 55 01
E-mail: region.syd@fvst.dk

Fødevareregion Øst
Søndervang 4
4100 Ringsted
Tlf. 72 27 60 00
Fax 72 27 60 01
E-mail: region.oest@fvst.dk

2. Kontakt det flyselskab du skal rejse med. De kan oplyse dig om priser, transportbetingelser, krav til transportkasser, indlevering af dyr m.v.

Ankomst til København

1. Ved ankomst til København udleveres dyr, der har været i lastrummet under rejsen ved bånd 9 i bagageudleveringen.

2. Du skal på opfordring fra SKAT fremvise dyrets pas og/eller andre relevante dokumenter.