22.01.2007
Flyv direkte fra København til Newcastle
Cimber Air åbner til foråret en ny direkte flyrute fra København til Newcastle, der bliver Københavns Lufthavns 11. destination i Storbritannien. Ingen andre lufthavne i Skandinavien eller Tyskland kan tilbyde lige så mange ruter til Storbritannien.

Fra 25. marts 2007 bliver det muligt at flyve direkte fra Københavns Lufthavn til Newcastle i det nordlige England. Cimber Air går ind på ruten med et CRJ regional jetfly med plads til 50 passagerer og flyver tur/retur alle ugens syv dage.
Cimber Air er den næststørste
"Cimber Air er målt på antallet af afgange, den næststørste operatør i Københavns Lufthavn efter SAS. Ruten passer godt i vores trafikprogram og er et naturligt led i vores strategi om at positionere os som Skandinaviens førende regionale jetoperatør," siger Bjarne Rasmussen, salgs- og marketingchef i Cimber Air.
Ruten til Newcastle bliver Københavns Lufthavns 11. destination i Storbritannien. Ingen andre lufthavne i Skandinavien eller Tyskland tilbyder lige så mange ruter til Storbritannien.
Newcastle er berømt for sit natteliv
"Med Cimber-ruten til Newcastle får Københavns Lufthavn en ny, spændende destination. Newcastle er kendt for sit fantastiske natteliv og byder desuden på et rigt kulturliv og gode shoppingmuligheder for danske turister," siger ruteudvikler Christian Nakskov Petersen, Københavns Lufthavne A/S.
"Vi forventer endvidere, at Newcastle-ruten vil trække mange engelske turister til København, ligesom de videre flyforbindelser fra Københavns Lufthavn er attraktive for passagerer fra det nordlige England," siger Christian Nakskov Petersen.
Tidsplan for Cimber Air ruten fra 25. marts 2007:
