Antallet af passagerer faldt i februar 2002 med 2,2%
Det samlede antal flypassagerer i Københavns Lufthavn viser for februar måned et fald på 2,2% i forhold til samme måned i 2001. Faldet i antal flypassagerer for årets første 2 måneder udgør herefter 3,2% i forhold til samme periode sidste år.
I februar måned er antallet af udenrigspassagerer faldet med 1,2%. Antallet af internationale rutepassagerer er i februar steget med 1,2%. Akkumuleret for de første 2 måneder af 2002 er antallet af internationale rutepassagerer steget med 0,1% i forhold til 2001. Antallet af internationale charterrejsende viser i februar et fald på 26,2% i forhold til 2001.
Faldet i antal passagerer på indenrigstrafikken er fortsat i februar måned. Der har således i februar måned været en tilbagegang i passagerantallet for indenrigsflyvninger på 10,3% i forhold til samme periode sidste år. Akkumuleret for de første 2 måneder af 2002 er antallet af indenrigspassagerer faldet med 9,6% i forhold til 2001.
Det totale antal starter og landinger er i februar 2002 faldet med 9,8%, mens tonnagen viser et fald på 6,5%.
Faldet i trafikken i februar, skal primært ses i lyset af terrorhandlingerne i USA den 11. september 2001.
|