07.06.2005
Nyt selskab på ruten til Bornholm

Fra 1. juli 2005 bliver der flere muligheder for at flyve til og fra Bornholm, når selskabet Danish Air Transport (DAT) åbner en ny flyrute mellem København og Rønne.

DAT indsætter en ATR 72 turboprop med plads til 66 passagerer og flyver tur/retur tre gange dagligt mandag til fredag samt en returflyvning søndag.

Ruten mellem København og Rønne betjenes i forvejen af Cimber Air med op til seks daglige returflyvninger.