Trådløst internet
Har du en bærbar PC?
Så er det nemt for dig at få mest muligt ud af din tid i lufthavnen. Klik på dit browser-ikon og få trådløs adgang til internettet.
Sådan gør du: Klik her for at læse brugervejledningen
Som du kan se af nedenstående kort, er det muligt at få trådløs adgang til internettet de fleste steder i Københavns Lufthavn. For at kunne benytte dig af denne service, skal din bærbare PC være udstyret med enten et integreret trådløst netværkskort (802.11b) eller et indstikskort (802.11b).
Hvis du abonnerer hos en af vores samarbejdspartnere TDC Hotspot, iPass, WeRoam, Boingo eller NetPower Ipzone, kan du gå direkte on-line. Hvis du ikke abonnerer hos et af disse tre firmaer, kan du betale for servicen med dit kreditkort .

Områder med trådløst internet
Hvad er trådløst internet (WLAN)?
Med WLAN (Wireless Local Area Network) behøver du ikke tilslutte din PC til et stik i væggen eller bruge din mobiltelefon for at gå on-line. Du skal blot åbne din webbrowser og følge instruktionerne på skærmen.
Med CPH’s WLAN kan du opnå adgang til det trådløse netværk med 11 mbit/sekund og adgang til internettet med 2 mbit/sekund.
Priser (ved betaling med kreditkort)
Det er muligt at betale for denne service med kreditkort, og priserne er:
40 kr. for 30 minutter
60 kr. for 1 time
80 kr. for 4 timer
Support
Skulle du have tekniske spørgsmål i forbindelse med denne nye service, er du velkommen til at kontakte os på tlf.: 32 31 32 09 i tidsrummet fra kl. 8-17.
Andre spørgsmål, forslag og ønsker vedrørende vores trådløse internet modtager vi meget gerne på e-mailadressen: wlan@cph.dk.