22.03.2004
SAS får flere afgange til storbyerne

Når SAS' sommerprogram træder i kraft d. 28. marts, vil flyselskabet føje nye destinationer og frekvenser til sine populære storbydestinationer.

SAS fly

Både Venedig og Athen vil få en daglig afgang, mens de nye destinationer Zagreb og Tampere begge får fire ugentlige afgange.
Destinationer med flere frekvenser bliver: München, der får fem daglige afgange, og Milano med fire daglige afgange. Frekvenserne til Rom vil blive fordoblet til to daglige afgange.

I samarbejde med Blue1 får SAS nu otte daglige afgange til Helsinki. Ruten til Kristianssand, der åbnede i november 2003, får en ekstra frekvens, så der fremover vil være fire daglige afgange - torsdag til søndag.
Også på de danske indenrigsruter øges frekvenserne. Ålborg vil få 17 daglige afgange, Århus 12 afgange om dagen mens Billund nu ialt vil få fem daglige afgange.