Forslag til opbygning af din ansøgning
Som i al anden kommunikation skal du fange din læsers opmærksomhed. Hjælp os med at se hvorfor du er den helt rigtige til jobbet. En af måderne er ved at sikre, at du opbygger en spændende, men struktureret ansøgning, hvor du for eksempel kortfattet kommer ind på områderne nedenfor.
Husk, at en god ansøgning ikke behøver at fylde mere end 1 A4 side.
Indledning
- Hvilket job søger du
- Hvor har du set annoncen
- Hvorfor er du interesseret i jobbet
Kompetencer og faglige kvalifikationer
- Uddyb de kvalifikationer og kompetencer, der gør, at du er den rette til at løse de arbejdsopgaver, der er beskrevet i annoncen
- Giv gerne relevante eksempler fra dit CV men undlad at gå i detaljer
- Fortæl hvordan du når dine mål, hvordan du skabte en succes eller om dengang du gjorde en forskel – men husk at relatere det til det, vi søger i annoncen
Din person
- Fortæl om hvordan du matcher de værdier, der fremhæves i annoncen
- Fortæl om dig selv. Brug som hovedregel max. tre tillægsord til at beskrive dig selv
Afslutning
- Brug en opfordrende afslutning, som for eksempel ”Jeg håber, dette har vakt jeres interesse og ser frem til at uddybe min ansøgning ved en personlig samtale.”
Bilag
Husk i øvrigt
- At læse korrektur (eventuelt få en anden til at kigge det igennem)
- Navn, adresse, telefonnummer og e-mail-adresse
- Dato
- At gemme en kopi til en eventuel samtale