Medarbejderaktier

I forbindelse med børsintroduktionen i 1994 erhvervede Københavns Lufthavne en post aktier som egne aktier med henblik på etablering af en medarbejderaktieordning.

Medarbejderaktierne blev udbudt til kurs 105 i april 1994. Omkring 80 procent af de købsberettigede medarbejdere, svarende til cirka 650, blev således aktionærer i selskabet. De i alt 82.000 stk. (DKK 8.200.000) var båndlagt til udgangen af 1999.

Efter statens salg af aktier i 1996 udstedte selskabet i november 1996 i alt 50.000 nye aktier (nominelt DKK 5 millioner) som medarbejderaktier til kurs 105. De i alt 9.050.000 stk. var båndlagt til udgangen af 2001.

I forbindelse med statens salg af aktier i 2000 udstedte selskabet i november 2000 yderligere 50.000 nye aktier (nominelt DKK 5 millioner) som medarbejderaktier til kurs 105. Disse medarbejderaktier er båndlagt til 1. januar 2006.

I 2005 besluttede CPH’s bestyrelse at anvende 24.000 stk. aktier af beholdningen af egne aktier til etablering af en ny medarbejderaktieordning. Selskabets medarbejdere blev hver tilbudt 15 aktier til kurs 105. Disse medarbejderaktier er båndlagt frem til 1. januar 2011.