15.06.2007
Kolleger: Københavns Lufthavn er Europas bedste

Et ekspertpanel nedsat af den europæiske lufthavnssammenslutning, ACI, har kåret Københavns Lufthavn som Europas bedste og mest velfungerende.

I motivationen hedder det, at Københavns Lufthavn trods tidligere problemer med køer ved security har formået at foretage de nødvendige dispositioner for at sikre et højt serviceniveau for passagererne.  Og ikke mindst at lufthavnen har taget fremadrettede initiativer, så lufthavnen ruster sig til at møde de fremtidige krav til kapacitet.

Panelet repræsenterer lufthavnschefer, rejsejournalister, konsulenter og talsmænd for handicappede.

Passagerchef Susanne Frank fik overrakt prisen på ACIs netop afholdte generalforsamling i Zürich.

"Efter et år hvor hele branchen har været ramt af mange skærpede sikkerhedsregler, er jeg glad for, at fagfolk anerkender, at Københavns Lufthavnes initiativer fører os tilbage til det høje serviceniveau, som skal kendetegne Københavns Lufthavn”, siger passagerchef Susanne Frank.

Den nye sikkerhedskontrol i Københavns Lufthavn.

 

 

 

 ACI's begrundelse for at give prisen til Københavns Lufthavn

 Øvrige priser til Københavns Lufthavn

  Ny sikkerheds-kontrol i lufthavnen

 aci-europe.org


Det er andet år i træk, at Københavns Lufthavn kåres som  bedste lufthavn af ACI Europe.

ACI er en verdensom-spændende organisation for lufthavne.

ACI Europe dækker 400 lufthavne i 45 europæiske lande.

ACI Europe samarbejder med EU-instanser om bl.a. flysikkerhed.