Spørgsmål og svar

Du er altid velkommen til at kontakte os via mail, men inden du gør det, vil vi bede dig kigge på nedenstående spørgsmål, som gerne skulle besvare de fleste af de spørgsmål, du eventuelt måtte have.

 Jobs for non-Danish speaking persons?

 Hvad betyder det, at man skal fremvise en ren straffeattest?

 Kan man komme i skolepraktik i CPH?

 Hvad gør jeg, hvis jeg vil skrive speciale om CPH?

 Kan jeg sende min ansøgning pr mail eller post?

 Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil arbejde i Security?

 Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil arbejde i Rengøringsafdelingen?


Jobs for non-Danish speaking persons
Even though we are an international airport, the majority of our customers are Danish or Scandinavian. Due to this, and security reasons, all jobs at CPH require that you speak, understand and read Danish fluently.

Hvad betyder det, at man skal kunne fremvise en ren straffeattest?
Det er meget forskelligt fra stilling til stilling hvilke kvalifikationer og personlige kompetencer, som vi kigger efter, når vi skal ansætte en ny medarbejder.

Men fælles for alle i CPH er, at man skal kunne blive sikkerhedsgodkendt af politiet – eller PET, hvis man vil ansættes i Security. Det betyder, at man ikke må være dømt for nogen strafbare forhold efter sit fyldte 15. år. 
 Læs mere om de betingelser, som vi stiller for at blive ansat i CPH 

Er det muligt at komme i skolepraktik i CPH?
Vi får rigtig mange henvendelser omkring skolepraktik, også fra vores mange ansatte. Derfor har vi valgt, at vi først og fremmest tilbyder praktikpladser til egne ansattes børn.

Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil skrive et speciale omkring CPH?
Du skriver til job@cph.dk, som herefter vender tilbage på din forespørgsel.

Kan jeg sende min ansøgning per mail/post?
For at sikre at vi overholder Persondataregistreringslovgivningen – og at alle kandidater får den samme, professionelle behandling i ansøgningsprocessen, modtager vi desværre ikke ansøgninger per post eller e-mail. Du kan kun søge via vores hjemmeside på en ledig stilling – eller sende en uopfordret ansøgning til en af vores emnebanker.

 Søg stilling 

 Søg uopfordret

Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil arbejde i Security?
Hvis du vil sende os en uopfordret ansøgning, så klik her. Nedenfor kan du desuden se de oftest stillede spørgsmål:

Hvad er lønnen?
Som nyansat security-medarbejder skal du regne med en startløn på omkring 22.000, inklusive diverse tillæg

Får jeg løn under uddannelsen
Uddannelsen varer seks måneder – og du får løn fra den dag, du starter hos CPH, det vil sige også under uddannelsesforløbet.

Kan jeg nøjes med blot at tage uddannelsen
Nej, uddannelsen regnes for en del af din ansættelse som securitymedarbejder – og kan derfor ikke tages uden at blive ansat i CPH først.

Hvor og hvordan søger jeg
Du sender en uopfordret ansøgning til Security her 

Hvornår hører jeg noget vedrørende min ansøgning
Vi bruger altid vores emnebank, når vi skal ansætte nye personer i Security. Men vi kan ikke love dig, at du bliver kontaktet med det samme. Vi forventer at rekruttere til Security i starten af 2012.

Hver 6. måned vil du blive spurgt om du fortsat vil være registreret i vores emnebank, og hvis du ønsker det, skal du blot bekræfte din ansøgning.

Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil arbejde i Rengøring?
Hvis du vil sende os en uopfordret ansøgning, så klik her. Nedenfor kan du desuden se de oftest stillede spørgsmål:

Hvor og hvordan søger jeg
Du sender en uopfordret ansøgning til Rengøring her.

Hvornår hører jeg noget vedrørende min ansøgning
Vi bruger altid vores emnebank, når vi skal ansætte nye personer i Rengøring. Men vi kan ikke love dig, at du bliver kontaktet med det samme. Vi ansætter rengøringsmedarbejdere løbende – og året rundt.

Hver 6. måned vil du blive spurgt om du fortsat vil være registreret i vores emnebank, og hvis du ønsker det, skal du blot bekræfte din ansøgning.

Jeg har hørt at CPH er en næsten røgfri arbejdsplads, hvad vil det betyde for mig?
CPH er i hele 2011 en delvist røgfri arbejdsplads, hvilket betyder, at du som CPH ansat kun må ryge udendørs i markerede rygezoner. Fra 1. januar 2012 bliver CPH en totalt røgfri arbejdsplads, og du må som CPH ansat, slet ikke ryge i arbejdstiden - også selvom det er udenfor.