Fortsat stigning i antallet af internationale rutepassagerer i maj 2002
Det samlede antal flypassagerer i Københavns Lufthavn viser for maj måned et fald på 1,0 % i forhold til samme måned i 2001.
I maj måned er antallet af udenrigspassagerer faldet med 0,1%. Antallet af internationale rutepassagerer er steget med 1,3%, mens antallet af internationale charterrejsende viser et fald på 18,1%. Akkumuleret for de første 5 måneder af 2002 er antallet af internationale rutepassagerer steget med 1,4% i forhold til 2001.
Indenrigstrafikken viser i maj måned et fald i antallet af passagerer. Der har således i maj måned været en tilbagegang i passagerantallet for indenrigsflyvninger på 8,7% i forhold til samme periode sidste år. Akkumuleret for de første 5 måneder af 2002 er antallet af indenrigspassagerer faldet med 8,6% i forhold til 2001.
Det totale antal starter og landinger er i maj 2002 faldet med 12,1%, mens tonnagen viser et fald på 7,1%. Akkumuleret for de første 5 måneder af 2002 er antallet af starter og landinger faldet med 10,9%, mens tonnagen viser et fald på 7,1%. |