31.08.2007
SkyEurope starter ny rute til Wien

Til efteråret introducerer SkyEurope en ny rute fra Københavns Lufthavn til Wien. 

SkyEurope flyver fra den 28. oktober 2007 på ruten mellem Københavns Lufthavn og Wien med en splinterny boeing 737-700 med plads til 149 passagerer. Der bliver afgang fra Wien fire gange i løbet af ugen (tirsdag, torsdag, lørdag og søndag) klokken 11.05. Fra København afgår flyet samme dage klokken 13.20. Flyvetiden er 1 time og 40 minutter. 

“Vi ser frem til at starte op på ruten mellem Wien og København, og vi glæder os til at tilbyde passagererne billige billetter,” udtaler Jason Bitter, CEO, SkyEurope.

Et oplagt rejsemål

”Konkurrencen mellem de europæiske lufthavne er skærpet væsentligt gennem de sidste år. Derfor er vi meget glade for, at vi nu kan tilbyde passagererne endnu en rute til Wien, hvor der er mulighed for at opleve hovedstatens talrige, kulturelle seværdigheder. Det er mere og mere almindeligt, at danskerne tager på et kort weekendophold, og Wien er bestemt et oplagt rejsemål. Vi forventer, at et større udbud af billetter vil tiltrække flere passagerer, ligesom vi har set det på andre europæiske ruter,” udtaler Ole Wieth Christensen, ruteudviklingschef i Aviation, Københavns Lufthavne A/S.   

SkyEurope flyver i forvejen fra Københavns Lufthavn til blandt andet Prag.





Vi ser frem til at starte op på ruten mellem Wien og København, og vi glæder os til at tilbyde passagererne billige billetter”

Jason Bitter, CEO, SkyEurope



 Skyeurope.com