Visitor kursus

Ønsker man at have gæster, i forbindelse med et tjenstligt ærinde, uden eget ID-kort med ind i lufthavnens CSRA- område, skal man være bekendt med reglerne for dette.

Critical Security Restricted Area:
Man kan kun medbringe gæster til CSRA-området, når man har fået tilført ledsagerrettigheder på sit CPH ID-kort. Dette opnår man ved at gennemfører et visitor-kursus, hvor man får oplyst reglerne omkring dette. 

Airside:
Man kan ledsage gæster til Airside-området, hvis man er i besiddelse af et gyldigt CPH ID-kort. Man kan medbringe op til 10 gæster, som man skal have fuld kontrol over undervejs. Ledsagelse til Airside-området kræver et visitorkusus. Gæsten skal henvende til adgangsvagten, hvor man mødes med vedkommende. Security udsteder gyldig adgangshjemmel til gæsten, som skal lægge gyldigt billedlegitimation i pant. Legitimationen udleveres efter endt besøg.

Ansvar:
Udlevering af et visitorkort kan kun ske, hvis besøget har et tjenstligt ærinde.

Det er ledsageren, der har det fulde ansvar for gæsten og gæstens færden og ophold i lufthavnen. Det indebærer eksempelvis synlighedsbeklædning, tilladelse til værktøj og returnering af det udleverede gæstekort. Bortkommer visitorkortet skal ledsageren erstatte det.

Praktisk information:
Kurserne afholdes i lufthavnen og er af ca. 1 times varighed.

Tilmelding til kurserne kan kun ske ved henvendelse på mail til: visitor-kursus@cph.dk

Det er kun virksomhedens ID-kort ansvarlige eller ID-kort bestiller, der kan foretage tilmeldingen til kurserne. Vedkommende godkender herigennem, at medarbejderen får rettigheder til at ledsage gæster i området.

Ved tilmelding oplyses:

  • Navn på deltager
  • ID-kort nummer på deltager
  • Virksomhedsnavn

Autorisationen til at kunne medbringe gæster træder i kraft i løbet af nogle arbejdsdage efter gennemførelsen af kurset. Autorisationen har samme gyldighedsperiode om ID-kortet. Kurset skal derfor fornyes, når ID-kortet fornyes.

Såfremt kurset bliver aflyst gives der skriftligt besked til rekvirenten, der gives ikke besked til virksomheden, hvis medarbejderen ikke møder op til kurset.

Ved henvendelse til ovenstående mailadresse oplyses kommende kursusdatoer.