Realvækst i passagertallet for februar måned på 5%.
Det samlede passagertal i Københavns Lufthavn for februar viser på grund af manglende sammenlignelighed et statistisk fald på 2,6% i forhold til samme måned sidste år.
I februar måned er antallet af udenrigspassagerer steget med 1,7%. Antallet af internationale rutepassagerer er steget med 2,4%, mens antallet af internationale charterrejsende viser en fald på 5,3%. Den akkumulerede stigning på udenrigstrafikken for året til dato udgør 5,7%.
Antallet af indenrigs rutepassagerer viser en tilbagegang på 8,6% i forhold til samme periode sidste år.
Snevejret i starten af februar 2001 samt det faktum, at der var en dag mere i februar sidste år, påvirker trafiktallene for februar i år sammenholdt med trafiktallene for februar sidste år. Korrigeres der for disse effekter samt effekten af at passagertrafikken med katamaran-færgen mellem Danmark og Sverige ophørte den 28. august 2000, svarer den samlede trafikudvikling for februar til en stigning i passagermængden på ca. 5%.
Månedens trafiktal giver således ikke anledning til revurdering af selskabets forventning til en samlet stigning i antallet af passagerer for året på 4-6%. |